Fører politik i New York Times

En ansat på Københavns Universitet har i denne uge tegnet et billede af Danmark som fremmedfjendsk i New York Times.

Jeg er i USA i skrivende stund, og jeg holder meget af at komme her, da jeg har boet herovre og stadig er tilknyttet tænketanken Hudson. Når jeg fortæller folk, at jeg kommer fra Danmark, får jeg stort set altid kun positiv respons. »Ah, det lykkeligste land i verden,« er en typisk reaktion fra almindelige mennesker. Fra fagnørderne i diverse tænketanke her i Washington,støder jeg også kun på positive kommentarer om Danmark og danskere. Og det skal vi da bare være glade for, der er nemlig tilsyneladende danskere, der gør en ihærdig indsats for at få Danmark til at fremstå så usympatisk som muligt ude i den store verden.

’Hvem siger, du er dansker?’ Det er overskriften på en klumme bragt i New York Times i mandags. Artiklen fortæller malende om, hvor skrækkeligt det står til i Danmark med en politisk højredrejning. Historien begynder med det berygtede sammenstød mellem den aarhusianske elevrådsformand Jens Philip Yazdani og Martin Henriksen i Debatten på DR2. At Martin Henriksen efterfølgende blev massivt kritiseret for sin definition af danskhed, bliver ikke nævnt med et ord. Der fortælles også om Cheanne Nielsen, der på DF’s landsmøde kom med den katastrofale udtalelse om flygtninge, hvor hun siger, at de voldtager osv. I klummen bliver hun omtalt som en »rising star« – som om hun er på vej op i partiet. Sandheden er nok snarere, at hun med den udtalelse har smadret sine egne chancer for nogensinde at blive taget alvorligt i dansk politik.

I artiklen siges det også, at Danmark er blandt de europæiske lande, der har taget færrest flygtninge, men jeg kan ikke med min bedste vilje se, hvordan skribenten, Ravinder Kaur, der arbejder på Københavns Universitet, kommer frem til sine konklusioner. Hun sammenligner Danmarks antal af modtagne asylansøgere med tilsvarende tal for Tyskland og Sverige – men det er en decideret useriøs sammenligning. De to lande har ganske rigtigt taget langt flere end alle andre, men er ved at bukke under af samme grund. Den nuværende flygtningekrise er en global udfordring. Det kan tælles på to hænder, hvor mange asylansøgere Japan (ca. 15!) har givet asyl. Og i Sydkorea, hvor FN’s Ban Ki-moon kommer fra, har de kun givet asyl til 5-10 flygtninge! Men ingen kalder de lande for fremmedfjendske. Derudover har de rige golflande i nærområdet taget nul flygtninge fra deres muslimske broderlande i nød. USA, med sin ca. 320 millioner store befolkning, har taget langt færre end lille Danmark – og det er vel at mærke i absolutte tal. I mine øjne er noget af det, der kendetegner Danmark, at vi er et folk, der i det store hele søger midten. Jeg vil ikke bagatellisere de højrenationalistiske partiers fremgang i Europa, men Danmark er bestemt ikke værre stillet end andre europæiske lande, tværtimod.

Jeg forstår simpelthen ikke, at man som bosiddende i Danmark ønsker at tegne et billede af vores land som værende særligt fremmedfjendsk, når det ikke er sandheden. Der er derimod brug for, at vi fortæller verden, at det ikke er dét, der kendetegner det danske samfund. At det ikke er de holdninger til nyankomne i landet, der fylder mest. Og så synes jeg, at det er lidt underligt, at Ravinder Kaur, der arbejder på Københavns Universitet, vælger at tegne så dystert et billede af Danmark i New York Times, før hun (så vidt jeg kan se) har givet sin mening til kende i en dansk avis. Hun har en politisk dagsorden.

Kommentarer er lukket.