Hvor er det dog naivt og historieløst

Kommentar: Hvis studenterkørsel eller lanciers er lige meget, kan man i virkeligheden også sige, det er lige meget med påskefrokost og juletræ

En gymnasieelev tog forleden til genmæle i forhold til de diskussioner, der fulgte i kølvandet på Langkær Gymnasiums beslutning om at inddele sine elever efter etnicitet. Den etnisk danske elev fortæller i sit debatindlæg om, hvordan ting, som mange unge tager for givet, bliver et problem, når den altovervejende majoritet i klassen består af elever med anden etnisk baggrund.

Sociale relationer kan være svære at opnå, og traditioner som studenterkørsel eller gallafest bliver amputeret, fordi de unge muslimer ikke må drikke og de muslimske piger ikke må holde en mand i hånden, når der skal danses lanciers. Debatindlægget blev delt og diskuteret på Facebook, og her svarede en ung mand, at man jo bare kunne droppe gallafesten og drukturen, og mente i øvrigt, at det er vigtigere, man tager hensyn til sine medborgere. Det var den kommentar, som fik flest likes, hvilket jeg synes er meget tankevækkende – for ikke at sige direkte bekymrende. Det kan godt tænkes, nogle synes, det kan være lige meget med studenterkørsel eller lanciers, men så kan man i virkeligheden også sige, det er lige meget med påskefrokost og juletræ. Dette handler om, hvad det er, den nye generation danskere får med sig af den nationale, kulturelle arv.

Da jeg forleden holdt et oplæg for nogle 10. klasses elever, blev jeg spurgt om, hvorfor vi ikke bare kunne være gode mennesker og åbne vores grænser for alle, der er forfulgte. En anden kunne ikke forstå, hvorfor vi afviser kriminelle udlændinge, og jeg blev mildest talt mundlam over en så naiv indstilling. Samme naivitet stødte jeg på, da jeg besøgte Politikens Kritikerskole. Vi talte blandt andet om de trusler, som jeg og andre politikere må leve med, hvortil én af eleverne sagde, at vi jo bare kan lade være med at sige ting, som kan genere folk. Han sagde dermed implicit, at vi skal deponere vores ytringsfrihed hos de voldelige islamister.

Det er godt, at folk viser solidaritet og har en farveblind humanistisk indstilling, men det er ikke nok. Er man ligeglad med sit land, sin historie og sin kultur, så mister man dybde, identitet og sammenhæng. Man kommer til at bevæge sig rundt i verden med et meget snævert udsyn og tror, man kan danne sig en holdning ud fra det, der ligger lige for. Det går jo nok, at det sker for én eller to, men desværre synes ligegyldighed og naivitet at være fremherskende blandt alt for mange unge, og det er meget bekymrende. En amerikansk analytiker skrev for nogen tid siden, at Trump allerede vandt valget for mange år siden, da de velrenommerede tv-stationer holdt op med at vise programmer om holocaust og i stedet begyndte at sende reality-tv. Han pegede på, at de historiske programmer ikke længere går i dybden og tør at tage fat, hvor det gør ondt, men kun har det mål at underholde uden bid. Det er derfor, Trump vinder. Trump er godt tv. Hillary taber, fordi hun er dårligt tv.

Det er præcis det, der er min bekymring i forhold til Danmarks fremtid. Hvis de unge bliver opdraget med, at ligegyldighed overfor deres egen historie og traditioner er i orden, så skaber vi et overfladisk samfund, som lader sig påvirke af det mest underholdende indslag. Er det virkelig det, vi vil?

 

Kommentarer er lukket.