Medina gør en forskel

At være humanist er ikke bare at åbne alle grænser og tro, man kan rumme hele verden

Medinas hjerte brænder for flygtninge, og hun har netop været i Jordan og besøgt en flygtningelejr for at se, hvordan tilstandene er dér. Med sig havde hun DR2, der har lavet et program om hendes tur, hvilket desværre har resulteret i, at Medina er blevet svinet til på blandt andet de sociale medier. Hun er blevet anklaget for kun at gøre det for at promovere sig selv og er blevet kaldt ’tomhjernet gås’, ’falleret sanger’ og ting, der er værre end det. Hvor er det usmageligt.

Jeg har ofte opfordret kunstnere til at involvere sig og bruge deres platform til at synliggøre verdens elendighed. Det har den amerikanske skuespiller Angelina Jolie gjort i mange år, og det bør endnu flere gøre. Det er sympatisk og al ære værd, men det har desværre den pris, at man kan blive skudt alt muligt i skoene. Medina er med til at synliggøre de forfærdelige forhold, som flygtninge i nærområderne må leve med. Flygtninge, som verdenssamfundet synes at have glemt. Det er en vigtig problematik. Vi er nødt til at give flygtningene dér ordentlige vilkår at leve under, ellers kan de ikke andet end at flygte videre til steder, hvor forholdene er til at holde ud – f.eks. Danmark. Det er væsentligt billigere at hjælpe i nærområderne, hvor vi vil være i stand til at forbedre livet for mange flere, end vi vil kunne gøre, hvis de kom her til landet.

Syrien har alene 15 millioner flygtninge – 10 millioner internt og 5 millioner i nabolandene. Urolighederne har stået på i alt for lang tid, og de mange flygtninge kan ikke se frem til at komme tilbage lige med det samme. Derfor er vi i Vesten nødt til at forholde os til, hvordan vilkårene er i de flygtningelejre, og det er netop det, Medina prøver at skabe opmærksomhed om. At et sådant initiativ skal nedgøres, er rigtig ærgerligt.

Medina skal altså have alt mulig ros; jeg har kun respekt for hendes indsats. Jo, jeg synes, hun gik over stregen for et år tiden, da hun sagde, at hun skammede sig over Danmarks håndtering af flygtningesituationen, men jeg fornemmer, at hun har droppet de politiske budskaber, og det glæder mig. Ikke fordi kunstnere ikke må udtrykke sig politisk, men det er trættende, når det sker på en baggrund af uvidenhed – som jeg mener også var tilfældet, da andre kunstnere klogede sig på den danske asylpolitik og sagde det letkøbte ’jeg skammer mig’. Men det er ikke nok bare at sige, at man skammer sig og så tro, at man har gjort en forskel.

Vi kan i Danmark godt være vores asylpolitik bekendt. Vi er et af de lande, der i forhold til landets størrelse har taget flest flygtninge, og når vi politikere gerne vil begrænse tilstrømningen, er det fordi, der er grænser for, hvor mange ressourcer vi har til rådighed. Der skal jo også afsættes midler til vores sundhedssystem, til uddannelsesområdet, til de gamle, til de unge, til udvikling, til kunsten. At være humanist er ikke bare at åbne alle grænser og tro, man kan rumme hele verden. At være humanist er netop at gøre et hæderligt forsøg på at hjælpe så mange som muligt. Det er at hjælpe i flygtningelejrene, hvor der er mest brug for det, og ikke bare smugle én flygtningefamilie fra Rødby til Malmø og derefter flashe det på Facebook. nk

Kommentarer er lukket.