Erdogan er en ’Wannabe’-diktator

Det tyrkiske kupforsøg er ikke den rette vej at gå. Hvis Erdogan skal smides ud, skal det ske ved et demokratisk valg

Præsident Erdogan kom direkte fra sin ferieresidens ved Det Ægæiske Hav, da han fredag nat kl. 2.30 landede i Atatürk Lufthavn – og lige midt i det igangværende militærkupforsøg. Situationen taget i betragtning var det intet mindre end imponerende, at han allerede kunne se, hvordan situationen ville styrke ham selv og AKP: ’Denne opstand er en gave fra Allah, for den er grunden til, at vi kan rense ud i vores hær,’ sagde han til horden af tilhængere, der ventede på ham (kilde: al-Jazeerra)

Og røgen fra nattens bomber og skyderier havde da også knap nok lagt sig, før han fyrede 2.745 dommere og anklagere fra en liste, der lugter langt væk af at være udarbejdet på forhånd. Derudover er tusindvis af soldater, højt rangerende militærfolk og dusinvis af guvernører tilbageholdt. Især dem, der associeres med Erdogans ærkefjende, Fethullah Gülen, som nu beskyldes for at være mastermind bag kupforsøget. Premierminister Yildirim har bedt USA om at udlevere Gülen, der bor i Pennsylvania. Gülen selv har bedt de tyrkiske ledere om at fremlægge beviser for, at det er ham, der står bag kupforsøget, og opfordrer til en international undersøgelse.

Jeg har talt med Tyrkiet-kendere i udlandet, der stiller sig undrende over for kupforsøgets forløb. Jeg deler deres skepsis, selvom jeg er klar over, at det lyder som vilde konspirationsteorier – også når man tænker på, at det har kostet tæt på 300 mennesker livet og såret ca. 1.400. Militærkup i Tyrkiet hører ikke til sjældenhederne. En af mine kollegaer på Hudson Institute har talt med kilder, der var tæt på to tidligere militærkupforsøg i landet – dét ene i 1960 og det andet i 1980. De blev udført nærmest efter den samme skabelon: en skabelon, der tilsyneladende ikke blev skelet til ved fredagens kupforsøg. Det blev udført væsentligt mere klodset, hvis man da havde en intention om, at det skulle lykkes. Jeg nægter at tro, at det tyrkiske militær, som er med i Nato og yderst professionelt, kan agere så amatøragtigt.

For det første havde de tidligere kupforsøg tydelige ledere, der gik forrest, modsat kupforsøget i fredags, hvor der stadig spekuleres i, hvem der stod bag. Ved de tidligere kupforsøg arresterede man de øverste politiske ledere som noget af det første. Blandt andre præsidenten og premierministeren. Det gjorde man heller ikke i fredags.

På få dage har situationen i Tyrkiet ændret sig markant, og selvom meget er kaotisk lige nu, så står Erdogan styrket. Da Erdogan valgte at begrave stridsøksen i forhold til Rusland og Israel, skete det til lyden af utilfredse stemmer i hans eget bagland, så det er en velkommen opbakning, han nyder nu. Militæret, som har haft stærke Erdogan-kritikere, står lige nu i et meget dårligt lys i befolkningen, hvorimod Erdogan og hans parti AKP står som de triumferende demokrater. Noget tyder på, at der er opbakning til at genindføre dødsstraffen, som ellers blev opgivet i 2004 i forbindelse med reformer, der skulle stille Tyrkiet bedre i forhold til et muligt EU-medlemskab.

Jeg ser gerne, at ’wannabe’-diktatoren Erdogan, der har smadret den tyrkiske sekulære model til fordel for en islamisk, bliver kastet på porten, men det skal gøres ved et demokratisk valg. Selvfølgelig fordømmer jeg militærkupforsøget: det strider imod alt, hvad jeg tror på. NK

Kommentarer er lukket.