Palæstina mangler en Mandela-figur

Den krigeriske og den aggressive retorik har givet palæstinenserne flere og flere problemer

Den er gal med dem, der taler Palæstinas sag i Danmark og i Vesteuropa. Deres attitude er gal. Deres retorik er gal. Og der er ingen selverkendelse. Hvor er fornuftens stemme blevet af? Hvor er forsoningens stemme? Og hvor er refleksionerne henne?

Dette slår mig hver gang, jeg er i USA. Herovre møder jeg mange velovervejede og velargumenterende palæstinensere, der er fulde af selverkendelse og erkender, at palæstinensere også har begået fejl. Og fastholder en tostats-løsning, hvor israelere og palæstinensere kan leve i sikkerhed, fred og fordragelighed.

Herhjemme er det den svulstige og hadefulde retorik, der fylder billedet, når Palæstinas såkaldte ’venner’ udtaler sig. Det skader palæstinensernes sag. Ikke bare i den forstand, at det bekræfter alle dem, der frygter en palæstinensisk stat, men også fordi det skaber en modvilje mod Palæstina og palæstinenserne i den brede, offentlige mening. Det er trist, og det er tragisk.

Nogle gange er det, som om hykleriet ingen ende vil tage. Så snart Israel rokker med ørerne, bliver der råbt op og anvendt krigerisk retorik, mens andre mellemøstlige lande i fred og ro får lov til at forbryde sig mod palæstinenserne og diskriminere dem for fuld skrue, uden at det overhovedet bliver bemærket.

Tag for eksempel Saudi-Arabien: Når de nægter palæstinensere statsborgerskab, får det lov at gå ubemærket hen. Vi hører ikke et pip fra Palæstinas ’venner’. Når en palæstinenser ikke må studere på libanesiske universiteter, købe ejendom eller være offentligt ansat, selvom han selv og hans forældre er født, bosat og opvokset i Libanon – ingen lyd. Når Assad omringer en hel flygtningelejr (Yarmouk) i 180 dage, så de palæstinensiske flygtninge står uden adgang til nødhjælp – stadig ingen lyd. Men havde Israel gjort blot en brøkdel af dette, ville man have råbt op om den zionistiske morderstat, kaldt det for en terrorstat, etc.

Det er hyklerisk og skadeligt for den palæstinensiske sag, at man ikke forholder sig kritisk til alle, der diskriminerer eller overtræder palæstinensernes menneskerettigheder.

Jeg efterspørger især her i Vesteuropa og Danmark en fornuftens og forsoningens stemme.
Tag for eksempel reaktionerne på Sharons død herhjemme. Palæstinas såkaldte ’venner’ fokuserede primært på at kalde ham en krigsforbryder og det, der var værre. Ja, Ariel Sharon var et sammensat menneske, og ja, han gjorde dybt kritisable ting og havde medansvar for massakren i Sabra og Shatila i 1982, men han lagde altså også fundamentet for en fredsaftale israelere og palæstinensere imellem. Man bruger masser af kræfter på at angribe Sharon, som reelt har været død i otte år, men ingen – eller stort set ingen – på at forsvare palæstinenserne i Syrien.

Palæstinenserne mangler en Mandela-figur. De mangler en person, der taler fredens, fornuftens og forsoningens sprog. Hykleriet, den krigeriske og den aggressive retorik har kun givet palæstinenserne flere og flere problemer. De har intet vundet ved denne retorik. Havde denne retorik kunnet give Palæstina en bedre sag, havde man fået en stat for mange år side. Tiden har ligesom ikke flyttet sig for mange af Palæstinas ’venner’. De er fastgroede i en forældet 70’er-retorik. På mine rejser til Israel og Palæstina møder jeg hver gang palæstinensere, der ikke kunne drømme om at bytte deres israelske statsborgerskab ud med et palæstinensisk. Det er da tankevækkende…

40 kommentarer

  1. Walter Steffen Nielsen

    Det er endvidere tankevækkende, at det ikke bare er palæstinensere, der har dette ensidige syn på Israel. Deres støtter i Vest-Europa og FN ligeså. Israel får sådan ca. 90% af den negative omtale i FN og blandt venstrefløjsfolk. Det kan man da kalde en slagside.

  2. Julemanden

    Det ville også hjælpe palæstinenserne, hvis de fik sig en 2-barns politik, hvor piger havde samme værdi som drenge.Som alle andre steder, så har palæstinenserne det problem, at når drengene ikke har noget at give sig til, så skal de puste sig op og genere alle os andre.
    Hvor mange kvinder der skal lave al husarbejdet, har energi til at sende en raket ind over Israel – ingen!

  3. Knud Madsen

    Glimrende og begavet skriv!!
    For mig personligt, var de herboende palæstineseres opførsel aftenen efter 9/11, det der fik mine øjne fuldstændig op for, hvilke håbløse og modbydelige folk, det handler om. Det er ikke folk, der er værd at beskæftige sig med, kun for at få dem smidt ud.
    Da forstod jeg til fulde, hvorfor Israel agerer som de gør. Tiden siden har vist med al forfærdelig tydelighed, at min iagttagelse var 200% korrekt. Ja faktisk er andre muhamedanere ikke meget anderledes.

  4. Mikkel Lind

    Naser har fat i en pointe, dog må man endvidere også fokusere på USA og Israels rolle i spillet om Mellemøsten . At tro på retorikken som værende en afgørende faktor, at tro på at en Mandela type kunne være afgørende, er kun et meget lille skridt på vejen, selvfølgelig et nødvendigt lille skridt.
    Man skal huske på, at det er stormagternes legeplads man vil ændre på

  5. Mogens Tilsted Christensen

    Kære Nasser. Der findes ikke noget land, der hedder Palæstina. Men der findes en stor gruppe palæstinensere, der har det problem, du nævner. Men Landet Palæstina eksisterer ikke…

  6. sofie

    Mikkel Lind hvad mener du med “stormagternes legeplads”?

  7. Karen

    TAK Naser Khader. Hvor dejligt, om der kunne blive lidt spalteplads til nogle, der vil fred og sameksistens. Og Mikkel – der er og har været nok fokus på Israel og USA – så måske vi for en stund kunne se lidt nærmere på det ansvar som araberne bærer i denne konflikt.

  8. Kurt Dejgaard

    Kære Naser

    Jeg mener for så vidt at sådanne figurer eksisterer, i personer som f.eks. Mustafa Barghouti.
    http://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Barghouti

    Problemet er at han ikke er/blev leder for palestinenserne, og heller ikke bliver det, sålænge palestinenserne styres af et kleptokrati som kan manipulere valg som de lyster.

    Men jeg mener osse at vi i Vesten (læs: bl.a. EU) har fejlet:
    Vi er simpelthen for villige til at støtte for mange, uden at stille spørgsmål og uden at stille krav.
    Hvis “vi” stillede krav til palestinensiske ledere of forudsatte at de skulle tilslutte sig demokratiske ikke-voldlige principper, for at kunnne få både politisk støtte og økonomisk hjælp, havde folk som Mustafa Barghouti en langt større chance for at komme til fadet.

  9. Janne Petersen

    Palæstinenserne er spredt rundt i verden, akkurat som jøderne, med den forskel, at eks. herhjemme tager man ikke jøderne i forsvar, når de forulempes i det offentlige rum, men jeg skal love for, at der blev sparket hul i lydmuren, da palæstinenserne okkuperede Blågårdskirken, og senere hvor palæstinenserne igen kostede ministerposter.
    Jeg kan ikke skrive imod mine overbevisninger, og derfor må jeg igen skrive, at palæstinenserne ikke hører hjemme, der hvor så ufatteligt mange mennesker og regeringer, ønsker dem en stat, fordi denne stat ville være på israelsk jord.
    Jerusalem tilhører Guds ejendomsfolk, uanset hvor rasende palæstinensiske ‘venner’ så end bliver, derfor har denne ballade også eskaleret siden 1948, hvor jøderne faktisk kom hjem.

    Når det så er sagt, er det stadigt mennesker vi taler om, som dårligt hjulpet af ubetænksomme humanister, med alle midler i brug, vil tvinge denne stat igennem, og det er faktisk en slem bjørnetjeneste, man gør disse mennesker, fordi det er ikke vejen til fred. Det bringer et billede frem, af en uvirkelig kamp, ingen rigtigt vinder, fordi vi ikke er oppe imod menneskelige kræfter her, og det er for mig at se, en udstrakt hånd i blinde, der skal gribes udfra en uvirkelig plan.

    Sharon var som israelsk general, både krigsstrategiker, men også visinær, og en af hans visioner, var at Jordan kunne blive en palæstinensisk stat, så problemet palæstinensere/israelere, engang for alle kunne løses, men det forblev visioner, og de mange planer, kostede også dyrt, og bragte ham i miskredit, der var fredsmægler i ham, men også et krigerisk sindelag.
    Det er et selvbedrag/bedrag, at disse planer fortsat kan husere på verdensplan, fordi det er med så mange mennesker i spil, som i generationer, er blevet fodret med disse væge muligheder og fremtidsudsigter.
    Hvis palæstinenserne virkeligt havde venner, så ville sandheden være et must, fordi venner lyver ikke overfor hinanden, men det er en politisk surdej, der kaprer og afsætter ledere, alt efter hvad budskabet er, og det er den løgn, som disse mange mennesker forventer, en dag bliver en realitet, og i de tarvelige visioner, ser jeg den uret, der begåes mod palæstinenserne i verden. Janne.

  10. Henrik Petersen

    Det ville gavne de arabiske palæstinensere, hvis de ikke formerede sig hæmningsløst, hvis de begyndte at producere noget som helst ud over svært upræcise bomber samt dadler.

    Måske skulle de blot tage sig sammen i stedet for altid at fokusere på dem selv som ofre. Se fx, hvordan Israel ved hårdt arbejde har forvandlet ørkensand til frugtbart agrarland. Det samme ville kunne lade sig gøre i Gaza (med verdens højeste bistand pr. indbygger) og på vestbredden.

    I øvrigt kunne Jordan såmænd blot tage sig sammen og tage vestbredden tilbage, ligesom Egypten flere gange har fået tilbudt Gaza, men begge lande har gang på gang takket nej. Hvorfor? Fordi de har brug for de arabiske palæstinensere som ofre for Israel. Da det jo gang på gang ikke er lykkedes for de muslimske kæmpelande omkring Israel at udslette Israel.

    Så længe palæstinenserne lever i deres offerrolle, som deres arabiske ‘brødre’ i Egypten, Jordan, Syrien, Irak og Libanon fastholder dem i, vil der ikke ske en pind udvikling dernede. Sorry to say, Khader, men du kommer nok aldrig til at begribe det fjerneste af den manglene udvikling dernede.

  11. Niels Gjern

    Undskyld, men hvem er det, der er så militant i deres kritik af Israel? Kan vi i det mindste ikke få ét navn? I øvrigt er der også mange skal vi sige pro-semitistiske stemmer i debatten, der er ret krigeriske.

  12. sam1

    Uanset hvor islams sønner befinder sig laver de ballade.
    Gaza striben, Hamborg eller en junkielejlighed i København, ingen steder kan andre befolkningsgrupper være i fred for de muslimske religionstosser.
    Det palestinenserne mangler er ikke endnu en leder men et spark i kuglerne.

  13. G. Sørensen

    Husk lige på, at det er fordi de er så svage, at de opfører sig som modbydelige, voldsfikserede, hensynsløse bøller mod andre mennesker. Og det lykkes for dem, at pine nødhjælp ud af andre lande, så de kan leve uden at tænke en fornuftig tanke. Der blev vist i fjernsynet, at en mand havde flere koner og 48 børn, som han vist nok kunne alle navnene på. Så ja, en ansvarlig og venlig “Mandela” der også tænker på andre mennesker ville være et godt forbillede for dem. Dog er det ikke mit indtryk det vrimler med sådanne typer blandt muslimer. De ville nok også slå ham ihjel, hvis han fortalte de opførte sig forkert og uærligt.

  14. Fatiha

    Khader tydeligt du er i lommen på jøderne dum araber som går deres ærinde det er desværre en brist som nogle arabere har de er til salg for ussel penge alt imens jøderne griner af jer mens du udfører deres propaganda men sandheden er at palæstinænserne bliver umenneskeligt behandlet af jøderne ønsker for dig at du måtte lide samme skæbne

  15. sam1

    @Fatiha

    Det er typer som dig der gør muslimernes ophold i normale lande utåleligt. Tag dog ned og kæmp din sag der hvor den foregår, At sidde her i tryghed, på overførselsindkomst og skælde ud på alle der ikke følger din sindsyge tankegang om at udrydde jøderne, er bare for usselt og meget lidt sympativækkende. Muslimerne og nazisterne er én og samme pærevælling af tosser.

  16. Walter Steffen Nielsen

    “Khader tydeligt du er i lommen på jøderne dum araber som går deres ærinde det er desværre en brist som nogle arabere har de er til salg for ussel penge alt imens jøderne griner af jer mens du udfører deres propaganda men sandheden er at palæstinænserne bliver umenneskeligt behandlet af jøderne ønsker for dig at du måtte lide samme skæbne”

    Fatiha: Hvis du tror, du gavner din sag med disse absurditeter, kan du vist godt tro om igen.

  17. Danny Nielsen

    Naser Khader har helt ret. Det er utroligt, at selv de palæstinensere, der skulle være intellektuelle, og som er ude på universiteterne har så ufattelig en hadsk retorik imod Israel. Nix ingen to-stats-løsning – alle jøderne skal bare forlade “Palæstina” eller dræbes. Det overgår min fatteevne, at man kan sidde i Danmark på medicinstudiet med så sindssyge og middelalderlige værdier. Jeg håber palæstinenserne får deres egen stat, men jeg kan godt frygte, at palæstinenserne ikke ønsker andet end at smide jøderne i havet.

  18. Eras

    Spot on Naser Khader! jeg syntes der er nogle rigtigt gode og MEGET vigtige punkter som her bringes op, punkter som drukner i den venstreorienterede hetz og haderetorik! Denne konflikt er alt for ensidig, og hvis ikke alle de punkter som her nævnes tages i betragtning kommer man med sikkerhed ingen vegne. Men med et indædt had og hævntørst samt den indgroede ekstremisme og vestens misforståede godhed og sympati vil palæstinenserne aldrig komme videre. jeg er bange for den eneste Mandela figur palæstinenserne nogensinde vil få er en martyr med bombebælte, eller raketter i tusindvis!

  19. Christensen

    Lad nu palæstinensere og jøder dele land på det stykke land dernede.
    Begge folkeslag har en historie dernede.
    I sagens natur ikke de nulevende, de kan alene påberåbe sig historien.
    Men at påberåbe sig religiøse skrifter og guder som argument for
    sine landkrav er som altid for langt ude.
    Uhhh det er min landstribe ikke også gudfader ??
    Lad ræson råde.

  20. Steen Mølgaard

    Naser Khader – hvorfor nævner du ikke Jordan i din artikel?
    Palæstinenserne udgør allerede dér et flertal og såfremt Jordan efterlevede FN’s Statsløsekonvention, så ville de kunne etablere sig dér!
    Og en Mandela – hans forældre var jo hverken fætter og kusine eller bror og søster! det samme kan man – desværre – næppe sige om mange palæstinsere, inkl. Nasra og Nidal, som du kæmpede så indædt for, at Danmarks skulle forsørge!

  21. hardeHenrik

    Hvor blev mit indlæg af Naser ? Hvad giver dig ret til at slette folks tanker ?

  22. Janne Petersen

    Fatiha,

    Khader er ikke i lommen på nogen, hvis det var tilfældet, så ville han ikke smække så heftige emner på bloggen, det ville være en uovervejet invitation til yderligere angreb på hans person, og iøvrigt så handler indlægget ikke om at favne isralerne, og dumpe alt andet.
    Jøderne er territoriebevidste, og hvis du kender lidt til deres historie, så ville du vide, at de helt tilbage fra fordums tid, har været territoriebevidste, og ganske pågående for at understrege det.

    Den tilbagevendende tumult mellem palæstinensere og jøder, gør ikke israelerne til helte, og palæstinenserne til skurke, sådan skal det ikke anskues, men det er et benhårdt udtrykt billede af, at ikke alt er styret af mennesker, endskønt mennesket gerne træder frem som eneherskere gennem jordens udviklingsfaser.

    Christensen, hverken du eller jeg, eller alverdens regeringer, kan tvinge disse forordninger igennem, fordi mennesket ikke er tildelt almægtighed, og det er netop min pointe, at palæstinenserne er politisk fedtet ind i de løfter, at de skal tilkendes en stat på fremmed jord, men også du skal læse lidt bedre på historien her, så du finder skillevejen mellem araber og jøde, og derigennem finder ud af, at Israel faktisk strækker sig gennem områderne helt om til Eufratfloden, hvor området vil blive tørlagt, når tid kommer.

    Palæstinenserne er ikke ringere mennesker, de skal blot ikke fejlplaceres, fordi verdensånden har fået historien galt i halsen, og tro mig, der er en historie, og den er ikke skrevet af mennesker, men gengivet uden slinger. Janne.

  23. Henrik Petersen

    “Palæstina mangler en Mandela-figur”.

    Af hensyn til den ikke videre begavede Khader tager jeg den i langsomme tempi:

    1. Der er ikke nogen nation eller noget land, der hedder palæstina.
    2. Mandela var terrorist i sine unge dage. Efter en alt for lang indespærring talte han om forsoning. Dette har palaraberne aldrig gjort. De taler stadig om at smide jøderne i havet.
    3. Israel er et lillebitte land, i særdeleshed sammenlignet med de omkringliggende ekstremt store arabiske lande. Måske var det mere fornuftigt, om araberne, her tænker jeg især på Egypten, der gang på gang har fået tilbudt Gaza, men har afslået, endog bygget en beskyttelsesmur mod palarabererne fra Gaza, der overgår Israels, og Jordan, der gang på gang har fået tilbudt vestbredden, men afslået.

    Hvorfor mon? Retorisk spørgsmål, idet araberne har behov for palarabernes offerrolle for det ondskabsfulde Israel.

    Khader, jeg ved notorisk, at du aldrig – aldrig – læser kommentarer til dine uduelige indlæg. Skulle det undtagelsesvist ske, vil jeg foreslå: At du ser på et kort over mellemøsten, summerer antal kvadratkilometer af arabiske stater rundt om Israel og ser lidt på den grænseløse formering blandt muslimer i disse stater.

    Problemet er ikke, om palarabere mangler en Mandelafigur, han ville forlængst være halshugget af jihad-tosser.
    Næh, problemet er, at palaraberne, de muslimske lande omkring inklusive Khader mangler nogle helt grundlæggende spilleregler:

    1. Man søger i sig selv, om problemerne måske kunne komme fra egne og andre muslimer.
    2. Man finder en løsning, som hedder at lære selv at producere sig ud af fattigdom, evindelige interne muslimske krige og accepterer, at et land på størrelse med Jylland godt kan eksistere, og måske lære lidt (ok, muslimsk intelligens kan man næppe skrive tykke bøger om), formindske den enorme fødselsrate (prævention ER faktisk opfundet) og komme videre.

    Vesten og Danmark har ikke brug for flere palarabere, og du, Khader, er så hjerteligt velkommen til at drage til Syrien og kriges med og mod dine muslimske brødre. Så sparer Danmark lige 8-9 millioner årligt.til dine PET-vagter 24/7.

  24. Henrik Petersen

    @ Janne Petersen
    “Den tilbagevendende tumult mellem palæstinensere og jøder, gør ikke israelerne til helte, og palæstinenserne til skurke, sådan skal det ikke anskues”.

    Nå, hvordan skal det så anskues? Lad mig minde om historiske fakta: Ikke mindre end fem gange har de store muslimske lande omkring Israel angrebet det lille land. Hver gang med meget ringe succes.

    Hvorfor? Tja, hvorfor mon der har været mange jødiske Nobelpristagere indenfor især naturvidenskab. Og hvor mange arabere har mon fået tildelt dén ære? Google er din ven, jeg er ikke.

  25. Rie olsen bali

    Guds straf til verdens folk er folket som man palæstina ikke har eksisteret…

  26. Janne Petersen

    Henrik Petersen,

    Lad mig lige understrege, at jeg elsker Israel og jøderne, men ikke i den grad, at det udløser had til deres fjender, fordi vi mennesker skal ikke hade, vi skal se hinanden som gjort af den samme skaber.
    Du har fuldstændigt ret i, at dette lille land er blevet angrebet flere gange, og helt uden succes, fordi som jeg har skrevet tidl., så er Israel under Guds beskyttelse, fordi det er et ejendomsfolk.
    Jesu moder var fra Nathans slægt, og Jesus var fra Davids slægt, altså den sidste Adam.

    Du har også ret i, at jøderne skriver sig som flere nobelpristagere, fordi den oprigtige videnskab er understøttet af Gud, og igen fordi at den jødiske stat ikke er oprettet i blinde, men i historisk sammenhæng.
    Jeg er da ked af at jeg ikke er din ven, hvad har da bragt mig i en position som din fjende, jeg gør jo blot det samme som dig, skriver min mening, og står fast på den. Janne.

  27. Kim Kaos

    Vi kan jo starte med at droppe de økonomiske bidrag til palæstinenserne – EU har doneret milliarder af Euro til det Palæstinensiske Selvstyre med få eller ingen krav om menneskerettighedsreformer.

    Den Europæiske Union har over de seneste år, været den største økonomiske bidragsyder til det Palæstinensiske Selvstyre, med bidrag på hundreder af millioner af Euro om året. Har disse hundreder af millioner opnået de mål, som det var tænkt, at de skulle, da de blev doneret? Er de blevet investeret klogt? Findes der gode mekanismer, der skal sikre, at disse offentlige midler bruges ordentligt? Disse er meget vigtige spørgsmål, som enhver borger i EU, der faktisk er direkte ansvarlig for disse penge, bør stille. Dette er især tilfældet i denne tid, hvor finansmarkedet i Europa har det hårdt og arbejdsløsheden stiger støt.

    Ifølge undersøgelser udført af Jerusalem Institute of Justice, estimeres beløbet af international støtte, overført til det Palæstinensiske Selvstyre fra EU i tidsperioden mellem underskrivelsen af Oslo-Aftalen i 1993 og nu, at være 25 gange så højt per indbygger, som det beløb der blev givet fra USA til den europæiske befolkning under Marshallplanen til genopbyggelse og økonomisk genoprettelse af Europa efter Anden Verdenskrig. Groft sagt vil dette sige, at den støtte der er blevet overdraget til det Palæstinensiske Selvstyre over de seneste 18 år kunne have genopbygget den europæiske økonomi 25 gange! (Disse tal er justeret i forhold til inflation)

    Hvordan er dette muligt? Hvorfor er der så mange palæstinensere der lever i ynkelig fattigdom, og hvorfor er de ikke kommet længere end de var for 18 år siden i forhold til at skabe en bæredygtig økonomi og en stabil regering – begge nødvendige elementer for at oprette den stat de kræver at have ret til? Hvor blev pengene af?

    Vi kan se hvor den ikke er blevet af. I modsætning til Marshal-Planen er pengene ikke gået til modernisering af palæstinensisk industri og forretningspraksis ved at gøre brug af højeffektive vestlige modeller for at skabe en bæredygtig økonomi og en følelse af håb og selvhjulpenhed. Faktisk, har man opnået stik modsatte resultater. På grund af mangel på effektive kontrolmekanismer er en enorm del af den økonomiske støtte gået til:
    1) palæstinensiske lederes personlige bankkonti
    2) ophobning af våben, som fortsat bruges mod Israel
    3) betaling til sikkerhedsfolk i et oppustet og ineffektivt sikkerhedsagentur
    4) direkte investering i uddannelsesprogrammer, som indoktrinerer den næste generation af palæstinensere til had, racisme og antisemitisme.

    Under det palæstinensiske styre finder man overtrædelser af menneskerettigheder der inkluderer arbitrær fængsling, tortur, nedværdigende behandling af fanger, regelmæssig brud på ytringsfrihed, meningsfrihed, pressefrihed og religionsfrihed. Minoriteters, kvinders og børns rettigheder overtrædes også rutinemæssigt.

    Hvis nogen kan, og bør, kræve en menneskerettighedsreform fra det Palæstinensiske Selvstyre, så er det den Europæiske Union fordi det er EU der financierer systemet. EU holder økonomien og regeringen i live. EU er moralsk ansvarlig for at kræve reformer og følge op på at de udføres, ved at lave yderligere betingelser for at internationale menneskerettighedskonventioner overholdes hvis støtten skal fortsætte.

    Så enten skal de tage sig sammen og begynde at opbygge deres område eller så lukker vi kassen

  28. Steen Lindgren

    Hvor mange jøder blev fordrevet fra de muslimsk-arabiske lande? Og hvad skete der med deres værdier/formuer?
    Hvor mange palarbare blev – reelt – fordrevet fra Israel og hvor meget beløb deres formuer sig til (datidsværdi for begge grupper!)?

  29. sofie

    Ja og alt det sker mens man langsomt gør sit eget folk(de oprindelige ) ludfattige.Men det er der ingen politikere der tør undersøge, der er ellrs nok af indicer -og beviser…feje kryb!

  30. Allan Hansen

    Masse massakre og folkemord.

    Patriarken Sofronius af Jerusalem (634-48) anså de muslimske invasionsstyrker, som gudløse barbarer, der brændte kirker, ødelagde klostre, vanhelligede korset og som på det grusomste bespottede Kristus og kirken. I 639 døde tusinder som følge af den hungersnød og pest, der fulgte efter ødelæggelserne og plyndringerne. Efter Muhammeds død organiserede kalif Abu Bakr invasion i Syrien. Under felttoget i 634 blev hele området mellem Gaza og Cæsarea lagt øde; fire tusind bønder, kristne, jøder og samaritanere, der simpelthen forsvarede deres jord, blev massakreret. Under felttogene i Mesopotamien mellem 635 og 642 blev klostre plyndret, munkene blev myrdet, monofysittiske araber blev henrettet eller tvunget til at konvertere; i Elam blev befolkningen hugget ned og i Susa led folket den samme skæbne. Under sin fremmarch i Ægypten erobrede Amr ibn al-As byen Behnasa nær Fayum og udryddede indbyggerne og enhver, der ikke underkastede sig islam, blev massakreret, de skånede hverken de gamle, kvinder eller børn. Fayum og Aboit led samme skæbne. I Nikiu blev hele befolkningen hugget ned. Muslimerne tog alle Kilikiens indbygger til fange. I Armenien blev befolkningen I Euchaita udryddet. Armenske kronikører fra det 7. århundrede fortæller, hvordan muslimerne decimerede befolkningen i Assyrien og tvang en stor del af indbyggerne til at underkaste sig islam. I 642 var det byen Dvins tur til at lide. Mikael Syreren beretter, hvordan kalif Muawiya plyndrede Cypern og dernæst grundlage sit herredømme ved en stor massakre. Det var det samme forfærdelige skue i Nordafrika – Tripoli blev plyndret i 643; Kartago blev nedbrændt til grunden og de fleste af dens indbygger blev dræbt. Det er ironisk, at mange af islams tidligste helte ikke var synderligt optaget af religion. Khalid, den succesrige general under kampene mod byzantinerne, beskrives som en, der ikke interesserede sig for andet end krig, og nægtede at lære noget andet. Fra 1915 til 1917 indledte det osmanniske militærregime (tyrkerne) et af de grusomste og bloddryppende folkedrab i nyere tid, med en massiv udrensning af armeniere ledsaget af omfattende massakrer på ca. to millioner mennesker. Så sendt, som 1974 satte det Tyrkiske militær et angreb ind på Cypern og tusindvis blev myrdet og voldtaget. Året efter sendte diktator Mohamed Suharto sine tropper ind i Østtimor og ca. 200.000 kristne katolikker, blev myrdet og voldtaget.

    Kilde: Tak til Kim Møller mf.

  31. Allan Hansen

    ” En nat kom min mand hjem og sagde, padisha´en havde beordret, at vi skulle dræbe alle kristne i vor landsby… Jeg blev meget vred, vore naboer havde altid været hjælpsomme og flinke overfor os … Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne for at standse ham, men han dræbte dem med sine hænder” ( beretning aflagt til Sir Ewin Pears og cit. i Turkey and its people, London 1911).

  32. Allan Hansen

    ” Terror og kampen er en obligatorisk religiøs pligt i alle lande , hvor muslimer udgøre ti procent af hele befolkningen. Når den den muslimske hær invadere et nyt land, må muslimerne kun give det ikke-muslimske folk tre muligheder: 1) De kan konvertere til den islamiske (tro) og opgive deres egen religion. 2) De kan acceptere at være indbyggere under islamisk styre. I dette tilfælde kan de beholde deres gamle tro, men de skal betale en stor årlig skat og vil blive betragtet som tredjerangsborgere, som ikke har menneskerettigheder overhovedet”
    Den tilbageværende mulighed er, at alle mænd i den kampdygtige alder bliver halshugget, og alle kvinder og piger og unge drenge bliver solgt som slaver” Jyllandsposten, 15 September 1991.

    ” De gudfrygtige (muslimer) kan ikke leve side om side med de gudløse (dvs. hinduer, buddhister, jøder og kristne) Islam siger: dræb alle de vantro (ikke-muslimer). Hug dem ned og dræb dem” Ayatollah Khomeini, Kashfol al-Ashrar, Qom 1986.

    ” Hvis I bliver dræbt, kommer I i Paradiset. Og hvis I dræber kommer I også i Paradiset, det er islams logik ” ( Ayatollah Khomeini).

    ” Med råbet – Tyrkiet for muslimerne bliver kvinder og børn myrdet og mænd kastreret, før man dræber dem. ( Et indgreb, som soldaterne i den hellige krig fortager, for at deres ofre ikke skal have nogen kønsdrift i det hinsidige). Efter udsagn fra præsident Bulent Eccevit drejer det sig om regelret massemord. Kilde: Marius Baar. Vesten må vælge 1980.

    ” Den pædofile røverhøvding og stamme kriger Muhammed stod selv i spidsen for 77 bloddige terror angreb, mod jøder, kristen og andet godtfolk. Kilde: The truth about Muhammad – founder of the world´s most intolerant religion. Robert Spencer 2006.

    “O ye who believe! Fight those of the disbelievers who
    are near to you, and let them find harshness in you,
    and know that Allah is with those who keep their duty”
    Qur’an, Sura 9:123

    Marco Polo (verdensomrejsende): ”Den militante muslim er personen, der skærer hovedet af den vantro, mens den moderate muslim holder offerets fødder”

  33. Janne Petersen

    Der hvor det bliver rigtigt mærkeligt, og altid ubesvaret, er når både muslimer, som ikke muslimer hævder,at vi har den samme Gud, så bliver jeg betænkelig, fordi det jo er ganske velkendt, at de kristne tilbeder Jesus, og da Han er Guds enbårne søn, ja så er det lidt bizart, at man stræber de vantro efter livet, d.v.s. man jagter Guds folk, samtidigt med lovning om en enkeltbillet til paradiset, med jomfruer i bundter, og vin i tønder.

    Man brænder de kristnes kirker ned, og myrder dem i flæng, det kan der umuligt være ret mange ‘lærde’ muslimer og imamer, der ikke har opdaget, som værende en dødssynd.
    Paradiset eksisterer ikke mere, det blev lukket ned sammen med opstandelsen, det er altså minimal viden for troende, og nemt at opspore for ikke troende.
    Vranglære, vildledelse, og bedrevidenhed, bringer mange mennesker i tvivl om en oprigtig eksisterende skaber, og det er den grumme forbrydelse, mennesker imellem i verden idag.

    For god ordens skyld, vil jeg også nedprioritere sandheden i, at det er Gud, der klipper billetterne til himlen, det er det ikke, det er Kristus, ingen kommer dertil uden om Ham, det står udførligt i skrifterne.
    Mord og forfølgelse, krige og undertrykkelse, tyranni og ekstremisme, kvitterer ikke med jomfruer og vin, det er den løgn verdens ånd har kørt i stilling med stor succes, og som viser sit grimme fjæs over den ganske verden.

    Hvis man kan dræbe sin næste med et sværd, så har man gjort sværdet til sin gud, og følgerne af det, er ikke et eftermæle for børn, men det kommer ingen tilbage og beretter, det er et spørgsmål om tro, så man kan roligt sige, at disse mange ekstreme tro’sudøvere verden over, skulle måske bruge lidt mere krudt på at søge sandheden, så tiden ikke går med at vaske hænderne efter andres blod. Janne.

  34. sofie

    Ja og Djævlen griner godt i skægget -det er netop det hans virke går ud på-at få de Gudsfrygtige til at vende sig mod Gud.
    Men ikke altid lykkes det -og derfor er hans vrede stor.
    Job er et godt og grumt (at Gud kunne nænne det overfor ham …….)eksempel på standhaftighed-der fik Satan en lang næse-men man kan undre at Gud ville give Job disse prøvelser,men sådan er jordelivet-lad os overleve lidt endnu-og dø om så det gælder-hvis det skal være på de`n måde…!

  35. Janne Petersen

    Sofie,

    du har som sædvanligt, god forståelse omkring stoffet, og det er så sandt, det du skriver. Med hensyn til Job, så opsøgte djævelen Gud for at satse på, at Job’s mange prøvelser, ville bringe ham til at forbande Gud, som jo er alm. brugt i denne verden.
    Job holdt ud, og hans prøvelser bragte faktisk omvendelse til andre, fordi han stolede på Gud, og tog sine prøvelser med de ord, at hvordan kan et menneske modtage det gode fra Gud, og ikke det onde.

    Standhaftighed er et enestående fænomen, og i den gode ånd en velsignelse, som er Gudgiven. Kong David var faktisk morder, men Han havde et hjerte for Gud, derfor kunne han få de velsignelser, der senere gav Salomon en regeringstid uden krige, plus opførelsen af templet i Jerusalem.

    Gud var henvist til at lade djævelen prøve Job, fordi mennesket har handlefrihed, blot måtte han ikke tage hans liv, men Job gjorde djævelen til skamme, netop ved sin standhaftighed og æresfrygt for Gud, og blev derved oprejst mange fold, og det onde måtte fly.
    Vi skal altid kæmpe for det vi har kært, men kampen vi kæmper, skal være til Guds ære, så vi altid står ret, og ikke kan anklages af fjenden.

    Relateret til Khader’s indlæg, er vi lidt i samme boldgade, med troen eller mangel på samme. Israel er Guds øjesten, og enhver der støtter ønsket om deres fald, har ikke et hjerte for Gud, fordi Israel er, om mennesket bidrager eller ej, under Guds beskyttelse. Vi skal ikke dømme hverandre, men bedømme de åndsmagter, der leder folkeslagene i verden.
    Lad tiden vise mennesket, hvad Guds planer er, når troen ikke er fortaler derfor, så vil mørkets gerninger, blive lagt frem i lyset, og derved afsløre fjendens skumle planer med mennesket. Når Gud er for, hvem kan da være imod. Janne.

  36. Allan Hansen

    Et lille digt:

    Blodbadet:

    ” Allah,, giv os i dag vores
    daglige blod!

    Blod på mine fødder.
    Blod er mine rødder.
    Blod i mine øjne.
    Blod i mine løgne.
    Blodets løgne.

    Først dræbte de min far.
    Derefter, voldtog de min mor, bror
    og jeg – vi blev solgt, som sorte slaver
    og vendte aldrig hjem igen.

    Vi fik nye navne ” Ali og Muhammed, og
    noget “Allah,, blod – at tro på!
    I går måtte jeg dræbe min mor.
    Dræbe hende for hor.
    Jeg var der ikke selv – men min nabo
    havde set hende tale med en anden mand
    flere gange.
    Så vi stente hende i baghaven.
    Det var hurtig overstået.
    Men hun klynker vist lidt endnu, der ude.
    I dag har jeg dræbt min datter.
    Hun var vantro.
    Hun talte om frihed og lighed, men værst
    af alt om kærlighed.
    Hun mente, at alle mennesker er lige
    gode eller onde, og at alle mennesker
    har “ret,, til menneskerettigheder.
    En vantro hund, som jeg måtte dræbe.
    Som en god muslim voldtog jeg hende først
    – for “Allahs,, skyld!
    I morgen vil jeg dræbe min broder.
    Han har vendt ryggen til islam.
    Med den dybeste foragt – så er det sagt:
    Islam har min dybeste foragt.

    Tag deres land og brand deres huse
    dræb, dræb, dræb.
    Dræb alle mænd og store drenge
    dræb, dræb, dræb.
    Voldtag alle kvinder og børn
    – sælg dem som slaver.
    Sådan blev jeg muslim.
    – især jøde blod smager godt!

    ” Giv os i dag vores daglige blod,,.

    Jeg er 56 år min kone hun er 9 år.
    Jeg har to andre slaver.
    Én på 11 og én på 10.
    Had i mine øjne og had i mit hjerte.
    Hadets smerte.
    I dag vil jeg dræbe min søster.
    Hun er set med en vantro hund.
    Løgne er mit daglige brød.

  37. Janne Petersen

    Allan Hansen,

    det var da en smøre, der ville noget, og den er ulykkeligvis ikke overdrevet, fordi det er det der sker i mange muslimske sammenhænge, og desværre også de dårlige vaner og handlemåder, der bliver taget med til de modtagerlande, disse mennesker kommer til.
    Endskønt jeg må give dig ret i den omfattende udlægning, af benhård adfærd og ubegribelig ‘loyalitet’ til skrifter, der starter med modermælken, så er der altså mennesker indenfor disse rammer, der bryder ud over hele verden.
    Disse mennesker betaler som regel med livet, hvis ikke de finder flugtveje til fredeligere himmelstrøg, og jeg kan da starte med Khader, som er ret atypisk, set udfra de muslimske doktriner, eftersom han nok ikke bidrager stening og voldtægt af mindreårige, samt vold og drab på tilfældige mennesker, der ikke lige matcher parolen.

    Khader er ikke alene her, han er blot mere fremtrædende og kontant i sine udmeldinger, men et eftersyn, ville afsløre mange af disse tro’sudøvere, som værende direkte imod den lovtrældom, men ikke alle har det samme mod, og mod kræves der i modstand mod ekstremisme.
    En muslimsk nabo kan være din eneste redning i en given situation, mens en nabo, som er din landsmand, kan hjælpe dig til ’skafottet’, og med det mener jeg, at generalisering skaber uretfærdigt overblik, fordi den ene så er enten ligeså god eller dårlig som den anden, og det er præcist det, fortidens tyranner præsterede, alle under en kam, og såmænd også i dag, blot med udvikling og teknologi som allierede.

    Det selvretfærdige overblik, der skaber alle lige, det være sig romaer, sigøjnere, muslimer, kristne, eller blot et folk med samme kultur og tro, håndhæver blot en fordømmelse, uden indblik og viden om det enkelte menneske i denne store sammenhæng, og så har man en rigtig ‘god’ grund til at udrydde disse mennesker.
    Lad den/dem der begår ugerningerne, bærer straffen for det, så bliver bukkene skilt fra fårene, omvendt, har man tænkt, ønsket, skrevet og handlet i blinde, og det er en brøde imod dem, der blot kunne tilskrives blandt pågældende folk, men som ikke blev hørt. Janne.

  38. Allan Hansen

    “” I have a dream,,.

    I have a dream that one day all
    muslims will be free – free to leave islam!!!

    I have a dream,,,,,

  39. Christian Nielsen

    Der er slet ikke brug for nogen ny Mandela i Palæstina. Der er brug for handlekraftige ledere i vesten der kan sørge for, at konflikten bliver løst i overensstemmelse med FN’s resolutioner. Det vil sige, at Israel skal uden tøven acceptere, at trække sig tilbage til 1967 grænsen. Alle illegale bosættere skal fjernes fra det besatte Øst-Jerusalem og Vest-bredden, uanset hvilke midler israelerne skal bruge. Herefter skal spørgsmålet om de palæstinensiske flygtninge løses. Enten skal de have lov til at vende hjem til deres jord og ejendom i det der nu er Israel, eller også må israelerne kompencere dem økonomisk, og evt. afstå områder indenfor 1967 grænsen.

    I forhold til international ret og FN’s resolutioner har palæstinenserne ikke krav på, at blive statsborgere i hverken Saudi-Arabien eller nogen andre arabiske lande. De palæstinensiske flygtninge er de personer, eller efterkommere, som blev etnisk udrenset fra det der nu er Israel. De har jvf. FN’s resolutioner og international lov ret til at vende hjem til deres jord og ejendom, eller at blive kompenseret for dette.

    Det er israelerne der i 1948 etnisk udrensede ved hjælp af vold og terror, og det er også israelerne der har ansvaret for at løse problemet med de palæstiensiske flygtninge ikke de arabiske nabolande.

  40. Allan Hansen

    lande efter 1948

    SÅ ER DET SAGT
    I disse dage i Jerusalem holdes en konference om international retfærdighed for jødiske flygtninge fra arabiske lande (“International Justice for Jewish Refugees from Arab Countries”) på David Citadel Hotel. I sin åbningstale sagde ministerpræsiden Benjamin Netanyahu:

    “Den arabiske verden har forsømt de palæstinensiske flygtninge, og har brugt dem som et værktøj til at bagvaske Israel, mens Israel, som dengang var et lille land, var i stand til at absorbere jødiske flygtninge fra arabiske lande og gøre dem til produktive borgere”.

    Alle taler om de palæstinensiske flygtninge
    Spørgsmålet om “palæstinensiske flygtninge” bliver ofte stillet i forbindelse med den israelsk-arabiske konflikt. Men lige så ofte ignoreres (i højeste grad af FN) det faktum, at der var endnu flere jødiske flygtninge som følge af den israelsk-arabiske krig.

    Mellem 1948 og 1951, blev omkring 850.000 jøder udvist eller tvunget væk fra deres hjem og fik deres værdier og ejendomme konfiskeret af de arabiske nationer de længe havde boede i.

    Israel, lige som så mange andre nationer, forsøgte fuldt ud at absorbere og integrere de 850.000 jøder, der blev forvist fra deres hjemme i de arabiske nationer og som søgte ly i det nye land Israel. Tæt på halvdelen af Israels jødiske borgere i dag, herunder deres efterkommere, stammer fra disse arabiske lande.

    90 procent af befolkningen i arabiske lande var engang jøder
    Blomstrende, velstående jødiske samfund eksisterede i Mellemøsten og Nordafrika tusind år før fremkomsten af Islam og mere end 2500 år før fødslen af de moderne arabiske nationer. Disse samfund, der strakte sig fra Irak i øst til Marokko i vest havde et livligt sammenhold og havde stor indflydelse på de lokale økonomier. Indtil det 10. århundrede, levede 90 procent af verdens jøder i regioner, der nu kendt som de arabiske lande.

    Allerede inden delingsplanen for området Palæstina i november 1947, var de arabiske nationer igang med stigende fjendtlige foranstaltninger, anført af Den Arabiske Liga, mod deres jødiske samfund.

    Forfølgelse af jøder i arabiske lande
    Efter delingsplanen, begyndte de arabiske regeringer at konfiskere jødisk ejendom. Samtidig var der optøjer, og massakrerne brød ud mod jødiske samfund i hele den arabiske verden. Jødisk-ejede butikker og synagoger blev plyndret og brændt, hundredvis af jøder blev dræbt og tusinder blev fængslet.

    Da Israel blev oprettet som en selvstændig stat i maj 1948, blev den Arabiske Ligas Politiske Komité indkaldt og den udarbejdede en række anbefalinger til alle arabiske og muslimske lande om, hvordan de skulle gribe ind over for de jøder der boede i deres lande.

    Blandt andre anbefalinger, blev statsborgerskab til jøder tilbagekaldt, og de blev nu anset som borgere i den nyetablerede jødiske stat. Deres formue blev konfiskeret, deres bankkonti indefrosset, og ejendom til et værd af millioner af dollars blev nationaliseret. Jøder blev udelukket fra ministerier, deres adgang til den offentlige sektor alvorligt begrænset, og mange mistede deres levebrød.

    Den anti-jødisk tendens blev større og større, og en organiseret plan for undertrykkelse og forfølgelse blev gennemført mod jøder i arabiske stater. Mellem 1948 og 1951, blev omkring 850.000 jøder udvist eller, som nævnt ovenfor, tvunget ud af deres hjemme i de arabiske nationer, og blev flygtninge. Faktisk begyndte en to-vejs migration af befolkninger, sammen med oprettelsen af to forskellige flygtningegrupper.

    Færre palæstinensiske flygtninge end jødiske
    Forholdet mellem de to flygtningegrupper var 2:3, den palæstinensiske gruppe med omkring 600.000 personer i modsætning til de jødiske flygtninge, som talte omkring 850.000 personer (indtil 1968).
    De arabiske nationer, ledet af Den Arabiske Liga, og især det internationale system UNRWA, (FNs Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge i Mellemøsten) holder flygtningeproblemet i live ved at holde de palæstinentiske flygtninge som gidsler i deres endeløse kamp mod staten Israel – og har nu i alle disse år kun gjort de folk de repræsenterer en bjørnetjeneste.

    Under Camp David fredsforhandlingerne i 2000 bekendtgjorde præsident Clinton, at hvis en aftale skulle opnås, så skulle en international fond etableres for at kompensere for flygtningene, både arabiske flygtninge og jødiske flygtninge fra arabiske lande.

    Clintons forslag blev støttet nogle år senere af en beslutning i det amerikanske Repræsentanternes Hus i april 2008, der erklærede, at jødiske flygtninge bør anerkendes som flygtninge af FN-konventionen, og foreslog at en international fond skulle oprettes for at kompensere jødiske og palæstinensiske flygtninge for tab af deres ejendom.

    Denne beslutning i Repræsentanternes Hus, kendt som ‘resolution 185, slog fast, at én flygtningegruppes problemer ikke kan løses uden at man også at løser den anden flygtningegruppes problemer samtidig.
    Alligevel blev spørgsmålet om jødiske flygtninge skubbet til sidelinjen i den internationale debat og næsten aldrig nævnt i danske medier.

    P.S: Jeg kan ikke lige huske kilden; men det kunne være
    professor i historie Bent Jensen i den Korte avis.
    ( Så lige for en ordens skyld Bent Jensen er ikke jøde men historiker).

Kommentarer er lukket.