Jubii – nu kan jeg blive præst

Et menighedsråd er blevet kritiseret, fordi man har annonceret efter en troende præst. Det er ifølge nogen ikke tilladt at bruge ordet ’troende’ i et jobopslag, og eksperter mener ikke, at præsteløftet forpligter en præst til at være troende. Hvad?

Hvor er det fantastisk, at man ikke behøver tro på Gud for at være præst i dette land. Det vidste jeg slet ikke, og nu har jeg virkelig fået blod på tanden. I løbet af det næste år bliver jeg færdig på teologistudiet, og så vil jeg seriøst overveje at blive præst. Jeg har jo en virkelig reel chance på trods af, at jeg hverken er døbt eller konfirmeret og stadig definerer mig som muslim. Jeg vil så skulle prædike det kristne budskab og velsigne de små børn. Jeg er også lidt autodidakt imam i forvejen. Her behøver man slet ingen uddannelse. Og jeg er faktisk spændt på, hvad mosaisk trossamfund melder ud til min ansøgning om at blive rabbiner. Det ville da få tingene til at gå op i en højere enhed – en treenighed…

At jeg selv er søgende og en ærlig tvivler betyder intet i denne sammenhæng. Det er jo helt privat og rager ikke nogen, hvem eller hvad jeg tror på. Hvis nogen forlanger, at jeg skal være en troende præst, og at jeg skal være medlem af Folkekirken, døbt og konfirmeret, vil jeg slå på, at det er diskrimination og sindelagskontrol, og at det ikke hører hjemme i Danmark. For i Danmark er det vigtigt ikke at have en personlig holdning til noget som helst. Det hele må gerne være sådan lidt leverpostejsfarvet og udvandet. Og så skal vi alle være ‘åååh-så-lige’. Eller hvad?

Spøj til side. Personligt mener jeg, at man godt kan forlange, at en præst tror på Gud. Og jeg ser ingen problemer med, at det bliver annonceret i en stillingsannonce. Det var jo ikke en chauffør eller pædagog, man søgte. Stillingen som præst er noget helt særligt, fordi det er den kristne tro, som skal formidles. Det kristne budskab bunder netop i, at frelsen findes gennem troen. Tro er nok. Hvordan en præst vælger at fortolke og fremlægge Biblens ord skal naturligvis være frit, men det helt grundlæggende – troen – skal efter min mening være til stede. En præstegerning er ikke bare et job, men burde være et kald. Ellers tror jeg ikke, man kan være en god præst.

Og derfor mener jeg også, det er helt i orden, at efterspørge en troende præst. Det er der hverken noget totalitært eller noget uanstændigt i, sådan som biskop i Aarhus stift, Kjeld Holm, fremlægger det. At en præst er troende, er åbenbart ikke længere en selvfølge.

Man kan godt være en tvivler og have brug for at mærke efter, hvor man er i sin tro, men så skal man ikke søge stillingen som præst. En præst bør være afklaret. Sat på spidsen er der jo ikke stor forskel på, om man er en præst uden tro, eller om man tror på en anden religion. Kernen består i, hvorvidt præsten tror på det, han prædiker eller ej. Hvis alt bliver udvandet – hvor er kirkens berettigelse i det danske samfund så?

I alle andre stillinger er det naturligvis ikke orden at se på folks religiøse overbevisning, men det er heller ikke det, vi er ude i i denne diskussion. Jeg er stor modstander af, når der sker en udvanding, og det er præcis det, der sker, hvis man ikke længere må forvente, at en præst er troende.

44 kommentarer

  1. sofie

    Biskop Holm har altid været et fjols-og er et godt eksempel på at være en levebrødspræst-og mærkeligt han aldrig har været der for syge og nedbrudte
    Danskere,men pludselig kunne han godt pudse glorien da der kom indvandrere til -så kunne alle se hvor “god” han var-Vor Herre bevare os!.

    Det er vist ikke det folk har brug for,vel!

    Men når man så er inde i varmen kan man hygge sig med elite vennerne og definere sin indstilling helt som man lyster-derfor er der en masse halleluja og andet pjank.

    Det er som regel derfor eliten sjældent ved hvad der foregår på gulv niavue og altid bliver meget overrasket og forarget når nogen fortæller dem sandheden-om fx.indvandrere-det er jo ukristeligt-og det oftest dem fra pøbelen -de uvidende-der altså er klogere end de belæste -der ytrer sig om den ukristelige (sandhed) -føj da.

    Held og lykke med projektet-tror faktisk du har Ånden og det skal til.

  2. Søren Mortensen

    Religion er, og har altid været, noget elitært skidt, som det moderne oplyste samfund slet ikke længere burde beskæftige sig med.
    Alene det, at kristne præster er universitetsuddannede og dermed pr. definition arrogant højt hævet over den menighed, de prædiker for og om, fortæller sin egen ynkelige magt-historie.
    Som jeg engang hørte et fornuftigt menneske sige i et eller andet medie: “Jeg tror på det guddommelige, men vi menneskers fortolkning og misbrug af religionsbegrebet skræmmer mig dybt.”

    Jeg er bevidst om og respekterer delvis det grundkulturelle aspekt i det intelligente menneskets søgen, lovgivning og efterleven af de ikoniske bud på en “ordentlig” adfærd.
    Men, ærlig talt, har vi ikke forlængst passeret den forlorne drøm om, at noget så diffust universelt som en omnipotent, tilgivende Gud, har fat i den lange ende?

    Kig på livet og udviklingen og se, om ikke samtlige forbrydelser mod netop livet og menneskeheden taler det direkte modsatte sprog af alt det, vi hver især tror og håber på.
    Om præster tror eller ej, må de selv om, bare de holder deres lumre, elitære ignorans for sig selv.
    Som så meget andet i vores individuelle, korte, forvirrede tilstedeværelse på denne snurrende jord-kugle i et fuldstændig uforståeligt univers har selv disse studentikose eliterøvere vel ret til at tvivle.
    Gud er sgu en sag mellem mig, dig og vores fælles intelligente samvittighed.
    Det hele ligger i tænkningen; en gudsbenådet frelsergave til selv det mest fortabte individ.
    Religiøs fanatisme iøvrigt er vel blot et hjælpeløst skrig fra resterne af den menneskelige ubehjælpsomhed.
    Vi fødes, vi lever, vi dør. Der er, så vidt jeg tror, ingen vej udenom.
    Vaya con Dios

  3. lars

    Findes der præster som tror på gud.? Næppe – det er bare et job som alle andre. Nogen som skræmte folk kan henvende sig til hvis de har ondt i sjælen. Og en begravelse kan de jo også lige ordne, og så lige en vielse mm.

  4. p thomasen

    Naser khader som præst er ligeså godt som nietzsche som præst.

    I bedste fald giver det ingen mening.

    Kirken er som folketinget invaderet af egoister som kun meler deres egen kage.

    Det er lige galt.

  5. Stiig Andersen

    Nu stopper festen. Jeg gider ikke være medlem og betale til en såkaldt folkekirke, hvor det ikke er en selvfølgelighed at en godt lønnet præst ikke behøver at tro på Gud.
    Med den latterlige radikale kirkeminister i spidsen er bunden nu nået.
    jeg melder mig ud i morgen.

  6. Anders Böye

    At skulle formidle og være bannerfører for en tro eller et produkt, man ikke selv kan stå indefor? Fratager jo al passion i funktionen.

    Hvilket også på sigt vil påvirke præstationen og dermed også relationen hos modtageren.

    Er dette så også det resultat arbejdsgiveren eller menighedsrådet ønsker at opnå?

    Kan man få et job hos Rank Xerox, hvis man ikke tror på kopimaskinen som en løsning?

    Utroligt at der stadig findes politikere og gejstlige som har det kirkelige resort område som deres indtægtskilde. Imens de det meste af tiden prøver at gøre Gud politisk korrekt og tilpasse hans ord og skabeværk udfra deres egen begrænsede og snævre optik og tilsvarende politiske rammer.

    Vi har ca. 2200 kirker og ca. 2300 præster – men efter at få kendis homoer har himlet op om krav om at få deres egne ritualer – har det tavse hetero flertal stille og roligt på begyndt udmeldelse – gæt hvad 100 homo vielser om året kommer til at koste i nedlagte kirker og stillinger. Jeg kan ikke forstå at så stor og gammel en institution skal ændres for så menneskers behov?

    De kunne jo fint samle ind købe deres egen lækre lysrøde kirke med præster som delte deres synspunkter. Nu skal de istedet ud med hatten i hånden og spørge hver enkelt præst, om de vil velsigne et homo par.

    Kirken er et hus, som bygger på en bog, som bygger på Guds ord. At forvanske og ændre hjørnesten er at skabe en ny hybrid som intet har med det oprindelige udgangspunkt at gøre.

    Folkekirken burde løsrives fra Staten og al indmeldelse burde være et frivlligt tilvalg baseret på kirkens evne til at formidle og imødekomme dem, som tørster i ånd og sind.

    Og ikke som nu et lunkent døende slattent tøjdyr, der trækkes rundt i den politiske manege udsat for konstante ændringer af ord, liturgi og oprindeligt ståsted.

    Ifølge Guds eget ord er han den samme igår, idag og til evig tid. Undtagen hvis det læses af de radikale som brænder for at fjerne Sodama og Gomorra fra teksten som værende politisk ukorrekt.

    Nej jeg har ikke homofobi, men stiller spørgsmålet om kirken forsat skal tilpasses minoriteter og dermed miste sin oprindelige form.

    Gud hader synden, men elsker synderen. En kirke som kun bygger på de ord, man finder politiske anvendelige er ikke længere det den giver sig ud for at være.

    Gud bor ikke i religion og bygninger, men er et tilbud om uendelig kærlighed til dem som ønsker ham.

    Det næste bliver vel at ateister og ASA troende også skal have deres egne ritualer indbygget i de kirkelige handlinger.

    Hvorfor er det lige at fredens budskab og religion har dræbt millioner af mennesker igennem historien?

    Mit svar er: Når mennesker tolker gud på deres egne vegne.

  7. Elsebeth Nilsson

    Det er en god klumme, Naser Khader. Den er shared på Facebook.
    Lev med, at dine ord kan falde på stengrund. Og tak for, at du ikke længere er folketingspolitiker. Det tager for meget krudt i det lange løb, med mindre man kan æde alle vælgerdumheder. Der er andet i livet end havelåger.
    Det glæder mig at læse, at du er “lidt autodidakt imam”. For et par år siden hørte jeg (på et andet kontinent) en imam, som kunne sit Gamle Testamente og sit Nye Testamente både forfra og bagfra. Jeg var ikke enig med ham i alt (om end i meget), men det var en megafornøjelse for mig at være uenig med ham.

  8. Jens

    Super blog – helt enig !

  9. Per H. Sparre

    Tankevækkende og relevant indlæg.

    Troen er altid en gave givet af Gud til ethvert menneske som kommer til Ham.

    Kirkens vigtigste opgave er netop at pege hen på Ham som er kommet med et helt anderledes og befriende budskab om håb,forsoning,fred,frihed,glæde,fremtid,fællesskab og håb.
    Midt i vor “velfærdskristendom” herhjemme er vi helt ved at glemme, hvad det hele drejer sig om.

    En præst uden tro giver ganske enkelt ingen mening – ligesom en kirke uden Kristus ikke giver mening eller et liv uden Gud heller ikke giver mening.

    Det store og glædelige er at Gud har gjort det der skulle gøres for os alle og genoprettet fællesskabet med skabningen.

    Spørgsmålet er blot om vi tør/vil tage Ham på ordet..det levende ord, som skaber hvad det nævner og herigennem skænker troen i et menneskehjerte.

    På livets store og vigtige dybe spørgsmål kan ingen af os være sofavælgere.

    Hvem siger vi Jesus Kristus er?

    Dette spørgsmål er livets store enten – eller.

    Han er selve kærligheden og kærligheden kan aldrig tvinge – kun tilbyde.

    Døren til livet/sandheden/troen er åbnet af Ham som vi alle dybest set længsel efter og behøver.

    En præst uden tro ..er ingen præst og en kirke uden Kristus er ingen kirke.

    Lad os så i stedet glædes over at Ham, som er vejen,sandheden og livet ønsker at gøre ordet levende for ethvert menneske og gennem troen finde livets egentlige mening
    Bedste hilsener
    Per H. Sparre

  10. Kaj Jensen

    Søren Mortensen, -hvis man ikke bør beskæftige sig med religion, -hvorfor gør du det så. Bland dig udenom i denne debat “hykler”.

  11. Leo man

    I think religion is a neurological disorder.
    – Bill Maher

  12. Jens P.

    Du rammer fuldstændig plet med din klumme om troende eller ikke-troende præster. Tænk, at vi er kommet så langt ud i vores angst for det religiøse, at vi ikke kan forlange at en præst skal være troende! Ind imellem kan jeg godt forstå, at mine muslimske bekendte – også de meget moderate – ryster på hovedet af os kristne danskere. Og som en etnisk dansker sagde forleden: når man ikke skal være troende som præst, så kan jeg godt forstå, at muslimerne kalder os vantro!

  13. Janne Petersen

    Hvis en dansk præst ikke tror på Gud, skal han ganske enkelt ikke stå på prædikestolen, det er jo det samme som at slæbe djævelen med ind i Guds Hus, fordi han er modsætningen, det er enten eller, ikke det lunkne bras, ved, eller ved ikke.

    Det radikale sus fra borgen, gnider sig i hænderne, fordi forargelsens kunst, spækker godt i deres termologier.
    Selvfølgelig skal præsten tro på Gud, hvis jeg ansætter en ung pige til hjælp i stalden, så skal jeg vide, at hun ikke er bange for unge hingste, og hun skal kunne beherske en dum situation, ellers kan jeg ikke bruge hende, for så ender vi begge som fars.

    Vi er efterhånden blevet nogle labile fjolser til at stå på vores ret som kristne, fordi den ‘moderne’ verden kræver en udvikling, vi slet ikke kan overskue på den lange bane.

    Præsterne i min barn/ungdom, talte fra prædikestolen, så væggene slog revner, og budskabet stod klart, fordi indholdet svarede til det, præsten selv stod for.
    Idag savler mange i teologiske vendinger, og har en formidabel evne til at svinge uden om kernen i det kristne budskab, det sætter ikke hjerterne i brand hos de der lytter.

    Nytårsgudtjenesten i år, var et komsammen af rabbinere, skuespillere, muslimer, og hele den tyrkiske musik, og der blev læst citater fra muhammed, så toppede vi vist det multikulturrelle, det kristne budskab, hang i hjørnerne som tilsæt, for man var jo i kirke ikke????.

    Giv kejseren hvad kejserens er, men giv endelig også hvad Guds er, andet har vi mennesker slet ikke råd til, i vores lille forskruede verdensbillede, tiderne er skam alvorlige.

    Men søg endelig en tømrer, når bilen ikke vil køre, så man ikke fornærmer nogen, dumhed er jo prisen, vi andre betaler så dyrt for.
    Iøvrigt et godt indlæg Khader, godt du har humor, det trænger dette naive land til. Janne.

  14. jonas koch

    hej naser.

    jeg tror du vil blive en glimrende præst… du er i hvert fald om nogen en mand der kender religionerne’s fællesskab. og som politiker, har du været en som ville forandre og påvirke menneskers hverdag. det kan og skal man også som præst. jeg opfatter i højere grad biblen som en pejlestok, fremfor den skal tages 100 pct bokstaveligt i dagens verden.

    du har hjertet med dig – det viste du, da ud trådte ud af det hjerteløse liberale projekt, hvor tonen medmennesker omtales på er blevet så rå og umenneskelig; du ville ikke være med til at kaste med kugler mod samfundets svageste. respekt for det.

  15. Lars

    Hvis Naser havde fulgt med i faget Praktisk Teologi på teologistudiet, ville han vide, at der er så mange led i en ansættelsesprocedure, at kun blinde døvstumme ville kunne undgå at opdage, om ansøgeren tror på Gud – og dermed er opslagets fordring:

    1) Naser skal efter sin kandidateksamen deltage i et halvt års fuldtidsundervisning, herunder med 4 praktikperioder i en kirke.

    2) Dernæst skal Naser som udgangspunkt på uforpligtende besøg hos landets 10 biskopper for egen regning til en kop kaffe og en samtale om den pågældendes tro og teologi – denne samtale indgår i biskoppens anbefalinger af 4-5 kandidater.

    3) Nu skal Naser læse opslaget i Præsteforeningens Blad, som han betaler 1700 kr for om året som ledig.

    4) Så skal Naser skrive en kvalificeret ansøgning, men nutidens menighedsråd forventer, at man før man skriver den, tager kontakt til f.eks menighedsrådsformand/afgående præst eller aller helst tager på høflighedsbesøg i menigheden, gerne til en gudstjeneste, hvilket kan være hård kost, hvis man bor i København og skal nå en gudstjeneste i Viborg (som i det aktuelle tilfælde) kl.10, dels er rejsen for egen regning på dette niveau, og måske skal man tage en overnatning til 500 kr i Viborg for at være frisk næste dag. Som alle andre ledige skal man søge 1,5-2 stillinger om minimum, så det kan løbe op, hvis man følger det konsekvent – anyway, selv i en telefonsamtale kan en menighedsrådsformand pejle sig på trosgrundlaget – han iøvrigt også fortælle, på hvilken og hvordan menigheden tror, hvilket utrolig ofte ikke fremgår tydeligt – der er som bekendt forskellige måder at tro, og for en ansøger er det rart at vide, hvor den pågældende ligger: men det mangler faktisk meget ofte i opslagene. Naser er nu i stand til at sende sin ansøgning.

    5) Nasers ansøgning sendes. Der er måske 30 eller måske 70 ansøgninger. De skal alle læses af samtlige medlemmer af menighedsrådet samt af biskoppen. På dette punkt har biskoppen altså drukket kaffe og talt tro med Naser, menighedsrådsformanden ligeså, og Naser vil formodentlig have beskrevet sit kirkelige tilhørsforhold godt og fornuftigt. Nu besluttes på dette indstillingsmøde 4-5 kandidater, som får besked om tid og dato, hvor de skal møde til det som oprindeligt kun var prøveprædiken, men som mange steder er udvidet med at demonstrere sin sikkerhed (usikkerhed) i dele af gudstjenestens forløb. Dette besøg af de 4-5 kandidater betales af menighedsrådet. Efterfølgende vælger menighedsrådet deres favorit, giver biskoppen besked, som oftest godkender valget.

    6) Efter nervepirrende ventetid får Naser besked. Han er valgt. Det er dog forlængst tjekket, at han er medlem af folkekirken. Nu skal Naser se biskoppen igen, nemlig til en bispeeksamination: Her bliver der igen gennemgået, dels om kandidaten er fornuftigt velfunderet i evangelisk-luthersk tro, dels vil biskoppen sandsynligvis igen bore lidt i den personlige tro. Naser består – han sættes nu ved biskoppens skrivebord, hvor han på tro og love underskriver Præsteløftet: her skriver han under på, at han tror på Gud, vil forkynde Guds Ord rent og purt og at han er i overenstemmelse med den lutherske tro.

    7. Den lykkelige dag er oprunden. Naser skal indsættes. Som led i denne gudstjeneste skal Naser, der ordnieres, aflægges Ordinationsløftet, som på sin vis svarer til præsteløftet, og det vil sige bekræfte sin tro.

    Med andre ord, så KAN MAN GODT afkræve ansøgerne, at de tror – men i betragtning af, dette klarlægges 7 gange inden ansættelsen, så virker det som gammel vin på nye sække, når en folk farer i flint på vegne af dette initiativ. Ansøgeren møder: biskop x 2, menighedsrådsformand/menighedsråd x 2, laver en lang skriftlig ansøgning, herunder om tro og kirkeligt tilhørsforhold + afgiver officielle løfter x 2 = det er altså tro x 7.

    Men som nævnt ville det være prisværdigt om menighedsråd blev mere præcise til at beskrive dels de enkelte medlemmers tro og kirkeretning, samt den overvejende tro og kirkeretning i menigheden, dels minoriteters præfencer – Det står desværre meget ofte ikke klart – Desuden findes der kirker med medighedsråd og præster af en bestemt mindretalsholdning, som ikke svarer til sognets generelle tro og retning. Altsammen rart at vide.

    Hvad er f.eks et “folkekirkeligt” menighedsråd eller f.eks “et midtsøgende” menighedsråd??

    Som nævnt, for min skyld må man gerne bede om en præst, der tror, men hvis det ikke sættes i relation til, hvor menighedsråd og menighed står trosmæssigt, så giver det ingen mening.

    Jeg har en enkelt anke, overfor Nasers tankegang, nemlig når han taler om, at det er ok at være i tvivl (jeg foretrækker troskrise), men så må vente. Og så siger Naser: “En præst bør være afklaret”! – det er efter min mening en ok tanke, når vi taler om at søge en stilling. Men som det fremstår, som et grundvilkår, så er det fuldstændigt håbsløst – præster kommer i troskrise ligesom alle andre mennesker. De kan blive skilt, miste en af deres nære, gå ned med stress osv osv. Og i de situationer, hvor den tro, som de normalt forkynder forekommer svær eller fjern, har de behov for sjælesorg fra mentor, provst eller biskop. Men hvis man som Naser vil gøre dem til trosmæssige betonklodser, så har han i hvert fald ikke hørt efter i Dogmatik-timerne, hvor de fremgår, at den valgte præst for så vidt blot er en af menigheden, men netop valgt for forestå gudstjeneste, forvalte sakramenter og holde prædiken for menigheden, så der ikke opstår uorden – men at præster rammes altså også af trostvivl: og gjorde de ikke det, hvordan skulle de så forstår alle dem, som kommer til dem med netop det problem?

  16. Kc

    Hvordan kan man kontrollere om en præst tror på Gud?

    Ingen selvfølgelig og Gud ske lov for det. En Præst er
    et menneske med en uddannelse, der giver lov til at
    besætte en præstestilling og sålænge han/hun holder
    sig til arbejdsbeskrivelsen for embedet, er det helt i orden.

    Hvad der foregår inde i folks hoveder er heldigvis ikke
    tilgængeligt for andre og således heller ikke, hvad præsten tror. Jeg har før argumenteret for, at tro/religion er noget meget privat, noget man ikke for enhver pris skal skilte med eller pådutte andre med mindre de beder derom.

    Kristendommen har, igennem tiderne, drevet megen missionering og gør det vel stadig i nogen grad.
    Katolikerne er vel også med der. Og så er der sekter
    som Jehovas vidner, mormonerne m.fl..

    I jødedommen missioneres ikke med henblik på, at
    skaffe flere troesfæller, for dem er det mere et spørgs-
    mål om at holde sammen på egen gruppe af troende
    jøder.

    Islam er den aggressive religion. Her gælder det om at
    omvende flest mulige – helst alle – til islam. Her er en
    religion, der overskrider alle tænkelige grænser og det
    gøres i dyb foragt for anderledes tænkende.

    De fleste steder i verden er det helt umuligt at blive fri for dagligt, at skulle forholde sig til islam. Bare man går
    ud af sin dør, går i forretninger, til læge eller tandlæge.
    Kommer på et hospital, går i banken eller på posthuset. Har ærinde på rådhuset, ja – hvorsom helst
    du færdes, er de der.

  17. Jensen

    Efter at have arbejdet tæt sammen med præster i 3-4 år, har jeg svært ved at definere dem som underforstået troende. Bevares de siger da de ting de skal for at opretholde deres overkommelige arbejde, fine præstegård og ophøjede anseelse. (De har trods alt 5 års uddannelse og en amatør ledelse bag sig). Men helt overordnet er de bare en flok bekvemmeligheds akademikere der stille og roligt ville forsvinde hvis deres groteske ansættelsesprivilegier blev harmoniseret med den øvrige offentlige sektor.
    I bund og grund ærgeligt, de kunne have et stort potientiale som trøstere og formidlere af Gud.
    Jeg tror bare ikke at de er interesseret i andet end deres personlige forhold. Jeg er helt med på at det er stærkt generaliserende, sådan er det også ment.

  18. Ellis Frederiksen

    Fantastisk godt skrevet blog Khader.
    Er meget glad for, at du får positive tilbagemeldinger på denne, for hvor er den relevant og sand.
    Min mand og jeg har sammen i adskillige år kæmpet for at menigmand skulle få øjnene op for, hvor grelt det står til i visse kirker.
    Det har været den mest chokerende oplevelse i mit liv at være med i et menighedsråd i 3 år (vi gik ud i utide, da vi ikke kunne holde det ud).
    Magen til nedgøring af mennesker, uærlighed, nepotisme, grådighed, løgne og magtopførsel, selvglæde, har jeg sjældent oplevet trods over 40 år på arbejdsmarkedet.
    Håber, der bliver gjort noget ved den udnyttelse, der forgår af især levebrødspræster, der ikke kan opføre sig ordentligt.

  19. sofie

    Kc.Man er jo nødt til at forlange bare en smule tro som bekendelse til præsteembedet ellers kan det jo være lige meget,for det giver gode penge at være præst -så det er ret og rimeligt at der kræves en vis stabilitet i troen.
    Et af Luthers teser var at alle har ret til at prædike på stolen,men det er vel generelt vedtaget at vi lige lader præsten fikse den tale -ellers tror jeg også det vil blive for rodet og subjektivt med flere forskellige på stolen hver anden dag.Så jo, præsten må forventes at være troende-det må være et rimeligt krav.

  20. Læser

    Jeg mener ikke at en præst behøver at tro. Politiet behøver jo heller ikke synes om loven. De skal bare fortælle, at sådan skal man opføre sig for at være en del af det samfund man har valgt eller af anden grund er blevet en del af. Men man virker mere troværdig/autoritært, hvis man kan dokumentere for at det er den bedste løsning for prædikanten og derfor vil det nok også være det for dig.

  21. Finn Birkelund

    Det må jeg sige – godt, dejligt klart, men spøg staves altså med g Naser, ikke med j – pyt!

    Indholdet?

    Det råber til ‘himlen’, at det er kommet derhen med de kulturradikale, at selv indlysende fornuft er forargeligt, når denne fornuft er i modstrid med samme radikales selvpålagte korrekthed – og uforstand!

    Det sidste er måske en uartighed overfor nogen jeg ikke kender, men det kan så passende være en returnering, af de artigheder der dagligt spredes fra omtalte overklasse, i form af moralske pegefingre om alt fra dette og hint!
    Finn

  22. Kc

    Ja Sofie, man kan forlange, men hvordan vil du have, at
    det skulle kunne kontrolleres? – Det lader sig ikke gøre!

    Men mon dog ikke, at de fleste præster har et eller andet
    forhold til Gud? – Desuden mener jeg, at en præst godt
    kan være god i sit embede uden at tro på det jeg kalder
    “den intermissionske” måde.

    Jeg mener, at som stærkt religiøs skal man fare med lempe i forhold til andre mennesker. Det virker ofte meget stødende og krænkende, når andre forsøger at
    overbevise om egen tro.

    Det gode ved dette land m.h.t. tro er jo, at man kan søge den, der hvor den er, dvs. for kristendommen sker det i
    vore folkekirker og ved mere personlig henvendelse til
    præsten.

    Man kan ikke regne styrken af tro på, hvor mange gange en person går i kirke. Her i landet er det legalt, at frekventere kirken, når det passer ind i dit liv. Jeg tror, at
    flertallet føler sig ganske trygge ved at vide, at sogne-
    kirken står der, uanset hvor mange gange de kommer
    der.

    Derfor skal emsige og uvidende politikere heller ikke
    pille ved de folkekirkelige traditioner for dem er flertallet
    af danskerne godt tilfredse med.

    Til aller sidst skal det nok lykkes Det radikale Venstre
    og venstrefløjen sammen med islam, at ødelægge folke-
    kirken med dens traditioner og kendte kirkelige handlinger.

    Så mine forventninger er, at vore kirker er hellige i tro
    og virke. Vore mange smukke kirker hører til vore vigtige
    kulturskatte, derfor bør man hverken ændre på ritualerne
    eller begynde at rive kirkerne ned.

  23. Kc

    PS: I disse tider, hvor visse grupper har vældig travl med
    at fjerne kristne symboler alle steder, de kan komme i tanke om, er den gamle tradition med, at der forefindes
    en bibel på ethvert hotelværelse også i farezonen af
    den “politiske korrekthed”?

  24. Læser

    Hvem har behov for at tro?

    Hvis man har behov for at tro, er det fordi man ikke ved.
    Hvis man er meget troende, er man meget uvidende.
    Når man er uvidende er man ofte utilregnelig pga manglende indsigt i konsekvenser. Børn, fulde og andre uvidende er der plads til i vores samfund, de skal blot holdes under opsyn, så de ikke for ødelagt noget for nogen.

  25. Per L.

    Du rammer igen helt plet, Khader. Kirken kan ikke være leverpostejsfarvet.

  26. Sophie

    At være troende hører til præstejob.
    Det er job beskrivelsen selv. du sammenligner med andre job men du kan ikke for religion insgår ikke i andre job mens den indgår 100% i et job som præst.
    Så derfor skal en præst være troende og faktisk hvis en præst mister troen skal han opsige jobbet omgående.

    hvis du ike tro på det du prædike hvordan kan du prædike den?

    hvis en præst slet ikke tro på at der findes en gud så kan han ikke tro på Jesus historien, og så er han en ateist og man kan ikke have en ateist som præst.
    Det vil svare til at have en blinde som vejviser, eller kunstlærer.

    eller en analphabet som litteratur lærer.

    Man kan også ansætte en pyroman som brandmand…

    Det er det samme end at ansætte en ateist som præst.

    i øvrig så syntes jeg at præster og klirken skule undervise i det faktum at hele den gamle testament var opdigtet af en lille minoritet af canaan folk i år 300-200 før kristus til omkring år 200 efter kristus, og at mpises og abraham og david og salomon har aldrig eksistertet og at det er en arkeologiske og historiske faktum som alle specilaister ved om idag. og dette inluder biskoper og rabiner og thora specialister og biblens specialister.
    Så det er staten og kirken ansvar at sætte lys på område så at alle er informer om den ny udvikling.
    den betyder at judasimen og islam er falkse religioner og at den dl af kristianisme som referer til moises og til den gamle testatment er falsk og skal fjernes.
    det betyder også at jesus genopstandelse og himmelfart er opdigtet.

    Så der er ingen relæigion i verden. støærste del af texterne blev “lpnt” af andre religioner og myter, af disse canna folk, så som genensis er taget af sumerian religionen, jesus himelfart af essenian 3.000 år gamle religion, og davis psalmer er taget fra texter skrevet til en faraon, og taget fra egyptiske religion det samme om salomon.
    disse historier blev drejet en del så at de kunne påasse i fortæklere version af historien og fro at kunne inkorporet den til deres egen sagn, men fælles for alle er at de er falske.
    de er menneske opdigtede historier ligesom grimms historier.

    Den slags ahr været meget officielt og offentlig siden 2002.-
    du kan se en BBC dokumentar om det som er fra 2003, og hvor rabbier, thora specilaister, biblens specilaister biskoper, arkeologer, gamle texter specialister, og døde havn rolls specilaister taler om emnet og bekræfte at hele biblen er en løgn og at alle profeter i den har aldrig eksister.

  27. Janne Petersen

    Søren Mortensen, det var en barsk afklaring af spørgsmålet, menneskets herkomst, og fordi du skriver så godt, og underbygger dine holdninger så præcist, så appellerer du også til min reaktion.

    Vi fødes, vi lever, og vi dør, ‘end of story’, den konklusion er desværre den direkte årsag til, at mennesket ikke evner at grundlægge livets dybere mening, så næstekærligheden kan komme til fadet.

    Du har fuldstændig ret i, at religionerne over den ganske verden, giver et kompleks diffust billede af menneskets forhold til tro, set udfra hvad tro indebærer i den enkeltes termologi og forestillinger.

    Du har ligeledes ret i, at eks. vores herboende muslimer, måske ryster på hovedet, hvilket dog ikke berettiger dem til at kalde nogen for vantro, eftersom de ikke selv fandt de vise sten i troens billede.

    En præst der skal holde orden i Guds Hus, må som udgangspunkt vide, hvem Gud fremstår som, og hvilken status Han har i det kristne billede.
    En blind skal jo ikke lede en blind, så derfor må det grundliggende være, at præsten bruger hjertet, og ikke forstanden.

    Opvågningen, den kommer når de sidste terninger er spillet ud, og når dette land i sin vånde, er lagt ned af verdslig visdom og dårskab. Janne.

  28. sofie

    Hvornår er det FASTELAVN-det er åbenbart skrevet ud af kalenderen:-((((((
    Ja Jesus er ikke beviseligt historisk set -heller ikke Budha og Muhammed.
    For Jesus vedkommende er indicierne dog så stærke at man godt kan sige han har levet selvom Bibelen er en myte.
    Så det handler om tro,men når eliten laver udsendelser om troens beviselige historiske skikkelser.kan man godt regne med at der ønskes en sekularisering.
    Det vil jeg håbe aldrig sker-Ved Gud ,livet ville da for alvor blive kedeligt-hvad skal man så snakke om når den åndelig dimension er fastlagt som intet?
    Tomt liv-kun spise ,drikke,sove.GYS!
    Nuvel ,selv videnskabsmænd må ind imellem erkende at der er”noget” de ikke kan forklare-og bliver derefter troende:Større støtte kan man ikke ønske sig ,vel?.Så længe det sker kan vi roligt sove videre med troen i behold-og her til lands blev det så Kristendommen-og den forsætter vi med at have lidt endnu.
    Når den Katolske Kirke Helgenkårer nogen er der som regel en god grund til det.
    Og legendariske Pater Pio er stadig et fænomen man aldrig får helt opklaret.
    Og snart er det PÅSKE :-))))Med påskelam og æg .og slik og kager og vin og…:-)))

  29. Esther

    Tak til Naser Khader…Det er på tide, vi får vendt den tunge sten.
    Hvor er vi henne i vores Folkekirke, hvis vi ikke må stille dette enkle, fundamentale krav? at en præst tror på det han/hun selv står og prædiker.

    At det så er een som Naser, der ikke er medlem af Folkekirken, der skal afsløre problemets omfang er rystende.

  30. Søren Mortensen

    @Janne

    Delvis enig

    Det er svært at forholde sig til religionen som et positivt projekt for menneskeheden, når alt for mange fantaster tosser rundt med Gud som en undskylding for deres stupide, racistiske og uintelligente handlinger.
    Det strider mod al logik at bekende sig til en altforstående, tilgivende Herre (Frue i ligestillingens hellige navn), mens knivene, dårskaben og ondskaben stikker dybere end nogensinde.
    Religion er ét. Guddommelighed noget aldeles andet.

  31. Janne Petersen

    Søren Mortensen, jeg er slet ikke uenig med dig, fordi du så enkelt påpeger den gennemsigtige hykleriske adfærd, hvormed mange såkaldt troende, får udlagt deres stædige ’sandheder’.

    Dog må jg blive ved min overbevisning for egen regning, at der bag dette verdens-teater, selvfølgelig er en skaber, hvis rolle i universet, spiller en markant lille rolle, fordi mennesket altid vil søge beviser og håndgribelighed.

    Troen er jo fast overbevisning om ting vi ikke kan se, og igen hvad der gør det hele endnu mere svært, en skaber der skuer denne verdens ondskab, og dog holder kortene tæt til kroppen.

    Hvorfor gør Gud ikke noget, det spørgsmål er stillet gennem årtusinder, og svaret, som måske kunne sætte mange brikker på plads, lader vente på sig, fordi mennesket ikke søger Gud, men mennesker og afguder.

    Det ansvar vi har som mennesker, tørrer vi af på hinanden tidligt og silde, for der igennem at holde egne overtrædelser på det niveau, vores smertetærskel tåler.

    Gud er nidkær, og i denne nidkærhed, står vi som mennesker overfor valget, skal, skal ikke, og ofte med det i det skrøbelige vægelsind, at vi gennem denne overgivelse, skal bringe ofre, der ikke falder os i hu.

    Vi taler hele pakken her, hvis troen skal bringe løfterne på bordet, og med det mener jeg, at ‘den der påkalder Herrens navn, skal frelses’.
    Det er en uomtvistelig sandhed, der trods de enkle ord, er kørt så ihærdigt gennem tidsmaskinen, at tvivlen stadigt fører.

    Det guddommelige, har intet tilfælles med religionerne overhovedet, det er menneskets egen sorte løgn, som har blomstret gennem generationer.
    Når tingene bliver besværliggjorte, forsvinder enkeltheden, og trosbilledet bliver til trældom og uoverskuelighed.

    Videnskaben vil så gerne forklare Gud, eller bortforklare, og i den ‘undervisning’, kølhales vores unge generationer, og det betyder at vi som børn og unges repræsentanter, må opruste et stærkt dementi overfor denne skrøbelige ungdom, så det ansvar vi har, udføres udfra den tro, landet er groet frem af, nemlig den kristne ånd.
    Ondskaben skal nok blive hængende, men det gør livet ikke, så hvem slutter livet med hvad????. Janne.

  32. Kc

    @Janne!
    Gennem mange debatter har jeg forstået, at du har stor
    teologisk viden, men også, at du er seriøst troende men-
    neske.

    Min teologiske viden begrænser sig til den kristendom,
    jeg er opvokset med: En helt “almindelig” kristen familie,
    som brugte kirkegang ved højtider, dåb,konfirmation,
    bryllup, begravelse m.m..

    Jeg gik også i søndagsskole! I folkeskolen kristendoms-
    undervisning, morgenbøn, salmesang, morgensang og
    markeringer af kristne højtider.

    Nogenlunde samme kristne opdragelse fik mine egne
    børn og delvist nu mine børnebørn. Dog med den forskel,
    at bibellæsning, morgensang og -bøn ikke længere ind-
    går i folkeskolens undervisning, og hvilken skam!

    Som nok de fleste andre, har jeg op gennem livet gjort
    mig mange tanker om religion uden at være afklaret.

    Som du skriver: Mennesker søger vished gennem klare
    beviser. Det “moderne” menneske lader sig ikke nøje
    med at tro. Og det er da noget positivt! Eksempeltvis
    ville lægevidenskaben ikke være kommet et skridt videre,
    men være blevet i troen på, at sådan er det bare.

    Når vi taler religion, er vi nødt til at nøjes med at tro for
    der findes ingen beviser for det vi tror på!

    Skuer man udover verdens mange troesretninger og
    tager religionernes historie med, så er det paradoksalt,
    at det første man får øje på: Religionskrige, forfølgelser,
    rafineret ondskab, intolerence og meget mere fra samme
    skuffe.

    Hvad er der dog med den religion, hvor det rabiate og
    fanatiske får så grumme fat i mennesker? Var det ikke
    kærligheden og håbet, religionen skulle give menneske
    heden?

    Ja, der er så meget, jeg ikke forstår, men det er måske
    heller ikke så vigtigt. Jeg mener: At forstå alt!

  33. Hanne Bitsch

    Allerførst TAK Naser Khader for dit indlæg!! Måske er det idag, som da Jesus gik på jorden, andre end de “rettroende”- læs visse præster – , vi skal høre sandheden fra.
    Til Stiig: Jeg håber ikke, du melder dig ud af folkekirken – find i stedet en kirke med en troende præst – for der er nemlig en hel del af dem !!

    Kærlig hilsen til jer alle fra et troende menighedsrådsmedlem

  34. Erling Rasmussen

    “Die Gedanken sind frei” er der en tysk sang, som hedder, og det betyder, at vi kan stå til regnskab for der, vi gør, og det, vi siger, men endnu har vi heldigvis ingen apparater, som kan afsløre vores tanker.
    Det kan godt være, at Stalin ikke var kommunist, men han sagde det ikke højt.
    Det er også muligt, at der i Folkekirken findes adskillige præster, som ikke tror på Gud, men vi skal hen til Thorkild Grosbøll, før vi møder en, der siger det højt.
    Ved dåb og konfirmation spørger præsten kandidaten, om han eller hun tror på Gud og de øvrige elementer i trosbekendelsen, og det må da føles helt grotesk, hvis præsten ikke selv tror.
    Vi har religionsfrihed i landet, og der må ikke diskrimineres på grund af religion, men det må være et rimeligt krav at stille til en præst, at vedkommende tror på det, der forkyndes.
    Om nogen snyder, kan vi ikke vide.
    Jeg har mødt mange præster, men har ikke haft mistanke til en eneste om, at vedkommende hyklede sin tro.
    Kun Grosbøll, men han hyklede netop ikke, han lagde kortene på bordet og burde derfor for straks være blevet fyret af biskoppen.

  35. Janne Petersen

    Kc, jeg starter og slutter dagen med et amen, fordi glæden i hjertet er så vigtig, i en forrykt ond verden, der tillader sig at mishandle og slå ihjel i en eller anden guds navn.

    Jeg er født ind i en familie, der holdt godt fast i bibelens ord, og min opvækst var og er præget af denne vedholdenhed, som jeg har givet videre til egne børn, uden tvang og uden trældom, men konsekvenser ved kasse et for umanerlig opførsel.

    Jeg ynkes over vores behandling af det kirkelige væsen i vor tid, fordi intet tyder på, at det er særligt efterspurgt, at kirkens repræsentanter, skal have noget synderligt forhold til Gud, kirken er blot et hus med verdslige gøremål og selvstøbte regler.

    Jeg lærte at kærligheden til mennesker, er den lige vej gennem egoismens og hadets ihærdige forsøg på at skabe tilhængere, fordi intet smitter som had og hævn, og jeg foragter begge dele, udfra den selvkritik, at ‘den rene kaster den første sten’.

    Verdens er fyldt til randen med ulykkelige mennesker, der lever i et mørke, andre måske øjner, men ikke sanser, fordi egoismen er i højsædet, og janteloven er som babelstårnet, et urealistisk bygningsværk.

    Dette land har hårdt brug for borgere, der i sammenhold kan stå imod den udvikling, der direkte modarbejder nationens højsæder/tider, så det derigennem ville løfte det tunge ansvar, vores unge generation har i vente.

    Jeg respekterer mennesket, men jeg betragter ikke mennesket som den altomfattende magt, til at bremse udviklingen, de forsøg har allerede givet dumpekarakterer.

    Du er skam en skribent med megen indsigt, og jeg har stor respekt for dine meninger, men hvordan vi end vender og drejer billedet, så er det troen, der flytter bjergene, hvis man søger den rette vej.

    Mennesket elsker muligheder, fordi det ægger drivkraften til så mange forsøg og oplevelser som vel muligt, men i min trosbekendelse, levnes vi to af slagsen, enten det gode eller det onde, valget ligger helt og holdent hos det enkelte menneske selv.

    Som spæde svarer vores forældre på vores vegne i dåben, senere i voksenlivet, ligger afgørelsen hos os selv, skal, skal ikke. Janne.

  36. H. Kristensen

    Enig Naser Khader – og tak. Den politiske korrekthed kender ingen grænser for sin foragt for mennesket.

  37. Janne Petersen

    Per H. Sparre, det var et fint bidrag til emnet, og jeg kan kun være enig i det hele.
    Som yngre kiggede jeg rundt i verden, og undrede mig over de mange tilstande, der tilbagevendende blot blev forstærkede, som tiden gik, i dag bliver jeg i folden, og undrer mig med samme styrke, fordi nationerne, små og store lande, har formået at samle mennesker fra nær og fjern, for derefter at dressere disse, så mangfoldigheden giver mening.

    Man fik dem ikke dresseret, blot klassificeret, så dem og os-devisen, holder tolerancetærskelen i skak, så den humanistiske ånd, ikke lider overlast, hvis beregningerne skulle ende i røde tal.

    Det vi ikke skulle gøre, det gjorde vi, og det vi burde have gjort, udeblev, og derfor har vi evnet at skrabe den halve verden sammen, med kultur og afguder, samt hele arsenalet af muligheder, for DEREFTER, at se disse berigere som jaget vildt.

    Gud elsker alle mennesker, men afskyer synden, og i den sandhed, fik vi som et kristent land, sparket alle døre op, uden at vedlægge erkendtligheden af, at dette land er af kristent ophav, uanset hvor meget fremmed kultur og tro, der slæbes til huse.

    Nu er det sidste arvesølv på vej til spotpriser, og alarmen er stadigt ikke gået igang, med det i mende, at man stadigt fejer resterne af danefæ og kulturarv sammen, så fremtiden er sikret imod dette ‘fæle’ sammenrend af kristne, der forlængst har skuet konsekvenserne, fordi troen leverer sandheden.

    Hospitalskapellet i Kolding har skubbet korset til side, så ingen bliver stødt, altså er man nået frem til, at det er et uvæsentlig bidrag igennem rejsen fra livet, så hellere lidt flere skulderklap og indfedtede håndtryk, som en stakket stund, skal give disse ophavsmænd, fornemmelsen af at være et’ med tiden.

    Denne form for hykleri, er den korteste vej til tabet af de sande værdier, netop Gud mestrer at tildele mennesket.
    Den der kender sandheden, har den rustning, der klarer løgnen, men den der hylder løgnen, har kun den rustning, løgnen giver. Janne.

  38. H.P.

    Ja, om man skal beskrive en ægte og god præst, som brugte Sandhed, næstekærlighed,og ærlighed, som sin rettesnor i præstegerningen, såvel som ude blandt den lokale befolkning,- så var det digterpræsten Kaj Munk!

    Udover at være en rettroende og god præst, var han tillige en meget modig mand, der under besættelsen, turde trodse den onde besættelsesmagt,- ved at sige SANDHEDEN ud til befolkningen, på bekostning af hans eget liv, desværre!
    Han evnede netop at skelne mellem godt og ondt,- og det må man virkelig beundre ham for!
    Det er der en del præster, der godt kunne tage ved lære af,- for selvom det jo er andre tider nu,- er der stadig uro og ondskab i denne verden!

  39. Janne Petersen

    Kc og H.P., det er fuldstændigt korrekt skrevet om Danmarkshistoriens stærkeste præst.
    Der hvor historien ridser lidt i denne stærke personlighed, er der hvor det desværre er en trist sandhed, at Kaj Munk i begyndelsen hyldede både Hitler og Mussolini, for senere i erkendelsens lys, at modarbejde samme.

    Dette kostede ham livet i 1944, hvor Gestapo hentede ham i præstegården, og henrettede ham på heden, hvor der siden blev rejst et mindesmærke.
    Han var en tordenpræst, og hans prædiken i Vedersø kirke, slog revner i væggene.

    Desværre har mange i eftertiden valgt at trække ham ned i point for denne åbenlyse begejstring, der tidligt i krigen, skulle blive meget markante meninger, der siden i bedre indsigt og visdom, kaldte ham til direkte modstand, som igen vel nok gav ham en stærk sejr over sine bødler.

    Der findes ikke præster som ham i dag, fordi nutidens præster i skøn forening får repræsenteret kirkens inderste væsen, med så stor forsigtighed, at sognebørnene intet går hjem med, efter måske trofaste kirkebesøg.

    Kaj Munk fortjener at få den gode plads i historien, fordi hans mod drev ham direkte imod den tyske krigsmaskine, ganske vist med livet som indsats. Janne.

  40. sofie

    I bogen” Kirken under besættelsen” ser man modige præster der ofrede sig ( og man føler lede over de måske ofrede sig nyttesløst -det er i virkeligheden det sværeste at bære)-og drager sammenligning til nutidens udsendte præst der fik skældt huden fuld over V-tegn og ønsker om held og lykke på missionen.
    Rigtige mandfolk blandt præster findes altså stadig-hvis altså de ikke lige får mundkurv og fyringsvarsel tilbage som tak!

  41. H.P.

    Tak Janne, for en fin udlægning af Kaj Munk -( mere udførligt end min!)
    Jeg fik ikke nævnt, hvilket jo også skulle have været med, at han hyldede nazisterne og nazismen i starten af krigen,- men måske netop derfor kunne han indse,- og lærte hvad dette væsen bestod af.
    Somme tider skal man tage grueligt fejl, inden man kan tage ved lære….. og så er det jo også godt, for da er man kommet videre!

  42. Janne Petersen

    H.P., når jeg udlægger mine indlæg som jeg gør, så er det aldrig for at overlappe eller forklejne andres fine indlæg, blot har netop Kaj Munk, brændt sig fast i mit hjerte, fordi jeg sætter så stor pris på erkendelse og mod, så hans eftermæle rigeligt tåler, at disse ting kommer med, uden at jeg føler, at have nedgjort en betydelig personlighed i den danske historie.

    Dette land har fostret stærke personager gennem generationerne, og med den solide danske muld som ledsager, har disse betydeligheder, lagt ansvaret for dette land i de hænder der skulle tage over.

    Mange ulykkelige tyskere lugtede jo også faren tidligt, og betalte med deres liv, fordi det var og er tyrannernes opskrift på ulydighed, de må skylde ‘færgemanden’ mange penge.

    Menneskets evne til at støbe sin egen trældom, er formidabel, set udfra valgmulighederne, der bl.a. er kirkernes mission at prædike, derfor er der også så mange ulykkelige mennesker i dette land, ingen magter i realiteten at gøre noget ved egen kraft, gerningerne er enten gode eller onde, altså igen valgmulighederne mellem to herrer, vi kan ikke tjene dem begge. Janne.

  43. Inge H.R.

    Skal man forstå det man taler om, og hvad vil det sige, at tro på Gud?

    Det er både et meget enkelt og et meget stort spørgsmål. Det er meget stort, fordi hele bibelen og alt det kristne siger og gør handler om troen på Gud. Og det er et enkelt spørgsmål, fordi tro er det eneste der skal til i forhold til Gud. At tro er for det første, at mene at Gud er til. At tro på Gud er det modsatte af at være en ateist, der jo ikke tror, at der findes nogen Gud.

    Langt de fleste mennesker mener, at der findes en Gud, men er meget uenige om, hvordan Gud er.

    Hvis ikke man tror på Gud, forstår man jo grundlæggende ikke hvad, det er man prøver at videreformidle i sin præstegerning. En teolog kan godt forstå sammenhænge og filosofien i biblens tekster og give en tale ud fra det, men uden troen vil vedkommende ikke kunne trække det ind i sit eget liv, og ud fra det formidle troen. Der var mange gode grunde til at Jesus rasede mod de skriftkloge.

  44. Janne Petersen

    Inge H.R., du har så meget ret, fordi troen netop i sin enkelhed, er et formidlet budskab, vi ikke kan øjne fysisk, blot åndeligt.

    Jesus har sikkert haft heftige samtaler med de skriftkloge, fordi disse ypperstepræster, hang i toraen som et vedhæng på et gardin.

    Derfor sagde Han til Nikodemus, at mennesket skal fødes på ny, for at se Guds-riget.
    Vi er altså her på det åndelige plan, fordi sjælen blot er kød og blod, tanker og adfærd, og legemet blot et hylster til alle unoderne.

    Dette er ikke skrevet i bedrevidenhed, for dit indlæg taler helt for sig selv. Janne.

Kommentarer er lukket.