Islamister i Mellemøsten er i oprør over den amerikansk producerede lavprisfilm, Innocence of Muslims. Filmen er produceret af en israelsk-amerikansk jøde, finansieret af amerikanske jøder og promoveret af den kontroversielle ’koranafbrændings-præst’, Terry Jones.
Ifølge disse er det filmens hensigt at vise muslimernes dobbeltmoral, hvilket udmønter sig i en meget lidet flatterende fremstilling af profeten som værende ubegavet, letlevende og utrolig egocentreret.
Vreden over filmen har ført til optøjer, vold og angreb rettet mod USAs ambassader i Egypten og Libyen. Den amerikanske ambassadør i Libyen betalte med sit liv. At angrebene fandt sted den 11. september er en tragedie. Det er respektløst over for de mange uskyldige ofre, der blev slået ihjel i Allahs navn for 11 år siden. På denne dag burde man minde de uskyldige ofre og ikke benytte lejligheden til at slå flere ihjel.
Libyens regering var hurtigt ude og fordømme og undskylde angrebet. Det er fint, men ikke nok. Hvis man virkelig kærer sig for Islam, burde man som muslim ikke finde sig i, at ekstremister slår ihjel i religionens navn.
Den enkelte muslim er nødt til at reagere og sige fra. Mange vil sige, at det er nogle få ekstremister, ikke den brede gruppe af troende, der har begået uhyrlighederne. Dertil kan jeg kun svare: Hvor er alle de moderate muslimer i Libyen og i Egypten? Hvorfor ser de stiltiende til, at religionen bliver misbrugt? Hvorfor demonstrerer man aldrig mod terror begået i religionens navn?
En ny Muhammed-krise som vores tegningkrise er hurtigt kommet på tale i de vestlige medier. Jeg tror ikke, det bliver lige så slemt denne gang. Under Muhammed-krisen var de første uroligheder og angrebet på den danske ambassade i Damaskus fremprovokeret og tilnærmelsesvist orkestreret af et regime, hvilket blev fulgt op af andre regimer og toneangivende teologer. Og derfra eskalerede det hele.
Denne gang er islamistiske grupper på eget initiativ gået til angreb. De har ikke regimernes opbakning.
Hvorfor overreagerer islamisterne sådan, har flere arabiske medier allerede spurgt. Hvorfor kan de ikke ignorere eller fordømme filmen på en mere fredelig måde? Det er jo hverken Hollywood eller den amerikanske regering, der står bag filmen. Det er en privat tosse, og filmen er af utrolig dårlig kvalitet, så hvorfor skal USA straffes for noget, de ikke har været indblandet i? Islamisterne må da efterhånden have fundet ud af, hvad det indebærer at være et demokratisk samfund.
Under Muhammed-krisen var jeg i Egypten. Her kørte jeg med en taxa-chauffør, som sagde: ’Jeg kan ikke forstå, hvorfor muslimer bliver så fornærmede på profetens vegne. Vi lærer i islam, at Gud er den største. Det er ham, der har skabt himmel og jord, så overlad det dog til ham at tage sig af de vantro.’
Jeg kan virkelig godt lide denne meget simple og logiske pointe. Og jeg ville ønske, at flere muslimer kunne forholde sig til islam efter armslængde-princippet, så de ikke tager det som en personlig fornærmelse, hver gang en person fra en anden kultur og med en anden religiøs overbevisning gør grin med islam.
For der vil komme flere af den slags film og tegninger. Det nytter ikke, at man overeagerer hver gang. Jeg spørger lige som taxa-chaufføren: Hvis Gud er almægtig, kan han så ikke tage vare på sig selv? Er det ikke næsten en større fornærmelse at gå ud fra, at han har brug for din hjælp?
Rasmussen, du skriver faktisk det Khader mener, nemlig ønsket om lidt mere handlekraft herhjemme, så vi får siet fårene fra bukkene.
Khader har det jeg kalder førstehåndsviden, fordi han med rette kan tale for og imod disse problemer med dem der vil og dem der ikke vil.
Der udvises stort mod her, fordi skrappe meninger og offentlige udtalelser, ikke er velfordøjet hos alle, hverken hos landsmænd eller de dele af befolkningen, der det hele som en stor berigelse.
Det offentlige rum har brug for disse modige skribenter, der igennem skriften, viser tilstrækkelig handlekraft til, at mange reflekterer tilbage, og det giver et godt billede af medhold og modstand. Janne.