I den sidste uges tid har Mads Brüggers dokumentarfilm, Ambassadøren, der udstiller den omfattende korruption i Afrika, fået sin helt egen live-fortsættelse. Liberias kvindelige præsident har senest udtalt, at man kræver Mads Brügger udleveret til retsforfølgelse. Denne drejning gør mig helt paf.
Ambassadøren er efter min mening en fremragende film, hvori Mads Brügger sætter fokus på den omfattende korruption, der – til trods for at Liberias regering helst vil fremstille det anderledes – stadig er en del af det politiske spil i Liberia. Dokumentaren fortæller at mange af de afrikanske stater er fejlstater, hvor man kan købe sig til stort set alt, hvis pengepungen er i orden. At man nu kræver Brügger udleveret udstiller blot korruptionen endnu mere. Man burde hellere forsøge at rydde op i landets embedsrækker.
Liberias kvindelige præsident, Ellen Johnson Sirleaf, er populær, men nogle påpeger, at hun ikke er helt ren selv, fordi hun har rådgivet Charles Taylor, som blev dømt for krigsforbrydelser af domstolen i Haag. Ligeledes forfølges hendes virke af en lang række beskyldninger om nepotisme, som hun dog selv blankt afviser. Liberia søger at fremstille sig som et land, der er kommet den omfattende korruption til livs. Enorme summer på det offentlige budget er afhængige af tilskud, som netop er betingede af denne udvikling. Det er derfor en klar torn i øjet på Liberias regering, at det i denne dokumentar demonstreres hvor let tilgængelige diplomatpas er i denne del af verden.
Efter min mening sætter Mads Brügger i filmen fokus på noget negativt. Men det er ikke et formålsløst fokus, der blot vil rakke ned på et trængt afrikansk land. Tværtimod tvinger dette fokus fejlstaterne til selvkritik og til at rydde op. At angreb på budbringeren i stedet for oprydning så viser sig at være regeringens rygmarvsreaktion, er jo fuldstændig hovedløst. Ikke desto mindre er jeg sikker på, at filmen i sidste ende vil være medvirkende til at tvinge de korrupte regeringer og deres sponsorer til at skue indad, og lave en hovedrengøring i egne rækker.
Filmen er efter min mening derfor noget af det bedste, der er sket for de dårligdomme, der foregår i Afrika. Historien viser, at allle kommer til magten, fordi de er villige til at træde ud på korruptionens vej. Man tager sig til hovedet over, at næsten alt kan købes. I filmen har Brügger bl.a. et møde med Central Afrikas præsidents søn, det betaler han dollars for. Senere har han et møde med Liberas udenrigsminister, som lover ham diplomatstatus. Det er en absurd film – mest af alt fordi den giver os et indblik i den enkelte afrikaners dagligdag.
Afrika som jeg har besøgt mange gange er selvfølgelig andet end fejlstater, nogle lande som f.eks. Tanzania og Kenya er godt på vej. De fleste afrikanske lande har stort potentiale og enorme rigdomme. Ikke desto mindre er der for de fleste afrikanske lande meget langt igen, før man får has på den altomfattende korruption og nepotisme, der sætter dagsordenen og fastholder borgerne i fattigdom og ufrihed.
Tak til Mads Brügger for et godt arbejde – for Afrika!
Det kan da godt være det er” ufrihed “og fattigdom,Og herhjemme dækker systemet over hinanden,og sylter folks berettigede erstatninger ,som bliver trukket tilpas i langdrag ,at advokatregningen svarer til erstatningen og sådan funger systemet generelt-at manden ender på bænken(hvis du er lys i huden)er bare ærgeligt.Det er en mere-selvfødende- moderne form for korruption,hvor de beriger hinanden gennem vennetjenester-og fødekæden er ret lang.Men det er måske noget andet fordi ordet “demokrati” er vedtaget???
Og det samme ville foregå efter”demokratiets” indførelse i Liberia-hvad kaldes det så?Korruption???
Ja en pædagog sagt til min barn du kommer aldrig hjem hun er fjenet fra mig 2 år i dag jeg er klage hjælp ikke og 1 1/2 år jeg må kun se min datter 1 1/2 time 1 gang om måneden jeg er ikke mibruger og kar aldrig været jeg har aldrig været på psykiarisk hospital og bruger ikke nogen form for medicin.Min barn er blevet fjenet hun blev misbrugt i børnehaven,Brøndby er urimeligt kommune er korrupt
BARN SKAL HJEM TIL MOR OG MOR ER IKKE MISBRUGT BARN KOMMUNE HJÆLP IKKE BARN ER MOD BARN KOMMUNE ER KORRUPT JEG VIL FRA MIT BARN HUN BLEV MISBRUGT I BØRNEHAVEN, OG HUN ER BLEVET FJENET FRA MIG DET ER URIMELIGT
Naser, du er en flink og overbærende mand, men Mads Brügger har ikke gjort sig fortjent til din venlighed.
Jeg finder Mads Brüggers optræden arrogant og synes ikke man skal opføre sig, som han gør og vil gerne udtrykke min sympati for Liberias kvindelige præsident samt for afrikanerne, som jeg ikke ønsker latterliggjort på dansk tv.
Hvis Mads Brügger gerne vil lege klovn, synes jeg DR2 burde give ham en sandkasse og lidt legetøj. Det er billigere og går ikke ud over vort rænomé ude i verden.