Lad islamisterne sidde på magten – en stund endnu

Islamisterne står til at vinde det egyptiske parlamentsvalgs første runde. Det, synes jeg, er enormt trist. Det var jo ikke dem, der startede revolutionen i Egypten. De koblede sig på senere. Men de har haft mange fordele, som den liberale opposition ikke har haft. Blandt andet har de haft moskéerne til at organisere.

Det er vigtigt at understrege, at en sejr til islamisterne ikke er udtryk for en generel ekstremisme hos befolkningen. Man kan på en måde sammenligne dem, der stemte på islamisterne, med dem, der stemte på Enhedslisten ved det seneste valg herhjemme. Jeg vil hævde, at 9 ud af 10 vælgere ikke havde læst Enhedslistens partiprogram. Til gengæld havde Enhedslisten nogle karismatiske profiler og klare sager. Det er lidt det samme, vi ser i Egypten nu. Islamisterne har nogle klare budskaber, og de vil gøre op med mange af de ting, de ikke mener, fungerer i dag.

Jeg talte med en tunesisk pige, der havde stemt på det islamistiske parti, Nahdha, som vandt valget i Tunesien. Hun var bestemt ikke islamist, men hun mente, at Tunesien havde brug for en hovedrengøring af nepotisme, korruption osv., og at kun islamisterne kan løfte den opgave. Jeg er ikke enig med hende, men der er andre, der deler hendes holdninger.

Selvfølgelig er der også grupper af hardcore ekstremister, der har stemt ved valget i Egypten. Men de har nok stemt mere yderligtgående, end det er at sætte sin stemme på Broderskabet.

Personligt bryder jeg mig ikke om islamisternes ideologi. Alligevel mener jeg, at når islamisterne nu vinder, er vi nødt til at acceptere, at dette bliver en del af pakken – sådan er demokratiets vilkår. Det er nemt (for islamisterne og andre populistiske partier) at stå på sidelinjen og råbe højt, men når man selv står med ansvaret og er fedtet ind i magten, fører befolkningen bagefter regnskab med, hvor godt man lykkes. Derfor siger jeg, at vi skal lade islamisterne forsøge og fejle (hvilket jeg er overbevist om, at de vil), frem for at undergrave enhver etablering af demokrati i de arabiske lande.

På lang sigt tror jeg ikke, at de kan levere varen. Varen er brød og arbejdspladser, og det kan islamisterne ikke levere bl.a. på grund af deres mange restriktioner over for erhvervslivet og arbejdskraften.

Det er vigtigt at differentiere mellem de forskellige typer islamister i Egypten. De mere ’moderate’ i Broderskabet siger, at de vil demokratiet. Hvis det holder stik, at de virkelig har accepteret, at demokrati er modellen, og at de ikke vil indføre Sharia, så må vi give dem en chance.

Sådan er demokratiets vilkår.

6 kommentarer

  1. OLE SØRENSEN

    ER DET GODT ELLER SKIDT FOR RESTEN AF VERDEN

  2. Niels Johansen

    Når man læser din analyse, står det klart, at hvis du var kommet med i den der amerikanske tænketankt for ti år siden, og kunne have rådgivet Georg Bush, så var krigene i Afghanistan og Irak endt på en helt anden måde.

  3. Halla

    Naser, tror du virkelig ikke at disse mennesker i Mellemøsten ved hvad de går ind til når de stemmer på de islamiske partier? Hvorfor giver du dem ikke the benefit of the doubt? Hvorfor tror du de ikke har reel dømmekraft? Hvad gør dem mindre i stand til at vælge muslimske partier end såkaldt “demokratiske” partier? Der må jo være noget om sagen, når flertallet af de lande der har gjort oprør mod deres regimer nu vælger de islamiske partier. FOLKET har NU endelig mulighed for at give udtryk for DERES ønsker – og det er de islamiske partier. Suck it up, Naser. Det er demokratiets vilkår.

  4. badraddin dabbagh

    kunne tænke at høre din menning om Pælestina?, har aldrig hørt din menning, kommer der snart noget om dette emne?

  5. lars

    hmm, var det ikke omkring 80% af egypterne der gik ind for dødsstraf for at “fornærme islam”?

  6. Sam

    Jeg synes virkelig det et fedt emne at bringe op . Stærkt !

    1. At sige islamisterne ikke har været med til at skabe revolutionen i Egypten, det er løgn. Jeg er ikke islamist, eller egypter men jeg har været i der i seks måneder nu for at studer. I Tahrir square var der mange millioner, og jeg var dernede nemlig for ikke at se de arabiske eller de vestlige medier. Så at skrive en blog og sige islamisterne ikke var med i revolutionen i starten, det er forkert. Vi taler fakta og historie, dernæst så skal det siges ærligt og direkte, mange af islamisternes “ledere” i Egypten har været inde og sidde i mange år, nemlig for de er ekstreme, men også fordi de har sagt og prøvet på så meget mod den daværende regering.

    2. Islamisterne vil fejle, den er jeg med på. Lad der gå et par måneder, og se den egyptiske befolkning igen. Der er næste 87 millioner dernede, du har muslimer, du har kristne og og og. Islamisterne er ikke de rette for denne opgave. Dermed vil der i den næste periode opstå problemer.

    3. Det med den tunisiske pige der har stemt på den islamistiske parti. Sådan var også egypten, idet at der var to store partier i det store billede. Islamisterne og de personer i den daværende regime. Islamisterne har været hjælpsomme, og de har lovet en del til den egyptiske befolkning, og så på den anden side har de person som var i den daværende regering, derfor kom islamisterne på magten.

    Det jeg prøver at sige, det er at det er vigtigt at fortælle sandheden hele vejen igennem. Det hjælper ikke at fortælle noget nu og senere hen viser det sig at være forkert. Hvis islamisterne ikke holder hvad de lover, jamen Egypten har haft to revolutioner. Jeg tror stærkt på de kan have den tredje også. Men det vil være katastrofalt, idet at der vil være kampe imellem de forskellige religioner og folkefærd.

Kommentarer er lukket.