Der er et Alternativ

Alternativet spiller tirsdag ud med en egentlig økonomisk plan i Christiansborg-forstand. Dermed bliver skåltaler til forhandlingsgrundlag.

I morgen spiller Alternativet ud med en økonomisk plan, som kan sammenlignes med andre økonomiske planer på Christiansborg. Det er groft sagt et nødvendigt redskab for at få indflydelse, at ens politik kan oversættes til finanslov. Alt andet vil være som at insistere på at tale swahili et sted som opererer med engelsk som koncernsprog.

Nogle vil mene, at Alternativet med sådan et mondænt, ja næsten reaktionært, værktøj svigter sin alternative kerne og vil miste sin glød i øvelsen. Men man kan også se det som et tegn på, at partiet ikke blot vil være gode på ølkassen, men også i statskassen. Det handler ikke kun om kreativ motivations peptalk og new age energier. De mener rent faktisk noget med det. Og i en tid, hvor de tomme slag i luften fylder for meget i politik, må man hilse det velkommen.

Og selvom flere partier på Christiansborg hilser planen velkommen, så får den allerede før præsentationen knubbede ord med på vejen. Ifølge Berlingske mener Venstres finansordfører Jacob Jensen, at det ikke er hele planen, som er på månen, men flere elementer er på Mars. Og Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht siger til Berlingske, at: »Det her lugter af noget, som ingen vil forstå ude i den virkelige verden«. Det er utvivlsomt sådan, det etablerede politiske system vil se på Alternativets plan.

Da Liberal Alliance i sin tid præsenterede sin store økonomiske plan, var reaktionerne også på en skala fra mild hovedrysten til klargøring af spændetrøje. Men i virkeligheden var det også et godt bevis på, at der er andre muligheder end de nuancer af grå, som de store partier forsøger at gøre sig mere forskellige på, end de er. Det er sundt for den frie tanke i et demokrati at få luftet ud i fastlåste opfattelser.

LA’s økonomiske plan viste bl.a., at man kunne skabe 124.000 flere job og at væksten i samfundet på ti år ville stige med 100 mia. kr. Prisen var bl.a., at man måtte fjerne 92.000 job i den offentlige sektor. Det var – i forhold til, hvad vi er vant til – vilde udsving, som derfor af mange blev læst som komplet urealistisk.

Ser man på det, vi indtil nu ved om Alternativets plan, så arbejder de også med vilde udsving. De vil bl.a. hæve skatter for 54 mia. kr. og sænke andre med 33 mia. kr. De tager livtag med nogle hellige køer i skattepolitikken og vil bl.a. indføre en progressiv arveafgift, udfase boligskattestoppet, indføre en formueskat og lægge skat på finansielle transaktioner. Ifølge partiets finansordfører Josephine Fock er det fordi, den opstilling, partiet ønsker »går fra rig til fattig, og den går fra sort til grøn«. Det er en målsætning, som andre partier har haft og har, men Alternativet slår mere markant ud med armene.

Der er ingen tvivl om, at Alternativets plan vil blive skilt ad som en død frø på et naturfagsbord i folkeskolen. Ligesom LA’s plan blev. Sådan skal det også være. Men af vilde planer springer nytænkningen også ofte. Når det politiske Danmark har skilt frøen ad, så skulle man måske overveje at kysse enkelte dele af den. For der er næppe meget tvivl om, at der er efterspørgsel på nye løsninger på de samme gamle problemer.

Kommentarer er lukket.