Minister-rotation på speed

Statsminister Helle Thorning-Schmidt går ikke bare over i historien som Danmarks første kvindelige statsminister, men også som chef for noget af en svingdørsregering, der fredag gennemførte sin ottende regeringsrokade på bare tre år.

Hvorfor?

Helt aktuelt, fordi Karen Hækkerup hellere ville være direktør i Landbrug & Fødevarer end justitsminister. Hækkerup er den anden top-minister, der forlader regeringen her indenfor det sidste år før et folketingsvalg. Før hende var det Margrethe Vestager. De går begge efter i den grad af have aftjent deres værnepligt på Christiansborg. Og de går begge til gode job. Men det er også den anden top-5 minister, der kun et år før et folketingsvalg forlader et regeringsprojekt, der kun burde være i gang med begyndelsen af sin æra. Så selvfølgelig handler det også om, at meningsmålingerne i lang tid har peget på, at denne regerings fremtid er kort.

Hvorfor er det så slemt?

Nogle politikere trives bedst i opposition. Men langt de fleste trives bedst i regering. Det er der, idéer bliver til mere end snak. Selv garvede politikere bliver overraskede over, hvor meget en minister har gennem hænderne på en almindelig dag. Når man først har prøvet det, så gælder den gamle talemåde: Mere vil have mere.

Beklageligvis er det sådan, at det er de færreste politikere, der får en stor civilkarriere efter deres ministergerning eller tid som medlem af Folketing eller EU-parlament er endt. Mange ender som en form for lobbyister. Det kan være et udmærket og vellønnet erhverv, men de fleste havde drømt om sådan et job, som Karen Hækkerup nu har takket ja til.

Hvor kritisk er det for regeringen?

Hver gang man flytter rundt på ministre, mister man et par taktslag. Selv for meget erfarne folk som den nye beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, tager det noget tid at sætte sig godt ind i sit område. Typisk et halvt år. Selvfølgelig er der mange processer, som man bare arver fra sin forgænger. Man overtager også bare forgængerens kalender og aftaler. Men man sætter sjældent offensive dagsordner fra start.

Der, hvor det virkelig skader regeringen, er på det samlede indtryk. Hvis man ser bort fra de dagsaktuelle forklaringer på denne rokade, er det da en glad amatørtime, når man har brug for otte regeringsrokader på tre år – og to top-5 ministre tager sidedøren ud kun et år før et valg. Det ligner Enhedslistens rotationsprincip på speed.

Statsministeren sagde da også selv i dag, at hun næsten måtte grine af sig selv, fordi hun nu stod der igen foran Amalienborgs porte og håbede, at det var den sidste rokade før et valg. Det var klogt håndteret. Ligesom valget af “nye ministre”. Men klogt på den tvingende nødvendige måde, som når nød lærer en nøgen kvinde at spinde.

Hvad er opgaven for de nye ministre?

Thorning har brug for at signalere ro, men uden at ligne orkestret på Titanic, der spillede, helt til skibet gik ned. Hun skal skynde sig at sætte en dagsorden, så fokus flyttes tilbage på det politiske, for når man uddeler karakterer for kunstnerisk udførelse, ser det ikke så smukt ud. I virkeligheden er Thorning i spidsen for et stærkt ministerhold, der har potentiale til at imponere mange vælgere, hvis ellers vælgerne kunne se dem, for alle de røgbomber regeringen selv kaster.

Henrik Dam Kristensen vil blive savnet som gruppeformand. Han var garant for god tone, kammeratlighed og ro på bagsmækken. Nu skal gruppen finde en indre balance uden hans sikre hånd. Til gengæld skal Dam Kristensen ned i skyttegraven. Han skal forlange en detaljeret plan fra Venstre om det “moderne kontanthjælpsloft”, som Venstre hidtil ikke har konkretiseret. Og så skal han holde så meget som mulig ro på debatten om dagpenge – og samtidig fedte Dansk Folkeparti ind i regeringsproblemer med selvsamme dagpenge.

Mette Frederiksen flytter ind i et af de ‘fire store’ ministerier. Der er mere prestige og tyngde i Justitsministeriet end i hendes gamle ministerium. Men hun flytter også lige ind i tidens hedeste politiske slagsmål. Hun skal nu transformere sig selv fra empatisk og medfølende til en klassisk Mutter Skrap, der tager håndfast fat om selv de værste rødder. Hun har hidtil klaret sig flot igennem hajfyldt farvand i dagpengesagen, men hun får brug for alle sine evner, for hun finder ikke mere smult vande på sin nye post.

Men mere end noget andet handler det for regeringen om at undgå, at vælgerne ovenpå rokade nr. otte tænker: Sidste mand lukker og slukker.

57 kommentarer

  1. Irmgard Seewald

    I går var der debat i Folketinget fra kl. 10 om formiddagen til efter midnat.
    S brugte næsten hele taletiden til at hakke på blå blok – især på Venstre.
    Igen og igen blev spørgsmålene rettet til de blå, om de stillede ultimative krav for at kunne samarbejde efter en valgsejr.
    Igen og igen måtte vi høre, at det gjorde de ikke.
    S efterlyste en detaljeret plan for Venstres politiske planer, men selv løftede S ikke sløret for deres egne.
    Før sidste valg fremlagde S/SF en detaljeret plan kaldet ”Fair Løsning”, men alle husker vel, hvilken krank skæbne den led.

    Og så i dag sprang bomben: Karen Hækkerup forlader sin ministerpost, og dronningen skulle for ottende gang ulejliges.

    Selv de mest trofaste støtter af regeringen må da kunne se, at vi har med en ustabil regering at gøre.
    Jeg har svært ved at forestille mig, at denne rokade, som måske ikke er den sidste, vil styrke regeringen.
    Det er et tydeligt tegn på, at den er ved at gå i total opløsning.

    • PM

      IS@ Når man betænker hvordan V selv punkede S og SF med krav omøkonomi planer ,da de var i opposition for så at dissikere det bagefter håne og kalde HTS og Søvndahl for græske tilstande osv. så er det da det mindske, man kan forlange af det største oppositions parti, at de lægger deres 2020 plan frem. De vil have nulvækst eller udgiftstop , mange navne for det samme i venstre, så klart vælgerne vil gerne vide, hvad de får andet end luftkasteller og stunts gimmicks med LLR ved roret. Det bliver da noget af en søgang, med det der kom fra partiformanden i går.
      Talen var kopi fra landsmødet bare forkortet, og så pejlemærker.
      og ja statsministeren lagde ikke fingrene i mellem, og det gjorde hun godt. Hendes politk og planer havde du fået i tirsdags, så det er noget vrøvl du kommer med. og der var et lovkatalog med også.
      Det kan du hente på nettet.

    • PM

      IS@ kan oplyse dig om, at 85% af indholdet fra de to projekter fair løsning og fair forandring er gennemført i de 3 år, dokumenteret i Mandag morgen. enhver kan hente evalueringen på nettet og se. OG MM er et objektivt institut, bare til orientering.De har også dokumenteret, at ordet Løftebrud var og er spin fra V spinkontoret. en kampagne iscenesat mod S og SF fra dag et, bevidst. Det er det Løkke er bange for at blive ramt af, hans egen usande løftebrudskampagne her.

      • Benny Mortensen

        85% indholdløst. Intet med tyngde.

    • Grethe H.

      So what. Stavnsbåndet er ophævet. Jeg synes det er fantastisk, at den regering der hele vejen har måttet lægge ryg til alle de unoder V gjorde i 12. time, dagpengereform etc. nu også skal anklages fordi de har nogle dygtige politikere. Det er ikke mange dage siden, at jeg hørte en kommentator udtrykke, at der ikke er meget talent i V. Jeg er helt enig, hvis der havde været det, havde Landbrug og Fødevarer nok spurgt en derfra, hvad med Pind, Christensen, Geertsen ja jeg kunne blive ved, men de har helt åbenlyst ikke kompetencerne.

      • PM

        GH@ Jeg tror der er gået lidt kuk i ” navnene” på bloggen her. Jeg sender dig et svar og en for mig ukendt navn sættes på ??????? Er ellers meget enig med dig.

    • Claus K

      Den røde løftebrudsregering er jo totalt til grin og rotterne forlader den synkende skude! Det er jo bemærkelsesværdigt at regeringen under åbningsdebatten overhovedet ikke nævner noget om deres egen politik – formentlig fordi de ikke har nogen! Aldrig har danskerne betalt så mange ventepenge til afgåede ministre som under denne regering!

      I dag kan vi så læse at 68% af danskerne vil have en strammere flygtningepolitik – altså ændre på den slappe udlændingepolitik som regeringen har ført efter VKO! Politikerne snakker og snakker alt imedens det vælter ind over vores grænser med uintegrerbare flygtninge! Flygtningesituationen er ude af kontrol og regeringens forslag er bare en syltekrukke! I denne uge har vi så fået at vide af den røde løftebrudsregering og den tidligere uduelige justitsminister Karen Hækkerup at antallet af asylansøger bliver mere end fordoblet i forhold til hvad man skønnede for bare 2 måneder siden. Det vil koste skatteyderne 4 mia. kr. ekstra alene i år iflg. økonomerne – penge som skal spares andre steder! Hvordan ser regeringens finanslov ud nu? I nærområderne får man meget mere for pengene og flygtningene er nærmere deres egen kultur – men godheds- og indvandringsindustrien gør jo alt for at få disse flygtninge og alle deres familiemedlemmer til lille Danmark! Nu har man lige åbnet et flygtningecenter på Samsø – så nu er den idylliske ro på Samsø overstået!

      Efter at forræderne fra De Radigale og den røde løftebrudsregering hele 31 gange har lempet på VKO’s stramme opholdsregler har menneskesmuglerne travlt som aldrig før med at sende alle mulige fattigdomsflygtninge – især fra Syrien – til lille Danmark! Godheds- og indvandringsindustrien gnider sig i hænderne! Vi er mange som har fået nok af islamistiske mørkemænd og fattigdomsflygtninge som er ved at overtage vores lille land og omdanne Danmark til et nyt Syrien p.g.a. af regeringens naive indvandrerpolitik! Hvordan har medlemmer af Hizb-ut-Tahrir kunnet få opholdstilladelse herhjemme? Vi har nu 40 ghettoer herhjemme og det bliver værre. Stakkels efterkommere! Vi skal ikke mere være en del af gamle utidssvarende konventioner som slet ikke er i overensstemmelse med de nuværende problemer og så skal vi kun hjælpe i nærområderne! Det er jo ulogisk at flygtninge rejser flere tusind km væk fra deres hjemlande men de har jo hørt at der er mælk og honning ad libitum i Danmark! Vi kan ikke løse verdens befolkningsproblem!

      Den røde løftebrudsregering har travlt med at redde hele verden medens de etniske danskere skal arbejde mere og længere – og ikke mindst skal betale mere i skat og afgifter for at alle de fremmede bistandsklienter kan få deres høje offentlige ydelser!!

      • PM

        Der er ingen løftebrudsregering, fat det nu. Du spinner videre, det er da utroværdigt.

        • Jesper P

          PM: Det vil sige, at Du mener at vælgerne der satte kryds ved S og SF ved seneste folketingsvalg jvf. deres valgoplæg har fået opfyldt deres ønsker og målsætning !.

          • PM

            ja kære JP 85% af det, og du kan tjekke det punkt for punkt hos MM: Sorry men fakta må vel selv du bøje dig for.

          • Jesper P

            PM: 85% ? Jamen dog. Du mener da virkelig ikke S og SF ! ?. Det svarer mere til, hvad de Radikale havde af ønsker og målsætning før valgkampen, og det store fingeraftryk der blev sat i regeringsgrundlaget.

    • Frank Andreasen

      Den næste regering – i fald det bliver en blå – kan ikke undgå at blive en løftebrudsregering.

      Spørgsmålet er kun om det er Tulles eller Løkkes løfter der skal brydes.

      Mon ikke Tulle (og Pia – da Tulle jo kun er Pias marionet) lader sig spise af med at bryde alle sin løfter for en enkelt dansk flygtningelejr i Kenya – en Sandholm II.

  2. EJ

    Jeg kan ikke forstå, hvorfor Mette Frederiksen skulle “puttes” ind i justitsministeriet, når man har en mand som Andreas K. Dansk flygtninge hjælp, men nok om det.
    Noget helt andet: jeg meget svært ved at se på forholdsvis unge mænd, der pludselig har fundet frem til vores grænse, og at en del af disse mænd har efterladt hustru og børn næsten i fjendes hænder, med fare for deres liv og velfærd. Nu søger de asyl her. Løber de ikke bare fra det store ansvar det er, når man har etableret en familie, som man burde beskytte med alle midler.

    • PM

      Enig EJ, det er jo også stoppet lige så pludselig som det startede.

  3. pm

    Ro på !. 8 rokader.
    1. rokade Chr. Fries B.(R) grundet Løkkes GGGI sag- gik selv
    2.Uffe Elbæk gik selv efter et justitsmord i et samråd med VKO/ pure frikendt senere.
    3. Ny formand i SF
    4.Søvndahl gr,sygdom forlader politik (SF)
    5.SF har uro i deres bagland og forlader regeringen.
    6.Bødskov(S). går selv, da Ø mister tilliden ( er renset siden)
    7.Vestager (R) EU kommissisær i flot job for DK. Stor indflydelse.
    8. Hækkerup headhuntet til direktør job

    Ikke en eneste rokade har Thorning skyld i, ikke en. Unge politikere i dag, er ikke levebrødspolitikere, og jeg kan ikke se det svækker regeringen, Karen var en super minister, men de ter Mette og Henrik D også, så hun vil blive savnet, men om to dage køre alt videre som før.
    I dag ny Løkke sag med mistanke om bestikkelse til en Las Vegas tur, hvem har betalt, det vil han ikke oplyse. Tøj fra Copenhagen Fur, bolig tobakskompagniet, rejser GGGI og nu ??? og i går var LLR på talerstolen og sige, han havde gjort op med blokpolitikken ??? og hans økonomiske plan var lig med regeringens 2020 plan og dere dråderum ville han bare bruge anderledes.

    Og så taler du Søs om speed svingdør osv. som vigtigt. Er det ikke mere vigtigt at have fokus på den anden kandidats adfærd.
    HTS kan ikke lastes for en eneste rokade det er tilfældighederne der ramler ind og hun har fandme tacklet det flot regeringen også. Hvad beskæftigelses ministeriet kan bekræfte da der blev holdt tale til Mette F.

    .

    • Grethe H.

      Jeg må rette dig. Vestager placering i Bruxelles er statsministerens sag. Hun indstillede hende ud fra den betragtning, at hun var kvalificeret og det var godt for DK. Se blot hvordan det gik den slovenske kvinde, som mødte op uforberedt og dumpede.

      • hf

        Der er godt nok i godt gang i blå spind. Hvor er jeg træt af den danske presse. Hun får et godt job, hvem vil ikke sige ja tak?
        Den danske presse, vinkler alt negativ når det gælder regeringen. Og det er ligegyldig om det er i oppositionen eller i regeringen. Hvornår kommer de krav I havde til især S før et valg, hvad vil V efter et valg??????.
        Skal de vinde på overbud pilitik igen ligesom i 2001?

        • PM

          Nej HF det skal de ikke og kommer heller ikke til det, for når LLR med sine kompaner er på TV så husker folk, hvad det var de fravalgte og igen er der ny sag på vej om LLR.
          Imidlertid har jeg læst flere artikler om DF, og hemmelig klub med nazister, mod muslimer, og det er ikke noget jeg hiver op af hatten, jeg er dybt bekymret over det, og forstår ikke helt hvorfor pressen ikke har opsnuset det og undersøgt om det er sandt?

      • Kjeld Christensen

        ja men det gjorde Vestager ikke hun bestod med bravo. Hun er det bedste kort vi kunne sende for at få en tung post.

    • Benny Mortensen

      Chr. Friis Bach grundet godkendelse af LLR’s rejser.
      Uffe Elbæk. Hvilket justitsmord?
      Jo, Thorning er skyld i samtlige rokader. At en minister forsvinder berettiger ikke til at flere skal udnævnes for at få ministerpension.

  4. Jesper P

    Irmgaard Seewald: Gode observationer – sidder selv med samme indtryk. I øvrigt var S ordfører Maja Panduro utrolig overfixeret og ringe.

    • PM

      Nej det var Maja P ikke, hun var skarp og havde humor.

  5. PM

    Jeg synes, du leverer en god analyse her Søs, jeg er ikke helt enig,men det behøver vi jo ej heller være , du er blå, jeg er rød.
    Hvis ikke en regering kan bære, at der sker det, som er sket nu, men det kan SR regeringen, så var det jo ikke en SR regering som historisk altid står en for god økonomi, i balance, lav ledighed, skaffer jobs, nu på 5 % ledige, 36000 job skabt i år, flere næste år, en super minister, nu direktør hvor der kan skabes arbejdspladser. Fantastisk L&F vælger en sosser og ikke en V politiker igen til Gades job. Det siger da lidt om S også. Væksten er på vej op, ikke prangende, 0,8 stigen til 1-1,2 men vismændene måtte da æde deres spådomme igen på pressemøde , regeringen holder skansen under EU s 3 % og sådan kunne jeg blive ved. regeringen vil også med Thorning ved roret komme gennem det her. og genvalgs chanserne er der fortsat, enten du tror mig eller ej :). Selv MK fra tirsdagsanalalysen kaldte Thornings tale og fremfærd i åbningsdebatten for imponerende. Talen var flot god og anderledes end ellers.
    Løkke ligger som han har redt og får de svar som han råber i skoven. Hun giver ham sådan en i debatterne og han har fortjent det.

  6. Jesper P

    Spændende hvordan den kommende finanslov kommer til at se ud endeligt, når man p.t. har fået det nye problem at skulle finde lige ved 4 mia kr. “ekstra” til financiering af den større flygtningestrøm der forventes af eksperter, at komme til DK .Ingen fra S eller R kunne give os svaret.

    • PM

      Ingen kender beløbet ingen kender antallet, der er kun gætterier, strømmen er allerede standset ved signalet om stramning om familie sammenføring først efter et år med mindre man er poli tisk forfulgt. Uanset hvilken regering der sad eller vil komme går problemet jo ikke væk, det skal løses bedst mulig, men ikke i afrika, sindssygt forslag de har sgu problemer nok selv. har taget deres tørn samt har ebola også.

  7. TA

    Jamen du godeste PM, – er du blevet spindoktor for regeringen?
    Kære Søs M. Serup: tak for en som altid sober, humoristisk og god analyse.
    Til trods for de gode ønsker fra PM m.fl., er det gode skib Titanic nok langt fra smult vande, og denne dag vil nok ikke være en af dem, som S vil huske med glæde. I forvejen har der været alt for få.

    • PM

      TA nej jeg prøver at oplyse om fakta, modsat dig TA

      • Benny Mortensen

        Fakta? Nej vrøvl.

        • PM

          bevis det er vrøvl BM

  8. Rasmus Risk

    Det er komisk, som PM benytter enhver lejlighed til at forsvare sin statsminister, og for at det ikke skal være løgn, trækker han “Mandag Morgen” frem for – jeg ved ikke hvilken gang.
    Han vil kunne få støtte hos Preben Lange, men så heller ikke flere.

    Det er den ringeste regering, Danmark nogen sinde har haft, og regeringsrokaden i dag understreger, at vi har en regering, som ikke kan holde sammen på sig selv.
    Jeg forstår godt, at Karen Hækkerup foretrækker en godt betalt dirktørpost i stedet for udsigten til at miste ministerposten, når valget har været der.
    Margrethe Vestager lykkedes det også for at slippe af sted i tide.
    Hele Thorning prøvede, men missede.
    Nu kan hun se frem til at miste statsministerposten og dermed også partilederposten, men på hendes feflonansigt kan man ikke spore angsten.
    Hvem bliver den næste rotte, der forlader den synkende skude?

    • PM

      netop men du har fortsat ikke forstået en dyt RR

      • Rasmus Risk

        Mon ikke jeg forstår mindst lige så meget som dig, PM?
        Men vi ser verden gennem forskellige briller.
        Du har en naiv tro på, at statsministeren gør alt godt, men alt det gode, hun bliver rost for af internationale økonomer, skyldes, at hun droppede sin egen plan og adopterede de
        borgerliges i stedet.
        Det er helt uhyrligt, at hun benytter enhver lejlighed til at rose sig selv og sine dygtige ministre til skyerne og rakke de borgerlige ned i det dybeste hul.
        Det kan du klappe ad, men jeg væmmes.
        Hendes glansperiode – hvis man kan kalde nedturen det – går snart til ende.

        • PM

          RR@ Det er jo resultaterne der tæller, og så sent som i går fortalte departementchefen i beskæftigelsesministeriet og han må ikke lyve eller spinne, om Mettes flotte resultater, 90 % har hun nået og fået lavet om til gavn for de der har det sværest i vort samfund. Hun er Thornings bedste kort, derfor erstatter hun Karen. Løkke taler i overskrifter, og overskrifter og retninger kan du ikke bruge til noget konkret. jeg siger ikke Løkke er et dårligt menneske, det har jeg ikke belæg for, tror han er flink nok, jeg siger, han er en dårlig politiker, fordi han er utroværdig og fordi han fusker og især sjusker for meget ikke kun med egne bilag, men også med den politk han står fadder til gennem tiden..

        • Benny Mortensen

          Rasmus, du taler for døve ører. Mage til skyklapper, som anonyme PM har, er sjældent set.

    • PM

      RR THorning prøvede IKKE, man ønskede hende i EU, men hun sagde NEJ tak overalt. Hun arbejdede for Vestager i flere mdr. Det lykkedes og vil gavne DK.

  9. Enzo

    Politikere trives bedst med enorme lønninger, som ikke står mål med deres resultater eller evner i øvrigt.

    Hverken Vestager eller Hækkerup er undtagelser.

    Nogen siger endda, at vi har de politikere vi har fortjent???? Det synes jeg bare ikke Jeg har. Og jeg synes heller ikke, jeg har nogen indflydelse på det.

    Og nu har vi så også en vildt overbetalt direktør for en interesseorganisation, hvor hun naturligvis Kun er valgt, fordi man forventer hun har de “rigtige” kontakter.
    Slet skjult korruption og magtmisbrug, det er hvad det er.

  10. El Barsko

    Når man er vandt til en god løn, og visse fordele som Minister, og er klog nok til,
    at se, at det vil, efter 1 år frem, ikke være muligt i mange år frem over,
    ja så er det da bare om, at skifte til noget andet.
    Det er altså bare ikke alle Socialdemokrater der kan se det.
    At vælgerne beklager sig er måske forståeligt nok –
    men enhver hytter sine.
    Det er der jo allerede flere der har vist.
    El Barsko

    • PM

      Hækkerup har sagt nej tak til ministervederlag.

      • Humørhenrik

        Ja det er flot! Det gør hun bare for ikke at blive modregnet i løn. Den røde ko.

        • ABC

          Hellere en Rød ko, end en otte pattet so, som PK

          • PM

            Spar på den lave retorik begge to. det er uværdigt.

        • PM

          Båtnakke

  11. sam

    Sjovt… mon ikke valget er lige på trapperne?

    • Humørhenrik

      Jo det bliver sjovt at se PM når det går op for ham, HVOR trætte folk er af hans elskede skatteål.

  12. Hansen

    Efter valget skal vi åbenbart have en BLÅ/SORT regering. Go` fornøjelse. Jeg håber, den nye opposition vil behandle den nye regering, som de blå/sorte behandler den nuværende regering. Benspænd, bespænd, benspænd – samråd, samråd og samråd .Lad Tosserne smage deres egen medicin.
    Jeg ser frem til en turbolent tid.

    • PM

      Hansen@ Vi får ikke en blåsort regering, vælgerne er jo ikke ubegavede, ikke alle sammen, ikke flertallet. Nu begynder resultaterne at komme ind, og trods mediernes spinnen om dit og dat, så vil det i sidste instans være resultaterne der tæller OG at have en statsminister, der er så stærk i modgang som Thorning, begår sig så godt og flot på de bonede gulve, nyder stor respkt overalt hvor hun kommer, helt ærligt ,hvis det kastes på jorden til fordel for snæversyn og egoisme og en mini skattelettelse, så…… har danskerne virkelig tabt jordforbindelsen. tro på det gode sejre,

    • Magnus Klein

      Hansen bør sætte sig bedre ind i de faktiske forhold.
      Under den forrige regering forsøgte man at skrue udgifterne til det offentlige ned, men den daværende opposition med Villy Søvndal i spidsen skreg i megafonerne, at det var blodbad og massakre, og derfor blev der ikke sparet så meget, som der burde være sparet.
      Så kommer der en ny regering, som kritiserer den gamle for at have brugt for mange penge og efterladt et underskud – et håndværkertilbud blev det kaldt.
      Det er nøjagtig situationen, som manden der udbryder: “Først pisser de på mig, og så siger de, at jeg lugter!”

      Jeg skal hilse og sige, at den nuværende regering er mere samarbejdsvillig end den gamle, som afviste stort set alt.
      Når denne regering roser sig af at have ophævet blokpolitikken, skyldes det i høj grad, at denne opposition har deltaget i mange flere positive beslutninger end den gamle.

      Som der skal to til en tango, skal der også to til enten at føre blokpolitik eller ikke.

      Det kræver et stort overblik at betegne modstandere som tosser, og det overblik har Hansen ikke.
      Man spørger sig selv: Hver er egentlig tossen?
      Se du blot frem til en turbulent tid, hvor alle dine venner i Folketinget får mindre poster, mens vi andre glæder os til nye tider med en ny regering, der ikke skiftes hvert andet øjeblik.

    • Benny Mortensen

      Alle store forlig er gennemført med blå blok. Er det benspænd?

      • PM

        Løkke har fået lov til at være med og har reddet ansigt via dette, fra slemme sager, han var syg for at sætte sin underskrift, især på finansloven sidste år, som blev centrumvenstre, der var ikke noget blåt aftryk, han ville bare være med, vise han kunne lidt endnu,, men reformerne er hovedsagelig regeringens politik, det var det med skattereformen og det er det blevet i de andre, hvor VK eller VKO e har været med. Han prøver at bilde folk noget andet ind. LLR skal prise sig lykkelig for Peter C der har taget slæbet.

      • PM

        Glemte noget, det var jo kun fordi Ø dummede sig så gevaldigt, som kun få før i historien.

  13. Enzo

    Hvad skal vi overhovedet med et valg. Der er jo ikke noget fornuftigt at vælge mellem.

  14. PM

    Vi skal lade regeringen fortsætte det gode spor som nu.

    • Erling Rasmussen

      Det er klogt at blive på det rigtige spor, men er det ikke mest fair at lade dem, som har lagt sporet selv styre lokomotivet?
      Det synes PM ikke, det ved vi, men det er vi et flertal i følge meningsmålingerne, der mener.

  15. Thor Arentoft

    Af to onder skal man altid vælge det mindst onde;
    Det enhver så må spørge sig selv om er: Hvem af Lars Løkke og Helle Thorning vil som Statsminister gøre mindst skade for Danmark og Danskerne?
    Vi kender, og kan jo alle deres politiske gerninger, ganske vist via medier, men vi får jo også tænke selv, og tage ansvar for vore valg.
    Hvad er det Helle Thorning har gjort, og som hun er blevet juridisk kendt skyldig i, der får så mange vælgere til at vælge hende fra?
    Hvad er det Lars Løkke har gjort, og har indrømmet, samt blevet kendt skyldig til, der gør at så mange vælgere syntes at han er en værdig Statsminister for Danmark.
    De to kandidater skal vel bedømmes efter samme moralske målestok og politiske gerning, og IKKE efter hvad medier og spind doktorers løgne og forvanskninger, har hjernevasket befolkningen med?
    Den demokratiske proces i Danmark, er alvorligt truet hvis løgn og spind, får lov til at være afgørende for hvilken politik der kan føres i Danmark.
    Lars Løkkes synderegister er langt og kendt, og alligevel vil mange vælgere pege på ham; det er der kun en forklaring på: “krage søger mage” så det varsler ilde for Danmark, hvis det bliver resultatet af næste valg, at Lars Løkke Rasmussen (ikke partiet Venstre) bliver Danmarks næste Statsminister, men enhver vælger må spørge sig selv; hvad er der galt med partiet Venstre, når de IKKE kan eller vil, finde en ny og bedre kandidat til Statsministerposten? Det virker som om der er noget sygt i Venstre, de bør tage fat i inden næste valg.
    Det skulle jo være god service til vælgerne, hvis medierne ville sætte fokus på det “syge” i Venstre, inden valget.

  16. Jens Erik Jensen

    Jeg så åbningsdebatten i TV i onsdags. Maja Panduro fra S nævnte ikke et eneste ord om, hvad regeringens politiske plan er for fremtiden.S nævnte ikke et ord om deres fremtidige politik.Det eneste Maja Panduro talte om, var at nedrakke venstres og de blå partiers politik. Da der kom forespørgsler fra salen kunne Panduro ikke svare på et eneste spørgsmål.En kvinde som Maja Panduro har overhovedet ikke sat sig ind i sin egen politik. SR regeringen er kørt fuldstændig træt. Udskriv dog valg nu HTS, så Danmark kan få en ny regering, som bl.a. vil stoppe den vanvittige indvandring vi har lige nu.Stakkels vore børn og børnebørn.Gud bevare Danmark så længe du kan!

  17. Enzo

    Thor Arentoft man skal da bestemt ikke lade sig nøje med det mindst ringe. Og da set ikke når det er korrupte politikere vi taler om. Du ville måske også have stemt på typer som Berlusconi fordi han udvalgte netop dig som købt stemmekvæg.

  18. Fritz Folehave

    Hvis hukommelsen svigter, skal jeg minde om, hvad Helle Thorning sagde i foråret 2011, hvor meningsmålingerne viste et lille flertal for rød blok:
    “Når regeringen er i mindretal blandt vælgerne, er det udemokratisk at fortsætte som statsminister, hr Lars Løkke Rasmussen! Udskriv dog det valg nu!”

    Men som en anden socialdemokrat har gjort til bevingede ord, har man et standpunkt, indtil man tager et nyt.
    Helle Thorning har ændret standpunkt mange gange – ikke mindst før og efter valget – nu også i forbindelse med en stramning af asylpolitikken – kunne hun så ikke for en gangs skyld lægge sig ordene fra foråret 2011 på sinde?

Kommentarer er lukket.