Trans-skønheder i glamourens verden

Forsiden af det verdensberømte magasin ’Vanity Fair’. Den mest prestigefulde position for en celebrity. Hvis man bliver cover-stjerne på glamourens glittede power-blad, er berømmelsen komplet. ’Vanity Fair’ bryder normer og regler – de provokerer og udfordrer. Fotograferne, der knipser de stylede stjerner, er selv mega-ikoner indenfor deres metier. Både Elefantordnen og Blå Bog ryger ud til storskrald, hvis Annie Leibovitz tager billedet. Det er popkunstens ridderslag. Hun står bag legendariske billeder af John Lennon og Yoko Ono. Det er hende, der har taget motivet af en nøgen Demi Moore med stor gravid mave, sorte Woopie Goldberg i et bad med mælk, Cindy Crawford kun i ført en slange i Edens Have.

Denne uges forside på ’Vanity Fair’ bliver skrevet ind i populærkulturens historie. Caitlyn Jenner pryder iført en beige stropløs kjole, som tydeligvis sender en hilsen til Marilyn Monroe og alle de andre divaer, der siden har forført forsiden med et frækt blik, der forplanter sig dybt i kvinders selvforståelse og mænds libido.

Caitlyn Jenner hed de første 65 år af sit liv Bruce Jenner. Caitlyn er tidligere OL-vinder i 1976 i mændenes tikamp, og er senere blevet reality-stjerne i USA på grund af sit ægteskab med Kris Jenner, der er mor til de berygtede Kardashian-søstre, der hærger nettets sladdersider som en daglig rutine. Caitlyn er på kort tid blevet verdens mest berømte transkønnede menneske.

Transkønnede, transseksuelle og transvestitter er tidens varme emne rundt i Los Angeles’ farverige landskab. Sidste års bedste nye Tv-serie havde den tolkbare titel ’Transparent’. Den spiller på den direkte oversættelse ’gennemsigtig’ og at filmens hovedperson, den joviale familiefar, en dag kommer hjem som kvinde. Trans-forælderen der med sin erkendelse åbner familiens vindue, så alle kan se ind.

Smukke Laverne Cox blev den første åbne transkønnede skuespillerinde, der blev nomineret til en Emmy for sin rolle i kvindefængsels-serien ’Orange is the new Black’. Senere samme år var hun på forsiden af TIME. ’Nu tipper det for os,” sagde hun dengang. Hun fik ret.

Symbolikken i Leibovitz’ billede er stor. Hun har gennem 40 år bidraget til kvindernes frigørelse og kamp for ligeret. Nu gør hun det samme for ’trans-skønheder’, som hun selv kalder det nyeste mærke på kønsskalaen.

Glamourens verden er blevet rigere. Spørgsmålet er, om folkets accept følger med?

 

 

 

 

5 kommentarer

  1. Peter Kjeldsen

    Jeg har altid kun været til kvinder og jeg må erkende at Bruce (Caitlyn) Jenner ikke har rokket ved denne kendsgerning. Bruce har i min verden dog lov til at skære diverse kropsdele af og kalde sig hvad som helst, det må være hans sag.

    Som eksperiment er hans fotografi i kvindetøj et kuriosum og et morsomt indslag, der ikke ændrer på, at han bare er en opmærksomhedssøgende ældre herre, der i bund og grund er lige så lækker som en trafikdræbt kat med rigor mortis, uanset hvilket køn han måtte have eller har haft.

    Det er vist det man roligt kan kalde en fuldstændig ligegyldig “sejr” for menneskeheden, at han står frem.

    Når det er sagt, så må jeg erkende at fru Leibovitz har øje for opsigtsvækkende motiver, i særdeleshed de grimme af slagsen.

  2. Jens Hansen

    Er man helt forkert på den, hvis man tillader sig at være helt ligeglad?

  3. Irene Haffner

    Dybest set handler det om et hvert menneskes ret til selv at definere hvem det er. At det er ligegyldigt for andre, rokker ikke ved at transkønnede, som har eksisteret i årtusinder, er ved at blive synlige og opnå rettigheder og accept som fuldt gyldige medmennesker. I al for lang tid har de været nedgjort og undertrykt af rigide love og regler. Rundt om i verden slås der rundt regnet 2 transkønnede ihjel om ugen – blot fordi de er transkønnede. Og transkønnet er ikke noget man vælger – det er et af naturens underfundige luner.

    • Peter Kjeldsen

      Tja verden er blevet kompliceret, det vælter nærmest ud med nye seksualiteter hele tiden, der alle hungrer efter anerkendelse og opmærksomhed.

      Sådan synes det for os det ikke lige følger med i de ting. De tider er forbi, hvor der bare fandtes bøsser, lesbiske og så alle os andre og ingen, ud over studenter, skulle køre rundt på ladvogne og skabe sig i fuld offentlighed.

      I stedet for at fiske efter rettigheder osv. er det måske mere korrekt at bare gøre som man vil og omgås dem, der kan tåle det og holde sig fra dem, der ikke bryder sig om det. Desværre er tendensen dog, at man trænger sig på i stedet for at være diskret.

      Man skal dog være klar over, at stikker man næsen frem offentligt kan man få skrammer som man selvfølgelig selv er uden om, når andre synspunkter kommer på banen. Hvis man er nærtagende, skal man nok ikke gøre det.

  4. Erik Leigel

    Ak ja ? Hvad gør de kendte ikke for at holde kendtheden i kog ? Vi må da håbe at høn ikke fortryder the final cut ?.

Kommentarer er lukket.