Når en blockbuster flopper

Den store film i biograferne lige nu er ’Tomorrowland’ med George Clooney i en af de store roller.

Ham vender jeg tilbage til.

Hvis I stikker hovedet ud af vinduet, vil I sikkert få øje på plakaten fra filmen. Den har et par forskrækkede skuespillere i forgrunden og Eiffeltårnet i baggrunden. Op af det ikoniske og retro-futuristiske tårn kommer der en raket, der passende ligner et design fra Jules Vernes tid.

Den plakat kommer jeg også tilbage til.

Efter at jeg havde set filmen, mødte jeg en af mine venner, der har arbejdet på adskillige af de store danske film. Han spurgte mig, hvad ’Tomorrowland’ går ud på? Efter nogen nølen nåede jeg frem til, at jeg faktisk ikke aner, hvad den handler om.

Det løjerlige faktum er den tredje cliffhanger.

’Tomorrowland’ havde premiere i USA samtidig med Danmark. Den type storfilm åbner gerne over det meste af verden samtidig. Man kalder de store film for ’tentpole movies’. Det er teltpælen, der holder et hjørne i det filmselskab, der producerer den. Sådan en koster gerne i nærheden af $200-300 millioner at lave. Det er hyper vigtigt for selskaberne, at de bliver set og tjener penge. De holder, som navnet antyder, firmaet oprejst.

Derfor er det et problem, når de flopper.

Den aktuelle film tjente kun $44 millioner i USA i den forlængede weekend. Det er under halvdelen af der forventes af de store film på Memorial Day.

Hvorfor gik det galt for Brad Birds science-fiction-action-med-et-øko-twist-børnefilm?

George Clooney er ikke en blockbuster-skuespiller. Han er en stjerne, korrekt, men han er større i sladderbladene end i biograferne. Med undtagelse af ’Oceans 11, 12 & 13’ har han ingen massive kommercielle succeser på kontoen.

Plakaten med Eiffeltårnet er en total spoiler. Den afslører filmens klimaks, og når den slags først rygtes, spreder der sig hurtigt en vis afmagt. Er filmen ikke bedre, end at den fedeste scene skal på plakaten?

Instruktøren Brad Bird laver normalt animationsfilm. I den genre er der ingen grænser for fantasien – hvilket giver lyst til hele tiden at lave actionscener. Det er sjovt, det virker, så hvorfor ikke lave en masse af dem? I animation kan alle jo flyve, trylle eller blive usynlige. Den grænseløshed er svær at overføre til levende film. Den legende indgang har det med at overse historien i filmen.

Konklusionen er, at det ikke er så nemt, at lave en succes, man måske går og tror. Selv med Clooney og Eiffeltårnet på plakaten.

 

 

1 kommentar

  1. david

    Det var da en solid åbning på de 44, som visse vist også forudsagde den til plus at den indtjente vist det samme som Interstellar, så skal vi ikke lige slå koldt vand i blodet

Kommentarer er lukket.