De menneskelige ekstremister

En scene fra filmen ’Timbuktu’:

To jihadister besøger en smuk kvinde og hendes datter mens familiens mand og far er ude af byen. De to islamiske ekstremister er henholdsvis lokal og udlænding.

Vi er i det nordlige Mali i 2012, hvor stedets naturlige skønhed brydes af geværerne over de unge jihadist-mænds skuldre og deres bistre attituder. Kvinden nægter at tage sit tørklæde over håret, og hun siger til de to mænd, at hvis de ikke kan lide at se hendes hår, må de se den anden vej.

Scenen drejer ned af den humoristisk vej, da den lokale jihadist skal oversætte kvindes lille oprør overfor den udenlandske mand, som tydeligvis havde forventet, at kvinden både vil adlyde og måske er lidt bange.

Terrorens væsen er portrætteret både morsomt, underligt og menneskeligt i ’Timbuktu’. Filmen af den mauriske instruktør Abderrahmane Sissako har siden sin premiere ved sidste års Cannes festival suget kontroversiel opmærksomhed til sig. Filmens terrortema bliver tydeligt og uhyggeligt understøttet af virkeligheden – og eftersom filmen viser menneskerne bag religiøs fundamentalisme, er det klart, den skaber debat.

Kort efter januars brutale nedskydning af tegnere og journalister på det franske satiremagasin Charlie Hebdo, blev visninger af filmen aflyst i Paris. Kritikere af filmen mente, at den underskylder terror med sociale forklaringer på ekstremisternes bevæggrunde. Senere skete det samme i flere afrikanske stater, da Boko Harams nedslagtninger eskalerede.

’Timbuktu’ viser en detaljeindsigt og hverdags-overvejelserne for en gruppe terrorister. De taler i smug om deres favoritfodboldhold, selvom sport er forbudt. En anden kæmper hårdt med sit rygestop. En tredje er lidt i tvivl om hvor hårdt doktrinen om musikforbud skal håndhæves, nu da de unge hører musik der lovpriser Allah.

Filmens pointer rækker ind nyhedernes dækning af fundamentalisme. Den kan ses som en visuelt koreograferet dokumentarfilm. Den adskiller sig ved, at den taler til publikum inde fra bæstets mave.

’Timbuktu’ er en del af manualen til forståelse af, hvad der sker i verden. Jeg er spændt på at se, om filmen skaber debat i Danmark. Er vi interesserede i at lære ekstremismen at kende gennem fiktion? Hvordan bliver den læst og analyseret? Provokerer den os, eller er vi for langt fra Afrika til at kunne oversætte den til trods for, at filmen har en klar global agenda?

3 kommentarer

Kommentarer er lukket.