700.000 billetter savnes

Vi er midt i et ekstraordinært filmforår. Ni danske film har allerede fået premiere i biograferne. Det store antal film har betydet, at dansk film har en markedsandel på hele 43% i årets første 4½ måned. I alt er der solgt cirka 2 mio. billetter til dansk film. Det tal inkluderer salg fra to film, der fik premiere i juledagene i 2014, og derfor har haft deres primære salg i 2015. Til sammenligning blev der solgt 3.35 mio. billetter til danske film i hele 2014.

Det er imponerende tal. Uden tvivl. Den slags giver et overordnet statistisk argument for dansk films succes.

Hvis vi kigger lidt dybere ned i statistikken, er der dog lidt en anden historie, vi er nødt til at forholde os til.

Susanne Biers ’En Chance Til’ endte på 215.613. Bier er normalt godt for +500.000 – men lad os bare konservativt sige, at 300.000 havde været godkendt for denne her film. 75.000 på den gale side.

’Min Søsters Børn og Guldgraverne’ nåede 310.838. De tidligere installationer i serien har nemt nået 400.000, så her mangler der 90.000.

’Mænd og Høns’ er årets topscorer med 357.093. En Anders Thomas Jensen film med masser af stjerner burde kunne sælge 400.000. Cirka 40.000 under forventning.

’Steppeulven’ viste sig at misse sit det brede publikum. 40.000 købte billet. Et estimat på 150.000 inden premieren kunne ikke have skræmt nogen. 110.000 bagud.

’Albert’ har solgt 108.881 til dato. For en Ole Lund Kierkegaard-filmatisering med klassiker status er en forventning på 250.000 på sin plads. 140.000 fra den vurdering.

Erik Clausens ’Mennesker bliver spist’ med 225.706 er mere end godkendt.

’9. April’ er stadig aktiv i markedet – for nu med 201.807 billetter. Den burde have cirka 50.000 mere i sig, for at nå sit potentiale.

’Skammerens Datter’ står lige nu på 155.356. Den mangler vel cirka 150.000 for at være den succes, som det litterære forlæg og filmens kvalitet berettiger til.

’Idealisten’ åbnede i weekenden med cirka 18.000. Det ligner dermed et salgstal på 50-60.000. Halvdelen af et konservativt estimat.

Tre af filmene har stadig en chance for at forbedre resultatet.

Pointen er, at statistikken er pæn, men at med så mange danske film på kort tid, mangler stort set alle film en pæn sjat billetter, for at være den forventede forretning.

Hvad der for den samlede danske filmbranche ligner en god historie, er for den enkelte producent i flere tilfælde en mindre katastrofe.

 

3 kommentarer

  1. Erik Leigel

    Dansk films redning er jo lige ved hånden. Den har allerede galpet op om egne kulturrelle fortræffeligheder. Frisøsedatteren kan godt se sig selv som kulturminister.

    Vi kan jo lade den mediesky kvinde starte som filmkonsulent. Den må jo rumme et skatkiste af historier. Tænk ikke hvad den kiksede frisøsedatter ikke har opsnappet af revolutionerende historier mellem garantipermanenter, koldpermanenter og vandondulationer. Måske var der også en vovet epilering mellem ?

    Det hele bliver en lang hyldest til verdens største burgerdemokrati. Den har jo hele tiden et vågent øje på vores bedste instruktører. Kritiserer de burgerdemokratiet skal de ikke have filmstøtte. Men så ryster frisøsedatteren på hovedet og kaster sig galpende over et nyt emne.

    Sandelig siger jeg eder; dansk film går en glorværdig fremtid i møde !!.

  2. Erik B

    “…men at med så mange danske film på kort tid, mangler stort set alle film en pæn sjat billetter, for at være den forventede forretning.”

    Forventede forretning? Salgstallene er jo nogle du i din “artikel” har nedsat ganske arbitrært.

  3. Poul N

    Hvis der sælges for få billetter, skulle producenter og biografer måske overveje at reducere de latterligt høje billetpriser.
    For prisen på to billetter – før dyrt slik og sodavand – kan man få en måneds abonnement på en streaming tjeneste plus lidt slik.
    Skal man også have ungerne med, så må man først konsultere sin bankrådgiver!

Kommentarer er lukket.