I denne uge var Danmark til eksamen.
Regeringens indsats ude i verden er blevet bedømt på 80 forskellige punkter, og karakteren er ganske opløftende.
Danmark ligger i den europæiske top 10, når vores indflydelse skal måles op mod de øvrige 26 lande i Europa.
Bag den årlige undersøgelse står den ansete europæiske tænketank European Council on Foreign Relations, i hvis internationale bestyrelse Danmark er repræsenteret af så kompetente iagttagere som Uffe Ellemann-Jensen, Asger Aamund og såmænd også Helle Thorning-Schmidt.
Når tænketanken i sit Scorecard 2012 har gjort op, hvordan Danmark har klaret sig i det forgangne år, tilfalder karakteren naturligvis mest Lars Løkke Rasmussens regering, der gik af i oktober.
Danmark er placeret som en hæderlig nummer ni i top 10, fordi vi var ledende på seks politikområder.
Vi satte dagsordenen på det generelle klimaområde, i EUs klimaforhandlinger med sværvægterne USA og Kina, i udviklingspolitikken, i indsatsen mod sultkatastrofen på Afrikas Horn og i Afghanistan.
Rangeringen viser med baggrund i fakta, hvor vi har gjort en forskel ude i verden. Sådan helt konkret og ganske renset for pral og bragesnak.
Bevares, vi var også med til at forhindre overgreb på civilbefolkningen i Libyen, men vi indtog ikke en ledende rolle. Det gjorde Frankrig og Storbritannien, og derfor vejer den danske indsats, der bestemt var prisværdig, ikke så tungt i det store billede, som når de store lande sætter sig i bevægelse.
Hvordan vil udenrigsminister Villy Søvndal klare sig, når han skal op til sin første eksamen?
Spørgsmålet er relevant at stille af flere grunde. Alle politikere vil gøre en forskel, og ingen ønsker dette mere brændende end netop han.
Googler man hans ambitioner om at redde hele verden, får man ni-cifrede hit. Da han i efteråret skrev et fælles udenrigspolitisk oplæg sammen med S og R, bebudede han, at Danmark fortsat vil føre en aktivistisk udenrigspolitik.
- Danmark skal fortsætte med at deltage i verdenssamfundet, lige fra udviklingsbistand til militære missioner. Men vi skal gøre det ansvarligt og ambitiøst, hed det.
Meget tyder desværre på, at der bliver færre stjernestunder for Danmark på den internationale scene i de kommende år. Interessen for, i det der så smukt kaldes det internationale samfund, at gøre noget ved klimaforandringerne er stærkt dalende. Vores førerposition bliver stort set kun varetaget af klimakommissær Connie Hedegaard, som tilfældigvis også er dansker, men ikke i denne sammenhæng kan siges at repræsentere den danske regering.
Anført af De Radikale og SF er Danmark også i gang med at trappe engagementet ned i Afghanistan.
Med den viden i baghovedet er det nærliggende at antage, at Danmark under Thornings og Søvndals ledelse rykker ned i en lavere europæisk liga.
Man kan ikke med troværdigheden i behold hævde, at man har ambitioner om at løse globale sikkerhedsopgaver, når man fra første dag har knæsat et næsten uopnåeligt princip om, at danske soldater kun kan udsendes i internationale militære operationer med opbakning fra mindst to tredjedele af Folketinget.
Det er 117 af Folketingets 175 medlemmer og 40 flere end regeringspartiernes egne 77 mandater.
Prøv selv at regne efter. Realistisk set kan kravet kun opfyldes, hvis Venstres 47 medlemmer stemmer for, og således har regeringen bragt sig selv i den temmeligt ydmygende position, at man har udstyret Lars Løkke Rasmussen med en vetoret på en vigtig del af sin egen sikkerhedspolitik.
Derfor giver regeringens princip kun mening, hvis det skal tjene som en bekvem undskyldning for ikke at engagere sig i globale sikkerhedsopgaver.
SF kan til enhver tid trække i nødbremsen, hvis ’risikoen’ for en vestlig, FN-baseret intervention i f.eks. Syrien eller Iran rykker for tæt på. Dette regeringsparti, hvis formand har været landets udenrigsminister i hele fire måneder, var indtil for nylig ikke engang med i forliget om Afghanistan-indsatsen.
Bedømt alene på sine handlinger lægger regeringen op til, at Danmark fremover skal spille en mindre fremtrædende rolle på den internationale scene.
“og således har regeringen bragt sig selv i den temmeligt ydmygende position, at man har udstyret Lars Løkke Rasmussen med en vetoret på en vigtig del af sin egen sikkerhedspolitik”
Sådan noget vås. Hvor sandsynligt er det lige, at en rød regering vil ønske dansk deltagelse i en international operation som ikke kan støttes af Venstre, der om nogen har stået for en aktivistisk dansk udenrigspolitik? Der kan forudses mange problemer i dansk udenrigspolitik i fremtiden, men at Venstre skulle blokere for dansk deltagelse i udenlandske aktioner er IKKE et af dem.
Kravet om bredt flertal er udtryk for at Danmarks (og netop ikke kun regeringens) udenrigs- og sikkerhedspolitik skal tilbage til at være bredt funderet i Folketinget, som det var før Anders Fogh, af hensyn til sine egne karriereplaner, indførte krig med snævert flertal.
Bt har fra dag 1 været ude med fejlsøgningsriven på HTS.
Oftest havde det været rimeligt at lade pilen pege på Vestager…men lad det nu ligge.
Pointen ér – at Ingen af de damer, har gjort andet end hvad Løkke også ville have gjort.
Hvordan i himlens navn BT kan sætte Løkke på forsiden som én af DK´s bedste statsministre, går over min forstand!!!…prøv at bladre tilbage i jeres egne gl. aviser…..Regeringsskiftet kom som følge af hans, Hjorts og støjbergs politik og medfølgende politikerlede!!!
…og hvad mon der lige kommer ud af sagerNE om magtmisbrug????….drukner de bare – som V håber på – i andre “nyheder”?
Hér har pressen et kæææææmpe ansvar, som IKKE skal døves i egen politisk agenda…for SÅ er demokratiet virkelig truet!
EU rating…giver jeg ikke en pind for!!! dé er også lavet med et politisk udgangspunkt – TIL en politisk påvirkning.!
Lige som BT også har SIN politiske agenda med dette indlæg og den vinkling:)
Koldt overlæg må resultere i at klimakonferencen var blevet mere af en succes hvis ikke “Bette-Lars” søvndrukken skulle blande sig i det internationale. Her havde man Connie Hedegaard men søgte nærmest at sabotere hende. Det er mere lykke end forstand at V kom igennem og kan sole sig.
Det kan godt være at Danmark har gjort, og gør en forskel ude i verden, men det er bestemt ikke udfra ordensreglen, at udgangspunktet er oprydning i egen rede, så redskaberne til at feje med, er godt brugte hjemmefra.
Vi har så mange rigtigt tunge opgaver herhjemme, der bare ikke bliver løst, samtidigt med at man gerne vel frelse verden, iøvrigt er det ikke meningen, så spild af tid.
Jeg kender et utal af mennesker, der har hjerte for hele verden, med den vigtige forglemmelse, at hjertelig omsorg ikke helt dækker her, der skal være en overskuelig strategi for omsorgsvanviddet, så vi ikke bare ender med at være kendt i hele verden, uden at kunne modtage medaljen med ære.
Psykriatrien herhjemme sejler, boligområderne sejler, ungdomshjemmene vælter rundt i problembørn, der på gadeplan har udvist ekstrem farlighed, fordi ingen regnede med, at opstarten på livet var nævneværdig, så man reparerer senere.
Indsatte styrer showet med interne moppesvingere som leveringsdygtige omsorgsassistenter til stoffer og oplysninger udefra, samt mobiltelefoner, så kriminaliteten kan realiseres indefra, det stoppede man ja, men var det en enlig svale.
Folk bliver hakket ned på gader og offentlige steder, fordi nogen galninge har set samfundet som en mulig krigsplads, hvor politikerne enten ikke er hjemme, eller også har for travlt med at kradse stemmer ind, alt imens fedtet løber af deres tunger.
Politi, brandvæsen og lægebiler, må vige for deres liv og lemmer, i de tætpakkede områder, hvor der ofte er behov for hjælp, fordi disse sammenstuvede nationaliteter, har vist en total manglende evne til at leve sammen.
Dyrevelfærden sejler, man steger levende hamstre, og skyder heste ned på markerne, grisene avles dobbelt op, til de halve patter, og dør såmænd alligevel, underligt nok af sult, fordi kampen om patterne, er opslidende, når man er en time gammel.
Heste fragtes stadigt til syden under skrækkelige ulidelige forhold, med de samme lede hestehandlere bag roret, som gennem deres ganske usle liv, har fået den ene påtale efter den anden, dog ikke noget særligt, men påtaler.
Jeg kunne skrive i årevis om dette rod, men sluttelig så vil jeg sige, hvad er det for problemer ude i verden, der trækker mere, end problemerne herhjemme, er det på bundlinien, manglende indsigt og visdom til hvervet politiker, eller er det blot ligegyldighed med et lille land, som alligevel bliver rusket grundigt igennem, fordi man har overset, at landet geografisk, ikke vokser.
Vi er kendt ude i verden, ja det er vi, gad vide hvor mange der griner, og hvor mange der takker. Janne.
Kom tilbage Lykke du er savnet, det næste folketingsvalg vil blive
et valg hvor godt udseende og løgne ikke vil vinde , men klogskab og
omtanke. Hvor er det dejligt at hvide folket enu bestemmer i dette land
og de er blevet meget klogere i de sidste måneder.
Når du Lykke igen kommer til så prøv om vi ikke kan få et Folketing
bestående af 89 medlemmer det vil alt andet lige betyde mindre plader og mere effektivitet
DK er et ufatteligt lille land – med et ufatteligt stort ego !
Den kombination har altid og vil altid være en vits.
“Danmark er repræsenteret af så kompetente iagttagere som Uffe Ellemann-Jensen, Asger Aamund…”
Passer jo fint i denne sammenhæng….små mænd med ufatteligt store egoer !
Siden den nye regering kom, er det blevet meget dyrere at være dansker.
Den røde regering er som sædvanlig dygtig til at give penge ud. Så ryger der et par milliarder mere til U-landshjælp. – Selv om vi i forvejen ligger i toppen af bidragydere.
Der gives penge til Somalia og jeg ved snart ikke til hvor meget andet, uden vi har garanti for, at pengene vil gøre gavn.
For at penge skal gøre gavn skal de øremærkes, og faktisk gives direkte til betroede lokale folk. – Og det sker vist ikke.
At princippet om, at danske soldater kun kan udsendes i internationale militære operationer med opbakning fra mindst to tredjedele af Folketinget skulle være en undskyldning for at gøre ingenting er den værste gang vrøvl. Virkelig.
Nævn en eneste militær mission, som er vedtaget med mindre end 2/3 af folketingets stemmer – bortset fra Irak, selvfølgelig? Der er ingen. Irak er ikke bare en enestående dum beslutning, men også et bogstavelig talt enestående brud med ideen om, at anvendelsen af militær magt kræver et bredt flertal.
Research er mere end at udregne, hvor stor en andel 2/3 udgør af folketingets medlemmer – hvilket Søren Mortensen så heller ikke formår, da han mener, der er 175 medlemmer i Folketinget. Der er 179 – de fire nordatlantiske har stemmeret, også når det drejer sig om militære missioner. Pinligt.
Selv om jeg inderligt afskyr Søvngængeren, må han for min skyld meget gerne holde os ude af flere eventyr i Muhamedanien.
Det er gået op for mig, at vi intet, overhovedet intet, har at gøre der. Vi skal bare holde snotten ved os selv, og lade dem myrde og slagte løs på hinanden, som det nu engang er deres kultur og natur. Det kan vi overhovedet intet ændre ved.
Som jeg skrev op til, at vi absolut skulle kaste med bomber i Libyen, skete der, som forudsagt, at vi ville blive mødt med had og erstatningskrav, når vi havde hjulpet den ene side af disse krigsgale tosser af med Gadaffen. Og hvad skete? Og tro mig, det bliver absolut ikke bedre der i fremtiden. Nu er der bare nye magthavere, som vil myrde, plyndre og slagte løs på de slagne, som det er deres kultur og natur.
Og ellers er der ikke noget som helst godt at mene om denne RAF-regering.
Daw
Vi har brug for nogle politikere der kan skabe en dannelse i befolkningen. Vores danske filosof Kemp omtaler dannelse som grundlaget for at demokratiet, et økonomiske samfund og retsstaten har mulighed for at overleve.
Den siddende kollektive røde regering har ikke en jordisk chance for at føre Danmark fremad i det kriseramte miljø.
Regeringen er mærket af den HYBRIS de har begået mod demokratiet for at få den ene stemme som gav dem magten, en magt som de ikke er i stand til at omdanne i valg-løfte- resultater.
Vi kan drømme om at nogle medlemmer af regeringen ønsker at flytte lidt rundt på deres rygmærke f.eks.( R->V m.m.).
Dannelse kunne være nøgleordet og et idegrundlag for politikere (CB børnehaven) såvel som for den Danske befolkningen.
God arbejdslyst
Hans Nielsen