Hør nu efter, hvad Margrethe siger

Kommentar: Nej, Margrethe advarer ikke mod sociale medier – hun advarer mod, at vi prøver at leve det perfekte liv

Tak, skal du ellers have, hvor blev Dronning Margrethe II bare misforstået. Rigtigt mange valgte efter Dronningens nytårstale at høre, at vores majestæt advarede mod nymodens sociale medier og om at unge nutildags lever deres liv på Facebook.

Lad os derfor lige tage den i langsom: Hun sagde, at »de moderne kommunikationsmidler med internet og Facebook rummer fantastiske muligheder« og så advarede hun mod faren for, at vi »så at sige lever i cyberspace«, hvor »det mere gælder om at tage sig ud end om at være sig selv«.

Det er ikke umoderne. Det er da noget af det mest fornuftige, jeg har hørt siden 1984 og den eneste Margrethe-tale, vi rigtigt kan huske. Og det er altså 28 år siden. Det var den med de »små dumsmarte bemærkninger«.

Som en 18-årig ung mand ved navn Simon Tørring skrev til Berlingske som en reaktion på talen i mandags, havde han lavet et nytårsforsæt om »at konsumere mindre af andres liv og producere mere selv.« Og det er da det mest begavede nytårsforsæt, jeg har hørt i flere år. Stor like-tommel til Simon herfra.

Den virkelige misforståelse ligger dog ikke i at putte Dronningen ind den kasse, hvor man minder hinanden om historien, om at Margrethe aldrig har haft en mobiltelefon og er temmeligt umoderne, når det kommer til den teknologiske udvikling. Den kontekst, som talen blev holdt i, handlede om, at vi ikke bør stræbe efter det perfekte liv. Det pres kan ingen bære. Slet ikke de »meget unge«, som Margrethe kaldte dem og talte om »at indgyde dem tro på sig selv, sådan at de kan klare sig i livet.«

Undertegnede har nu et stk. teenagebarn derhjemme og har via netværk en del teenagere på diverse sociale medier. Og jeg har en del gange med forholdsvis stor bekymring set teenagepiger lægge deres bankende, usikre hjerte ud til 500 venner på Facebook med varme erklæringer til denne uges hjerteveninde. Med frygten herfra om, at netop denne veninde i morgen vælger en anden i tøse-slænget og efterlader et knust venindehjerte til offentlig beskuelse.

Min egen teenager er en søn. Den slags lægger sjældent hjertet til beskuelse, men tilbringer til gengæld ofte megen tid som ene person i computerrummet, men med masser kontakt med vennerne på samme game-server og med fuld skype-kontakt. Gammeldags forældre spørger »hvorfor er I dog ikke sammen?« »Det er vi da også,« siger sønnike. Og her har så én af generationsgrøfterne: Vi smågamle skal forstå, at vores børn har et andet samvær, end vi selv havde. Men vi skal også passe på både ungerne og hinanden.

Med Margrethes budskab skal vi give tro og selvværd videre så meget som overhovedet muligt. Det er det, der gør os robuste og klar til livet. Og det er sikkert også det, der gør, at vi tør leve lidt mere af vores eget liv og lidt mindre gennem andres.

Margrethes tale har fået kritik for at være politisk og for at hænge sammen med Thornings tale dagen efter. Det er muligt, at den har et EU-aftryk og et strejf ’udfaldstruet’, men på det værdimæssige var det afgjort en af Margrethes bedre taler, og hendes budskaber var temmeligt centrale denne gang.

Så fortjener hun ikke, at vi øser alle vores fordomme ned over hende og ikke hører, hvad hun virkelig siger.

Lev livet. Perfekt eller ej. På alle platforme.

Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann

Kommentarer på denne blog skal godkendes af moderator, så der kan gå lidt tid, inden din kommentar bliver offentliggjort. Vi prøver at indføre et lødigt debatniveau, så man ligesom på avisernes læserbrevssider skal ‘spille sig på’ med et sobert niveau. Kun kommentarer, der holder sig til emnet bliver bragt – så hvis du vil deltage i debatten, så gå efter emnet, ikke hinanden

 

33 kommentarer

  1. Jakob N

    Det er squ da rart at der endelig er en i pressen, der kan omtale, hvad der egentlig blev talt om i Dronningens nytårstale. Jeg har haft vanskeligt ved at genkende talen når den blev omtalt i aviser og TV, når de påstår at Dronningen advarer mod eksempelvis Facebook.

    Tak skal du have, Peter !!!

  2. Mads Søbye Helbo

    Det perfekte liv er kedeligt.

    Godt spottet, Peter Brüchmann.

  3. G. Sørensen

    Denne udlægning var lige nøjagtig, hvad hun sagde. Godt den kom på tryk. Bifald herfra
    .

  4. Kurt V. Pedersen

    Det er så nemt at misforstå, især hvis man i forvejen er fyldt med fordomme mod budbringeren. Det kan man dagligt se og hører i medierne, når journalister, med fordomme mod bestemte politikere og partier, eller andre personer, bringer artikler, med påstanden, der lyser langt væk af, at pågældende journalist har samme holdning til objektivitet, som når Fanden læser biblen.
    Nu læser jeg selv 4 til 5 aviser om dagen, og det kan være ganske morsom at sammenligne de forskellige journalisters referere fra bestemt begivenhed eller hvad f.eks. Dronningen sagde i sin nytårstale. Ind i mellem kan har man indtryk af, at vedkommende journalist bare har skrevet historien ud fra fri fantasi.

  5. Søren Madsen

    Fantastisk præcisering af dronningens nytårs tale.
    Det er lidt skræmmende at mange netop vælger de sociale medier til at demonstrere hvor dårlige vi er blevet til at lytte til hinanden, og hvor meget krudt der bliver brugt til selv promvering.

    Fra en med både facebook profil og mobil telefon ;-)

  6. sofie

    Ja ,det skal da godt nok være nyyydeligt -og fersk,hva -og kan man så lige få en “moderator”ordbog!
    Og Daisy hældte lige lidt for meget til EU men hun er tilgivet -indtil videre-men sandt er det, at der ikke har været krig?men det var der skam heller ikke i forvejen-før EU.
    Ja,det koster at leve det perfekte liv-så endnu engang forstår Dronningen at udvise solidaritet overfor dem der ikke har for meget at gøre godt med-og da slet ikke til unødig luxus ,som kaviar og dyr parfume eller modetøj eller et 100.000 krs samtalekøkken.
    Tak for det!

  7. Hans Ejegod

    Margrethe er bare bedst. Men vi skal alligevel -UD AF EU-
    Hvorfor ikke følge Storbrittanien og Finland, som begge har fået nok? Nej, men de danske bønder er nu blevet EU-bidragsafhængige og vægrer at stå på egne ben.
    I Norge og Schweiz er der ingen økonomiske problemer, hvorfor har Danmark valgt at klistre sig op ad Tyskland-det har vi vel aldrig gjort før og det havde også bare endt i katastrofe. Følg England, som vi altid har gjort -ihverfald de seneste 100 år.

  8. derrick

    Hun glemte lige at nævne TV for at bruge
    Margrethes egne ord,:

    hvor »det mere gælder om at tage sig ud end om at være sig selv«.

  9. Sandy Haae Høyrup

    Peter Brüchmann har i sit indlæg, helt set bort fra, at Dronningen også talte om fx EU?
    Han hæfter sig blot ved internettet? Mig bekendt har Dronningen IKKE en Facebook side? Men hvorfor hæfte sig ved “fremtiden” når nutiden er VIRKELIGHEDEN?
    Har personligt tjent Kongehuset og har ABSOLUT INTET mod Vores Dronning!!
    Men set i min optik var det “bestillings” arbejde! Når vores kære (min) Dronning. Skulle udtale sig om internettet.
    - Her hentes oplysninger, nogle falske, andre sande? Til glæde for hvem? IKKE Dronningen! Til skade/glæde for HVEM? – og igen IKKE Dronningen! Men den EU GLADE statsminister!
    Det er i mine “øjne” en rovdrift på Kongehuset! FOR HVEM? Har “glæde af EU? STATSMINISTEREN!! Landet “våner” sig i landets statsministers “EU-liderlighed”, alt skal gå efter hendes “forventede” job i EU. Danmark betaler!

    For hvad? Et fallit EU? Uforståelige love; i henhold til dansk lov?
    EU er et FALLIT BO!! Danmark HAR intet at være taknemlige for!

  10. Neergaard

    tak Peter hvor har du ret, dejlig at nogen forstod vores Dronnings tale,

  11. HumørHenrik

    Altså foreløbig er der 36 tusind mennesker der står til at
    falde ud af dagpengesystemet næste år, dem kunne
    johnny margrethe ikke få øje på da hun hakkede sig igennem sin parodi af en nytårstale.

    I alle andre eu-lande der har kongehuse, er monarkerne
    gået ned i apanage undtagen det danske der er de gået op!? Tankevækkende.

  12. Peter H.

    BT når savleniveauet over en digtertale som er forfattet af professionelle tekstforfattere og fremført af et overmenneske med overnaturlige evner fordi hun stammer ud af en familie som i fortiden undertrykte vores forfædre.

    Stop nu propagandaen omkring digtertalen. Det er højtlæsning for folk med trang til at være undersåtter.

  13. Jesper

    det er sgi længe siden jeg har været enig i udsagn og holdninger i den her avis – men her har I ramt hovedet på sømmet STOR TOMMEL OP FOR DET – Jeg er træt af at læse belærende analyser skrevet af journalister og “eksperter” – LAD OS NU SELV – vi kan nemlig godt selv tolke hvad der bliver sagt.

  14. Kc

    Folk hører det, de gerne vil høre og således også, hvad
    Dronningens tale handlede om.

    Hun sagde bl.a. meget fornuftigt, at vi skal lade være at
    stræbe efter det uopnåelige, men skabe et liv, der er
    vores eget og ikke skele så meget til andres.

    Dronningen bandlyste IKKE de digitale medier, men gjorde pænt opmærksom på, at der også var andre
    muligheder for et liv med sociale kontakter.

    I det hele taget var det en fornuftig nytårstale, om den
    så er udtryk for Dronningens personlige mening, er en
    ganske anden sag, som vi nok aldrig helt får opklaret.

    Intet nytår uden Dr. Margrethes nytårstale, den er en
    fin optakt til festlighederne på årets sidste dag.

  15. Niels Christensen

    Det ville vel have været bedre, såfremt Dronningen talte så vi selv kunne forstå det. Det virker ikke betryggende, såfremt det skal oversættes af en “tilfældige” journalister.

    Hvordan skal det ikke gå når kronprinsen tager over.
    Ham er der vel ingen, der vil være i stand til at forstå uden oversættelse.

  16. Rasmus

    Wow, det er jo en indsigt på linie med relativitetsteorien. Nu forstår jeg, hvorfor alle falder næsegrus i støvet for damen. Her troede jeg, det var fordi hun brugte ordet Facebook.

    Hvis det er det mest fornuftige hun har sagt siden 1984, jq så er det vist på høje tid at afskaffe denne udemokratiske institution.

  17. Erik Morsing

    Citat: “Hun sagde, at »de moderne kommunikationsmidler med internet og Facebook rummer fantastiske muligheder« og så advarede hun mod faren for, at vi »så at sige lever i cyberspace«, hvor »det mere gælder om at tage sig ud end om at være sig selv«.

    Den første del af afsnittet er, som jeg ser det, et forsøg på at tage brodden af den sidste del af det, hun vil udtrykke. Hun siger faktisk, at Internettet er godt til mange ting, (som en “levende” ord- og billedbog, red.), men så advarer hun i samme åndedrag om, at Internettet styrer en stor del af vort liv, så hun advarede faktisk mod facebook, og jeg tror også det skyldes, at hun har læst om de selvmord blandt unge mennesker, der er affødt af mobning på facebook. Jeg ved ikke, hvorfor Margrethe altid pakker sin tale så godt ind, at der skal en udvidet HF for at forstå den.

  18. Olaf

    Super kommentar, Peter…:-). Er helt enig.

  19. Hans Ejegod

    Fornuftig nytårstale-lige bortset fra al det ævl om EU-som jo har splittet Europa ad i en fattig og en rigere del. Har statsministeren virkelig indflydelse på hvad Margrethe skal sige -det håber jeg absolut ikke!!
    Bare underligt for Margrethe har altid været modstander til EU og nu har hun altså gjort en kovending -det ligner hende ikke- FØJ FOR den lede EU

  20. R. Hansen

    Tak, Brückmann. Det var befriende. Mere af den slags!

  21. Arild Huitfeldt

    Interessante indlæg til en formentlig interessant tale – men som udlandsdansker bosat i Egypten kan jeg overhovedet ikke komme i nærheden af Dronningens nytårstale. Billede og lyd er låst og utilgængeligt. Det er så den public service, DR yder danskere i udlandet.

  22. Kc

    Er der stadig nogle, som ikke har forstået Dronningens tale??
    Hun taler ellers et ganske almindeligt dansk og der er
    ikke brug for en fremmedordbog.
    Så tag jer nu lidt sammen!

  23. Evelyn

    Godt der er nogen, der lytter opmærksomt efter, hvad dronningen virkelig siger. Når nogen har følt sig ramt, er der nok en god grund til det!!

  24. Esben

    Ja, ret skal være ret – og denne gang har du det hele på din side.

    Tak for denne rene, ærlige og upolitiske kommentar!

  25. Jan Petersen

    Det er ikke altid så nemt at forstå intelligente mennesker. De udtrykker sig gerne lidt “underfundigt”. Det kræver lidt IQ at følge med.

    Godt nytår kære dronning!

  26. Cat

    At CH klare sig rigtig godt uden EU kan jo også skyldes at 40% !! af verdens private (PRIVATE) formuer står i CH..

    Derfor tjener CH fint på den konto, så at sige.

  27. Hansen

    Jeg er ikke royalist, men Peter B. har ret. Folk hører kun det, de ønsker at høre. Mange har så travlt med at glo på dronningens frisure hendes klole osv., så de glemmer at lytte. Netop det område med de unge, er jeg helt enig med
    Majestæten.
    Vågn dog op dansker!,

  28. Bent G

    Dejligt at læse de mange indlæg ovenpå PBs blog. Jeg var lige ved at tro, jeg var den eneste, der forstod budskaberne.
    Som næsten altid giver Dronningens nytårstale stof til eftertanke og debatter, hvilket betyder, at vi forholder os til den uanset vort ståsted – positivt.

  29. Knud Madsen

    Tak til Peter Brüchmann for at præcisere, hvad der klart og tydeligt blev sagt. Det burde ikke have været nødvendigt, men det er det altså.
    Det er dog ubegribeligt, at folk ikke forstår en klar og tydelig tale. Eller VIL de blot bruge enhver lejlighed til at kritisere Dronningen?
    Godt Nytår til Dronningen og Peter Brüchmann .

  30. Kirsten Teller Bjerregaard

    Jeg siger også tak til dig.. Peter Brüchmann:-) perfekt skrevet! Jeg havde forstået Dronningens tale ligesom du.. og undrede mig over at der ikke skete ” et eller andet” – at nogen journalister ikke reagerede på det her. I stedet gik denne forkerte fortolkning fuldstændig i selvsving – Dronningens ord blev fordrejet.. misforstået. Puha.. godt jeg lige fik læst Peter Brüchmann klumme.
    Nuvel.. nu jeg er i gang med tasterne:-).. vil jeg ikke undlade at sige – at jeg er meget fustreret og ked af det som hele samfundet er blevet. Det er blevet negativt – INGEN livsglæde! Denne uge hvor 2013 så dagens lys har der ikke været andet end negative emner i Medierne og på TV.. vold og elendighed vises hele tiden. Vi SKAL da have noget positiv energi for at komme videre. Det har mennesket brug for.
    JAJA.. verden er grum.. men der må da for søren være nogle sjove og positive ting at fortælle OGSÅ.. som kan komme på frontline. På TV er det konstant genudsendelser og vold! Hvor er den gode… livsbekræftende og glade underholdning??.. Hvad fejler alle dem som styrer TV-stationerne?? Og hvor er humoren blevet af i samfundet?? Humor i dag handler kun om Stand´Up som har grimme ord i deres mund. Lidt firkantet sagt.. meen så alligevel. Hvor er den RIGTIGE humor.. hvor er livsglæden??? Læs een gang til Peter Brüchmanns´ klumme som skriver at “Margrethe advarer IKKE mod sociale medier – hun advarer mod, at vi prøver at leve det perfekte liv”. Helt rigtigt.. ved at forsøge at leve det perfekte liv – det gør jo netop at vi glemmer at være rigtige mennesker. Mennesker med med livsglæde.. humor.. impulsivitet.. og medmenneskelighed.
    For mig er der en pointe i hvad Dronningen rent faktisk sagde .. tingene hænger sammen. Og Dronningen er et klogt menneske! Godt Nytår 2013

  31. I Hansen

    Tak ril Peter B.!!! :) ) Jeg har hele vejen i gennem tænkt, at enten er journalister totalt tonedøve – over hele linien, fra tv til samtlige aviser…..incl div kommentatorer der altid skal hives til…………bagefter tænkte jeg med tungsind, at netop dét, sker i mange andre sammenhænge også…at der “oversættes” helt hen i vejret!!!!…

    Det sker jo nærmest daglig for div journalister!!!…..mangler de evner – eller vilje???…eller ønsker de at farve tolkning i ønske om manipulation???

    Ser ofte “presselogen” på DR2 – og det er jo nærmest pinagtigt at høre, hvordan de tager sig selv højtideligt -ja de tror faktisk selv på egen journalistiske kompetence og indsats:)
    - alligevel kan man ved daglig læsning af div netaviser og teksttv på begge kanaler – konstatere præcis – ja præcis – samme ordlyd, samme overskrifter i nyhedsrækken – jeg undres! ALLE enkelte medier har et hold journalister -og pudsigt nok, så når de ORDRET til samme liste over nyheder:))…hvad får de løn for???

    Kun Kristeligt dagblad har noget integritet på den journalistiske side:) .

    Dronningen advarede om at vi var ved at miste evnen til at være i det virkelige NU, og istedet hyldede flash, status og det “perfekte” liv.

    - måske journalister kunne lære af dét ? :)

  32. I Hansen

    - tilføjelse:

    til gengæld synes jeg det var provokerende at hun kom ind på EU….som “nu må I acceptere det, børn”!!

    - og hendes ord og tone og mimik da hun kom ind på ledigheden – vidnede ikke om sympati!!….man kan sige meget uden ord, når man ikke må politisere – og dét gjorde hun så.

    - og det skulle hun have strøget af den konstruerede tale.

  33. Nick

    Dronningens argument er kun styrket efter manges reaktioner på hendes kommentarer til sociale medier og den moderne livsførelse forsøg på at påberåbe sig en umulig perfektion. Det viser jo den fuldstændige mangel på indsigt over disse moderne tendensers påvirkning på det sociale liv. Jeg kender mange unge mennesker der omgående tilsluttede sig Dronningens forståelse af denne problemstilling. Desværre bliver disse ikke hørt. Som sædvanligt er pressen ikke interesseret i andet end at fremstille splittelsen.

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.