Her er de største i 2012

Kommentar – 13 rigtige – et subjektivt bud på hvad der var størst og sjovest i 2012

Man kan ikke måle præstationer direkte op imod hinanden. Tag bare Caroline Wozniacki:

Hun vandt i 2012 to WTA-turneringer og var i finalen i yderligere to. Hun formåede at kæmpe sig ind i verdens top 10.

Var det sket for en dansk spiller for 5 eller 10 år siden, ville denne spiller ubetinget være blevet årets nummer 1 i alle afstemninger og kåringer.

Wozniackis store ’problem’ er bare, at hun i 2010 og 2011 vandt seks WTA-turneringer i hver sæson og lå nummer et på verdensranglisten.

Men hvorfor skal hun ikke anerkendes for en præstation, der også på hendes resultater i 2012 er enestående for en dansk tenniskvinde? Derfor kommer hun i år ligesom på hendes egen officielle WTA-rangliste lige indenfor i top 10, men heller ikke mere i et flot dansk idrætsår.

Hun bedømmes også på sit eget niveau, og 2012 var en helt vanvittig rutchebanetur med store nedture, nye flop i Grand Slam-turneringer som at tabe 1. runde i US Open til nr. 96 på verdensranglisten og spil, der i perioder var helt modløst.

Eller hvad med den nordjyske skytte Anders Goldings sølvmedalje til OL overfor en bronzemedalje i badminton? Hvorfor tillader jeg mig at sætte Joachim Fischer og Christinna Pedersens seje kamp på den kinesiske/asiatiske mur af dominans over Goldings pletskud på lerduerne?

Det var bare en gennemført imponerende præstation af Fischer og Pedersen, og de var så tæt på finalen og formåede alligevel at rejse sig efter nederlaget til Zhang og Zhao.

Danmarks svømmere hev historiske 10 VM-medaljer hjem fra kortbane-VM i Istanbul i december og blev sensationelt fjerdebedste nation. Hvorfor er de ikke på listen? Fordi sport handler om at ’play big on the big points’, som de siger i en helt anden idrætsgren. At præstere, når det virkeligt gælder, og for en idrætsgren som svømning er det så ubetinget OL, det handler om.

Og her gik alle danske drømme op i nedture, badedragter, der gik op i syningen, badehætter, der havde forkert sponsor-logo og unge kometer fra andre lande, der pludselig svømmede med påhængsmotor. Det er en nådesløs verden. I floppede, da det gjaldt og toppede, da det gjaldt lidt mindre. Derfor ingen placering i top 13.

Samme argumentation gælder håndboldherrerne, der trods EM-guld ikke kommer i årets top 10 på min liste. Fint nok, hvis EM havde været eneste mål, men EM var sekundært i forhold til den medalje, som holdet altid har drømt om, men aldrig været i nærheden af: OL.

Eller hvad med Mikkel Kessler? Slet ikke på listen, fordi modstanden ikke er på hans højeste karriereniveau.

Her er undertegnedes personlige liste over årets største danske idrætspræstationer. Oplæg til diskussion. Mit bud er ikke bedre end andres. Den slags diskussioner er 100 procent subjektive.

1) Lasse Norman Hansen – 20 år, en dansk medalje-outsider, som de fleste havde yderst på listen. Som tilmed styrtede dramatisk i scratch-disciplinen på banen i London, for så at komme op og kæmpe sig ind til en sjetteplads i det store felt og en god udgangsposition før enkeltstarten. De færreste af os var eksperter på omnium i banecykling, men som med 49’er-båden ved OL i Beijing blev omnium dette OLs lykkelige drama med en vinder, som bærer store forhåbninger for fremtiden.

2) Mads Rasmussen og Rasmus Quist – OL guld i letvægtsdobbeltsculler. Store guldfavoritter i Beijing, hvor det skuffende blev bronze. Den rolle byttede de så helt ud i London og vandt en dramatisk finale foran Storbritanien. Var man i tvivl om, hvad en OL-guldmedalje kræver, så blev rodisciplinerne i London nærmest en virkeliggørelse af OL-temaet ’Chariots of fire’ og filmen ’Viljen til sejr’.

3) Frederik Løchte Nielsen – Danmarks første Wimbledon-titel nogensinde. Som wild card-deltager leverede danske Løchte og engelske Jonathan Marray en virkelig sensation, som blev årets ubetinget mest positive, overraskende og varmende sportsoplevelse. Det har ikke været mindre opmuntrende og inspirerende at følge Løchtes stædige holden fast i, at det er vigtigere at have det sjovt end at tjene mange penge. Derfor spiller han stadig single-tennis under det, han selv har kaldt ’jammerlige’ forhold i stedet for at være rig stjerne i double. Min sportshelt for 2012.

4) Mathias Boe og Carsten Mogensen -  OL sølv badminton – 22-20 i 3. sæt over verdens nr. 2, Chung og Lee fra Sydkorea. Wauv for en præstation i et år, der har været fantastisk for dansk badminton og hvor Boe og Mogensen for 3. år i træk også vandt Super Series.

5) Jonas Høgh Christensen -  OL-sølv – OLs største og værste drama kørte som en motor gennem mange dage med Ben Ainslie (Englands Elvstrøm) og Høgh i hovedrollerne. Vi lå alle med Høgh i båden, da han tomt stirrede forbi masten alene på havet bagefter.

6) Joachim Fischer og Christinna Pedersen -  OL-bronze mixeddouble – I en af OLs bedste badmintonkampe vandt kinesiske Zhang og Zhao 17-21, 21-17, 21-19 over danskerne, der var foran i 3. sæt. Fischer var den hårdest vredne karklud i London, da han stillede op til TV-interview bagefter og kunne slet ikke tænke på bronzekamp. Mindre end et døgn efter leverede han og Pedersen så et brag af en bronzekamp mod indiske Ahmad og Natsir. En opvisning i motivation og sportsmanship. Inspirerende.

7) Fie Udby Erichsen -  27, OL sølv, singlesculler – en af Danmarks mest overraskende medaljer, da seje Fie fra Kvik kun blev slået af suveræne Knapkova fra Tjekkiet.

8 ) Anders Golding - OL-sølv, skeetskydning – rolig, skarp og så nordjysk, at han gjorde selv studieværterne mundlamme, da han kom med Danmarks første medalje tog det hele oppefra og ned. Kun amerikanske Vincent Hancock overgik Golding.

9) Guldfireren - OL-bronze, letvægtsroning – Eskild Ebbesen kronede historiens næststørste danske OL-karriere efter Paul Elvstrøm, men i en dramatisk finale manglede han lige det sidste for at overgå Elvstrøm. Sydafrika vandt sensationelt og overlod Ebbesen, Barsøe, Jørgensen og Jørgensen til bronzen.

10) Caroline Wozniacki – to WTA-titler, to finaler og en plads i top 10. Normalt ville det være årets idrætspræstation, men Wozniacki bedømmes på baggrund af sit eget niveau fra 2010 og 2011. Mange vil derfor kalde 2012 et flop, men hun er med på min top 10.

11) Allan Nørregaard og Peter Lang -  OL bronze, 49er – fem både lå med bronzechance før sidste sejlads. Danskerne fik en dårlig start, tog en chance og triumferede i en medrivende finale, hvor guld og sølv var afgjort .

12) Håndboldherrerne -  EM-guld i Serbien – ryger uden for top 10 på grund af OL-flop. Havde fået serveret en motorvej med Sverige i kvartfinalen og Ungarn i en mulig semifinale, men fandt overraskende første afkørsel og leverede sammen med svømmerne OLs største flop.

13) Nicki Pedersen -  VM-sølv og hold-guld – Et ungt og sprællevende dansk hold vandt VM-guld for hold og burde måske have pladsen, men den individuelle konkurrence betyder så meget mere, at ’gamle’ Pedersen fra holdet får pladsen på denne liste for sølv efter Chris Houlder.

Tre at holde øje med i 2013

  •  Caroline Wozniacki – stadig Danmarks største atlet – Grand Slam-gennembrud som nytårsfortsæt?
  •  Thorbjørn Olesen – golfkomet, totalt nede på jorden og klar til det store gennembrud
  •  Mikkel Kessler – lets get ready to rumble. Lad os så få Ward eller til nød Froch

 

Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann

Kommentarer på denne blog skal godkendes af moderator, så der kan gå lidt tid, inden din kommentar bliver offentliggjort. Kun kommentarer, der holder sig til emnet bliver bragt – så hvis du vil deltage i debatten, så gå efter emnet, ikke hinanden


10 kommentarer

  1. Erik Morsing

    Efter Gunnar-Nu-Hansens tid (senere end 1976), da pengene kom ind i sporten, mistede jeg totalt interessen for den. De problemer, man har i dag, med fixede kampe, doping, voldelige tilskuere og anden råddenskab indenfor pengesporten er fornøjelsen ved den fundstændig væk fra min side. Og en for mig fuldstændig ukendt kvinde ved navn Wozniakci, som igen og igen omtales i aviserne kan jeg slet ikke forholde mig til. Hun er mig uendelig ligegyldig. Jeg behøver ikke gnide mig op ad de kendte for at føle mig som et helt menneske. Ekstra kommentarer følger, da jeg ikke kan få plads her.

  2. Erik Morsing

    Jeg har nogle gange skrevet, at sorte og hvide ikke bør konkurrere på lige fod. Nej, nej, det har intet med race at gøre, men afrikanerne har en kæmpe fordel, idet deres muskulatur er bygget helt anderledes op end de hvides (længde- kontra tværmuskulatur). Derfor ser vi også (med få undtagelser nær) kun sorte atleter ved for eksempel et 100 meter løb. Herudover burde man for længst og i takt med at mennesket bliver stedse højere, have hævet kurveboldkurven et par meter, så spillerne ikke kan nå den fra gulvet. Endelig har jeg foreslået, at alle vindere af pengegivende konkurrencer testes for dope umiddelbart efter begivenheden.

  3. christian

    Helt generelt må det gælde, at jo flere personer, der dyrker en given sportsgren på højt niveau, desto vanskeligere må det formodes at være at vinde det største mesterskab i sportsgrenen.

    Når man skal vurdere, hvad der er årets største idrætspræstation, så bør man således tage højde for hvor mange udøvere, der er i de enkelte sportsgrene, hvor der er ydet gode præstationer.

    Det er selvfølgelig muligt, omend mindre sandsynligt, at den største præstation er ydet i en lille, perifer sportsgren.

    Jeg er enig i dine betragtninger om, at Wozzi nok ville have vundet titlen som årets idrætsudøver, hvis hun ikke selv havde sat baren så højt.

    Med risiko for at lyde kynisk, så har jeg vanskeligt ved at falde rigtigt i svime over en guldmedalje opnået i omnium. Hvor mange dyrker omnium på verdensplan? Næppe mange. Når det så er sagt, så er der vist ikke nogen, der kan være i tvivl om, at Lasse er et fænomenalt talent, der forhåbentligt indfrier sit potentiale (og gerne på landevejen).

    Til lykke til alle Danmarks vindere og lad os få endnu et godt sportsår!

  4. Kc

    I min verden findes der langt større ting og personligheder end sportsstjerner!

  5. Morten

    Typisk arrogant journalist!
    Glemmer totalt Kevin Magnussen og Marco Sørensen, der begge er på vej til det helt store gennembrud.
    Og det vel og mærke i internationalt regi med masse af konkurrence..
    Desværre fokuser den danske sportspresse alt for meget på pseudo sportsgrene som badminton, roning og skydning. Sportsgrene som det er ufatteligt let, at vinde medaljer i!

  6. Erik Morsing

    Kc Der er ikke noget, der hedder sportsstjerner. De eneste stjerner, der findes, er dem på himlen og så filmstjerner. Det er journalisterne, der har udnævnt Gud og hvermand til stjerner. I dag er der flere “stjerner” på jorden end på himlen, skal man tro aviserne. I gamle dage var det kun filmens aktører, der fik betegnelsen stjerner. En stjerne er noget, der lyser op. Det gør pengesportens udøvere aldeles ikke.

  7. Hansi

    Ikke for at være flueknepper, men Ahmad og Natsir er da vist fra Indonesien ;-)

  8. Kim

    Det er sandt, en OL medalje er nok det største af alt, som en idrætsudøver kan opnå. 19 år gammel Daniel Wagner Jørgensen chokerede alt, og alle ved at slå verdens mesteren i længdespring (F-42), og vinde en bronze medalje ved PL (handicap OL) i London 2012!
    PL er GIGA stort i udlandet.Som vi alle ved er Danmark desværre altid ca. 10 år bagud med det sidste nye. Her kunne du Peter Brüchmann, måske være med til at rette op på dette, og sætte en sådanne pragt præstation på din fornemme liste ;-)

  9. Michael A.

    Hvis du er så uinteresseret i sport, Erik Morsing, og ikke kan se, at nogle personer laver præstationer, som langt overgår den almindelige leverpostejdansker, og dermed fortjener at blive betegnet som stjerner, hvorfor læser du så om det og kommenterer på det?

    Jeg interesserer mig ikke for strikkeopskrifter, boligindretning eller biler. Derfor kunne jeg aldrig dræmme om at læse om det, endsige kommentere på artiklerne.

  10. poul Sørensen

    Hvad med et fodboldhold der rykker op fra serie 2 til serie 1. I deres verden er det .Det største.

Skriv kommentar