Helles stærke kort under pres

Kommentar: Regeringens hjørnesten rokker – Vestager, Corydon og Frederiksen tærer på kreditten

Helle Thorning-Schmidts regering har sine tre stærkeste kort i Margrethe Vestager, Bjarne Corydon og Mette Frederiksen. Det er de tre, der står stærkt, når alt andet ryster. Det er de tre, der ikke må blive svækket, fordi problemer på toppen er den værste gift for en regering såvel som for et parti.

Derfor er det at få problemerne helt ind, hvor det gør allermest ondt, når netop de tre nævnte ministre i disse uger står i nogle af deres allerstørste udfordringer.

Bjarne Corydon solgte akutpakkerne, især den sidste, med helt store trompetfanfarer og afblæste nærmest alle problemer. Som vi vil se den kommende tid, var det ikke helt berettiget. Hvad der nærmest var endnu værre for en finansminister, forsvarede han indædt en vækst på 0,9 procent i år for så i sidste uge at måtte se tallene for 2012 skruet ned til minus 0,4 procent og en væsentligt forværret prognose.

Margrethe Vestager fik først rodet sig ud i de berømte sådan-er-det-jo-problemer med dagpengemodtagerne for så at være ministeren, der serverede de dårlige vækst-nyheder i sidste uge.

For troværdigheds-topscorere som Vestager og Corydon var det at blive ramt, hvor det gør allermest ondt. Hvor mange vil mon tænke ’det passede jo ikke sidste gang, når de taler om væksten i 2013?

Og så står regeringens brandslukker nummer 1, Mette Frederiksen og skal holde ilden i ave hele vinteren og forklare, at det skam er en svær situation med at skaffe de 12.500 opslag om akutjob samtidig med, at hun skal gøre sig stor umage med ikke at lægge for stor afstand til den salgstale, som Corydon og Helle Thorning-Schmidt fik givet, da de sammen med arbejdsgiverne lancerede den seneste pakke. Hvis nordjyden slipper helskindet igennem den manøvre, så kan hun betragte sig som uddannet på det store brand-akademi.

Det er umiddelbart svært at bedømme, hvilket problem, der er det største. Vækst-balladen er ret grundlæggende i og med, at hele den stramme reform-orienterede økonomiske politik var baseret på at være det ansvarlige centrum-venstre-bud på krisestyring. Nu bliver der buldret på alle de store trommer fra fagbevægelse, Enhedslisten, formentlig snart bagland i SF og S samt hoforganet Politiken om at putte flere penge i økonomien.

Imens kan man diskutere et par uger, om Danmark bare flyder med internationale konjunkturer og tilbageslag eller om vi rent faktisk som en åben økonomi kan gøre en afgørende forskel selv. De hårdeste kritikere taler lige nu en ’dobbeltfejl’: At Fogh slap det hele løs under opturen, hvor han skulle have strammet og at Corydon-Vestager strammer nu under nedturen, hvor man burde hjælpe økonomien. Mon ikke det klogeste er at konstatere, at helt så simpel er nationaløkonomi næppe.

Akutballaden er også et væsentligt problem. Der tales stadig om, at tusinder ’falder ud’ i januar. Det er ikke helt korrekt. Mange ledige bliver delvist samlet op af kontanthjælp som et resultat af den finanslov – som Enhedslisten fik stjålet rampelyset fra – hvis de vælger at uddanne sig. Den aftale gælder 6 måneder, så den største ballade ventes til sommer.

Thorning selv har fået sat prop i hullet på meningsmålinger og åbenlyse katastrofer, men det er aldrig godt, når ens trumfkort bliver svækket.

Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann

Kommentarer på denne blog skal godkendes af moderator, så der kan gå lidt tid, inden din kommentar bliver offentliggjort. Kun kommentarer, der holder sig til emnet bliver bragt – så hvis du vil deltage i debatten, så gå efter emnet, ikke hinanden

 

8 kommentarer

  1. Hans Hansen

    Tja bum bum det var jo det fagforeningerne betalte 100 mio kr. for

  2. S. Andersen

    Selvfølgelig er regeringen under pres, den har i store træk svigtet samtlige væsentlige løfter, den gik til valg på.

    Det mest besynderlige er, at det tilsyneladende ikke påvirker dem, at de svageste grupper i Danmark betaler den højeste pris for regeringens politik.

  3. Bent Mikkelsen

    Nej, det er ikke nemt at overtage et fallitbo, som Helle gjorde, og få det genoprettet på kort tid.

  4. Morten Andersen

    I bund og grund udgøres regeringen, på nogle få undtagelser nær, af rene og skære amatører og rygklappende spindoktorer i så stort antal, at de nærmest bogstaveligt talt falder over hinanden.

    Det er og bliver den vigtigste årsag til, at man har indtryk af, at det hele flyder.

  5. Kamma

    Regeringen bør udfordrfe sig selv og spørge vælgerne om der er opbakning til ministre og regeringen, dette ved at udskrive et valg så får vi det rigtige svar: er Helle og hendes stærke kort under pres.
    Glædelig jul

  6. Kc

    Jeg tror ikke, at politikerleden har været større, end den
    er lige nu.
    Det er efterhånden sådan en lidelse at høre dem tale.

    Regeringen huser en samling selvbestaltede politikere,
    som man umuligt kan have tillid til.

    Der er så meget, der burde ryddes op i, men det eneste
    der sker er, at rodet til stadighed bliver værre.

    Tiden må være inde til en mindre revolution af en eller
    anden slags. Vi kan passende starte ved udlændinge-
    politiken.

  7. L. Johansen

    Hvordan kommer du frem til at de skulle være 3 “stærke” kort?

    Jeg ser kun svagheder her.

  8. Rene' Frederiksen

    I mine 63 år har jeg aldrig oplevet noget lignendene,jeg har ladet mig fortælle, der heller ikke har været fortilfælde tidligere.Persontligt ser jeg kun skændsler og ikke engang et eneste pluds

Skriv kommentar