Ren og skær rød elendighed

Kommentar: Fagbevægelsen og venstrefløjen igang med et uskønt ’tabernes mudderslagsmål’

Når krybben er tom.. Så bliver selv gode relationer udfordret. Det kan man i den grad sige om forholdet mellem den danske fagbevægelse og den del af venstrefløjen, der sidder i regeringen.

Hør bare fem omgange fra det mudderslagsmål, der i 2012 har været en gennemgående optrapning af den dårlige relation:

1) Fagbevægelsens forgæves kamp for, at regeringen skulle gøre mere for de truede dagpengemodtagere.

2) Fagbevægelsens skuffelse over, at regeringen imod sit eget grundlag ikke ønskede at gøre op med købesex og prostitution.

3) Det famøse SAS-forløb, hvor den danske ejers repræsentant, finansminister Bjarne Corydon, betonede vigtigheden i en sms midt i forhandlingerne og blev anklaget for at blande sig i en forhandling på arbejdsmarkedet.

4) Den helt aktuelle strid om kinesiske arbejdere på Grønland og LOs trussel om at anlægge en sag mod regeringen ved FNs Arbejdsorganisation, fordi man mener, at den udenlandske arbejdskraft kører udenom gældende overenskomster.

5) Og så den helt store og mest afgørende omgang i 2012: Sammenbruddet i de trepartsforhandlinger, der dels skulle give fire milliarder kroner til regeringens 2020-plan, dels være selve den nærmest revolutionerende fornyelse af begge parters berettigelse i det her årtusinde.

Og så har vi slet ikke nævnt de forestående overenskomstforhandlinger, lærernes arbejdstid og nu også gymnasielærere med flere. Den her kamp er noget længere og mere åben end en gennemsnitlig Mikkel Kessler-fight.

Der er masser af fornuft i argumenterne på begge sider af den nye streg. Man må også anerkende det mod, der ligger i regeringens upopulære og vanskelige kamp for konkurrenceevnen og herunder favntaget med overenskomst- og løn-udvikling, erhvervede traditioner og det opgør, som mange andre arbejdsgivere går udenom bare ved tanken om balladen.

Her virker Bjarne Corydon som en driver i en udvikling, som kun giver fjender, men fortjener anerkendelse.

Men uanset fornuften og gode intentioner er kampen umådelig skadelig for så vidt for begge parter, og det får efterhånden et skær af ’tabernes mudderbad’.

Især3F er på krigsstien. Onsdag erklærede Poul Erik Skov Christensen, at regeringens økonomiske politik har slået fejl. Og torsdag kunne3Fså i Ekstra Bladet fortælle, at forbundet har kendskab til sølle ét 3F-medlem, der har fået et akutjob.

Det er så ubetinget sammenbruddet i trepartsforhandlingerne, der er det største problem og den afgørende årsag til, at man er endt i muddergrøften. Regeringen troede, at man kunne få regnestykket til at gå op med to helligdage i stedet for at leve op til det, Helle Thorning-Schmidt lovede i nytårstalen.  Og fagbevægelsens inddragelse i forberedelserne stoppede tilsyneladende ved Harald Børsting.

I sammenligning med den skade, som det sammenbrud betød, var Johanne Schmidt-Nielsens sprutterier omkring skattereformen at regne som en bordbombe og SFs interne slagsmål et vildtløbent heksehyl. Problemerne med fagbevægelsen stikker langt dybere og har større konsekvenser både i historieskrivningen og det fremadrettede.

Plan A har vist sig utilstrækkelig, og plan B eksisterer ikke.

Hos venligstsindede Politiken skriver man torsdag i lederen, at regeringens »Plan A har vist sig utilstrækkelig, og plan B eksisterer ikke. Rådvildheden hersker på Slotsholmen.« Det falder efter, at Margrethe Vestager på en hæsblæsende torsdag både nåede at lave et nyt europæisk banktilsyn på en forhandling, der strakte sig til torsdag nat/morgen for så kl. 10 at sidde i København og præsentere en prognose for Danmarks vækst. En prognose, der blev anklaget for at være optimistisk, da den i august hed 0,9 procent, hvorefter den så torsdag hed -0,4 procent.

Der er mange anerkendelsesværdige tanker i den stramme økonomiske politik, som centrum-venstre-regeringen fører og meget bliver afgjort af internationale konjunkturer, men der er stærk modvind og de interne slagsmål kendetegner en ren, skær rød elendighed.

Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann

Kommentarer på denne blog skal godkendes af moderator, så der kan gå lidt tid, inden din kommentar bliver offentliggjort. Kun kommentarer, der holder sig til emnet bliver bragt – så hvis du vil deltage i debatten, så gå efter emnet, ikke hinanden

 

27 kommentarer

  1. Steglich-Petersen

    PBs hojredreje propaganda er da et haablost tilfaelde af moralisering over temaer som politik og retsskaffenhed.

    Man laeser PBs ansigt som en aaben bog.

    En farisaer eller korsridder, der er paa jagt efter alt hvad der ikke staar V paa.

    Haabloest at vi har saa maneg taber journalister i DK !

  2. Gokke

    Perfekt !

  3. Tage Sørensen

    Desværre er det jo naivt at tro, at Helle T og Co. er intelligente nok til selv at se, at det bedste for Danmark vil være, at de hurtigst muligt “kaste håndklædet” i ringen og lader andre få fat tøjlerne, så der kommer til at ske noget fornuftigt. Hele Danmarks befolkning lider i den grad under, at den nuværende “regering” er handlingslammet og ikke aner, hvordan “skuden” skal sejles. Lad os få et lynhurtigt valg straks i begyndelsen af det nye år.

  4. peter hansen

    Der er kun kaos på rød fløj fordi regeringen insisterer at føre en Ultra liberalistisk blå politik med udbytning af de svageste og forgyldning af de stærkeste det var jo ikke meningen at de svageste skulle betale regningen fra krisen der blev skabt af finanssektoren og VKO regeringen.

  5. HumørHenrik

    Popcorn!!! & køb masser af det, det her er “underholdning” i verdensklasse.

    Så er det bare surt show hvis du bliver smidt ud af a-kassen efter nytår, men sådan nogle bankpakker betaler
    jo ikke sig selv.

  6. andersen

    @tage sørensen

    Kan kun tilslutte mig dine betragtninger – ingen tør bruge penge, investere eller prøve noget nyt. Udsigterne til en bedring med den nuværende 2.sorterings regering er for sorte.

    Koldbøtterne i regeringen kan åbenbart kun prise egne gerninger og rakke ned på den tidligere regering.

    Er spændt på hvordan magnus-lalleglad-heunicke bortforklarer de seneste udmeldinger og elendige udsigter.

  7. lars hansen

    Man får næsten lyst til at citere statsminister Vestager: “Sådan er det jo”.
    Måske kommer der en god løsning i morgen.
    Måske kommer der en betalingsring.
    Måske skal vi arbejde 12 minutter længere.
    Måske sender Bjarne en sms………………..

  8. L. Johansen

    Hvordan kan du sige, at regeringen fortjener anerkendelse?

    Vi er nogle, der står i slutningen af arbejdslivet – har betalt til den velfærd, de lige inden “lukketid” siger, –æv bæv, Snydt Grønært!!
    Al den skat, du har betalt til gennem hele dit arbejdsliv – og du dermed “blev lovet” en sikret velfærd i din 3. alder —–KAN DU DESVÆRRE IKKE FÅ ALLIGEVEL!

    Du er “snydt, Grønært”….
    Hvordan fortjener en sådan gang svindel og bedrag anerkendelse?

  9. Jesper P Pedersen

    Fagbevægelsen og venstrefløjen…
    Fupbevægelserne dækker vel egentlig bedre begge ovenstående ord.
    Glæder mig til Cirkusrevuen 2013 på Dyrehavnsbakken med Lisbeth Dahl, Ulf m.fl. som kan finde mere end normalt af politisk galskab og forvirring under HTS-regeringen i det snart sluttede (skuffende) 2012-år.

  10. Christensen

    Lønmodtagerne har ingen venner i dansk politik.
    Men den store eller lille spekulant er der bud om.

  11. poul andersen

    er enig med jesper p, det bliver en morsom cirkusrevy 2013
    og sikkert også lang, hvis det der bare er sket indtil nu skal
    have en gang lak, men det er alvorligt nok, for alt det tosseri
    har danskerne betalt for i dyre domme. Var der retfærdig-
    hed til, skulle hele banden fyres, og så kunne de jo altid optræde med deres show i teltet derude.

  12. Christian Haugaard

    Måske er det en erkendelse af, at tiden med røde regeringer og deres håbløse økonomiske politik er et levn fra fortiden. Tiden med kammerater fra Sovjet og en truende arbejdsplads, hvis ikke en overenskomst med en rød fagforening blev underskrevet, er forlængst forbi. Men regeringen anført af Enhedskommandoen, der gør hvad de kan for at hænge ved uanset skandaler, ønsker ikke at se realiterne i øjnene. Istedet fortsætter de deres landsskadelige virksomhed, og så ved vi jo nok hvordan det går

  13. Sandy Haae Høyrup

    Problemet er ikke om regeringen fortjener: Rygklap i sine anstrengelser for egen “pengepung”! Problemet er; at de forsøger at skjule deres egen egoisme ud i at tage befolkningen bagi!

    M. Vestager på førstepladsen og Helle T.S. på anden. Har end ikke begreb skabt om samfundets virke! H.T.S. troede hun kunne komme ned i EU og BEDE (?) om Danmark måtte betale lidt MINDRE I BIDRAG?

    Hvis hun og Vestager ikke var så “liderlige” for EU, behøver man ikke SPØRGE! – Man gør det bare!!! VI skal “leve” med at de sydlige regioner nasser på os! Alt medens Danmark jager folk fra hus og hjem!! For hvad????
    At EU siger? Lige hvad?? Hvis EU bestemmer? Hvad skal vi så(landet) med de to uduelige KVINDER?

  14. Jesper P Pedersen

    Jeg må nu nok indrømme (jvf. tidl.indlæg), at “de fleste” fagforeninger har deres stadige berettigelse og varetager lønmodtagerne på ret ordentlig vis.

  15. erik-hansen

    De sidste 6o år har det kun Stået på højere løn og kort efter højere skat/afgifter og langsomt pint arbedsgiverne med srore strejker indtil LO havde fået deres vilje,hvor har intelligensen været med sådan en strategi,jeg godter mig over at kagen er spist og som Peter Brugmann skriver så bides hestene.
    Men LO kan jo sende alle de som farer rundt for at s enere de få selvstændige der tilbage eller få undervisning i hvordan de kan knægte kommunerne de kan jo begynde med Københavns kuommune der er der slendrian nok at tage fat i Børsting og dine medsammensvorne kom nu igang i 2010 fik Dennis Kristensen da gennemført 30% til sine medlemmer jo her går der godt fru kammerherreinde i Ankers tid manglede i da kun få indført ØD Tillykke med jeres indsats havde vi da bare været foruden.

  16. en der tidligere stemte A

    indrømmer den siddende regering har store problemer med alt og de har ikke den mindste smule konjunkturmedgang.
    men tror man virkelig at hvis Lars Løkke fik tøjlerne, så blev alting bedre?
    arbejdspladser er det der mangler og dem kan hverken den ene eller den anden blok skaffe – dertil er den generelle verdensøkonomi for dårlig.
    og bliver man ved med at piske på og give de arbejdsløse skylden for det hele så er det sgu for galt.
    alle de stramninger, afgifter og skidt og møg der fyger fra folketinget i en lind strøm hjælper ikke en dyt – jo med at fjerne de sidste kr. fra vores lommer.
    og kære politikere hold op med hele tiden at skyde skylden på “de andre” brug tiden konstruktivet i stedet for alt det bagstræbende ævl med at den og den gjorde sådan- prøv at glemme alt det gamle fnidder og kom op med nogle nye konstruktive ideer – det er derfor i sidder i folketinget

  17. Signe

    Hvor er vi trætte af politik og politiker i befolkningen. Gang på gang skal vi borger løfte opgaverne som stikkes ud af disse mærkelige væsener som kalder sig selv politiker, de er ikke af menneskabninger, de må komme et sted udfra rummet, de forstår ikke vores danske sprog og de forstår sig ikke på at være værdige ledere af et land og en befolkning. I lange tider har lovene vokset, skatterne steget (til trods for at V ville ha os at tro på skattestop) manipulation og humbug, høje afgifter samt førhøjede priser på de mest almindelige madvarer vi har brug for, elpriser som kommer fra gratis strøm, hiver de ind afgifter på, lønningerne går ned, arbejdsgiverne kæmper med konkurrence klausuler samt høje skatter og afgifter, vi kæmper allesammen, men hvad gør disse underlige skabning på Borgen, de går ud og siger – Krisen kradser og det er SydEuropas fejl, vi forvænter en vækst igen om 6 måneder og indtil da – SÅDAN ER DET, samt vi forhøjer afgifterne igen og alle de priser på offentilg transport, vi forhøjer alt som I har brug for samt vi sænker lønningerne, så I kan komme ud og bruge den sidste ,50 øre som er tilbage på lønnen i forbrug. Vi er helt sikre på at om I allesammen kommer ud af starthullerne og forbruger så redder vi politikker Danmark – Hvad i hele hule osv, tror de vi er, dumme i hovedet og stadigvæk til at manipulere. Nej, ved I hvad, nu må dette cirkus stoppe vi er så langt nede som vi kan komme, vi er nede i Medeltiden der slaveri og magtmisbrug var en dagligdag og folket sultede. Den gang tog man høtyven og gik mangrandt til Borgen og jagtede magthaverne på porten. ER DET IKKE PÅ TIDE TIL AT GRIBE TIL HØTYVERNE IGEN OG JAGTE HELE BUNDTET TILBAGE HVORFRA DE KOMMER FRA. Hvor det nu er?

  18. Benny Nielsen

    På valgaftenen skreg talepapegøjen.

    “Vi GJORDE det” underforstået, tog rø… på alle vælgerne !

    Sådan er det jo.

    Seneste eksempel var fru Vestagers optræden på TV i går.

    ” Jeg er sådan set ked af det ” 2012 blev ikke hvad vi troede og håbede på.

    Prognosen fra august var desværre endnu en varmluftballon, lige som kaputpakke og kiksestart.

    Den værste amatørregering siden 2. verdenskrig sluttede.

    Forstår sågu godt fagbosserne sidder og krummer tæer medens medlemmerne løber skrigende bort.

  19. Jens Byhav Sørensen

    Det er en alt for dårlig en regering vi har i øjeblikket. Man taler om jobs. Hvorfor begynder jobcentrene først i andet halvår af 2011 at oppe sig? De har vidst siden 2010 at perioden blev forkortet.

    “Jeg mener, at man burde aflønne sagsbehandlerne alt efter hvor mange de får i arbejde – akkurat som bankverdenen” – jo flere i arbejde jo mere i løn.

    Jeg har desuden for at citere en lokalpolitiker “aldrig set noget så åndssvagt at lave en forkortet dagpengereform i nedgangstid”.

  20. Svend Åge Jessen

    Hvor må det være dejligt at skulle skrive tækster til
    Sommerens Revuer i det danske landskab aldrig har vi haft en regering med så mange uduelige Ministre.
    denne regerinh har et ordvalg der heder Kikstart-vi er stolte af?????????.

  21. Hasse D

    @Steglich-Petersen
    Hvorfor er det “højredrejet propaganda”??
    PB skriver da kun om fakta – hvis du mener noget er faktuelt forkert, må du jo sige det. Jeg har ikke fundet nogen fejl i det han skriver.

    Og det er jo helt rigtigt, at der er kommet meget ynkeligt fra den røde regering.

    Når en blå politiker f.eks. blander sig i Vejlegården-sagen, så er det “utidig indblanding i forhold der kun vedrører arbejdsgiver og arbejdstager” og “angreb på den danske model”. Men når så Corydon blander sig i SAS-forløbet, så er det helt i orden.
    Det er dobbeltmoral af værste skuffe.

    Noget andet der er meget ynkeligt, er regeringens forsøg på skønmaleri ifm. vækstprognoserne. Selv om SAMTLIGE økonomer (måske lige bortset fra de politisk meget farvede økonomer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) mente, at det var ALT, ALT for optimistisk med et vækstskøn på +0,9% – så valgte man at fastholde det. Og nu er det så ændret til -0,4%. Det er hele 1,3% i fejlskøn – og det er altså MEGET når vi snakker prognosticering af vækst.

    Det er at holde danskerne fuldstændig for nar.

  22. Kim N

    Bare husk en ting Peter, du har også det meste af dit liv levet af en overdådig løn, betalt af de hårdtarbejdende danskere (lad dog medierne kæmpe frit og gøre sig fortjent til deres lønninger).
    I er fandme alle en del af “Vi kloge narrer de mindre kloge”, skriv om hvis du tør!

  23. Hans Hansen

    Tja…..det var jo hvad fagforeningerne betalte 100 mio kr for

  24. SmedenBo Rasmussen

    Det burde være så simpelt!

    når vælgerne ikke bruger penge til trods for at der sat mange milliarder i omløb, så er det for tillid til den siddende regering er ikke eksisterende……………..

    og de af os der levede i 1986-88 og igen i 1994-97 har jo prøvet kriser før, og lært af dem.

    regeringen bør se nederlaget i øjnene – og udskrive valg nu. For risikoen for at danskerne ikke bruger penge før valget, er absolut til stede og bliver erhvervsskatterne ikke lettet her og nu, vil arbejdspladserne fortsætte deres flugt ud af landet.

    Dette kan meget vel komme til at vise sig, at blive den absolut dyreste regering for landet, nogensinde!!!

    Som sagt koster dumhed – og den regerings varemærke og kendetegn – er ikke ligefrem at være klog og smart.

  25. Palle Eghjort

    PB giver efterhånden den samme borgerlige vinkling i sin blog, som langt langt de fleste medier støtter. PB og mange andre kan efterhånden ikke se skoven for bare træer, eller også deltager de bevidst i en fordummelses journalistik, som skal forsøge at “narre folk” til at tro et eller andet.

    Den siddende regering har for ca 95 %’s vedkommende videreført de sidste 10-12 års borgerlige politiske udvikling.
    Derfor er det måske også på sin plads for PB at skrive noget om, at de (den siddende regering) fortjener anerkendelse. Og skrive noget om den nuværende regerings anerkendelsværdige tanker.
    Dette blog-indlæg understreger helt klart borgerlig gørelsen af det danske samfund.
    Kun ganske få samfundskritikere tør, eller formår at nå gennem mediemøllen og give en anden vinkling end den borgerligt drejede.

    At kalde fagbevægelsens og andre borgeres modstand mod borgerliggørelsen for – ren og skær rød elendighed – understreger netop PB’s manipulerende pen.

    Hvornår har denne PB kritiseret den tidligere (borgerlige) regerings politik-udvikling af samfundet ?
    Man kan undre sig over den generelle fordummelsesproces som medierne i Danmark står for. Har disse medier mon nogensinde selv stillet spørgsmål ved deres egen skatteyderbetalte statsstøtte ? Har PB ?.

    Danmark mangler at fornuftige systemkritikere kan stå frem og give en modvægt til den efterhånden helt ensidige borgerliggørelse som pengestærke folk støtter.

    Hvilken finansmand har nogen fremtid i Danmark, hvis han kritisere bankerne.
    Hvilken juridisk person kan mon få job i Danmark, hvis han/hun kritiserer domstolenes afgørelser. Specielt arbejdsretten.
    Hvilke advokater kan mon få job i Danmark, hvis vedkommende kritiserer alle de julelege, som mange firmaer bruger for at undgå at betale skat eller for at få kæmpe afskrivninger = læs: skatteyderne betaler.

    Efter min mening burde den første betalingsring i Danmark lægges omkring alle MDonalds butikker, indtil de begynder at betale skat her i landet. Og sådan kunne man blive ved.

    Niveauet for denne PB blog viser klart den faldende kvalitet i objektiviteten, som en person af PB’s kaliber burde kunne gøre bedre – hvis han ville.
    Konklusionen kan derfor kun være: PB støtter udviklingen af et borgerligt Danmark. Det er jo så ok. Men lad så være med at skrive blogs og andet, skal se ud som om de er objektive.

  26. Erik Petersen

    Er faktisk positivt overrasket over regeringen. Havde frygtet noget meget værre med den kommunistiske skrigeballon, som støtte. Især corydon har vist en meget ansvarlig side. Nu mangler han bare og få lærerne til og arbejde mere end 25 timer pr uge.

  27. Jesper P Pedersen

    @ Palle Eghjort
    Blot et lille kuriosum: McDonald er kåret som årets bedste arbejdsplads 2012. Mange butikker, mange ansatte som godt vil tjene nogle gode penge.

Skriv kommentar