Velkommen til Danmark – middelmådighedens højborg

Kommentar: I de blindes rige er den enøjede konge

Udvikling. Tålmodighed. Retning. Det er det al fremdrift handler om. At du er bedre i dag, end du var i går, fordi du har lært og erfaret. Lært af dine fejl. Indrettet dig efter det og forbedret dig.

Ja, vi er på sportssiderne, og i sportens verden gælder det måske mere end nogen andre steder, fordi præstationen skal optimeres. Fordi du altid er på vej til en kamp, hvor du skal ville det mere end modstanderen.

Fodboldens verden er på vores breddegrader den med de største penge, og derfor ser man også præmieeksemplerne på udvikling her. Vi så Brøndby gøre det fra 80’erne og frem til første kulmination i starten af 90’erne. Per Bjerregaard og Co. søgte kvantespringet, udfordrede sig selv og organisationen med Morten Olsen og Frits Ahlstrøm.

Vi så Rosenborg gøre det igennem en række fantastiske år. 13 gange i træk blev de norske mestre, otte gange på stribe var de med i Champions League. I denne uge kunne vi høre FC Nordsjællands Kasper Hjulmand sige om det forløb:

»De første to-tre år sagde de også om Nils Arne Eggen, at han var naiv. Men de fandt deres europæiske koncept og blev en succes med det.«

En hård sammenligning efter, at FC Nordsjælland er blevet dette års prügelknabe i Champions League og har været meget tæt på at sætte negativ rekord for turneringen med 22 indkasserede mål. Det vender vi tilbage til.

En anden eksemplarisk og målrettet udvikling er FC Københavns igennem de seneste 20 år. Først at finde det forretningsmæssige koncept, så gøre klar til den sportslige professionalisering med Roy Hodgson som katalysator i et regulært kvantespring på linje med Morten Olsens i Brøndby.

Med Ståle Solbakken og Carsten V. Jensens arbejde tog man så endnu et spring op til et andet niveau i den bedste sportslige udvikling i Flemming Østergaard-årene.

Nu ser vi rent faktisk FC Nordsjælland bygge op. Og her taler jeg om et fem-ti-årigt perspektiv. Det er tydeligst illustreret på hjemlig grund med to pokaltitler og nu tilsyneladende to sæsoner i træk helt i toppen af Superligaen som førsteudfordrer og i foråret overmand til FC København.

På den korte bane i den aktuelle Champions League er det noget helt, helt andet. Her var det en kolossal skuffelse at se de seneste tre FCN-kampe efter, at holdet havde givet store spillemæssige løfter i de tre første kampe. FCN byggede ikke på i løbet af turneringen. Det havde jeg netop forventet, fordi det er det, som organisationen både under Morten Wieghorst og nu Kasper Hjulmand har været så dygtige til. Se, lære og handle.  Men her skete det modsatte. Og derfor står præstationen som en skuffelse på kanten af det pinlige.

Med præstationerne har FC Nordsjælland, FCK, AGF, Horsens og FCM sat meget over styr for dansk fodbold.

Nu kan FC København formentlig næste efterår høste frugterne – ikke af det arbejde og den strategiske retning, der har været under de nye ejere. Men den retning, der blev lagt af Østergaard, CV og Ståle. Lige nu er man bare igang med at holde sig bedst i Danmark, køre indkøbsvognen gennem de to sæsoner, hvor CL er en sikker ting – og her snuppede FCN så lige de 150 af millionerne..!

Nej, vi må have barren højere op. FC Nordsjælland skal bygge på sin udvikling og være andet end et velsmurt Superligahold.

FC København skal i den grad gøre op, om Thomas Kristensen er den nye Kvist eller Linderoth, om Cesar Santin er en Dame N’Doye og Markus Allbäck-kaliber spiller, osv.

Det, vi ser lige nu er middelmådighedens højborg. Jeg vil måske endda være lidt fræk og sige, at FC Nordsjælland set over et flere-årigt perspektiv bygger på, mens FCK ikke gør det.

OB gør det sådan set også, men har været sat bagud af ledelsesmæssige markante fejldispositioner.

Resten skal groft sagt koncentrere sig om at få forretningen til at køre og skabe et fornuftigt sportsligt niveau.  AGF og AaB har et geografisk/forretningsmæssigt potentiale, men er flere år fra at forløse det.

Så det bliver afgørende, at FCK, FCN og OB bygger på det niveau, de har i dag.

De har det økonomiske potentiale. De har – stadig – det sportslige afsæt.

Ellers ender med at bo i et land om hvilket  man kan sige. at i de blindes rige er den enøjede konge.

Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann

 

5 kommentarer

  1. Kim N

    Rodet og kedeligt.. sorry.. hvad var din pointe?

  2. V. Hansen

    For FCK’s vedkommende kræver det egentlig “kun” at man får anskaffet sig et par midtbanespillere til erstatning for Delaney og TK. De to gør uden tvivl deres bedste, de er blot ikke bedre. Angriberne får jo stort set kun kvalificerede bolde at arbejde med fra Lars Jacobsen og Pierre Bengtsson, men intet fra midtbanespillerne.

  3. Peter Jensen

    Peter Brüchmanns indlæg indeholder absolut intet nyt, og er kun gentagelser af hvad alle andre har sagt igen og igen. Påfaldende nok mener han jo nok ikke selv, at hans eget indlæg er middelmådigt. Det er jo også nemmere at beskylde andre for at være middelmådige, i stedet for at erkende sin egen middelmådighed.

  4. Per Sørensen

    Alle spekulationer om de danske fodboldklubbers deltagelse på Internationalt niveau er ligegyldige så længe UEFA tillader, at de store klubber i udlandet får lov til at gældsætte sig uhæmmet, eller lader sig købe op af udenlandske milliardærer, som hælder milliarder af kroner i “en vinder”.
    Danmark er, som geografisk område, i princippet for lille til, at der kan spilles professionel fodbold her, og størrelsen af de danske fodboldspilleres lønninger gør, at hvis man sammenligner med de tilsvarende lønninger i udlandet, nærmest må betragte danskerne som lommepenge-professionelle.
    Som følge heraf, kan de danske klubber ikke tiltrække de virkelige topspillere fra udlandet og så er det i øvrigt ligegyltigt om klubben hedde FCK, FCN, Brøndby eller noget helt andet.
    Er det iøvrigt ikke også lidt morsomt, at BT for otte til ni år siden skrev om FCN. “- glem alt om FCN, om få år er dette vildskud i SAS-ligaen for længst glemt, og ingen vil savne den -”. Ja, tiderne skifter sandelig.

  5. Steglich-Petersen

    Ok !

Skriv kommentar