Du skummer de andres fløde, Løkke

Kommentar: Efterløn, lav skat, ro på lønnen og  mindre offentlig sektor – Venstre stjæler det hele

Politik handler om at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt.

Sagde Lars Løkke Rasmussen søndag efter Venstres landsmøde. Jo tak, Løkke, det må du nok sige. Man kunne også sige: En politisk vision er ikke en rigtigt vision, før Venstre har tænkt den.

Løkke elsker rollen som den alvorlige landsfader, der fejer opposition og medier af, mens han udtrykker sin dybe bekymring for Danmarks fremtid. Men tillad mig lige at pille lidt ved landsfaderrollen:

Venstre sad ti år på magten og fik talrige advarsler om, at lønstigninger og ekspansiv finanspolitik kunne ramme både den danske konkurrenceevne og senere arbejdsløsheden. »Den danske økonomi risikerer om et par år at få en hård landing,« som Nationalbanken skrev undervejs i 2006. Løkke blev et år efter finansminister og i 2009, da han tog over efter Fogh, sagde Løkke fra kaptajnsbroen »Lige ud!« i stedet for at have benyttet lejligheden til et hårdere kursskifte i en finanskrise, der var i fuldt udbrud. Ja, Løkke havde selv som finansminister siddet i maskinrummet, men den vestlige verden styrtede mod afgrunden og alt i eftertiden har vist sig, at VKO langt tidligere burde have drejet på den store reform-hane.

Nytårsdag 2011 blev han så ’modig landsfader’ igen med det endelige opgør med efterlønnen. Det får han af årsager, der ikke står mig helt klart stadig stor ros for af mange kommentatorer. Men økonomerne havde råbt på det indgreb i mere end et år og flere partier havde været der længe. Løkke scorede roserne og stemmerne og fik definitivt sat kurs mod den position, partiet har nu.

Skattereformen i juni var det samme. Venstre havde afskrevet al tanke om forlig, Løkke var i Rio m.m., mens Konservative kæmpede for borgerlig deltagelse i forliget. Og reelt var det Margrethe Vestagers sms’er, der fik Claus Hjort og Venstre tilbage til en reform, der som bekendt fik Enhedslisten og SF til at eksplodere og gav – af alle – Venstre ny fremgang.

I weekenden fik vi så seneste eksempel. Lars Løkke foreslår nu løntilbageholdenhed, lavere skat og en nulvækst i det offentlige, som reelt betyder væsentligt færre ansatte. Alt sammen fornuftige forslag, som især flertallet af de økonomiske anbefalinger står bag.

Men pointen er her, at Venstre først kommer med forslagene nu, hvor den økonomiske situation og debatmiljøet er modent. I 00’erne handlede det om at erobre midten med det menneskelige velfærds-ansigt som lokomotiv , værdipolitikken i den synlige rolle og borgerligheden som et diskret vedhæng. Nu handler dagsordenen om at erobre midten med (borgerlig) økonomisk ansvarlighed og det menneskelige velfærds-ansigt som vedhæng. Altså nærmest de omvendte roller.

Det har Venstre nu også læst og positionerer sig klogt. Men rygsækken er så fuld af andre toner, at det får et skær af fokusgruppe og medløbs-timing.

Vi skal altså ikke længere tilbage end 29. maj 2011, før vi støder på en fornærmet og vred Lars Løkke, der udvandrer fra et interview med Berlingske, fordi avisen tillader sig at spørge til Konservatives tanker om skattelettelser.

Konservative var på banen med både skatter og efterløn før Venstre, men kigger nu på spærregrænsen. Liberal Alliance har råbt om de ting, Venstre nu slår sig op på, men er nærmest blevet betegnet som neanderthalere undervejs. Radikale Venstre er vel de eneste, der har profiteret af en klar sammenhæng mellem politiske tanker og reelle handlinger.

Tilbagetrækningsreformen i 2011 står stadig som årtiets mest skelsættende og definerende politiske beslutning. Radikale gik med de blå og grundlagde det regeringsgrundlag, Danmark nu ledes efter. Venstre fik som en sideeffekt, der mere handler om Vestagers mod end om Løkkes kalkule splittet den daværende opposition.

Bundlinjen på det hele er: Det er godt set af Venstre, de tanker, der kommer nu er også rigtige for et parti som Venstre, men partiet har indtil nu ’stjålet’ stemmer, der ret beset burde være drysset ud over mere modige politikere.

Lad os så håbe, at Venstres nyfundne autenticitet betyder, at partiet fremover også tør gå forrest., når det gør ondt.

Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann

 

26 kommentarer

  1. Karina Harder Olesen

    Kære hr Brüchmann… Må jeg tillade mig at spørge… Mener du at hr Lars Løkke Rasmussen har stjålet stemmer på et forkert grundlag? falske løfter? og har han ikke holdt det han har lovet? Så vidt jeg ved, skulle du måske kigge på vores nuværende statsminister, og se hendes grundlag, hendes løfter før valget, efter valget og nu… Har hun holdt hvad hun har lovet?? Hvem har stjålet hvad? I min optik har Lars Løkke Rasmussen ikke gjort andet, end at holde en synkende skude oven vande, og haft held med det, midt i en krise hvor mange er faldet… Vi er ikke faldet … ENDNU…. men det skal Helle & co nok få gjort noget ved, med den politik de kører pt…. Sjovt nok sidder DU på medierne… VI herude ser det anerledes…. og helt ærligt… Det er IKKE et kønt syn…. Helle har snydt sine vælgere…. Lars har bare været ærlig…. God jul… Mvh Karina Harder Olesen.

  2. Niels Hansen

    Jeg synes at han gør det eneste rigtige, han fremsætter, hvad venstre mener der er bedst for landet i vores nuværende situation. Regeringen kan jo bruge de elementer, som den mener der kan bringe flertal, det kommer de jo sikkert også til, ihvertfald, hvis De Radikale skal godkende det videre forløb. Venstre har jo tradition for at stemme for finansloven, hvis den er nogenlunde rimelig.

  3. Carina

    Dit angreb på Venstre er uforståeligt. Skal Venstre klandres for, at de i sommer ikke uden videre ville agere redningskrans for den røde skude, der flød rundt uden mål og med ? Det er altså ikke Venstre, der er regeringens parlamentariske grundlag.

    Folk har ikke stemt på Venstre for at få Socialdemokratisk politik. I øvrigt gik man jo med på forlig, da der kom noget på bordet, der kunne gavne landet.

    Hvem er de mere modige politikere, Du henviser til ? Næppe de konservative, der gjorde hvad de kunne for at underminere Venstres forhandlingsposition i sommers ?

    Er det de radikale, der i den første finanslov sidste år var med til at smække 5 mia. kr. nye skatter i hovedet på folk, og i år har lagt stemmer til en forhøjelse af både bund-og topskat. Er det det Du opfatter som sammenhæng mellem tanke og handling ??

    Tilbage bliver kun Liberal Alliance, tja det, de præsterer er vel politiske synspunkter, som man kun fremsætter, fordi man ved, at man aldrig bliver regeringsansvarlige.

    Samlet set, Brüchmann, denne analyse er en af de tyndeste, Du har præsteret længe.

  4. Hans

    Flot gået Løkke…der er ikke noget at komme efter.

  5. Kim

    Nu var der jo også lige en global finanskrise som forværrede det ekstra meget – som selv Lars ikke kunne forudse. Fair nok – man lære af sine fejl men den retning den nusiddende regering vælger, skaber ikke ligefrem de 60.000 arbejdspladser de ville skaffe….. Det er vist en ommer

  6. Thomas H. R.

    Vi har ikke noget valg hvis vi skal overleve som velfærdssamfund på sigt.
    Danmarks helt store problem er at vi har verdens dyreste offentlige sektor så vi i dag har verdens højeste skattetryk som hæmmer al form for dynamik i samfundet og umuliggør enhver jobskabelse i den private sektor som vi i sidste ende lever af. Godt at Venstre også er kommet til den erkendelse og så må vi så håbe at DF også udviser lidt rygrad istedet for deres sædvanlige leflen for bistandsklienterne – hvoraf de fhv. fleste er indvandrere! Dog må vi rose den borgerlige regering for at de også afdrog vores statsgæld i de gode år hvorimod den røde løftebrudsregering bare ville have brugt pengene på mere “velfærd” og klientgørelse af folk. Og den røde løftebrudsregering fortsætter bare med at stifte gæld og bruge flere penge end vi tjener og indfører nye forbud, regler og afgifter som ødelægger vores konkurrenceevne og stopper al privat aktivitet i landet medens vores nabolande løber med arbejdspladserne! Alene i renter af vores statsgæld betaler vi 24 mia. kr. om året – 24.000 mio. kr! Hvilket spild! De produktive er nu i mindretal herhjemme medens alle bistandsklienterne og andre med snablerne i de offentlige kasser er i flertal! Og vi har en flok kvinder som aldrig selv har haft et ordinært arbejde til at “lede” dette land og rejse rundt i verden og dele 16 mia. kr. ud p.a. til ulande som bliver forvænt med at modtage almisser og aldrig udvikler sig. Græske tilstande venter hvis der ikke bliver ryddet gevaldigt op i verdens dyreste offentlige sektor hvor god ledelse og godt købmandsskab er en by i Grækenland! Kreditorerne kan vi ikke løbe fra – men så længe uduelige lokal- og folketingspolitkere ikke tør rydde op i det store offentlige tag-selv-bord så kan de måske udskyde problemet i nogle år så det er vores børn som skal betale for nulevende politikeres inkompetence og manglende rygrad. Politikerne skal simpelthen tage en tættekam og gå alle offentlige udgifter/ydelser/virksomheder og regler igennem og luge ud i de unødvendige – og dem er der mange af! Man kan begynde med at kigge på alle de overflødige råd, nævn, centre, institutter, styrelser m.fl. som spytter totalt ligegyldige, skatteyderbetalte rapporter og kampagner ud i æteren og apropos SAS så skal alle disse offentlige virksomheder som DSB, Post Danmark, Dong, DR, TV2 m.fl. udsættes for konkurrence og sælges hvis de er overflødige og ikke kan klare sig på markedsvilkår! Ryd endvidere op i godheds- og indvandringsindustrien som af egoistiske årsager holder gryden i kog og klientgør folk fremfor at få dem i arbejde! Og ingen offentligt ansatte skal naturligvis kunne få mere i løn end den siddende statsminister! De produktive er nu i mindretal herhjemme medens bistandsklienterne og alle de andre med snablerne i de offentlige kasser er i flertal! Det holder ikke!!

  7. Henrik

    Hvor er det hyklerisk af Venstre når de har haft magten i 10 år og ingenting har udrettet bortset fra gæld og ballade,
    Hvis nu Venstre bare fik ordnet lys og bremser på traktorene og overlod politik til bedre de vidende.

  8. Torben S

    Jeg skal lige love for, at Venstres oressetjeneste, har fået aktiveret hylekorets medlemmer.

    For en gangs skyld, står der noget rigtigt i BT, som bygger på det der er sket i virkeligheden, men de bryder de blå sig ikke om.

    Hvordan Peter, fik du den artikel igennem hos Venstres talerør Skaaning?.

    Thomas H.R.

    Ja uha da, sikke mange problemer, der pludselig er dukket op de sidste 14 måneder. Vær nu en smule realistisk, og se hvem der er ansvarlig for dem. Derimod vil jeg give dig ret i at mange penge kunne hentes ind ved at slanke eller sløjfe mange råd og nævn, ligesom u-lands bistanden skal have en kraftig beskæring.

    Berlinmuren faldt for snart 25 år siden, og markerede dermed afslutningen på den kolde krig. Ikke desto mindre er der stadig koldkrigsforskere der har snablen nede i statskassen! Til hvilken nytte?. Der er alt for mange professorrater ved universiteterne, med specialer, som der stort set ikke er efterspørgsel på. Der kunne peges på mange flere ting, og jeg ville så let som ingenting kunne hente mindst 25 mia, i besparelser på disse områder.

  9. Hansen

    Løkke er den nye Berlusconi – trist er det, der er så mange naive danskere der tror på manden. Men der var jo også mang italienere, der stolede på Berlusconi.
    Det er fandm` uhyggeligt du!

  10. Karsten Holt Larsen

    Jeg har ikke meget fidus til Venstre eller VKO. Der blev ikke vist mange fremadrettede resultater under VKO.

    Der er brug for at se Danmark som en samlende kampkraft hvis vi skal klare os i konkurrencen. Men alt udenfor København har gået for lud og koldt vand. Især er der ikke blevet stillet krav til den offentlige sektor. Der ligger en enorm skjult ressource som VKO ikke formåede at samle op.

    Der er bug for rationaliseringer i den offentlige sektor og overføre disse midler til investeringer i den private sektor.
    Der er ingen grund til at mene at de landsdækkende partier vil ændre på det. Det er stivnet i egen slevfedme.

    Personligt har jeg draget konklusionen og starter på ege liste i Vejle Kommune. Jeg er startet i det små med at afklare mig selv ved at tage ud og tale med folk. For at tilpasse en politik præcis til egen kommune.

    Jeg må sige der er en enorm frustration i befolkningen mod det politisk system der ikke interessere sig for folks lille dagligdag. Den samler jeg op i et ønske om forandring.

    Folk er enormt trætter af politikernes spind. Der af almindelige mennesker ikke læses som andet en kostbart løgn og bedrag – som det vi i den her sag ser i Venstre. Og som eksempel lige så godt kunne have været fra ethvert andet parti.

    Jeg kan derfor anbefale alle at oprette en lokalliste i deres kommune

    Se hvordan jeg har gør på Karsten-Holt.dk

  11. G. ørensen

    Til Thomas.
    Hvad er det for 24 milliarder i rente på gæld du fabler om. Vi har ingen gæld til udlandet af nævneværdig karakter?
    Jeg håber du retter denne misforståelse!

  12. Mirak

    Bruchmann

    Spot on, for engangs skyld..

    Dejligt at i omsider på BT vælger at gå ind i historien om krisen og dens opståen, det ville dog have hjulpet den Dansk økonomi, hvis i tilbage i 2006-8, havde brugt det journalistiske krudt på at afdække hvorfor VKO ikke lyttede til de adskellige advarsler, om den overophedning af økonomien, som haglede ned over, vko dengang.

    Jeg tænker, skyldes det, at man nu på DR`s glimrende program “sikke en fest” er igang med at afdække hele krisen forløb, at både i og Bernstein, nu vågner op til dåd???

  13. Jørn

    Det er da utrolig som bondevenstre hykler op nedskæringer her og der, men hvad med bønderne der er da ingen som får flere penge fra eu og stataskassen end dem, og hvorfor kan en en bonde sidde på borgen og have indflydelse når han selv har snablen i kassen,
    Moral er godt dobbeltmoral er dobbelt så godt

  14. Flemming Eriksen

    Husk at Helle Torning Smidt i året 2007 advarede Anders Fogh Rasmussen , at der var en krise under opsejling men den gad Anders Fogh Rasmussen ikke at høre på , han sagde bare at Helle og økonomer kunne få nogle nye lærebøger , hvis de troede at der kom en krise , det kom der så, hvem var dummest hvis det ikke var partiet Venstre

  15. Kaj Hansen

    Oplaget er faldende og så skal der lefles lidt for rød stue.

  16. sofie

    Gøre ondt? Næ,nej sæt lønnen ned til 200000 om året i et fælles projekt,det vil gøre ondt ,men godt for det Danske samfund ,og om få år er vi på fode igen ,mærkeligt at jeg åbenbart er den eneste der synes det er en god ide !?.Dem med indkomst under(og derunder) 200000 mærker naturligvis ikke som ny-fattig hvordan man må spare.Men på med vanten -det giver faktisk kreativitet at være fattig.(Ka jeg huske da jeg havde 85000 om året -før skat og husleje var betalt med hjemmeboende barn -dengang i 90 erne:Så fest?hvilken fest? Erindrer ikke at have deltaget )Ja, og så siger de starthjælp er fattighjælp-løgn i deres hals ,er hvad det er.

  17. JL

    De radikale er de eneste som ikke er populistiske. Og de er økonomisk ansvarlige uden at være firkantet liberale. Hvis det ikke var for deres naive indvandringspolitik, ville jeg elske at stemme radikalt.

    Mange siger at Nyrup var langt mere ansvarlig end Fogh. Sandheden er, at det var de radikales fortjeneste. når de radikale er med i et regeringsgrundlag, så er regeringen økonomisk ansvarlig.

  18. Tom

    Lars løkke du stjæler politik fra fra din tidligere regerings partner . fy for satan en moral du har,
    Fik du ikke 10 jakkesæt da du tiltrådte efter fogh, så brug dem, men du satser vel på 10 nye.

  19. Stefan W. Olsen

    De ti år med Fogh/Løkke var ikke gode for Danmark.
    De betalte kun den offentlige gæld og udlandsgælden tilbage samt efterlader en statsgæld, der kun er 100 mia. kr. lavere, end den de overtager.

    Håber, at Venstres skræmmekampagner snart giver bagslag, så de taber STORT ved valget i senest 2015.

  20. Clairvoyanten

    Ja,- I skulle bare vide,- Sandheden er, at denne Tidsalder udløber nu,- inden Jul, dette år 2012!
    Vi står lige foran enorme forandringer, som vil komme PLUDSELIGT: Bl.a. Sammenbrud af regeringer, EU,- Økonomien, hele det offentlige system,m.m- desuden vil selve Jorden meget snart give signaler til mennesker om at forandre deres måde at leve og tænke på!
    Jorden skal gennemgå store renselser, (alle rester fra Mørket, samt menneskeskabt forurening),- og stige i vibrationer fra det nu 3.plan,- til 5.plan.
    Alt menneskeskabt bliver helt tilintetgjort fra udenjordisk side,- og menneskene sorteres efter lærdom!
    Efter 30 år er Jorden igen beboelig, -som en Ny Jord,-
    der igen kan beboes af de mennesker, der har lært mest i Livets Skole.
    Den Nye tidsalder kaldes: Lærdommens Tidsalder,-også Lysets Tidsalder, hvor det KUN er Universets Love, der gælder.
    Der findes INGEN politikere, penge, eksperter, offentlige ansatte, hospitaler, (ingen sygdomme!) politi-(ingen kriminelle!),- man lærer kun ud fra Universel Visdom,- alle lever i harmoni med hinanden i Kærlighed og Ærlighed, samt samhørighed, og alt foregår på frivillig basis!
    Gennemsn.temperaturen over hele Jorden vil være ca 22 grader C,- og mennesker kan opnå at blive knap 900 år,- som de kunne før Syndfloden!
    Man skal ikke længere kæmpe for at få føden,- der vokser alt hvad man behøver hele året rundt.

    NU er det vigtigt, at mennesker får øjnene op,- begynder at tænke over livet, og hvad det egentlig er, de foretager sig,-og om det er PENGE, de materielle ting, der betyder mest,- om de vil ændre deres liv, -måde at leve på!!!

  21. Stefan W. Olsen

    Clairvoyanten: Har du været på spåskole?

  22. Clairvoyanten

    Ja, på den Store Løgneskole, der kaldes Jorden,- med alle dens selvretfærdige, såkaldte eksperter,- “vismænd” og alle dem, der skal forestille at “styre” verden!
    Det har givet megen lærdom og indsigt,- men det ser desværre ud til, at langt de fleste mennesker på Løgneskolen endnu ikke har lært noget af at være der………

  23. Stefan W. Olsen

    Nå, jeg var pludselig bange for, at det var VKO’s løgneskole, du havde været på.

  24. Clairvoyanten

    Og hvad har VKO med mit Interplanetariske Budskab at gøre?

    Snart er vi HELT fri for politikere overhovedet,- så hvorfor
    gå så meget op i dem?
    Der kan snart komme mange, helt andre ting at bekymre sig om………….

  25. hans P

    Til lille stefan W! Ja du viser ganske tydeligt hvem du er.En af den mørke slags, det betyder: en der ikke kan og heller ikke vil lære noget som helst! Evnerne har du heller ikke, du har en stor besættelse, den styrer dig og bruger en stor del af din energi! Denne besættelse består af ren Mørke, den slags mørke kan ikke forandre sig, den kæmper for sit til døden,- du er en af den slags der har indgået en kontrakt og ifølge dig skal den bevares til døden.
    Det er akkurat det samme Adolfi Hitler gjorde, blot det at han aflivede sig selv, nej han blev bange for lyset, og lige før hans bunker blev helt omringet,aflivede han sig selv, nej, mørket kunne ikke overholde sine løfter!

  26. Esben

    Man må jo bare sige at Løkke og Venstre er blevet et rent føtex-katalog.

    Brede tilbud er rettet mod masserne, når analysen har vist hvor de er.

    Et godt og grundigt populært parti i bedste og værste forstand..

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.