Hvad er det med jer socialister ?

Kommentar: Johanne Schmidt-Nielsen faldt ned fra klatrestativet og slog sig – nu skælder hun de voksne ud

Helle Thorning-Schmidt og hendes regering gik til valg på at bryde blokpolitikken. Johanne Schmidt-Nielsen støttede og råbte højt om ti år med Pia Kjærsgaard.

Nu står Enhedslisten så og tuder højere end nogen andre over, at regeringen tillader at forhandle til begge sider. Søndag skulle finansloven for 2013 præsenteres.  Enhedslisten skrev under og gik så helt uhørt ud og kritiserede regeringen højlydt på sit eget pressemøde.

»Vi er blevet mødt af en ekstrem modvilje,« skriver Schmidt-Nielsen på sin blog. Ja, kære Johanne. Ude i den virkelige verden kalder man det ’forhandling’.

Eller hendes vurdering af, at regeringen, de slemme, slemme mennesker, kunne finde på at lave en aftale med Venstre: »Det har betydet, at Enhedslisten stod i en anden forhandlingsposition, end vi havde forestillet os.« Jamen, herre Jemini: Hvad havde du forestillet dig? Det er et af de få centrale løfter, som regeringen har holdt: At forsøge at bryde blokpolitikken.

Enten skriver man under på en aftale og bakker op. Højlydt eller måske endda troværdigt, afdæmpet analyserende. Men man går ikke ud og erklærer regeringens semi-krig for det næste år.

Hvad er det med jer socialister? Vi så SF efter skattereformen, hvor partiets egen Thor Möger var aktør i en reform med Venstre og Konservative, hvorefter partiets daværende formand, Villy Søvndal, helt tåbeligt gik ud og sagde, at han hellere ville lave aftale med Enhedslisten. Nu er det så Enhedslisten, der udstiller, at man stadig befinder sig i den parlamentariske børnehave.

Jeg anerkender, at partiet lidt usædvanligt fortæller en fuld sandhed. Siger, hvad man mener. Men forløbet viser stor umodenhed.

Johanne er faldet ned fra klatrestativet. Hun har slået sig på vælgere og bagland. Og nu skælder hun ud på de voksne, fordi hun drattede ned.

Enhedslisten vil så gerne ud af den idealistiske hængekøje og vise, at man med en pragmatisk tilgang kan levere resultater. Men det er åbenbart en stor og svær rejse. Det gør ondt at sidde ved bordet. Det gør ondt at få et budget til at hænge sammen. Det er et meget snævert syn at se på Danmark som en kamp, der kun handler om at forsvare de, der har mindst.

Den kamp skal også kæmpes. Et samfund skal også måles på, hvordan det tager sig af sine svageste, men det kan også defineres som andet end en grundlovssikret ret til, at du altid skal have råd til samme bolig og samme bil som dengang, du havde et job, hvor du tjente dine lønkroner hjem til firmaet.

Og så lige en strategisk betragtning:  Det der med at udstille, at man ikke får så meget hjem, giver ikke points hos vælgerne. Bare spørg De Konservative efter det forrige regeringsforløb.

Den nuværende regering har som skrevet forleden ikke lavet den bedste finanslov indenfor rækkevidde. Men man har helt legitimt gået efter at få sin politik igennem, man har helt lige så legitimt forsøgt at sætte rammerne for de kommende år og et nogenlunde klima for egen eksistens ved at vælge Enhedslisten. At opdrage et støtteparti kaldte vi det forleden.

Det kan godt gå hen og blive nogle urolige teenageår, for nu at blive i opdragelses-terminologien.

Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann

 

43 kommentarer

  1. jan

    Hej Peter,
    jamen hvad skulle de dog gøre, man ser nogle unge piger som intet forstand har på at styre noget som helst. Fair nok de er inde. Men der fra og så at de, miss skipper og lille søde Johanne, skal styre så mange overordnede ting. Ja så held og lykke.
    Men tilbage til klatre stativet. Så er der jo kun en ting at sige, få nu hjælp, jer på den røde side. Det er ved at være lidt sørgeligt at høre, når i prøver at være sociale men faktisk kun kan få støtte fra hinanden, når det virkelig presser på. I skulle prøve at være ude i virkeligheden. Og ikke på en eller anden omsorgskole for socialister som er faret vild.

  2. SA

    Enhedslistens sammenrend af kommunister,facistoide autonome og storbytosser bliver aldrig stuerene.

  3. Henrik Nielsen

    Peter Brüchmann, du er et svin.

  4. Allan Nielsen

    Og Henrik Nielsen… Du er en idiot…. hehe…er du gal en tosse kommentar…

    Godt arbejde Peter B.

  5. John Penzler

    Ååhhh, det er jo bare skuespil – og du ved det jo godt.

    EL skal pacificere deres folk, og du kender dem da godt nok til at vide, at det skal inkludere følelser, og jo mere åbenlyst desto bedre.

    Bjarne og Margrete skal jo virke statslige og kold i r…., det er den del af deres “image,” et påtaget image der fungere (meget godt iøvrigt) som forklædning for at fremstår mest troværdig.

  6. Anders And

    For herr Brüchmann og hans lorteblad handler politik i om holdninger, ikke om indhold og idealer. Han får organismer ved spin. Han så gerne Bet365 og investeringsforeninger døgn rundt styrede folketings beslutninger.Han spiller smart, står for drengerøven, den metroseksuelle mand, som er lige så unik som en Fakta butik.

  7. Rasmussen

    Hej Peter
    EL er børn i politik. Søde små naive børn. Ikke så kloge endnu men det skal nok komme. Så finder vi dem i DF eller venstre når de kommer ud på arbejdsmarkedet og får lidt livserfaring. Men de er da søde at se på de små tøser.
    Problemet ligger hos de magtliderlige socialdemokrater og de radikale. De er ved at smadre dansk økonomi og kulturelle værdier, blot for at Helle pigen kan sige vi gjorde det. Sagde jeg skattesnydere?

  8. S. Andersen

    Når man vælger den mindst ringe løsning, er det ikke automatisk det samme som man er enig, og skal stille sig op og rose aftalen.

    Det kan du overlade til SF, som med garanti også har mange medlemmer, som har svært ved at rette tæerne ud i øjeblikket, men her er fodfolket tæsket på plads.

    Man kan være enig eller uenig i deres politik, men Enhedslistens attitude er ærlig snak i en tid hvor vi overhældes med spin, fortielser og løgne, stor respekt for det.

  9. J. Hansen

    Alle og enhver tænker de udelukkende på deres helt egen lille fedtede taburet, der giver så høje lønninger, fantastiske tilbagetrækningsordninger, pensioner til afkommet, nepotisme og alenlange ferier, eksklusive rejser og frynsegoder som gratis billetter til ditten og datten og ditto gratis rejsekort, dobbelte husførelser, pindemadder, flasker med diverse promiller og bukken og skraben fra de, der så gerne vil fedte sig til en lille rød socialistisk ballon FULD AF VARM LUFT!

  10. jørn mortensen

    Det danske folkestyre er langsomt, men sikkert i forfald.
    Enhedslistens blanding af små umodne og egocentrerede dukkebørn, der leger politik samt gamle kommunister med arkiverede menneskesyn, der ikke rigtig tåler dagslyset, burde absolut ikke være de eneste til at understøtte en hel finanslov.
    Corydon og co. burde have større respekt for det danske folkestyre. Det danske samarbejdende folkestyre.
    El`s politik går jo kort og godt ud på, at få gjort den danske nation til et stort pjalteproletariat, og på den måde bane vejen til en regulær revolution. Tiderne giver deres projekt rigelig med vind i sejlene.

  11. Marianne

    Brüchmann det er rigtig dejligt at se at der ihvertfald er et “rigtigt” menneske i folketinget som ikke er styret af 32 spindoktorer til 32 millioner kroner og som udelukkende er ansat til at gøre alt for at få folket til at “æde” regeringens mørkeblå politik S og SF i skal ikke tro i slipper afsted med at blive ved med at p…. på jeres (tidligere) vælgere – så Corydon dit klamme smørrede grin skal nok forsvinde ved valget ude i kommunerne lige om lidt når mange af dine partifæller mister deres vælgere!!!

    Jeg skal ihvertfald nok flytte min stemme fra SF til EL!! SNYDERE

  12. Henrik N. Poulsen

    Anders And,

    Dit navn passer jo forrygende godt til din aabenbare intellekt. Ja, politik er om holdninger, men det er saa sandeligt ogsaa omkring ledelse naar man sidder i regering og om at kunne tage ansvar og forsvare de beslutninger man nu engang tager.

    Kan du fortaelle hvor Brüchmann tager fejl i hans analyse?

    Mvh Henrik

  13. Henrik N. Poulsen

    Henrik Nielsen,

    Du stemer aabenbart paa enhedslisten, men kunne ikke argumentere imod Brüchmanns analyse, saa du gik efter manden istedet.

    Meget modent…suk….Grow up and grow a pair!

    Mvh,
    Henrik

  14. Carina

    Johanne Schmidt Nielsen er den mest fladmaste partileder, der er set i flere år.

    “Vi skal kompenseres krone for krone” – Bjarne Corydon må da være ved at dø af grin.

  15. nicks gerner

    peter. jeg synes du er direkte ulækker.du var chef for BT da I samarbejdede med Venstre for at underminiere helle t. peter, når jeg ser dig på tv minder du mig om en junki.

  16. nicks gerner

    nåh ja og johanne.hun får sikkert en masse takkekort når DF kommer i regering og 3 år.Og peter han får sikkert et godt job af lars løkke

  17. nicks gerner

    nåh ja og johanne.hun får sikkert en masse takkekort når DF kommer i regering om 3 år.Og peter han får sikkert et godt job af lars løkke

  18. Finn

    Ja hun gik til valg på at bryde blokpolitik men hun gik på valg på så meget det eneste hun har holdt er at bryde blokpolitiken

  19. Hvad fandt du Brüchmann?

    @ Brüchmann : Hvorfor lod du dig true af Helle Thorning til at trække dine journalister hjem fra Schweiz, da du som chefredaktør havde sendt dem derned for at kigge Stephen Kinnocks privatliv nærmere efter i sømmene? Hvad var du så bange for? Hvad lovede hun dig i stedet for som gjorde, at du pludselig kaldte dine folk hjem?

  20. Henrik S

    Troede ikke jeg skulle sige det …. men lige i øjet Peter.
    For engang skyld noget fornuftigt fra din side.
    Keep it up.

    og Nicks … lær at bruge en computer

  21. Anne Myhre

    Det er da en meget sjov analyse ,- at gøre EL til vrangvillige teenagere. Men med de forældre, papforældre og den fjerne tante Margrethe er det måske også okay ikke at deltage i søndagsmiddagen.For er der noget værre end at deltage i familiemiddag og give udtryk for at “her går det godt ” ,- når det i virkeligheden går af h…til.Og jo ,- det burde være en ret at kunne sidde i eget hjem trods mistet arbejde ! Ellers skal vi jo snart tage kasernerne i brug til ophold for dem som ikke tjener penge til firmaet DK.

  22. Thomas H. R.

    Skråplanet er at tåbelige og uuddannede politikere fra den røde regering, som aldrig selv har haft et ordinært arbejde, fortsætter med at klientgøre og lefle for folk som ikke gider arbejde så folk på de laveste lønindkomster nærmest føler sig til grin når de går på arbejde! Disse politikere tænker kun på at beholde deres egen taburet fremfor at gøre det rigtige for landet! I dag er de produktive i mindretal herhjemme medens dem med snablerne i de offentlige kasser er i flertal! Det holder selvfølgelig ikke på sigt og græske tilstande venter – især for dem som er afhængige af de offentlige kasser – hvis ikke der snart sker en reel kursændring hvor man satser noget mere på de erhvervsvirksomheder som vi alle i sidste ende lever af i landet med verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk! Tyske og svenske politikere har forstået det men danske politikere mangler mod og rygrad! Vi har 250.000 førtidspensionister mellem 18-65 år + tusindvis af kontanthjælpsmodtagere, hvoraf de fhv. langt fleste er indvandrere, som i årevis har kunnet ligge på sofaen og få offentlig bistand uden at de skulle yde noget til gengæld! Og aldrig har vi haft så mange og især så mange overflødige “kolde” hænder i den offentlige sektor! Men godheds- og indvandringsindustrien jubler p.t. – så længe det holder. Stakkels efterkommere! Vi ender selv som et uland med sådanne stupide politikere! I dag har overvismanden skudt finansloven i sænk fordi den ikke er finansieret!

  23. Erik Morsing

    Enhedslisten er uvant med at sidde til bords med de store, så selvfølgelig opfører de sig som børn, der ikke har fået den julegave, de ønskede sig. Johanne kan man overhovedet ikke tage alvorligt. Hendes begrundelse for at sige ja til finansloven var meget søgt. Hvis hun havde stået fast på, at dagpengeperioden skulle forlænges med ½ år, havde hun fået det. Hvad alternativ havde regeringen haft? At udskrive valg, og det ville de aldrig have gjort. Dertil er de for glade for ministerbilerne m.m. Mit råd til EL er: Find en anden forhandler, der kan sætte sin vilje igennem.

  24. poul andersen

    som før udtalt, hvad skal vi med en sådan flok amatører
    som tror at det at føre landet ud af den krise vi befinder
    os nu, kan løses ved at skulle bruge flere penge på alle
    deres mærkesager, og så ellers lade andre vigtige ting
    sejle deres egen sø. Hvad fremtiden ellers bringer, må
    vi med bange anelser vente på sker, Trist for vort ellers
    gode fædreland.

  25. Peter Jensen

    Det er da underholdning på første klasse,hvis det ikke var fordi EL har været med til at indgå en historisk elendig finanslov,der ikke har noget der fremmer vækst og nye job.

    Den “grønne” pakke på 1,7 milliard som Don Cori praler så meget af,men helt glemmer at fortælle at den ene milliard er fra et andet forlig,har SSF pralt af længe.

    Fedt/sukkerafgifterne bliver afskaffet-javel,men det sker på bekostning af højere personskatter,og lur mig om priserne falder ligeså meget som de steg,der venter jo en forhøjelse af energiafgifterne lige om hjørnet,det påvirker også priserne.

  26. poul sørensen

    Ligemeget hvad man synes om peter og hans skriverier, så er det meget dårlig stil at bruge det sprog som nogle gør

  27. T.Sørensen

    PB.
    S,R,SF og EL er alle rundet af ædel entusiasme og en helt usædvanlig naivitet. Det gælder i de store linier og i de små detaljer. De har en fantastisk selvforståelse og ejer ikke tvivlens nådegave. De fremstår allesammen som nogle tumpede fantaster, der skal redde hele verden for v o r e s penge, uden at kære sig det mindste om, om pengene er fornuftig anvendt. Og det er de så i k k e. Næste valgdag ryger de ud, de kære “små”.

  28. birgitte t

    Godt skrevet Peter Brüchmann og enig. Hørte J S-N udtale, at alternativet var blevet værre – om Venstre havde indgået i forlig med regeringen. Noget af en påstand.

    Hyklerisk af J S-N at bruge et sådan argument for at indgå et forlig, som de er så meget imod og slet ikke vil være bekendt.

    Udtalelsen dækker nærmere over, at Enhedslisten ikke ønsker at vælte den røde regering. Spil for galleriet.

  29. Inge Petersen

    Enhedslisten – dette lille ubetydelige parti personificeret ved dukken Johanne, som for at få ultimativ opmærksom stiller sig op for åben mikrofon med flammende øjne og skriger “pis og lort og kompensation krone for krone og vi er ikke længere støtteparti men i oposition og vil måske ikke ikke skrive under på finansloven”, hvorefter de bliver inviteret til realitetsforhandlinger og sat ved langbordet og far Bjarne stille og roligt fortæller dem, at alt det vræleri kan de godt holde op med, for der er ikke flere penge at rutte med, og her kan I selv se regnskabet i kroner og ører! Hvorefter de slukørede falder ned og må indrømme, at de magtede ikke spillet på Christiansborg.

    Jamen det er jo festligt. De har skudt sig selv i begge fødder og må nu humpe rundt mens de venter på at komme til at stå skoleret for hovedbestyrelsen. Tak for underholdningen.

    Og til dem der i ramme alvor vil flytte deres stemme til Enhedslisten: Ærlig talt, I har da heller ikke fattet hvad det drejer sig om. Men selvfølgelig, når størsteparten af dansk erhvervsliv er flyttet til udlandet på grund af omkostningsniveauet i Danmark, så kan vi tilbageværende, der ikke har muligheden , jo sætte og i rundkreds og lade den samme 20,-er vandre rundt fra hånd til hånd. Så får vi allesammen noget og kan allesammen aflevere noget til fællesskabet!

    Hold da op hvor bliver det trygt og godt!!!

  30. T.Sørensen

    Inge Petersen.
    Enig med dig. Hvad kommer let, går let. De røde er så “gavmilde”, masser af dem arbejder overhovedet ikke og får deres overførselsindkomst fra staten, så kan man jo let være gavmild.

  31. svend mellhorn

    Kommentar i absolut topklasse!

    Citat:


    Kommentar:

    Johanne Schmidt-Nielsen faldt ned fra klatrestativet og slog sig – nu skælder hun de voksne ud”

    Ejer af denne, nok årets bedste kommentar:

    Peter Brüchmann.

  32. prebs.

    hvem var det der ville af med df. for at gøre en forskel?
    var det ikke el.forskellen er i har gjort regeringen mere blå ,
    end selv lars l.kunne have drømt om.
    gå i lære hos df.

  33. Janne Petersen

    Jeg har alverdens kvaler ved at se noget sødt ved Johanne, fordi hendes maskuline trommesæt altid støjer forfærdeligt, men altid uden indhold.

    Man har derimod forstået at slå plat på de svage, da man skulle vælges, nu hvor pensioner og frynsegoder er i hus, så kan de svage sejle, og dem der ikke har lavet en skid for dette her land, kan hæve kassen til alle deres unger, efter et kvarter i Danmark.

    Alle burde de straffes næste gang, så DF skal bruge nætterne til at tælle stemmer i, så kan det være der bliver taget hånd om basal kultur og højtider, samt lidt længere snor til vores politi, så de ikke skal flygte fra de ghettoer, der bare bliver større i disse år.

    Hvis sendevognen er blevet totalskadet efter besøget i Kokkedal, så må forældrene til lommerne, ellers må det trækkes fra deres ‘tjente’ penge, sådan foregår det nemlig i andre sammenhænge, når man skylder penge væk.

    Aldrig har der været så dårlig en regering i dette land, så efter et nyt valg, bliver der en oprydning, der vel dårligt kan nævnes og opgøres.
    Finansloven er blevet verdens socialkontor, og ghettoerne avler små paver, der skal læse samfundet teksten, fordi ingen smækker næverne i bordet overfor disse underlige mennesker, der ser vold som opdragelse. Janne.

  34. Christensen

    Brüchmann spørger og giver selv svaret, bevidst eller ej.

    (Ad hoc) socialisterne sidder nemlig til alle sider i Folketinget. Årets finanslov fortsætter VKs omfordeling i form af bl.a.det planøkonomiske håndværker”fradrag”, som ikke er et fradrag, men et tilskud fra skatteyder A til skatteyder B for sidstnævntes private udgifter. Indbegrebet af det løjerlige danske skattesystem.
    Hvornår kommer fradrag for det øvrige privatforbrug
    i den dette uvedkommende lønindkomst ?

  35. Janne Petersen

    nicks gerner, hvis du skal formaste dig til at svine debattøren til, så stav i det mindste rigtigt, ellers er man henfalden til at tro, at du mangler selvkritik. Janne.

  36. Svend Åge Jessen

    Ja vi må nok alle i dette land sande at vi far en stor
    børnehave til at styre dettte land det ville jo være rart når personer der går ind i politik havde været ude er erhverveslivet og se hvad der foregår inden de skal belære andre i dette samfund.
    Der er alt for mange der lige er kommet fra skolebænken
    det skader vort demokrati.

  37. Karen

    TAK til Janne Petersen.

    Kunne ikke have skrevet, det bedre selv.

  38. Jesper Jakobsen

    Fremragende skrevet Peter B.
    “Johanne Schmidt-Nielsen faldt ned fra klatrestativet og slog sig – nu skælder hun de voksne ud””

    Legendarisk godt skrevet.

  39. Kc

    Nogle mennesker elsker at høre sig selv tale, Johanne
    er en af dem, men det er vist også det eneste hun er.

  40. Karsten

    Suk. Har Peter Brückmann helt glemt 1990erne? Dengang stod Enhedslisten sammen med SR-regeringen og indgik aftaler med den, sammen med SF. Pinsepakken i 1998 eller 1999 ikke at forglemme. Enhedslisten var dengang også med i en række forlig, men det synes alle borgerlige aviser i dette land at have glemt.

    Og alle borgerlige aviser i dette land synes også have glemt at det bl.a. er Frank Aaen mv. som er en af Enhedslistens forhandlere her. Johanne S-N. har ikke deltaget i forhandlingerne. Enhedslisten har prioriteteret at gøre noget for alle de mennesker som står til at falde ud af dagpenge-systemet til januar/februar 2013. Godt nok på kontant-hjælp, men – og her er det vigtigste – alle personer har ret til kontanthjælp, liegyldigt hvor meget de ejer eller hvor mange penge deres kone eller mand tjener.

  41. Carina

    Hej Carsten – i vejledningen for kontanthjælp står der, at man ikke kan få kontanthjælp, hvis man selv eller ens ægtefælle har en formue, der overstiger 10.000 kr.

    Formue er let omsættelige værdier, også biler.

    Noget tyder på, at Du har misforstået reglerne.

  42. H. Kristensen

    Hej Carina – find en artikel om det netop indgåede forlig, og læs så hvad man er blevet enig om vedr. de der falder ud af dagpengesystemet. Iflg. forliget kan disse få kontanthjælp et halvt år, uanset formue, ægtefælles indkomst, bolig m.m. mod at lade sig undervise i et ikke nærmere defineret tidsrum.

  43. Helena Thomsen

    Henrik N. Poulsen,

    korrekt med at de skal lave aftaler men jeg kan ikke se nogen steder at de tager også konsekvenser og ansvar for de fejlagtige beslutninger regering tager. De sejler op og ned uden mål og mangel på visioner.

Skriv kommentar