Ramy er en egyptisk mand. Han har lavet en erklæring, som han viser frem på Facebook på siden ’The uprising of women in the Arab world’ – de arabiske kvinders oprør. »Jeg støtter oprøret, fordi kvinders frihed ikke truer mig og ikke tager min manddom fra mig,« skriver Ramy.
Flere mænd træder frem på den fascinerende side, hvor både modige, navngivne og anonyme kvinder samt en del mænd viser deres nedskrevne erklæringer frem. Siden knytter en masse tråde sammen, som har tittet frem overalt i den arabiske verden. Mange steder har det nemlig vist sig, at muslimske traditionalister tog over, da diktatorerne blev væltet. Så det blev måske nok et skridt i retning af demokrati, men det blev også et skridt tilbage for kvinderne.
I Egypten drømte man om en kvote på 12 procent kvinder i parlamentet. Det endte ganske vist på 12. Men det var 12 ud af 508 medlemmer – altså 2,4 procent og et stort tilbageskridt for ligestillingen. I Tunesien talte overgangsregeringen om fuld ligestilling, men blev i den grad slået tilbage af flertallet af partierne.
Og som Sarah fra Yemen skriver på Facebook-siden: »Jeg er med oprøret, for når en kvinde her føder en pige, så bliver hun udstødt og erstattet af en kvinde, der kan føde drenge«.
Eller den unge kvinde Renad, der optræder med gaffatape på munden: »Jeg er med, fordi mine rettigheder ikke længere er stumme«.
Vi så fornylig den 14-årige Malala Yousafzai blive skudt af Taleban i Pakistan, fordi hun var fortaler for kvinders ret til uddannelse. Pakistan er ganske vist ikke epicentret for det arabiske forår, men kampen for ligheden til uddannelse, sikkerhed og frihed er så simple, så grundlæggende for ethvert demokrati og har så ringe kår i især den muslimske verden, at det internationale samfund bør støtte med alt, hvad det overhovedet har at komme med.
Sidste år i Egypten holdt al-Nour partiet en konference om kvindernes rolle i politik. Der var ganske vist ikke nogen kvinder var på talerlisten, og konferencen endte med, at en af politikerne fra partiet, Yasser Burhami, gik til angreb på de tilstedeværende kvindelige journalister uden tørklæde og bebrejdede dem, at de optrådte ”nøgne”
Der er stadig store problemer med børneægteskaber, voldtægtssager, der ender med omvendt fortegn, polygami og helt basale rettigheder.
Sidste år gik Nobels Fredspris til Tawakkul Karman, Yemen, der har kæmpet for almindelig pressefrihed og for ’kvindelige journalister uden lænker’. Den slags global opmærksomhed er også vigtig.
Men som ved Malala fra Pakistan, der nu kæmper på et hospital i Birmingham, er det indre pres fra det omkringliggende samfund det vigtigste pres. Når en tilpas stor del af samfundet vender sig frontalt mod Taleban, så rykker det. Når kvinder i Yemen, Syrien, Libanon og Jordan kigger ud under tørklædet og ser på verden via f.eks. internettet – som også her har gjort meget godt – så begynder tingene at flytte sig i demokratisk retning.
De fleste arabiske lande har faktisk skrevet under på FNs konventioner på området, så der burde være et pres at komme med. Men som en libanesisk kvinde sagde til Politikens korrespondent denne weekend: »Vi fik væltet diktatorerne i paladserne, men der er stadig en diktator i hvert eneste hus. Om det så er en ægtemand, en bror, en far eller endda en søn. Man ser stadig ned på kvinder overalt i Mellemøsten.«
Den situation ændres desværre ikke på hverken et efterår eller et forår. Men der ikke tvivl om, at internettets globalisering lader lyset slippe ind i mørket tilpas mange steder til, at noget rigtigt spændende er igang.
Men det skal stadig hjælpes.
Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann
Om bloggeren
……”når en kvinde her føder en pige, så bliver hun udstødt og erstattet af en kvinde, der kan føde drenge”!!
Hmm… det må da være manden, der skal udstødes,- da det er hos ham X eller Y kromosomet stammer fra?!
Ja, man må sige, at disse tåbelige mænds syge holdninger fra oldtiden, er godt og grundigt indoktrineret,- det er nærmest en besættelse!
Tænk, her i 2012, at det stadig er så udbredt i hele mellemøsten -, med denne grusomme kvindeundertrykkelse og had mod kvinder!
Oprøret er kun så småt begyndt,- der er langt igen,- to skridt frem,- og en tilbage!
Men nu kan disse kvinder, (dem der har dansk statsborgerskab), jo blive sendt til Sverige og få lavet en abort, hvis de venter en pige!!
Det er ganske utroligt at denne mandsdominerende epedimi kan praktiseres i vores tid, hvor menneskerettighedskommisionerne flader totalt ud, når en terrorist myrdes efter oplysninger.
Man skulle måske stille vækuret lidt tidligere, så man i mere vågen tilstand, kunne få på det rene, at ethvert foster har en ånd, altså taler vi faktisk legale mord på uskyldige.
Det åndelige liv kommer ikke med posten, når pågældende barn er født, det kommer som en færdiggjort skabning, altså et menneske, skabt af mænd, hvis forstandighed næppe kan retfærdiggøres udfra ensrettede ønsker om drengebørn.
Hvad ville disse mænd gøre uden kvinderne, så ville der vel end ikke være drengebørn, den oplysning håber jeg inderligt kan være til gavn for dem, der ikke rigtigt havde regnet den ud.
Børn er et led i menneskets forplantningscyklus, ikke et led i ønsketænkning, fra en mandsdomineret verdensdel, der ovenikøbet har den frækhed at påberåbe sig tro. Janne.
Jeg støtter bestemt også de arabiske og andres kvinders kamp for ligestilling over hele verden.
Men hvordan hulen er debatten om kønsbestemte aborter alene endt hos en bestemt etnisk gruppe?
Mon ikke et par eksperter kunne komme med en slags redegørelse for problemets omfang hos alle etniske grupper, ikke mindst i Skandinavien og Storbritannien.
Dokumentationen kan næppe være svær at fremskaffe.
Det ville jo være ganske interessant at se, hvor mange “veluddannede,” henholdsvis etnisk arabiske og vestlige kvinder, der får foretaget disse usmagelige indgreb – måske oven i købet med omvendt fortegn.
Spørgsmålet, der står tilbage, vil under alle omstændigheder være det underlige:
Hvorfor skulle frigjorte, selvstændige arabiske kvinder, der lever i vor del af verden, dog fravælge piger?
Eller er hele debatten blot en afledningsmanøvre fra fokus på vestlig videnskabelig dekadence?
Det er de arabiske kvinder, der føder og og vælger at opdrage deres drenge til at blive arabiske monstre!
Søren Mortensen, du har da fuldstændigt ret i, at dette ikke er noget mellemøstligt problem, men derimod et globalt problem, som måske i sin egenskab af at være praktiserende i dele af verden, hvor kultur og tro ikke er grundpillerne i disse fosterfordrivelser, men derimod som et led i en udvikling, der i civiliceret forstand så kan retfærdiggøres med det praktiske, det ønskværdige, og det mulige.
Det er skam praksis i dele af Asien, hvor man ikke ser noget odiøst i at fjerne næsten fødeklare babyer, fordi man fik en pige, og derefter forsøgte sig med en dreng, men da disse samfund ved hvor mange hår follket har på hovedet, så går det jo galt mellem forsøgene.
Drengebørn er ligesom pigebørn en glæde at sætte i verden, fordi det er menneskets bestemmelse, der er da vel forhåbentligt ganske mange, der kan regne ud, hvad der ville ske, såfremt samfundene eksalerede med ene drengebørn, mon ikke det ville give problemer med senere familiestiftelser, fordi kvinderne kommer i mindretal, og derved ender med ti ægtemænd, istedet for en, den omvendte realitet uddør så vel af sig selv.
Hvorend denne praksis udføres, så er det vel det samme udgangspunkt, der skal brænde igennem her, nemlig holdningen til ufødte liv, hvor kvinderne ikke alene er fødemaskiner, men sorteringsmaskiner. Janne.
Hvis det virkelig er de arabiske kvinder, der opdrager
drengebørn til de rene uhyrer, må det være under på-
virkning af manden. Hun gør det fordi han ønsker det
og fordi, det er hvad hun har set under sin egen opvækst.
Altså er den arabiske kvinde præget af dominerende
mænd, hun har sikkert ikke så mange valg og da hun
ikke kender andet, lider hun næppe under sin skæbne.
Det er flere år siden, at jeg har indset, at det egentlige muhamedanske forår kommer gennem de unge kvinder.
Når de via Internettet og på de sociale medier ser og oplever, hvorledes kvinder i Vesten tager uddannelse og lever med egen økonomi og arbejde ofte i egen bolig uden en dominerende mand, har egen bil og kører selv, læser og skriver hvad de vil, går klædt i andet end sæk over hovedet, vil de finde ud af, at verden kan se anderledes ud.
Jeg er sikker på, at om 30-50 år begynder denne modbydelige mandsdominerede middelalderkultur at vakle, idet kvinderne jo har deres eget våben til at få selv de dummeste mænd til at makke ret. og de vil vide at bruge det. Hvor lækkert er det dog, selv for en totalt uoplyst kvinde at leve i trældom med en fuldstændig hjernedød og analfabetisk mandsling som sin herre og mester, som hun skal tilbede og ære?
Men selvfølgelig vil ændringerne begynde at komme blandt de bedre oplyste kvinder, og derfor vil det også tage lang tid, idet præsteskabet og klanledere vil gøre alt for at holde kvinder væk fra uddannelse. Problemet er bare, at de kan ikke holde Internettet totalt ude og væk fra kvinderne selv i de mest formørkede områder af Muhamedanien.
En ting er helt sikkert, og det er at, Vesten kan på ingen måde tvinge demokrati og vestlige menneskerettigheder ned over ørerne på dem, slet ikke. Vi skal derfor blot holde snotten 112% ved os selv og aldeles ikke blande os i deres borgerkrige. Vi gavner i hvert fald ikke kvindernes sag ved at føre krig mod dem.
Det gavner bestemt heller ikke herværende muhamedanske kvinders muligheder for at bryde ud af deres elendighed, at så mange politisk korrekte idioter, hidsigt og med næb og klør forsvarer disse kvinders “ret til at bære” deres diskriminerende symbolklædedragt. Især er det da helt ude i hampen, når f.eks. danske, kvindelige konvertitter så ivrigt og glædesstrålende beskriver, hvilken afsindig stor lykke det er for dem at optræde med sæk over hovedet. Sådan noget pladder er kun med til at svække de herværende muhamedanske kvinders tro på at ting kan og bør ændres.
Knud Madsen, det er helt rigtigt det du skriver, og det er heller ikke særligt udviklende, når konverterede europæiske kvinder, stepper tilbage istedet for frem, fordi de fuldstændigt har misforstået, hvad ægteskab og respekt går ud på.
Med naive politikere i ryggen som heppekor for retten til at ændre total kurs, hen over hovederne på de oprindelige muslimske kvinder, der skal det nok give betydelig udvikling.
Asmaa kan heller ikke være årets tilbagevendende model for disse middelalderkodekser, eftersom hun fremstod i folketinget som en klovn, der ikke gav hånd til mandlige kollegaer, med opbakning fra kvinder i lårkort.
Det er ærbødighed til mændene, og de mange krævende afguder, der æder sig igennem menneskets livsvilkår.
Opstarten for disse konverterede kvinder, skal sikkert hentes i mellemøstens mystik og nye udfordringer, indtil de opdager, at deres status er reduceret ned på æselplan og fødedygtighed, så er det godnat med ‘tusind og en nat’, Kong Salomons miner og Aladdin.
Jeg tror der er enkelte af disse kvinder, som gifter sig muslimsk, der forstår at bevare hjørnetænderne, men de kan tælles, fordi vi taler kultur/tro, og dominans gennem årtusinder. Janne.
Jeg er helt enig med J. Hansen.
De arabiske kvinder har i det mindste her i landet en mulighed for at sige fra. Alligevel vælger de at bruge tid og penge på at tage til udlandet for at “smide piger i skraldespanden”.
Og mht. opfostring ja, der kan man jo kun konstatere at J. Hansen også har ret.
Jeg har lige lavet et debatindlæg (omvendt racisme), hvor jeg også kommer ind på kvindernes rolle.
Ja det er sgu lidt trist, at man på den måde vælger fra. Abort er en ting, man at man fravælger grundet køn det er sgu trist. Alle de søde dejlige kvinder der går tabt. Men kære venner – det er kultur. Jeg har iøvrigt svært ved at se nogen fordele ved andre kulturer udover kebab, men det kunne jeg sgu nok leve foruden.