Kommentar: Der er showdown på San Siro på tirsdag – lad os se noget fanden-i-voldskhed
Modtage – spille tilbage. Modtage – spille tilbage. Og så den vilde: Modtage – til siden.
Det var meget monotont og meget statisk, det danske landsholds spil mod Bulgarien i Sofia.
For så vidt et udmærket resultat med et point på udebane. For anden kamp i træk dominerede Danmark sin kamp mod en formodet nøglemodstander og havde vel fortjent at vinde.
Men for anden kamp i træk var det også stereotypt, forudsigeligt og uden temposkift og vildskab.
Det kan egentlig godt overraske, at en mand med sådan en ild i sjælen og sådan en passion for fodbold som Morten Olsen så ofte ender med at spille fodbold, der nærmest er som korsstingsbroderier i slow motion. Nogle vil måske mene, at det er topstyringen og kontrollen, der fratager spillerne evnen til at eksplodere. Men det tror jeg nu ikke for en mand, der som Olsen er ’opdraget’ i samme fodboldskole hos Sepp Piontek i selskab med Michael Laudrup, Preben Elkjær og Søren Lerby.
Det er lidt underligt, når landsholdet også rummer så usædvanlige typer som Nicklas Bendtner, Dennis Rommedahl og Daniel Agger – vel at mærke typer, der hører til de centrale både i forhold til spillestil og holdets indre kultur.
Nu er der i den grad lagt op til ’showdown på San Siro’ på tirsdag, når Danmark i Milano møder Italien. Fredag aften spillede Italien med seks Juventus-spillere i startopstillingen og satte endda en ekstra ind fra bænken. Til sammenligning var Danmarks bedste mand i Sofia en spiller, der nogle gange bare kigger misundeligt efter udskiftningsbænken i samme klub.
Danmarks VM-program er i den grad lagt an på en god start, fordi man møder Tjekkiet, Bulgarien og så Italien i år og åbner 2013 med dobbeltkampe mod Tjekkiet (ude 22. marts) og Bulgarien (hjemme 26. marts). Så vil alle nøglekampe være spillet undtaget formentlig slutkampen mod Italien om et år (11. oktober 2013 i Parken).
Italien er i den grad favoritter på tirsdag. Danmark er i den grad nødt til ikke at tabe kampen Omvendt vil en dansk sejr spule skyerne væk på himlen og iscenesætte en samlet ønskestart. Under alle omstændigheder vil begivenhederne på San Siro give svar på det ikke helt irrelevante spørgsmål: Har vi noget at gøre ved et VM ? Danmark bidrog med en – temmelig heldig – sensation under EM, men satte spillemæssigt ikke skyggen af et aftryk på EM og blev forholdsvis konsekvent overvurderet i den danske presse som en godt og vel godkendt præstation. Jeg var som nogen måske kan huske slet ikke enig.
Hvis Danmark skal have noget at gøre i Milano – og ved VM – skal der noget vildskab, noget fanden-i-voldskhed og noget temposkift til. Det kommer sandt for dyden ikke fra midtbaneaksen, William Kvist, Thomas Kristensen og Christian Eriksen. Man kan sige, at midtbanen i den nye generation toppede i TILLØBET til EM med Kvist og Niki Zimling. Man kan lidt hårdere sige, at Christian Eriksens foreløbige landsholdstid toppede mod England den 9. februar 2011 i en venskabskamp, hvor store stjerner som Rio Ferdinand hjemme ved twitter-tasterne udråbte den dengang ukendte dansker til bedste spiller. Senere har det været lidt uforløst, og det meste nu om dage handler om det pres, som talentet gav anledning til.
Der er næppe noget mere enerverende end mandagstrænere, der altid lige kan hive et navn op af hatten, der ville have ændret alting. Men gamle Stokholm er en klog spiller, der både kan sikre og skifte tempo i en kamp.
Ham ville jeg godt se mod Italien, hvor hjerne får en helt afgørende betydning i en kamp, hvor vi får det privilegium at opleve Andrea Pirlo mod et dansk hold. Af en eller anden grund hængte jeg aldrig Pelé eller Maradona op på drengeværelset. Og selvom jeg beundrer Messi og Ronaldo, er det ikke dem, der rammer mit fodboldhjerte, hvor alting ikke er rationelt. På værelset dengang hang Johan Cruyff, som voksen var fascinationen hos Zinedine Zidane og nu om dage er den primært hos Pirlo, sekundært hos Xavi og Iniesta.
Så lad os tage den nydelse med på vejen, mens vi forhåbentlig får lidt mere dansk temposkift rundt om ham.
Følg Peter Brüchmann: @peterbruchmann
Om bloggeren
Olsen er en fremragende træner. Han kan få det absolut maksimale ud over et dansk landshold bestående af spillere der ikke har international klasse hvis man tager dem en for en. Rerserver og reservernes reserver komme hjem og spiller for Danmark. 2 point er faktisk godt med den samling, det var ligeledes fantastisk at det overhovedet er lykkedes Olsen at få os med til adskillige slutrunder.
Hatten af for Morten Olsen (og at han gider tumle rundt med det danske landshold).
Hold kæft hvor spiller landholdet dog langsomt, omstændeligt og helt uden offensive ideer. Man har et par boldflyttere og skildpadder som Thomas Kristensen og Wlliam Kvist på midtbanen som kun kan finde ud af at spille baglæns og man har en Rommedahl som ikke gider lave noget og en Daniel Wass som intet har at gøre på en venstre back plads. Chr. Eriksen er vildt overvurderet og mangler helt klart offensive kvaliteter i sit spil o.s.v. Landsholdet har intet at at gøre ved et VM. Lad os få en fodboldintelligent og moderne træner som Kasper Hjulmand som landstræner evt. med en Troels Bech eller Morten Wieghorst som assistent!
Jeg var meget overrasket over at det så ud som om spillerne ikke turde spille ind midt i midterforsvaret og lave nogle hurtige afleveringer -> afslutninger i kanten på feltet. Men jo mere trætte spillerne blev i slutningen, jo mindre gad angriberne løbe, og der skal mobilitet til for at knække sådan et massivt forsvar, så det er sgu ikke godt nok fra angrebets side heller, ud over at midtbanen kun spillede “fra side til side”. Skidt kamp egentligt, vi skulle afgjort have vundet den udfra at vi var en mand mere. Nej, der bliver ikke noget WM i brasilien.
Ja modtage spille tilbage, modtage spille tilbage & så
den vilde: spille tilbage til målmanden selvom man er
en mand i overtal. & så den ultimative “frækkert”: dbu
vil have det Bulgarske landshold straffet fordi nogle
tilskuere råbte smædeord!
Hvor ynkelig kan man være dbu? Kom nu ind i kampen
fristes jeg til at sige. Det er fint nok at gammelsmølf olsen
er ferm til at producere et ton plancher forud for hver
kamp, men helt ærligt er tiden ikke kommet hvor vi kunne overveje en landstræner uden høreapparat?
Jeg kan kun være enig i jeres kritik.
Det der med, at man nogle gange må spille bolden til siden, bagud, frem og så den værste TILBAGE til målmanden – jeg HADER simpelthen når det sker.
Jeg ville foretrække hvis bagerste mand nogle gange prøvede at lave en tunnel på angriberen eller en Cruyff-finte – hvem husker ikke hvordan Cruyff driblede sig igennem midtbanen og snød den ene efter den anden, for til sidst at banke bolden i netmaskerne til folkets hyldest.
Jeg ville også foretrække hvis Kvist når han fik bolden spillet op med ryggen til modstanderen, lavede en hurtig vending, to, måske tre driblinger forbi italienerne, og mens han holder modstanderne væk med den ene arm, samtidig med den arm giver besked til en medspiller om lige at holde lidt igen defensivt til angrebet er afsluttet. Det ser man alt for sjældent.
Faktisk ville det være meget bedre, hvis alle bare begyndte at drible fuldstændig vildt når de modtog bolden – HUHEJ for en oplevelse – specielt hvad angår Rommedahl – teknik er sjældent set SÅ fantastisk, som hos ham.
Fremad, fremad, fremad, drible, drible, drible – INGEN bolde til siden eller bagud! Iøvrigt er Troels Bech en af de mest fantastiske trænere der findes. Bare se på hans resultater. Kan kun være helt enig med Thomas i den betragtning.
En sidste indskydelse.
Jeg vil give Peter ret i, at Stokholm er en klassespiller som specielt i en kamp mod Italien formentlig (man kan selvfølgelig aldrig være sikker)vil slå igennem på den helt store scene. Jeg ser en fremtid på midtbanen i en større spansk klub (dog ikke Madrid/Barcelona) men Valencia KUNNE være en mulighed.
Han besidder ganske rigtig mange af de samme kvaliteter som Xavi og Iniesta (her tænker jeg ligesom Peter hans fodboldhjerne) – når jeg ser FCN kan jeg faktisk somme tider komme i tvivl om, hvorvidt det rent faktisk er Stokholm eller Xavi jeg ser løbe rundt der på midtbanen i fuldt vigør med en dribling her og en dribling der – nogle gange spiller han bolden sidelæns og nogle gange bagud, men det er heldigvis yderst sjældent.
Kære Peter!
For fanden, ta’ nu at skriv den blog om “FYRING”. Er vi så få, der kan se, at Olsen ødelægger det hold. Der er massere af talent i DK, men de får ikke lov, fordi de ikke passer ind i systemet. Og du Peter, af alle, kender da erhverslivet, og er der for stram topstyring kvæler det jo motivationen og vildskab. Kom nu lige mand! Er Olsen så hellig for Jer journalister…