Kommentar: Socialdemokratiet og SF fandt i foråret svaret på alle deres bønner – i Frankrig. Nu har virkeligheden meldt sig
Han blev båret ind som en gallernes Majestix på et skjold af drømme.
Især i Danmark var luften tyk af begejstring i det socialistiske miljø. Francois Hollande var svaret alle røde drømme om en anden vej. Han var svaret på den udbredte mangel på ideer, som venstrefløjen herhjemme selv led – og lider – under. Han var oprøret og opgøret med Angela Merkels kedelige, ubehagelige og ja, nærmest destruktive strammerkurs af en europæisk hestekur. Mente man især i S og SFs kredse.
Nu har Hollande ikke overraskende mødt virkeligheden og har fremlagt en finanslov, der indebærer besparelser på 225 milliarder kroner for 2013. Den strammeste finanslov i 30 år. Og godt nok er Frankrig større end Danmark, men det er også mange penge på de kanter. Så mange, at ’der nok skal komme en traktor eller to på gaden’, som TV2s Svenning Dalgaard fint formulerede det forleden.
Hollandes sejr over Nicolas Sarkozy i maj stod som håbet og alternativet til den stramme, blå reformpolitik som Helle Thorning-Schmidt-regeringen havde valgt herhjemme. Kravet var massivt fra mange sider: Kig mod Frankrig, Helle.
Ja, det var vel selve årsagen til, at ellers regerings-venlige Politiken overraskende hurtigt vendte sig med stærk kritik af Thornings regering, at man så ensidigt valgte at tænke blåt og udelukkede alternative veje.
Det paradoksale er, at Francois Hollande nu har varslet opfyldelsen af den millionær-skat, han lovede i valgkampen. Det vil sige, at folk med en indtægt på over en mio. euro (7,5 mio. kr) skal betale 75 procent i skat. At folk, der tjener over 150.000 euro (1,1 mio. kr.) skal betale 45 procent, som også er en pæn stigning. Det lyder måske ikke revolutionerende fjendtligt for en skatteplaget, ligheds-opdraget dansk offentlighed. Men det vil føre til, at den industri, der skal skabe vækst vil flytte sig væk fra Frankrig. Den industri, der skulle komme til, finder andre steder at gå hen. Frankrig rigeste mand, Bernard Arnault (i verdens top 10), der før har blandet sig i politik vel at mærke, varsler ansøgning om belgisk statsborgerskab. Nogle af de rige, der støttede Hollande i millionær-skatten, trækker deres støtte på grund af den voldsomme hårdhed i millionærskatten.
Magasinet The Economists redaktør i Frankrig, Sophie Pedder, har skrevet bogen ”Den franske fornægtelse – de sidste forkælede børn i Europa” (hun har ikke hørt om SFs bagland..), og hendes tanker om høj gæld, dårlig konkurrenceevne og stor offentlig sektor er den sandhed, som Hollande ikke har villet se.
Uffe Ellemann-Jensen sagde forleden i TV2 News-magasinet, Ellemann&Lykketoft, at det ofte er sådan, at det, der er godt for de rige, også er godt for vækst i samfundet. Hårdt og kontant formuleret og sagt i en sammenhæng, der handlede om den amerikanske valgkamp, men det franske eksempel bør tjene til at ramme en pæl gennem tanken om, at lighed i sig selv er en endegyldig idealtilstand.
Det ideelle i et velfærdssamfund er ikke ligheden, men sikkerhedsnettet under samfundets udsatte og sikringen af den lige adgang til uddannelse, undervisning og sundhed.
Og moralen fra Frankrig er, at der ikke findes nemme løsninger i modgang.
Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann
Om bloggeren
Det kan da godt være, at en virksomhed eller to flytter fra Frankig p.g.a. beskatningen, men hvis de varer de producerer er tilstrækkeligt efterspurgte, så kommer der hurtigt andre producenter på markedet, som kan betale den manglende skat. Helt firkantet: Pruduceres der 1 million af en vare i Frankrig hos firmaet A, og lægger firmaet produktionen i Fjernøsten, så dukker der hurtigt 10 mindre firmaer op, der hver producerer 100 000 stk, og efterspørgslen er igen tilfredsstillet. I øvrigt går jeg ind for et fuldstændigt åbent marked, et marked hvor enhver frit kan etablere sig, hvor i verden han måtte ønske det. Det vil være den totale fri og fair konkurrence, og så skal alt, hvad der hedder toldmure brydes ned til gavn for alle. Jeg kan ikke forstå, at nogen ikke kan se fordelen ved det. At beskytte den indenlandske produktion er ikke til gavn for et land.
Det er ikke KUN et måske flytter firmaerne hvis de ikke kan producerer deres vare i feks. Frankrig eller Danmark, de flytter, vi har jo et tydeligt bevis her i vores lille smørhul, men dette forstår fagbevægelsen stadig ikke. For år tilbage kunne man komme i lærer som feks. pølsemager på et slagteri, i 4 år til en væsentlig mindre løn end den svendende fik. Man blev med lynets hast lært op i de første 2 år, så mesteren kunne tjene penge på lærlingen og de sidste 2 år. Det var jo ikke godt at der var nogle der tillod sig at tjene penge, så derfor skulle man ind på fagskoler, mesteren skuylle så betale for en lærling som han i mange mdr. ikke havde, og når så lærlingen kom tilbage , var han blevet meget klogere end mesteren, ikke underligt at man ikke ville finde sig i dette, men fagforeningerne og de røde klappede i hænderne, men nu skal mesteren så have tilskud til at tage en lærling, lærlingen skal stadig på skole i arbejdstiden, så man ikke kan tjene penge på en lærling, tror de røde at mestrene er rene tosser, nej tilbage til det gamle system, hvor man også havde tid til at skubbe den unge i den rigtige retning, men mesterlæren blev til manges tilfredshed stoppet, misundelse er en grim ting.
Når man er rød, ser man ikke drømmen om lighed i dets
sande, virkelige væsen.
Lighed i et samfund er gift. En dræbende gift, hvor et
samfund ender som en stor grå og trist masse. Et samfund uden gejst, et samfund hvor det hele egentlig
kan være ligemeget.
Lighedsprincippet indebærer jo ikke, at samfundet vil
ende med, at vi alle fremstår som “landets rigeste grever”. Nej vi ender alle i bunden og det er kun godt for
magthaverne for et samfund på bunden er nemmere at
styre og manipulere med.
Altså er lighed ikke noget, vi som danskere skal stræbe
efter. Det vil derimod klæde danskerne, at lægge mis-
undelsen på hylden.
Brüchmann har ret. Men han kunne måske godt have påpeget en del af de danske avisers problemer her. Den generelle venstredrejning hos danske aviser ikke mindst i udenrigsdækningen betød at Zarko blev gjort til grin, mens man roste Hollande. Men ingen, ingen beskæftigede sig med de store økonomiske problemer som Frankrig stod overfor, og som ville forhindre Hollande’s valgløfter. Selv hos journalister er holdningsjournalistik dominerende i stedet for en rimelig objektiv gennemgang af problemerne. Men svaret er let nok lad være med at købe danske aviser.
Lederen er helt galt på den. Det handler slet ikke som social lighed – det handler om social ansvarlighed.
Hr. Brüchmanns klare udmeldinger om sin egen partifarve gør det svært at betragte hans indlæg som andet en populistisk propaganda for højrefløjen og Lars Løkkes V i særdeleshed.
Han trækker blokpolitikken skarpt op og bringer minder frem om VKOs storhedstid fra 2002-2006, hvor fremmedhad, egoism og grådighed var katalysatorerne.
En samfundsmodel der krakkede i 2008 og medførte at ekstremt økonomisk kaos, som vi stadig prøver at rette op på og som det kommer til at tage årtier helt af kurrere.
Det er godt at Hr.- Bruchmann kun er journalist og dermed må nøjes med at beskrive virkeligheden ud fra hans egne fantasi forestillinger om et ansvarligt menneskeligt og økonomisk samfund.
Det er ikke svært at forestille sig Hr. Bruchmann som en anden kejser Nero, der konstant vender tommelfingeren nedad fra sin gyldne piedestal – højt hævet over pøblen.
Et Darwinistisk paradis, hvor typer som Bagger, Riskjær og Thorsen – stjæler fra de fattige og giver til de rige – mens typer som Fogh, Løkke, Espersen og Kjærsgaard sørger for at legitimere magtisbrug og krig, ved en fremmedgørelse af alt hvad der forekommer udansk – samtidigt med at man fremmer foredomme og revser urene tanker om demokrati, sandhed og religionsfrihed.
Er lige kommet hjem fra 4 ugers ferie i Frankrig.
Hovedindtrykket er et land på spanden. !
Prisniveauet er som i danmark især på alm. dagligvarer.
Renaueltfabrikkerne (styret af fagforeningerne) har mistet 30% af omsætningen.
Det går rent ud sagt ad H til i Frankrig.
Det har “socialisten” Hollande åbenbart først opdaget efter han blev valgt på samme måde som fru Thorning.
Først snører vi vælgerne og bagefter skruer vi bissen på og fører borgerlig politik.
At han så med sin skattepolitik jager dem ud af landet, der er de eneste der kan redde situationen er han åbenbart helt ligeglad med
Ja ja kloge Åge, men du glemmer at fortælle, at S SFs politik kunne være gennemført hvis de havde fået flertal med Enhedslisten. Så der er intet i vejen med den genopretningspolitik de fremlagde før valget. Det store problem for S, SF er, at Det Radikale Venstre var nødvendige for en ny regering. Og siden hvornår er Uffe Ellemann, eller The Economists redaktør i Frankrig, blevet troværdige sandhedsvidner.
Resten af verden skal bare gøre som i United States of economic bluff. Bare sæt seddelpressen (QE3) i gang, så er det problem løst
Nu kommer sandhedens time måske snart for den blå Brüchmann, vi venter i spænding på skatte kommisionens afhøringer, ligesom vi venter spændt på at få navnet på den TV2 medarbejder der løb nøgen rundt på Christiania.
Det er virkelig interessant at læse, hvordan en tidligere sportsjournalist nu gør sig som politisk specialist. Det du gør Brüchman, det at du under dække af at have den store viden støtter vennerne i Venstre specielt. Jeg synes det betænkeligt for journaliststanden, at folk ikke formår at holde tungen lige i munden. Den sandhed som du påpeger Hollande ikke vil se er jo i lighed med andre steder skabt af en borgerlig regering i lighed med i DK, hvor konkurrenceevnen bl.a. er faldet støt siden 2001. Og så et fromt ønske, det kan anbefales at læse Lisbet Knudsens blog i Berlingeren i dag, hvor hun opstiller, hvad der er idealet for journalister mht. uvildig dækning af begivenheder. Det er der ikke mange af de journalister der er i front pt. som evner. Lad os dog få saglige informationer, så kan vi selv tage stilling, vi behøver ikke have journalisters synspunkter proppet ned i halsen.
Hvad med at kommentere på emnet og ikke alt andet.
Frankrigs industrivirksomheder har dårlæigt rejst fra Mittrands elendige erhvervspolitik før Hollande atter banker den tilbage til nul.
Det her er en manøvre Hollande er nød til at foretage,da han allerede er begyndt at bløde i meningsmålingerne,arbejdsløsheden er steget – økonomien har det elendigt og såvel Belgien som England tager gladeligt imod de erhvervsledere der søger væk.
Ja,det har jeg hele tiden sagt :NED MED EU -OP MED BOMMENE -OGSÅ I FRANKRIG-DE HAR TYDELIGVIS IKKE RÅD TIL IMPORT AF UDLÆNDINGE.
Som borgerlig kan jeg kun sige at jeg er glad for den nuværende regering i Danmark. De reformer de laver ville aldrig kunne være gjort af en borgerlig regering. Den ville være blevet slagtet af medierne som vørende asocial osv. Vi ville skulle høre døgnet rundt om alle de svage som bliver ladt i stikken, bla bla bla.
Man kan sige det samme om Hollande. Han kan gøre ting, Sarkozy aldrig ville kunne have gjort. Hvis Sarkozy lavede nedskæringer i den samme størelsesorden, ville han være blevet mobbet og latterliggjort og dæmoniseret af medierne i en grad der ville have gjort det umuligt for ham at fortsætte.
Vi må bare acceptere at journalister er venstreorienterede og de forhindrer borgerlige regeringer i at føre borgerlig politik. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre. Det er de socialistiske journalister der bestemmer dagsordenen. Politikerne kan kunne flytte pendulet en lille smule.
I Frankrig er det – ligesom i Danmark – efterhånden bistandsklienterne, de alt for mange offentligt ansatte og en masse andre som ikke gider arbejde men hellere vil have snablerne i de offentlige kasser, som har flertallet og det kan selvfølgelig kun føre til græske tilstande. Kreditorerne kan vi ikke løbe fra!
Bruchmann, er ikke i stand til, at kunne tænke på de mennesker der ikke har de letteste liv, og der ligner han den lille formand fra Venstre på en prik, ja de bliver nærmest vrede på dem som vil hjælpe de svageste grupper i samfundet, mon de har siddet skævt på potten ?
At den lille formand fra Venstre aldrig har haft styr på sin egen økonomi, og sikkert skylder et hav af tjenester hvis han vinder næste valg. bekymre sikkert ikke den gode Bruchmann.
Det er forunderligt, at der stadig er relativ mange der stemmer rødt, gudskelov færre og færre.
Jeg erindre ikke et eneste socialistisk system, der har medført at alle er blevet ” lige rige, lige kloge eller lige flittige”, man har altid sat laveste fællesnævner, så det modsatte blev resultatet.
Nu har jeg i en del år boet i Spanien. Da vi flyttede var der i Spanien en borgelig regering under Aznar. Da de tabte til socialisterne, hovedsageligt på grund af terror angrebet i Madrid, afleverede de en økonomi, hvor alle økonomiske nøgletal, med undtagelse af arbejdsløsheds tallene, som altid har været for høje, var blandt de bedste i Europa. da Zappatero overtog, gik det ned af bakke, næsten fra dag 1.
Beklageligvis blev han med nød og næppe valgt for yderligere en periode, hvor den økonomiske krise startede og Spanien for alvor fik ørerne i maskinen.
Krisen kom uventet for alle, men blandt andet på grund af VKO i Danmark, var udgangspunktet væsentligt bedre for Danmark, end de fleste andre lande der blev ramt.
Den nu førte politik i Danmark, er på trods af en såkaldt økonomisk kickstart, ikke den rigtige. Man har brugt mange penge, der burde være anvendt, når man kom på den anden side af krisen, så måske kommer det til at gå lidt hen i retning af Zappatero,s fejlslagne projekt.
Produktion og udveksling af fælles goder foregår i forening og gensidig uundværlighed.
Forskellen er honoreringen (og indflydelsen herpå). I toppen er den god, i såvel op- som nedgangstider. I bunden er den ok, men væk i nedgangstider.
Lysten hos top til at dele med bund i opgangstider er nul, men omvendt vil top gerne dele sine
problemer med bund i nedgangstider.
Finansmarkederne har raget mia. til sig for ydelser, der har medført problemer for produktion og vækst. Eller man har fået gyldne spark bagi.
Socialisme ses mange steder: den planøkomiske landbrugspolitik i EU, understøttet i årevis af ”liberale” partier. Betal 2 gange for varerne fru Olsen: ved supermarkedskassen og over skatten.
Hvad er prisen reelt på 1 liter mælk ?
I disse år er prestige- og gældscirkusset omkring den døende euro og betaling af andres landes statsunderskud udtryk for den største gang socialisme i nyere tid.
Relativitet findes ikke kun hos Einstein.