Kan vi ikke få Nyrup tilbage?

Kommentar: Socialdemokraterne mangler stadig de rigtigt gode argumenter for at vi skal stemme på dem

Der var fint blus på kartoflerne i Aalborg Kongres- og Kulturcenter i den forløbne weekend.

I hvert fald de varme politiske af slagsen. Dem man helst ikke vil tale om på den forkerte måde.

Pudsigt nok blev det manden med weekendens suverænt bedste tale, ja måske den bedste socialdemokratiske tale i flere år, forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der fyrede op under de varmeste. Først fik han åbnet den glohede dagpenge-debat og tirret Thorning og partitoppen med en opfordring til at kigge på kravene for at optjene dagpengeret. Og i samme tale et skub til en lidt mindre glohed, men stadig kontroversiel tanke om at arbejde for en skat på finansielle transaktioner. Et forslag, der faktisk blev stemt igennem søndag, men straks med ivrige meldinger fra partitoppen om, at det ikke var i den farlige variant.

På de indre linjer – der hvor kongres-medlemmer og presse sniksnakker – kom Nyrups ifølge S-toppen lidt for ivrige ideer til at fylde meget. Men for de, der havde fornøjelsen af bare at se og høre Nyrups tale, var det også et vidnesbyrd om mange af de ting, som Helle Thorning-Schmidt mangler i dag.

Nyrup var i den grad selv med til at forme samfundet i 90erne med selvstændige, centrum-venstre tanker og dermed sætte kraftige socialdemokratiske præg på det samfund, han efterlod. At hans regering så også i eftertiden blev anerkendt for at føre en mere ansvarlig økonomisk politik end VK-regeringen under især Anders Fogh Rasmussen er så bare en yderligere dimension.

Nyrup talte lørdag længe om de mange klø, som hans regering fik i starten. Og at han blev den længst siddende socialdemokrat siden Stauning. Som en parallel til, at tingene nok skal rette sig for Thorning.

Men forskellen er, at Nyrups regering fik klø for sine egne politiske ideer, hvor Thorning får klø for de ting, de ikke gør.

Thornings regering får klø for ikke at føre en signifikant centrum-venstre-politik og for at være styret af økonomernes anbefalinger i en grad, så tidligere finansminister Mogens Lykketoft på et tidspunkt uforvarende kom til at opfordre Bjarne Corydon til at gøre op med regnemetoderne i finansministeriet.

I dag får S især kritik for det, de ikke gør, og derfor var det spændende at se og høre debatten om partiets politik frem mod 2032. Men det er kendetegnende, at både S og SF i disse år har meget svært ved at udvikle ny, signifikant politik og må forlade sig på det værdi-baserede og så det simple, effektive slagnummer på de grønne områder.

Så der synes stadig at være et vakuum af de virkeligt gode 2012-argumenter på, hvorfor Socialdemokratiet også i nutiden skal være den faktor, der samler Danmark og formulerer de værdier, vores samfund bygger på. Kort sagt: De gode grunde til, at vi også i den nære fremtid skal sætte krydset i nærheden af liste A.

Og nej, overskriften dækker ikke over, at Helle Thorning skal erstattes af Poul Nyrup. Ligesom min respekt for Mogens Lykketoft heller ikke dækker over, at han skal erstatte Bjarne Corydon. Men folk af denne kaliber har noget at byde på, som er mere end erfaring. Mere end irriterende koryfæer, der fri af alle bånd bare kan tale frit. Mere end bare irriterende forgængere, der skaber rav i gaden med deres meldinger.

Der var altså en del af SFs medlemmer, der mente, at man skulle lytte til Aage Frandsen, da han skrev sin kritiske kronik i sommer. Det var mange, der mente at Lykketoft ramte noget med sin holdning, som han ikke ønskede offentliggjort. Og Marianne Jelved agerer ofte med samme tyngde, men hun er åbenlyst tættere på sin efterfølger, Margrethe Vestager, i det daglige. Og det giver – set herfra – De Radikale en fordel.

Så lyt til de erfarne. Og brug dem.

Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann

 

 

Om bloggeren

Peter Brüchmann

Direktør i '2020 by Brüchmann' - se www.peterbruchmann.dk - journalistik, foredrag og rådgivning. Udgiver i foråret 2013 bogen 'Generation +' om fremtidens arbejdsmarked, hvor pensionsalderen bliver 77 og vi skal være på arbejdsmarkedet i mere end 50 år. Holdninger på denne blog er Peter Brüchmanns egne.

26 kommentarer

  1. For det første er jeg sikker på, at du ikke kunne drømme at stemme på S. Når det er sagt er du helt ude af trit. Du skriver, at Nyrup i 90érne fik klø for sine egne handlinger – og det er vel dybest set fortjent. Men det er ikke fortjent at man skal have klø for det andre har foretaget og som der nu skal ryddes op efter. Det er dine venner i V der har besluttet bl.a. tilbagetræknings- og dagpengereformen, men det er S og SF der må stå på mål for dem og løse de problemer som den tidligere regering skabte. Du har åbenbart ikke bemærket, at R også er en del af regeringen, men dem holder du helt uden for. Så please hold dig til fakta.

    Helt ærligt er tiden ikke inde til at komme videre.
    Venlig hilsen

  2. sofie

    Ja så,hvad så med erfarne borgere?Det er vel dem der har udvalgt politikerne til at regerer-men som alt andet uvæsen har disse tilegnet sig en overmagt ,hvor de glemmer deres ophavs mænd og damer.og det er ikke så godt kan vi se på nutiden.Nyrup var forkælet af tidens ånd -så hans loppetjans var så nem og simpel at en studerende eller er faren Husmor kunne have lavet det samme-eller bedre(men nu skal man jo være god ved dyrene.
    “Kaliber”?det løber vist lidt af med Bruchmann.

  3. Jyden

    @Grethe
    Sjovt at Helle var tosset over at Nyrup mente at man skulle tale med de Radikale om dagpengereformen – Thorning sagde på åben skærm at det var DEM der havde ansvaret for beslutningen sammen med SF og R?
    I øvrigt så er der altså mange andre ting hun skal have klø for, end lige dagpengereformen – bl.a. at hun er ganske uden evner til at lede Danmark – og det har intet med hendes politik, hun evner det bare ikke – desværre for os borgere.

  4. Jeg er et mangeårigt medlem fra Lolland. LAD OS FÅ NYRUP TILBAGE.

  5. sa

    Nu hvor Nyrup ikke længere er statsminister kan han jo roligt virke som den kloge, tilbagelænede og sjove hyggeonkel.
    Han har ikke nogle meningsmålinger han skal frygte.

    Det har derimod resten af vikarregeringen, og især HTS må sidde og krumme tæer når hun oplever en taler der kommer tættere på sandheden end hun og hendes regeringsfæller nogensinde kommer.

    Lystløgneren Helle kan simpelthen ikke fremmane nogen form for troværdighed – hun lyser langt væk af løgn og falskhed. Det er simpelthen for pinligt at landet skal trækkes med en løgnhals til statsminister.

    Magnus står endnu engang og roser sit parti og lyder som om alt er rosenrødt og helt picobello. Fjolset bliver betalt for at udtale sig som Leif Lalleglad.

    Samlet må vi erkende at der burde være et valg på vej – Hvis duracel Johanne tager sig lidt sammen er vi mange der sender hende en stille tak.

  6. Tommy Larsen

    Vi har desværre ingen politikere vi kan stole på i dk.

  7. j. andresen

    Bloggeren er syg i hovedet.

    Ønsker Nyrup tilbage og prøver at gøre ham til en veltalende socialdemokrat.
    Føj hvor Amerikansk, Nyrup’s tale var fuld af fejl hovedfejlen var at “stikke” tilhørende en plade om det kun ville koste samfundet 70 millioner kr., hvor sandheden er yderligere mellem 400 til 500 millioner kr.

    Nyrup som i sin tid stod som “efterlønnens” frelser og kort tid efter var med til at slagte den.

    Nyrup har haft sin tid og længere end han burde have, han har siddet og haft fede indtægtsår nede i EU, hvor den ene milliardskandale efter den anden har udviklet sig.

    Nyrup er en klovn som mente at samfundet kunne bære, at

  8. Peter H.

    Desværre skal vi se på den blonde guccitaske i 3 år mere. Mon ikke vælgerne dømmer blondinen til at være for dum til at lede landet efter næste valg. Aldrig har en statsminister skuffet så meget som hende. Løgn på løgn for at få magten for derefter og løbe fra ethvert løfte hun kom med.

    Man kan håbe på at guccitasken får et job i EU.

  9. Børge R. Jensen

    Socialdemokraternes store udfordring er såmænd nok at få styr på sig selv. Den opgave vanskeliggøres af modvilje mod debatter om ideologi i stedet for meningsmålinger og af en slags differentieret sprogbrug, hvor ord og vendinger kan have flere betydninger afhængig af, hvem de bruges af. Seneste eksempel på differentieret sprogbrug er ordet “arbejder”, som mange nu definerer som lønmodtagere i beskæftigelse, mens arbejdsledige tidligere også var omfattet. Der er nok også mange socialdemokrater, der ønsker lavere skatter på arbejdsindkomster, mens andre vil have større offentlige udgifter.

    Poul Nyrup Rasmussen huskes også for aktivering af arbejdsledige, som dermed kunstigt blev taget ud af ledighedsstatistikken. Forringelser af dagpenge falder fint i tråd med Poul Nyrup Rasmussens arbejdsmarkedspolitik.

    Personligt ser jeg ingen grund til at stemme på Socialdemokraterne, så længe menige medlemmer og borgmestre ikke står ved sit eget partis politik og ledelse, og så længe sloganet “løfte i flok” bruges restriktivt til kontrol og begrænsning af individuelle valg. Samfundet sander til, når langt de fleste er mest enige om placering af ansvar hos regeringen og tilsyn med, at ingen gør noget, som ikke støttes af enten lovgivning el. et tilpas stort fællesskab. Der er næppe ret mange penge i den utilfredshed, vi producerer mest af i Danmark. Den borgerlige regering anerkendte i det mindste, vi mennesker er forskellige, herunder at ikke alle er egnede til arbejdsmarkedet endsige hele tiden er i beskæftigelse. Det gør Socialdemokraterne ikke. De kræver, alle er ens, med mindre særpræg er medfødte og varige, og livsstil passer til evt. medfødte særpræg.

    Den foregående regering skabte ikke den økonomiske krise. Den kom udefra. Det tragikomiske er, at Socialdemokraterne ikke alene stadig er mest optaget af angreb på politiske modstandere, men viderefører den foregående regerings politik bare i en mere kynisk variant. Det siger vist alt, at menige socialdemokrater åbenbart ikke indser, det er det, de gør. De påstår, de rydder op, men de gør det modsatte. En effekt af den såkaldte kickstart, regeringen har bebudet for arbejdsmarkedet, kan endog blive en forventning om samme mangel på håndværkere, som vi kendte for tre år siden, fordi den offentlige sektor på et tidspunkt opsuger alt arbejdskraft i byggebranchen. Det er i forvejen noget rod, at selv erhvervslivet forventer, regeringen løser alle problemer, sådan som det kendes fra lande med planøkonomi. Mig bekendt er det stadig ikke regeringen, der direkte ansætter og afskediger medarbejdere samt beslutter investeringer i den private sektor. Det må være virksomhedernes ledelsers ansvar, men de har jo placeret ansvaret hos regeringen. Det er stadig uklart for mig, hvad erhvervsledere så får deres høje honorarer for.

    Socialdemokratiske borgmestre er også meget optagede af meningsmålinger, som partiformanden får ansvar for. Kommunernes drift og tilbud til borgerne har ikke den store interesse. Jeg syntes, det var trist, da socialdemokratiske borgmestre fra Nordsjælland trak ønsket om en betalingsring om København tilbage, fordi de ikke følte sig hørt. Hvorfor var det lige, de ikke holdt fast i sit ønske, og prøvede at få flere arbejdspladser og mere kultur til omegnskommuner, så behovet for at køre ind og ud af København blev mindre? Det var et klokkeklart eksempel, hvor popularitet var vigtigere end ideologi.

  10. Carina

    De, der ønsker Nyrup tilbage må i uhyggelig grad være historieløse.

    Nyrup og hans regering stod for den største indvandring af muslimer til Danmark, der på noget tidspunkt er set.

    Hvem husker ikke hans arrogante udtalelse til DF:” Stuerene, det bliver I aldrig”.

    Denne masseindvaring har kostet Danmark et utal af milliarder i sociale udgifter og udgifter til retsvæsen og politi.

    Hvem husker ikke hans efterlønsløgn, hvor han før valget i 1998 skød på Venstre for at ville begrænse efterlønnen, hvorefter han selv gjorde netop dette kort tid efter valget.

    Det var Nyrup og hans totale uduelighed, der førte til den borgerlige jordskredssejr i 2001, ja han var så ilde lidt i sit eget parti, at selv en af hans nærmeste , Lykketoft, kort eftr valget i 2001 hev tæppet væk under ham.

    Så meget for Nyrups kvaliteter.

  11. JL

    Skat på investeringer? Skat på penge som ikke er tjent endnu? Kan disse idioter ikke indse at den slags fetish skat skal vente til der er fuld beskæftigelse? Når der er lav beskæftigelse kan man ikke tillade sig at indføre følelsesbetonede misundelsesskat, bare fordi det føles lækkert her og nu. Fokus skal være på beskæftigelse KUN og så må man altså sluge de nødvendige kameler, indtil økonomien er på rette fode igen.

  12. Thor Arentoft

    Mere af samme gamle spind.
    Hvor er det dog trist at vi som læsere af BT`s netavis,skal behøve at blive ved med at udsættes for bestillings-spind, fra venstres pressetjæneste, serverat af en iøvrigt dygtig og kompetent journalist på BT, der ved og kan bedre.
    Det er jo så letgennemskuligt, at bare de mest uoplyste, og til bevidstløshed indoktrinerede Venstre-tilhænger, kan aplodere, og falde for sådant journalistisk makverk.

  13. ja så er der igen nyt fra de store børnehavebørn, landet
    fortjener nogle bedre ledere, men hvor er de henne ? er
    det sådan at ingen dygtige, saglige og fornuftige mennesker ikke vil have med styrelse af vort land at gøre ?
    eller skal vi nøjes med dem vi har sat ind, hvor er landet på
    vej hen ?

  14. Peter Jensen

    Nu ønsker PB jo ikke Nyrup tilbage,men påpeger ganske stilfærdigt at socialdemokraterne burde lytte til ældre erfarne politikere,og hvem PB stemmer på er da ganske uinteressant i den forbindelse.

    Blondinen med stilletterne hatr fået en statsministertitel på cvèt og det var vil den ambition der var nr.1 for damen

  15. Eva

    Jeg giver Tommy Larsen ret i, at vi desværre ikke har nogen politikkere i DK som man kan stole på, men findes de overhovedet nogen steder på jorden?

  16. Leif Juhl Pedersen

    Peter B har ingen hukommelse i det hele taget, eller han er snotdum, det er nok snotdum. Nyrup stod for den største import af uintergrerbare plattenslager flygtninge fra mellemøsten, det ses jo i dag, hvilken skade denne landsskadelige klovn gjorde for DK, og sosserne er godt i gang med samme flygtninge import igen. Vågn op Peter, men det er nok håbløst at fjolser som dig, har forstand på noget som helst

  17. Margrete

    Det er ufatteligt, at Helle Thorning kan smile og se så glad ud på TV. Grunden er selvfølgelig, at det ikke er gået op for hende endnu, at Danmark er krise, og at hun ikke selv kan eller vil gøre noget for at ændre den. Nyrup opfordrer hende og den reelle statsminister til at se på dagpengeområdet igen og finde pengene. Nej, det huer ikke Helle Thorning for hun har indgået en aftale om et regeringsgrundlag med De Radikale, og det løber hun ikke fra. Dog løber hun gerne fra de aftaler, som hun lovede vælgerne før valget i 2011. Måske var det en god ide for Helle Thorning at tænke på, at magten også kan bruges til at gøres noget godt for for de ledige i landet, så Danmark ikke ender med at få flere fattige. Socialdemokraterne er kommet langt væk fra solidaritetstanken. En skam at partiet genvalgte hende som formand, for det vil de fortryde.

  18. Frank

    Jamen lad os da endelig få Nyrup tilbage – han var jo ligesom den nuværende regering garant for at man – når´man er socialdemokrat – kan løbe fra sine valgløfter. Det er jo ved at være en tradition i det parti. Jeg tror nu nok at Nyrup sidder godt og fedt nede i EU, hvor han kan hæve en fed check langt væk fra offenlighedens kritiske blik uden at blive taget til indtægt for de ligegyldige udmeldinger han kommer med. Han kunne passende reservere en plads til vores nuværende statsminister. Der vil hun gøre mindst skade for Danmark.

  19. Kim

    Forstår ikke Nyrup’s image
    Nyrup-regeringen øgede statens gæld, mens Fogh-regeringen afdragede al statsgæld lige Anker J til Nyrup.

    Lykketoft har gjort et flot image pleje for at vende de facts på hovedet.

    Nyrup-regering førte en elitær ufolkelig økonomi anført af R, som vi også ser i nuværende regering. Nedskæringer af de sociale ydelser, nye afgifter og skattelettelser kun til gavn for de allerrigeste.

    IT-revolutionen fra USA reddede Nyrup og dens boble fældede ham.

  20. Jensen59

    Det koster gratis at være Nyrup, Clinton, Ellemann, Lykketoft og andre over hypede pensionister…

  21. jeg synes også at Helle Thorning Schmidt – Margrethe Vestager og alle de andre bør kunne fyres af borgerne, men det kan man jo ikke, uanset hvad de end finder på, at Helle er blevet “genvalgt” som formand, er ingen demokratisk handling, man kan da ikke vælge uden at der er noget at vælge imellem, så den måde demokratiet genvælger deres kandidater på er det rene flop

  22. Hansen

    Demokrati er et opreklameret falsum — Det eksisterer ikke.!!!

    eva just — Helt enig!

    Hold op med at misbruge ordet demokrati, for ved at misbruge det ord om alle de udemokratiske afholdte valg, politikerne ikke på nogen måder lovligt eller ulovligt kan komme uden om at gennemføre, afslører de rent faktisk sig selv som en flok udemokratiske hyklere!

    For danskerne må da være helt utrolig dumme, ellers hoppede de ikke på sådan en gang manipuleret gejl, som et valg i vor tid er, det er i realiteten bedøvende ligegyldigt, hvem vi stemmer på, for vi får stort set det samme efter valget!

    Når man sidder og læser de forskellige kommentarer på debatsiderne, skulle man tro de fleste mennesker lever på en helt anden planet et eller andet sted ude i rummet!

    I Danmark og er der ikke demokrati, og det har der aldrig nogensinde været, vi har det man kan betegne som “top styrede partidiktaturer”, og det ser vi især demonstreret helt frit i vor tid, hvor toppolitikere i alle partierne opfører sig som små selvbestaltede despoter, og hvor medierne er blevet dikkende lammehaler, som reagerer med larmende tavshed mod ethvert konstrueret og manipuleret politisk magtmisbrug:

    HVIS der var demokratisk opstilling i partierne, så ville der være SIDEORDNET OPSTILLING, statsminister og de politiske kandidater og ministre ville være udpeget af befolkningen ved direkte valg, desuden ville hver enkelt folkevalgt politikere, være tvunget til at følge Grundlovens bestemmelser, og ikke være dikteret af hverken EU eller selvbestaltede partidiktatorer!

    Sådan er systemerne i partierne langtfra, tværtimod er opstillingen i partierne på listeform (partiliste), så det er toppen i partiorganisationerne og ikke vælgerne, som afgør hvem der skal i folketinget, ikke nok med det er det partiets top, der flytter de foretrukne kandidater rundt til de mest sikre opstillingskredse, så i realiteten har valget intet med demokrati at gøre, det er manipuleret, styret og kontrolleret af partitopperne og deres håndlangere, for vælgerforeninger tør ikke gå imod en diktatoriske partitop, for det ville få fatale følger for deres politiske karriere!

    Og til alle de asociale og udemokratiske politikere, Danmark har ikke opfundet demokratiet, og jeres kopiering af demokratiet er en parodi, verdens første demokratiet blev grundlagt i Grækenland, i det 5th. århundrede før Kristus, man kaldte endog Grækenland for Civilisationens vugge, og hele det demokratiske projekt blev gennemført i en enkelt mands levetid!

    Perikles kom til magten 461 før Kristus og i den tid blev “ordet demokrati” opfundet og praktiseret, lige som ordene filosofi, retorik, politik, geografi og biologi, det var alle de ting der var blevet opdaget og diskuteret, af nogle af de største tænkere, som verden nogensinde har kendt bl.a. filosoffer som Sokrates, Platon og Aristoteles, Matematikeren Pythagores og digteren Pintar, historikeren Haridot og mange flere i den tid, og som de første beregnede de Jordens, Månens og Stjernernes position og opfandt atombegrebet m.m.

    Perikles stod i spidsen for verdens første demokrati, alle byens embedsmænd blev valgt og rådslagningen fandt sted i fuld offentlighed, denne idé gjorde det af med tidligere tiders konger og tyrannier, og den vandt indpas sener i form af vor tids “såkaldte demokratier”, dengang deltog alle i debatten og de politiske beslutninger blev vedtaget i fuld offentlighed!

    Den demokratiske tidsperiode har spillet fallit, og hvis de fantastiske tænkere og filosoffer fra fortiden, fik et indblik i vor tids demokrati, så ville de vende sig i deres grav af skam, over hvordan de storslåede ord og tanker, bliver misbrugt og voldtaget af nutidens akademisk udemokratiske politiske plattenslagere!

  23. Poul Sørensen

    Jeg får altid komiske Ali (ham ministeren fra Irak) op på min indre tv skærm når jeg hører komiske Magnus udtale sig i medierne.

  24. Hansen

    “Din kommentar afventer godkendelse”, der kan den så placeres i det uendelige, det er åbenbart BT’s nye måde at gennemføre censur på, når der kommer kritiske politiske kommentarer, som afslører hele det politisk korrupte system, hvor medierne er blevet magthavernes villige og billige håndlangere, og de ikke kan afvise i en demokratisk debat!

  25. a.m. madsen

    Hver gang Nyrup toner frem på tv-skærmen, skynder jeg mig af surfe videre, den mand giver mig kvalme, jeg husker hans misundelige og frække udtalelse, om dansk folkepartis vælgere,”kun LANDSBYTOSSER” stemmer på DF, ydermere kostede den mand mig 2 års efterløn, da han satte folkepensionsalderen ned til 65 år, og dermed stjal, fra dem som var hans egne vælgere.

    Nej fri os for at se mere til den herre og hans parti.

    Nej tak, fri os fra ham, og hans partifæller.

  26. Mikkel

    “Nyrup-regeringen øgede statens gæld, mens Fogh-regeringen afdragede al statsgæld lige Anker J til Nyrup.”

    Det er ikke korrekt. Gælden faldt fra 1993 til 2001.

    Den steg derimod voldsomt under både Anker Jørgensen og Schlüter. Ligesom regeringen Schlüters arbejdsmarkedspolitik vel ikke kan få et bedre eftermæle end “katastrofal”.

    Schlüters absolutte “genitræk” må dog være at have smadret både arbejdsmarkedet og boligmarkedet i et hug; med kartoffelkuren. Det er (heldigvist) hverken set før eller siden.

    Manden er dybt overvurderet – nu når vi taler om at pumpe et eftermæle op..

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*