Kommentar: Helle Thorning-Schmidt trådte ind i år 2 med stærk kongres-tale
Der er sket noget med Helle Thorning-Schmidt. Noget positivt.
Der var et strejf af følelser, da Socialdemokraternes kongres klappede igennem under Thornings tale fredag. Tårer i øjenkrogen. Men især, da hun på TV2 News senere fredag skulle forklare hvorfor: ”Det var som om, de slog ring om mig”.
Statsministeren har taget paraderne – lidt – ned. Hun taler om at være bagud efter det første år. Om ”at det ikke er slut, før blondinen stiller stiletterne”. Og hun taler indtrængende om, hvor svært det må have været for medlemmerne at stå al kritikken igennem ude i det ydre led, overfor kolleger, naboer og bekendte.
Den sikreste vej til fremgang i alle forhold her i livet er at lære af sine fejl. Det kræver så også, at man har modet til at erkende dem. Her har det knebet en del for Thorning – og gør det i et vist omfang stadig.
Det har været sagt, at Thorning skulle holde sit livs tale i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Hun er under maksimalt pres, har et år til den helt store terminsprøve, kommunalvalget 2013 og hun har været et af de to svage led i en regering, der faktisk er bedre end sit rygte. Det andet svage led er SF, men dem lader vi lige hvile i dag.
Thorning holdt en stærk tale. Den lukkede ikke lige så effektivt ned for kritikken, som Villy Søvndal gjorde i foråret, da han markant synliggjorde forskellen til VKO-tiden. Men den fik alligevel styrket Socialdemokraterne på flere flanker. Hun fik glimrende talt om det, der gør ondt. Det, der er rigtigt snarere end populært. ”S er et parti, der aldrig svigter,” sagde hun i en sammenhæng, hvor ansvar var det centrale ord. Og pudsigt nok kan S – selv uden at træde på SF – bruge netop regerings-partnerens problemer til at vise sin styrke:
S kan vise, at partiet tager ansvar uden at pive. S kan være pragmatiske uden at være flove over sig selv, som det sker hos SF. Og S kan prøve at gøre de ubehagelige, men nødvendige ting med et menneskeligt ansigt, som Mette Frederiksen er en mester i – senest fredag morgen med meldingen om at vi i Danmark bruger pengene til beskæftigelses-indsatsen forkert.
Som Thorning sagde om den megen kritik og det at tage ansvar: ”Der er kun én ting, der er værre end at have ansvaret – det er ikke at have ansvaret.”
Statsministeren lånte undervejs også lidt kredit fra både Socialdemokraternes og sin egen arv. Hun hyldede Anker Jørgensen, der for første gang i årtier ikke var til stede og hun lånte lidt fra Svend Auken, der i sin sidste tale udtrykte taknemmelighed over ”at dele min rejse med jer”. Og fra egen arv fik hun spillet på opvæksten hos en enlig mor i Ishøj, der måtte sove i stuen for, at børnene kunne få deres eget værelse. Man er vel en rigtig socialdemokrat.
Der er virkeligt store ting på agendaen i Aalborg denne weekend. Blandt andet skal der sættes retning for den store ”Danmark herfra til 2032”-plan, hvor der skal udvikles en moderne politisk identitet som er andet end hård, borgerlig økonomisk politik med nogle lidt pænere værdier. Det er den fortælling, der skal bringe Socialdemokraterne og Thorning til fremgang.
Jeg tvivler stadig på Thornings lange bane som en væsentlig skikkelse i dansk politisk historie. Men fredag tog hun et skridt frem.
Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann
Det er da hovedrystende at høre om Helles barske opvækst hos en enlig mor på Vestegnen. Helles mor er pensioneret kontorchef, mens hendes far er økonom, det har næppe været et hjem præget af små kår. Akademikerforældrene har sikkert også været i stand til at hjælpe lille Helle med lektierne. Det er en hån imod de børn, som fx vokser op med en far, som har mistet arme og ben i Irakkrigen. Helles adelsmærke er løgn, løgn og løgn. “Der kommer en god løsning i morgen”? Fair Forandring var en løgn. Fair Løsning var en løgn. Mandens skatteregnskab er en løgn. Helle har ingen fremtid i Danmark, jeg er enig med Peter Brüchmann, men Helle vil også hellere til EU.
Der er kommet 1 indlæg (indtil nu) på Helle Thornings tale og det illustrerer fint hvilken lav fællesnævner der er blandt folk der ytrer sig.
Folk hvis IQ udstilles som bevis på det ikke er studenterhuen der trykker – indlæg hvor den enkelte debatør overhovedet ikke hjar belæg for at udtale sig.
Indlæg der udelukkende kan være skrevet at mennesker der ud over en lav IQ har et mindreværkskompleks, stemmer Dansk Folkeparti eller på anden vis er på samfundets laveste niveau.
Når det er sat så var Helle Thornings tale i da i Ålborg en tale der indeholdt fremtid – så tilbage men især også viste en mere menneskelig side af HTS.
Dermed ikke sagt vi nu skal se en kvalmende udsendelse om statsministerens hverdag a la Lars Løkke og hans forsøg på at tale ned til folket.
Apropos Lars Løkke må jeg henvise til forfatteren Carsten Jensens fremragende kronik i Politiken forleden hvor han spiede Danmark og de danskere der åbenbart vender tilbage til Lars Løkke trods hans meget amatøragtige regeringstid – dels en katastrofal COP15 – men også storsvedende IKKE har kunnet tale sig ud af problemer undervejs i hans – heldigvis – korte regeringstid indtil da.
@Birch, Kunne du ike ansøge kommunen om at bevillige dig en ny staveplade!
Ja,det er fint. To tosser der kan bitche stavemåden,men ikke indholdet.Hva`er det typer som jer vil ???????????
BTV=B.T Vendetta
Tendere det personlige. Er I journalister eller hva?
Hun tager røven på S igen og igen.
Tænk hvis hun smed stiletterne og tog traveskoene på.
Der er langt til Bruxelles men hun kan godt nå det inden Barroso takker af.
Det halve af salen og over 80% af befolkningen vil give stående ovationer.
Hvorfor minder hun mig om Stein Bagger og alle de andre tyveknægte fra de gyldne dage.?
Fordi fru Thorning tilsyneladene har en alvorlig karakterbrist.
Hun kan ikke skelne løgn fra sandhed.
Stiller sig op på en talerstol og holder en flot tale ( det må man medgive ) skrevet af hendes spindoktorer.
Men kære fru “statsminister” Hvad skal vi med planer frem til år 2032 ???
Vi vil se løsninger på dagens problemer og det har du ikke noget bud på.
Du påstår at hjælpe de svageste, men det er jo endnu en stor løgn.
Folk i fleksjob med en livsvarig sygdom bliver straffet på pengepungen af dit parti. Vi har et klart eksempel i familien.
Fru Mette Frederiksen mener at de kan aktiveres og uddannes til at yde mere !
Er I blevet bindegale ?
Helle er kun at sammenligne med en skuespiller der går på scenen og spiller rollen som den store frelser.
Efter tæppefald er der intet, absolut intet som publikum kan bruge.
@Birch. …viste en mere menneskelig side af HTS.
Man er vel ikke umenneskelig fordi evnerne ikke rækker.
Det er ret meget mere vigtigt med politisk lederskab og fremføre visioner for DK. Her mangler HTS som statsminister stadig meget – stadig et flop med denne regering efter det 1. år.
Til Pedersen og Nielsen:
Nu var det jo ikke lige frem år nul HTS startede fra, der var emmervæk en regning at betale. Måske det belejligt er glemt nu.
Egentlig tror jeg Danmarks verden ville ser bedre og lysere ud, hvis ikke vi forvekslede politik med religion. Der burde ikke, i den omskiftelige/globale verden vi lever i, være politiske dogmer der forhindre bedste kursskifte efter givne forhold. Flexibilitet er det vi fortæller erhvervslivet skal have for at overleve. Måske er det lige netop hvad politikerne skal bruge for at styre Danmark gennem krisens farvand.
@Allan Olsen. Det så værre ud med Danmark bl.a. høj statsgæld, arbejdsløshed, højere skat m.m. da VK og O tog over efter Poul Nyrup Rasmussen (S) – sådan er det jo.
Endnu et et fuldstændigt “objektivt” indslag fra den ikke farvede Brüchmann….
Må håbe at han husker, hvis, Løkke skulle komme til magten igen at lave en overskrift lydende:
“Afdanket alkoholiker på hjemmebane”
FY FOR FANDEN Brüchmann, der følger ansvar med den post du bestrider !!!
Giv tal, statetikker og du vil se at den eneste forskel mellem S og V er hvordan de fortolkes ud fra deres (for-)historiske forståelser/værdier. Hvis ikke det var for personer og historie ville et V og S samarbejde være det der kunne slæber Danmark igennem krisen og forhåbentlig fremtidssikre os gennem vores børn og liberale menneskesyn.
Med det, god aften.
Birch: Hvor i hede hule …og så videre vil du tages seriøst når når du i din argumentation henviser til Carsten Jensen!!!!! En yderliggående rabiat venstrefløjsaktivist og forfatter hvis bedrifter består i tomme ord og slagparoler!
Jeg troede man skulle være lyshåret for at være blondine, jeg vil sige hun er almindelig leverpostej/kommunefarvet, men der er måske flere stemmer i at prøve på at være sjov og kalde sig blondine.
Hvis bare der fandtes journalister som havde bare lidt kendskab til økonomi! Det går faktisk ikke særligt godt med stigende underskud, færre jobs i den private sektor vi lever af og regeringens uansvarlige udlændingepolitik som betyder at etniske danskere skal arbejde mere og længere for at brødføde de flere hundrede tusinde fremmede bistandsklienter som bliver en evig belastning for vores socialsystem, vores fængselsvæsen og for vores sundhedsvæsen! For et par dage siden blev regeringens vækstskøn så skudt ned af både Nationalbanken og andre banker! Danmarks helt store problem er verdens fhv. dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk som gør det umuligt for virksomhederne at være konkurrencedygtige og genskabe de næsten 200.000 private jobs vi mistede under finanskrisen! Tværtimod pålægger den røde løftebrudsregering danskerne flere og flere forbud og afgifter som udhuler folks købekraft og får virksomhederne til at flygte til udlandet – og nu snakker regeringen om mere stat!! Det er tydeligt at de amatøragtige kvinder som leder dette land ikke selv har nogen erhvervserfaring! Hvis ikke vi får formindsket den ukontrollable offentlige sektor hvor alt for mange inkompetente og overflødige mennesker er ansat i inderligt overflødige funktioner så ender vi som Grækenland! Det overdimensionerede offentlige bureaukrati og godheds- og indvandringsindustrien har fået lov til at knopskyde helt vildt de seneste 20- 30 år medens cheferne for de offentlige virksomheder har bevilget hin anden uanstændige lønstigninger! Der er så mange overflødige offentlige servicefunktioner vi kan nedlægge hvis vi lader danskerne selv tage mere ansvar for eget liv og der er så mange overflødige råd, nævn, centre, institutter, udvalg m.fl. hvor der sidder en masse komplet ligegyldige mennesker og laver ligegyldige rapporter, kampagner m.m. Politikerne fra begge fløje har groft svigtet vores land! De tænker mere på at købe deres vælgere så de kan beholde deres taburetter end at gøre det rigtige for landet!
Det undrer mig at Helle T kan gå på talerstolen og lodret lyve om skattereformen.. Den er social retfærdig..
Den har aldrig været social retfærdigt.. De højest lønnede får stadig de største lettelser nøjagtigt som før under blå regering.. Dem som betaler er folk på overførselsindkomster.. Det er socialdemokratisk politik siger statsministeren direkte fra talerstolen. Det er da godt at vi nu klart og tydeligt ved hvor vi har dem..
Det er da korrekt hvad ordfører Mogen H siger at folk ikke altid skal være på dagpenge, men hvad med førtidspensionoisterne ?, de kommer ikke i job, folkepensionister med en lille pension ved siden af har fået nul kroner i skattelettelse..
Hvordan kan Helle T fra talerstolen forsvarer Radikal politik..
Socialdemokraterne siger at vælgerne ikke har forstået budskabet, men vælger har måske forstået budskabet.. Hvor svært kan det være..
Efterfølgende igen at hører den socialdemokratiske ordfører Mogens H forsvarer skatteaftalen..
Som ordfører har man ingen kritisk sans, men er programeret af partitoppen.
At han kan stå og fyre alt det ævl af uden at blive rød i hovedet er godt klaret..
@ Birch.
Inden du kommer mere galt af sted med dine betragtninger om folks IQ, vil jeg høfligst gøre dig opmærksom på, at mange i min årgang plus minus et par år, som nu er pensionister, er der masser af folk, som semmer på DF. De får mindste folkepension, for manges vedkommende, og har alle en del på kistebunden, har alle været beskæftiget hele livet. Nogen fik en uddannelse, andre lærte i livets skole. Men alle er vi enige om, at indvandringen er til større skade end gavn. Det kunne andre partier lære noget af. Regeringen er på total kollissions kurs med den største del af befolkningen. Og må vi være fri for Birchs højrøvede og nedladende tale, der ingen gang har på jord.
Brüchmann skriver at HTS i sin tale træder lidt i karakter. HTS er formand for et parti (S) som SKAL tage ansvar … og turde tage træffe svære beslutninger, men skal huske at det skal være med et menneskeligt ansigt. Denne kunst bestrider Mette Frederiksen skriver Brüchmann. Jeg er helt enig og også enig i at den økonomiske politik der føres nu er helt fin. MEN glem aldrig, at denne regering og ikke mindst HTS og MF før de kom til magten gav udtryk for afsky for den politik, som de nu siger er at tage ansvar! Da Løkke stod for en tilsvarende politik ville det medføre sociale massegrave og skabe stor ulighed i Danmark. Når regeringen nu selv fører samme politik og ja faktisk på nogle områder har gjort den økonomiske politik mørkeblå, ja så er det at tage ansvar. Dette bedrag må du Brüchmann aldrig hverken direkte eller indirekte rose hverken HTS, MF eller S for !!!!
Jeg er helt enig med Birch.
Talens kvalitet (eller manglende) er nøjagtig som radioprogrammet “de ringer-vi spiller”. Barbie indsamler tabernes stemmer og sender hilsner ud til “Bent, “Grethe i Viborg, fødselsdagsbarnet Benny og svagelige Anker! Derefter afspilles “Vi voksne kan også være bange…” samt “Poul sine høns i haven lod flyve…!.
De torskedumme medier labber det savlende i sig. De tror det handler om politik. Det handler om taburetter, karriere og om at rage mest muligt til sig. Intet andet!
Gud hvor er Helle dog Indbilsk, kalder hun sig selv for
Blondine, hun har til tider paryk på, og hedes eget Hår
er kommunefarvet.
Birch, hold op med at tale IQ, og brug istedet tiden på at rette dine skrivefejl, det står sig bedre at kritisere, når egen gård er fejet.
Jeg har en høj uddannelse, og sætter stor pris på DF, fordi de stadigt kender farverne i vores flag, og fordi de sanser det grødomslag, folket har fået smidt om halsen af nedrige politikere, der søgte magten, uden æren, uden viden, uden anstændighed.
Hvad får dig til at tro, at det er laverestående individer, der stemmer DF, eller mennesker med mindreværdskomplekser, tror du ikke du skulle revidere dine fordomme, så din egen IQ ikke bliver søsat som værende uegnet til debatføring. Janne.