Det må da være årets joke, Astrid

Kommentar:  Nyheden, der bør være en meget stor and – men er den det?

Skal vi ikke vælge at tro, at det er en and. Eller endnu bedre: En joke.

Weekendavisen fortalte fredag om sidste led i den store SF-plan: Astrid Krag skal, når hun bliver formand i stedet for Villy Søvndal, afløse Ole Sohn som erhvervs- og vækstminister. Pia Olsen Dyhr skal være sundhedsminister og Steen Gade skal være handelsminister. Ifølge Weekendavisen.

De to sidste dele lyder sådan set meget fornuftigt i forhold til, hvad de tidligere har beskæftiget sig med. Men Astrid Krag som øverste minister for erhvervslivet lyder som om nogen er kommet til at bytte rundt på Bambi og Rambo på rollelisten.

Vi nævner i flæng:

- Det erhvervsliv, der har Novo og Lars Rebien Sørensen i spidsen. Skal C20-indeksets motor agere under øverste myndighed fra en 29-årig, der aldrig har haft et rigtigt job?

- Den nye nationalbankdirektør, Lars Rohde, der tiltræder 1. februar, vil skulle agere med sparring fra en bestyrelse, hvor ministeriet spiller en central rolle og derfor har Krag som central aktør.

- Samarbejdsaftaler med Singapore og aftaler om patentrettigheder på det kinesiske marked – underskrevet af Astrid Krag.

Gad vide, hvad Rebien, Legos Jørgen Vig Knudstorp, bankdirektørerne og Carlsbergs Jørgen Buhl Rasmussen tænker om den nyhed. Men ok, de betragter det nok som en and.

Op til valget i 2011 brugte SFs dengang centrale duo, Villy Søvndal og Ole Sohn, mange dage på at besøge større danske virksomheder. Der blev rent faktisk lavet et stort stykke arbejde fra de gamle socialister for at forstå den virkelighed, der også ventede dem. Jeg mødte i den periode flere erhvervsledere, der anerkendte de to SFeres indsats, engagement og vilje til at lytte. Også når der ikke var kamera på.

Nu kan vi få en grøn SF’er med absolut ingen erfaring på den bane, der så tilmed skal bruge en meget stor del af sin arbejdstid på at udføre det, jeg næppe som den eneste vil putte i kategorien ’Mission-nærmest-impossible’, nemlig som formand for et regeringsprojekt, der ikke lader sig gøre med SF-politik.

Der er et spændingsfelt derude, hvor organisationen Dansk Erhverv så sent som i sidste måned påpegede, at der blev trukket i hver sin retning fra Erhvervsministeriet og Skatteministeriet.

Men der er sandelig også et spændingsfelt i de to primære behov, som erhvervs- og vækstministeren skal opfylde: Vækst og forbedret dansk konkurrenceevne. Især det sidste er et minefelt for en SF’er, fordi forbedret konkurrenceevne også hos en rød regering anno 2012 handler om løntilbageholdenhed og øget arbejdsudbud. Det er lig med frontal konfrontationskurs med SFs vælgere, SFs bagland og fagbevægelsen. Næppe en drømmeposition for en SF’er, der skal ud og gøre sit yderste for at genvinde tilliden hos – SFs vælgere, SFs bagland og fagbevægelsen..

Banen bliver exceptionel lille for SFs nye formand. Så sent som på De Radikales landsmøde i weekenden slog Margrethe Vestager fast, at nøgleordene bliver sammenhold og determination.

Jeg må igen sige, at alt, hvad jeg hørt om SFs formandsskifte eller kup, lyder forkert: Forkert timing af Søvndal at gå, forkert profil til at kunne matche Bjarne Corydon og Margrethe Vestager og i givet fald forkert rokade for den nye formand.

Hvis det altså ikke bare er en and.

Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann

 

Om bloggeren

Peter Brüchmann

Direktør i '2020 by Brüchmann' - se www.peterbruchmann.dk - journalistik, foredrag og rådgivning. Udgiver i foråret 2013 bogen 'Generation +' om fremtidens arbejdsmarked, hvor pensionsalderen bliver 77 og vi skal være på arbejdsmarkedet i mere end 50 år. Holdninger på denne blog er Peter Brüchmanns egne.

64 kommentarer

  1. Niels

    At nævne C20 indeks med 1 person der skal finde sig i en person under 30 år , kan være slemt – men hvad med at have taget tallet, ca. 5 mill. personer der skal finde sig i at have en “grønskolling” som skal rådgive/bestemme om skatter og afgifter uden nogen som helst erfaring – jo Danmark er på vej i afgrunden som en klog minister engang udtalte.

  2. Hans Elfelt

    Det er mærkeligt, når man samtidig betragter en af klodens mest succesrige industrielle nationer, Japan.
    Her er alle ministre i ledende stillinger mindst 60 år gamle. Ofte er virkelig vigtige minsterier besat med folk 70′erne.Det er og bliver ERFARING der tæller

  3. SF er ikke regeringsduelig det er S-R heller ikke,og med el som støtteparti er det den rene latter lad os få et valg OMGÅENDE.

  4. Arne Mosegaard

    Jeg er glad for at du tager det op, og jeg håber du vil forfølge det herefter. Da jeg selv i weekenden så nyheden var jeg sikker på at det var løgn, så tåbelig ville selv ikke SF agere.

  5. HumørHenrik

    Velkommen til Anders And land også kendt som Danmark!

    Her har vi en beskæftigelsesminister der aldrig har haft et
    job, & en “out of contry” minister der ikke kan tale engelsk.

    & i lørdags sammenlignede pia kjærsgaard-du ved hende
    der var med til at halvere dagpengeperioden-sig selv med Martin Luther King. De gale har overtaget galehuset.

  6. vera madsen

    Jeg mangler ord, jeg kan simpelthen ikke finde ord der kan beskrive den afmagt jeg føler overfor denne regering.
    Må himmelen være vort gamle land nådigt!

  7. kirsten

    Sjovt, der ikke stilles spørgsmålstegn ved Thulesen-Dahl, han har aldrig haft et job, og var ikke ret gammel da han og den anden racist var støtteparti for VK, og alligevel deltog han i den ene finanslov efter den anden, men VKO efterlod sig jo også et kraftigt underskud.

  8. Jyden

    @Kirsten

    Til forskel kan Thuelsen-Dahl høste stor respekt for sin evner i folketinget – det om du spørger til højre eller venstre! Han har afslutet sin uddannelse og aftjent sin værnepligt – så han har lært at indordne sig under sin øverst kommanderende – nu tager han selv over,efter at have stået i lærer.

    Ingen af de små unger der prøver at overtage SF har eller kommer til at have den naturlige opfattelse og respekt over for hverken vælgere eller partiets medlemmer.

    Du burde hellere stikke af fra den børnehave og finde et parti, der gør hvad de siger – alle der støtter op om Astrid, har endnu ikke smidt sutten (bortset fra Steen Gade, men han er jo også blevet lovet en ministerpost).

  9. Flemming

    Er helt på det rene med argumentet om ung alder og manglende erhvervserfaring, men har svært ved at se, hvorfor det skulle være mere “risikofyldt” at have Krag siddende i Vækst- og Erhvervsministeriet end i Sundhedsministeriet. Sundhedsvæsenet er den største post på statsbudgettet, det er statskontrolleret/stærkt subventioneret, og ind imellem dør vi, hvis det ikke fungerer. De økonomiske ministerier er tilmed blevet hakket op i tre, så de tre koalitionspartier kan holde hinanden lidt i ørerne.

  10. Jyden

    @Flemming

    Astrid skulle jo slet ikke have en ministerpost, men den hun har mest forstand på er som sundhedsminister – hun har jo trods alt arbejdet MEGET lidt i en hjemmepleje.

    Hele Sundhedsvæsnet er jo ligesom reformeret under VKO, nye sygehus og centralisering m.m. – så der er ligesom lagt en startegi langt ud i fremtiden, man har øget budgettet på det psykiske område – men er det så svært at skrue på nogle afgifter og sende pengene i en anden kasse? – nå jo!, – de har så lukket ned for privathospitalerne (men der var hun jo barsel, så spørgsmålet er hvor meget hun har været med i det?), så vi alle skal stå i den samme kø – og vente på at komme i arbejde igen.

  11. k karlskov

    det må VÆRE ÅRETS STØRSTE AND – først læser man det een gang så prøver man igen jo det stod der sørme, ja man kan da ikke sige andet end ambitionerne og selvforhærdigelsen fejler ikke noget – hun har bare ikke noget at have det

  12. poul erik jensen

    Hele regeringen og grundlaget for magten er en stor (sørgelig) joke. Hvad har regeringen udrettet i dens første leveår ?……ikke andet end forsidehistoriere omkring personfnidderfnadder, hvilket har skadet landets økonomi enormt, men hvad andet kan man forvente ef en socialistisk magtsyg regering.

  13. Knud Madsen

    @ Jyden
    Sjovt du nævner det med lommepengene til snotnæserne.
    Jeg husker meget tydeligt, at jeg for >50 år siden korreksede min gamle fader for, at han ikke ville sende penge til negrenes frihedbevægelse i USA. Da jeg efterfølgende skulle afhente min løn på kontoret, var min fader igang med at udfylde et girokort, hvor min løn var skrevet ind på.
    Så var min socialistiske godgørenhed med et slag forsvundet, og jeg indså min ungdommelige dumhed og hykleriskhed. Jeg fik det dumme girokort annulleret og var færdig med at være godgørende med andres midler. Rigtig god erfaring!! :-)

  14. Jørn Lorentsen

    Denne regering er i sandhed en tragedie for vores land.
    En regering bestående af børnehavebørn der har fået
    storhedsvanvid. Desværre for landet er det ikke kun en
    ond drøm. Håber på et snarlig mirakel, så vi må undgå
    den kommende totale nedtur for økonomi og beskæftigel-se der er uundgåelig med denne parodi af regering.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*