Kommentar: Interessant skifte i regeringens maskinrum – SF på vej på sidelinjen
Det knager og knirker i regeringens maskinrum.
Det er i stadig stigende grad SF, der er det svage led, og nu begynder oplysninger helt inde fra de allerhelligste lokaler at sive ud til offentligheden. Det bør bekymre på alle niveauer.
En ting er, at man kan møde mange personer rundt omkring på regeringskontorerne og Christiansborg, som afskriver SFs projekt: At få ministerposter blot for at se politikken være dikteret i mere blå toner – og derved et SF, der går tilbage og er ved at revne i indre spændinger.
Det har man kunnet se og høre gennem måneder. Både i SF og ved at lytte til regeringskollegerne.
Mere alvorligt er det, at SF nu også i det allerinderste bliver betragtet som en belastning for samarbejdet og vel ret beset har udviklet sig til en klods om regeringens ben.
Det interessante skifte handler både om regeringens sejr ved valget sidste år og dens nuværende liv. S-SF projektet havde udover Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt som galionsfigurer centrale personer som Thor Möger Pedersen, Bjarne Corydon og Henrik Sass Larsen ved tegnebrættet. Med Henrik Sass’ PET-afsporing blev Corydon og Möger den nye centrale akse.
Enhver ved efterhånden, at De Radikale og Margrethe Vestager blev en ny og meget central skikkelse, da mandaterne var talt op, men det var Corydon og Möger, der var den kontinuerlige duo fra valgets tilløb.
Første rigtigt store knast i det samarbejde blev dramaet om betalingsringen, da de to tætklippede herrer fra hvert sit svenske skiområde – med få kilometers afstand – skulle forsøge at finde en løsning på sagen, der skyggede for alt i starten af 2012. Det lykkedes ikke, og måske blev det begyndelsen på større problemer. Ikke bare for SF, der mistede sin højprofilerede ring.
Dramaet om skattereformen, da Corydon sensationelt indgik en aftale med Venstre og Konservative er velkendt. Kort derefter forlød det, at Villy Søvndal fra Rio skulle have ageret med forfærdelse over en telefon til Finansministeriet. Enten er det forbløffende, at han er så langt fra beslutninger og strategi eller også er det opsigtsvækkende, at sådan en oplysning overhovedet slipper ud. Eller begge dele. Søndag kunne Jyllands-Posten fortælle, at den del af forløbet havde irriteret Corydon voldsomt. Altså: At SF for at vise, at man gør modstand og kæmper enten kommer med solomeldinger eller lader oplysninger sive.
Ligeledes søndag kunne Politiken så berette om et møde i regeringens økonomi-udvalg, et af de to helt centrale udvalg og kaldet ’maskinrummet’, hvor stemningen mellem især Vestager og Möger skulle have været ’giftig’ og ’bidsk’. Igen handler det om, at SF for ikke at blive helt udraderet, ønsker at se til venstre i form af Enhedslisten, mens Radikale og med dem ofte Corydon og Finansministeriet ønsker strammere, økonomisk hård politik.
Reelt er regeringsprojektet gået fra at være et S-SF-projekt i årene op til valget, over at være en samspilsramt trekløver-regering til at være en akse, der mere ligner S-R med SF som en klods om benet.
Eller i personer: Makkerskabet er gået fra at være Corydon-Möger til at være Corydon-Vestager.
Men jo mere Corydon og Socialdemokratiet vælger den vej – som i den aktuelle dagpenge-debat – jo mere øges presset på SF.
Det er ikke let.
Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann
Om bloggeren
Man kan ligeså godt udlægge det som om, at det er Vestager, der et klods om benet!
Sådan tror jeg, der er mange danskere, der ser det!
Møgungen er ikke folkevalgt. Han er umulige Willys valg. Det synes somom Willy har det bedst ved at omgås meget unge mennesker. Ret infantil opførsel af en person, der latterligt agerer udenrigsminister.
Nej, møgungen er ikke folkevalgt og har dermed intet at gøre i folketing og da slet ikke som skatteminister!
SF er partiet for amøber!
Man skal vist være sf-fikseret for at opfatte de radikale som klods. Nej selverkendelse og seriøs forberedelse er så tunge mangelvarer hos SF at de uværgerligt er tunge og uinspirerende at danse med. Eller, om du vil, klodsede….
Socialdemokratiet var parate til hvad som helst for be-
sætte regeringsmagten, det samme gjalt for De Radikale.
Derfor den vanvittige konstellation med SF og Enhedslisten, som et apendiks. Det må jo gå galt, men
de eneste, som ikke erkender dette faktum er regeringen.
VALG UDBEDES!!!
Jeg kan ikke se, hvordan det kan være at det er SF der er en klods om benet for regeringen.
Hvem er det, der har fået mest gennemført, og hvordan er det lige det går med regeringens vælger opbakning.
Hvis nu regeringen, lyttede langt mere til specielt SF-bagland, kan det jo tænkes at langt flere vælgere ville støtte regeringen.
Regeringens største problem er jo, at den ikke har præsteret andet, end hvad man kunne havde forventet af VK regeringen.
Det er altså ikke blevet til “en anden vej”, som der ellers blev lovet, op til valget.
Der er ikke tilslutning til en socialistisk/kommunistisk
ledelse af Danmark, derfor er SF en klods om benet for
den siddende regering. Det er en skændsel, at vi har
personer, som ministre som har en kommunistisk fortid,
det er simpelthen for grotesk.
Vi venter et snarligt valg og en grundig oprydning i de
politiske rækker.
Det er en skamplet på demokratiet at når man fik så få stemmer som Thor Møger fik, at man så hentes ind og skal bestride en så vigtig post… Det er desrespekt for vælgernes afgørelse.. Havde man været så vild med ham, havde han nok fået flere stemmer..
Regeringen i sin helhed er en klods om benet på Danmark. I deres finanslov for 2012 lød det at kick-starten ville forøge beskæftigelsen med 9000 jobs, men det er allerede nu blevet til det modsatte -10.000 jobs. Kick-starten kostede så 10,7 mia. kr. i 2012.
Antallet af kontanthjælpsmodtagere skyder i vejret, i næsten samme tempo som antallet af flygtninge som kommer til landet. Flygninge som svindler ved at hente bistand i flere lande samtidig. Tusind tak R.