Kommentar: Hans Bjerg, Per Bjerregaard og Flemming Østergaard havde en vision. Hvem driver dansk fodbold fremad i 2012?
Lad os lige sætte det hele lidt på spidsen:
Brøndbys tilskuertal er halveret på syv år: Fra 18.204 i snit til hjemmekampene i 2004/05 til lige nu 8.785.
FC Københavns er også halveret på endnu kortere tid: Fra 23.792 i 2006/07 til lige nu 12.016.
OK, der er masser af forbehold. Der var påstand om opskruede tilskuertal fra FC Københavns side i den periode, og tallene her efter sommerferien er præget af sommerferie og ligger traditionelt lavere.
Men der er – også med alverdens forbehold – forsvundet 1.000 tilskuere pr. sæson i snit til de to holds hjemmekampe over de seneste 5-7 sæsoner.
Superligaens samlede snit er gået fra 8.815 i 08/09 til 7.106 i sidste sæson.
Det er en alarmerende udvikling
Forklaringerne er mange. Vi bliver mættet af stjerne-tv fra de store ligaer. Kampene herhjemme bliver spredt som fedtfattig Minarine på anorektikers knækbrød. Og trofaste fans bliver behandlet som kreaturer i vanvittige manøvrer, fordi et lille mindretal skaber uro.
Men det er forstemmende at opleve FCK-Brøndby sammen med 16.489 nærmest ballet-agtigt stille tilskuere i Parken. Det er i disse år, klubberne burde høste frugterne af store investeringer i flotte stadions. Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen talte sidste år om et vækstmål på 20 procent. Virkeligheden er tættere på et fald på 20 procent lige nu.
Bag alverdens forklaringer om tv, fankultur og finanskrise ligger ordet ’fremdrift’. Den kan man se i Tyskland, hvor tiden siden VM i 2006 har været én lang optur til et snit på mere end 44.000 tilskuere. I Dortmund sælger man 55.000 sæsonkort, endda med loft og venteliste. Superfaciliteter, lave billetpriser, høj komfort og maksimal fokus på sikkerhed har været en del af opskriften. Samtidig har man åben dialog med fans og har bevaret ståtribuner og udviklet produktet.
Tyskerne har succes med at tage deres fans alvorligt. Det viser sig på faciliteter, på priser og på meget andet. Lige nu eksperimenteres der med fankoordinatorer, så tilskuerne – de virkelige kunder – er med på råd.
Det er vel noget af det, der er tanken i Brøndbys seneste initiativ, der rummer gode tanker, om end timingen af mange årsager – dødskamp f.eks. – er uheldig.
Herhjemme er det værd at kigge på Superligaens fædre og deres visioner. Det er i sandhed en broget flok fra dømte kriminelle, over uønskede magtmennesker til finans-jonglører. Men de havde fremdriften og visionen. Den skal man lære af, lade sig inspirere af og skrælle det problematiske fra.
Hans Bjerg-Pedersen fra Lyngby var Divisionsforeningens formand ved Superligaens fødsel. Han drømte om 8.000 tilskuere i snit og blev grinet ud af Danmark i 1991, hvor der var 3937 i snit. I 2004 rundede man 8.000. Dengang havde Bjerg været fængslet i Horserød for transaktioner i Commercial Leasing i 90’erne. Men Bjerg nåede blandt meget andet at sætte damp på tv-udviklingen.
Per Bjerregaard er vel den Superliga-leder, der har skabt det største kvantespring. Hans kulmination kom med færdiggørelsen af det fantastiske Brøndby Stadion, som indtægterne i Michael Laudrup-årene finansierede. Bjerregaards bidrag til Superligaen som institution og Brøndby som et kulturelt udråbstegn i idrætshistorien er kolossalt. Også selv om hans lederskab til sidst kørte projektet mod afgrunden.
Den tredje hovedfigur er Flemming Østergaard. Han undersøges ifølge Ekstra Bladet og Jyllands-Posten for kursmanipulation i Parken. Men det var også under hans ledelse, at Superligaen tog det mest aktuelle kvantespring og – uanset hvad de sande tilskuertal så hed – fyldte tribuner og skabte en magi i Parken, som slet, slet ikke er til stede om arrangementerne i dag.
FCKs nye direktion har sat et mål om 25.000 tilskuere i 2014/15. Så skal der dælendunsemig til at ske noget ude på Østerbro, som ikke kun handler om Ariël Jacobs, men om rammerne.
Andre aktører med mindre samlet betydning er Peter Brixtofte, der drev Farum og drømte om Champions League og United. Efter flere domme blev det virkelighed med en helt anden ledelse i FC Nordsjælland.
Aldo Petersen i FCKs bestyrelse drømte om 20.000 og siden 30.000 tilskuere i snit, mens andre grinede, som de gjorde under Bjergs profeti. En del af Aldos drøm blev virkelighed.
Endelig kan man nævne Jesper ’Kasi’ Nielsen, der mislykkedes med en stor regning og få resultater i Brøndby samt en eksplosion i AG København. Men AGK-projektet sprængte også rammerne for arrangementerne, som vi havde kendt dem indtil da.
Den røde tråd i denne brogede flok er fremdriften. De havde udover fantasterier og lidt for blandede metoder visionen. Der er andre røde tråde i den gode del af deres arbejde: Faciliteter, produktudvikling og ofte en tæt dialog med de kommuner, der alt andet lige, drog nytte af sportens arrangementer. Vi har rundt i Danmark steder som Brøndby Stadion, Farum Park, Parken og udbyggede stadions – samt f.eks. Boxen i Herning til indendørs arrangementer – i næsten alle de store provinsbyer. Ja, man skal kende sin kommunal-vedtægt både som politiker og idrætsleder, men uanset læren af Brixtofte har begge parter stor fordel af at skabe fremdrift.
Hvem skal drive Superligaen til næste niveau i nutiden ?
Lige nu bærer Superligaen flere af de karakteristika, der tegner en truet forretning: Man skærer på produktet, strammer priserne og håber, at kunderne æder den. Men kunderne og fundamentet for det hele er tilskuerne. Uden dem, ingen tv-interesse.
Jeg tror, at en ny udvikling starter med at tage tilskuerne – de sande kunder – alvorligt.
Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann
Nå,ja fordi man ikke er dømt så er man ikke kriminel,vel!
Lad mig lige se…90 procent af opbygningen af Danmark efter krigen var kriminelt-det er bare tabu -der var ingen anden mulighed.Sådan var det -men tabu.
I dag foregår det samme ,nu bare økonomisk med”afskrivninger “og anden fusk og svindel-også udsugning til investorerne,ved at plukke fans for penge.
Men den historie er så lidt mere kringlet-det lukker man øjnene for-så få nu bare de priser ned og øg komforten …hvor pengene kommer fra derudover -må udsugerne selv rode med,så vidt vides er alt til salg.
ZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZZZZZzzzzzz
Ikke at forglemme Peter Brixfofte , men så er 3kløveret også blevet til en 4kløver af tvivlsomme finansfolk med store armbevægelser , og en thunami af problemer i strandkanten .
Du glemte også starten hvor Harald Nielsen og andre havde en plan om regionale hold , de er vel snart på plads efter mere end 25 års kamp mellem lokale amatører og finansfolk… og så er ringen vel snart sluttet
Mvh
Torben
Hvis man ikke lige er studerende eller arbejdsløs hvem forpligter sig så til et sæsonkort når spille tidspunkterne er 4 forskellige dage x antal spille tidspunkter. Det skal jo passe ind mellem alt muligt andet ens egne frtitid interesser, børns ditto, ferie. Kampene kommer så også på tv. Klubberne ødelægger selv deres eget produkt.
hej Peter Bruchmann
I Odense (OB) har man et slogan, når man er til fodbold der lyder som følgende:
bliv del af øjeblikket
Som butiksejer ved jeg hvor vigtigt det er at gøre det spændende for kunden at gå ind i min butik. Det store problem i klubberne er, at de har fuld fokus på VIP lokalerne.
Jeg er selv ofte ude og spise på VIP pladsen på stadion. Sidst OB vandt skabte Carlsberg og Troels en hyggelig stemning efter kampen. Vi var 150 mennesker som fik en øl sammen i VIP kælderen og fejrede sejren.
På vej hjem i bilen tænkte jeg på, hvordan en så professionel ledelse har glemt deres alm. tilskuerer, og det klubben og atmosfæren på stadion er bygget op omkring.
OB vil påstå, at de gør meget for de fans, som kommer på stadion – men klubben ser kun tingene indefra. OB vil det bedste for deres fans (kunder), de mangler bare at se deres produkt, som en vare og ikke kun en oplevelse / kultur.
Klubberne tror alting handler om prisen på en indgangsbillet. Det har intet at sige for en fynbo, om en billet koster 100 eller 240kr! – det handler om produktet…….
“Tænk” hvis OB havde 3000 fynboer til spisning i Hallen ved siden af stadion. En billet til 250 kr med æggekage og indgangsbillet og 4-mands orkester en time før kampstart. Helveg kom med et oplæg til kampen, og en gammel OB spiller holdte et 15 min foredrag om hans karriere og liv. Det kunne også være at ONSIDE eller BT havde en åben og spændende debat i hallen foran de spisende fans….
Mange mænd kommer ikke på stadion, fordi at konen ikke vil med – hvad gør klubberne for den almindelige kvinde, som ikke gider fodbold.
Hun behøver ikke se fodbold – bare hun og hendes mand vil være en del af øjeblikket…..
Vi lever i 2012 – butikker og virksomheder ved, at du ikke kan regne med faste kunder. En kunde kommer kun igen og igen, hvis du er 100% fokuseret på følgende ordsprog.:
Du er til for kunden – kunden er ikke til for dig.
Lad os sammen med BT få startet en konstruktiv debat, som udvikler klubberne og superligaen generelt.
VH.
JENS
For en gangs skyld er jeg delvist enig med PB, det er ellers sjældent at jeg har den fornøjelse at være delvist enig med Danmarks mest kontroversielle og selvudnævnte provokatoriske såkaldte sportsjournalist.
Dine kommentarer om kriminelle fodboldledere gider jeg sågu ikke engang kommentere på, for her går du igen over stregen og er mere provokerende end saglig.
DBU, Divisionsforeningen og klubberne har et fantastisk salgsbart produkt og lige nu sælges produktet til højest bydende i et forfængeligt forsøg på at score profit på sideforretningerne uden at skele til potentialet i kerneforretningen – selve spillet fodbold, det vi lalleglade fans elsker.
Jeg er enig med PB i at de 3 ovenævnte aktører er totalt visionsløse, DBU kan ikke engang fylde Esbjerg stadion til en landskamp og i divisionsforeningen kan man ikke finde ud af at regelsætte hvordan man sanktionere overfor bøllerne, sidst men ikke mindst er der kun få klubber der tager sine fans alvorligt og ser på det potentiale der ligger for at udvikle både forretningen fodbold, det festlige og fornøjelige og sidst men ikke mindst inklusion af fanskaren.
Man falder journalistisk på røven over Per Bjerregård slipper magten og giver fans en lille luns, for sent, Brøndby er kørt i sænk, en klub som for et par årtier siden var juvellen i dansk klubfodbold, symptomatisk træk for dansk fodbold ikke bare i Brøndby men også i andre klubber og for DBU og landsholdet – vi handler når skibet er sunket.
Vennerne og jeg har de sidste 4 år kun været til superliga fodbold et par gange om året, vi vil hellere gå til divisionsbold, der er mere nærvær, nerve, intensitet, hygge og samvær, der er fokus på fans, spillere og træner har tid til ungerne og de er velkomne, det koster ikke kassen – vennerne og jeg lægger gerne 4-500 kr. pr. snude for billet, lidt hånd-spiseligt og drikkevarer, her er pengene bedre givet ud og havner ikke i spekulantbold.
Vi var inde og se FCK-Brøndby og i sidste sæson den omvendte kamp – vi er nu enige i, at i, den kommende sæson kun er divisionsbold og evt. et par Champions League kampe, vi vil hellere lægge vores mønt hvor vi ser det gavner klubben og hvor der er nærvær, visioner for klubben og klubbens fans og ikke slesk fedteri og mammon for griske investorer.
Med andre ord er det ikke attraktivt, økonomisk forsvarligt for folks pengepung og nærværende som fan at gå til superligabold, vil vi sågu hellere samles en gang imellem foran fladskærmen lørdag eftermiddag og gå en tur til divisionsbold om søndagen.
Vi har sammen rigeligt råd til et sponsorat, men vi gider ikke kniv og gaffel, side bag en glasrude med slipseklædte knudemænd, vi kan li’ fodboldkultur som i gamle dage.
Reglen om udbud og efterspørgsel gælder også her, vi køber det produkt der er attraktivt nok på pris og kvalitet og hvor vi får oplevelsen sammen med andre om det fodbold handler om i sidste ende at blive underholdt med sport med glæde, nærvær og intensitet.
ØhhhPeter B.. Hvad med at kigge ud over Sjælland.. Det er da klamt, du kender til de københavnske hold….
Det jeg ikke forstår med Brøndby, som jeg trods alt har fulgt dengang de hed Brøndbyøster og Brøndbyvester og lå i 3. division, er, at vi har en klub med et stort tilskuergrundlag, som kan være villig til at ofre snese-vis af millioner kroner på dyre spillere, hvorfor vælger de så – undskyld i europæisk sammenhæng – gode sekundatrænere?
Hvorfor ikke også bruge 20 millioner på en virkelig klassetræner?
De vælger en Meulensteen, som slet ikke var træner for et hold, men assistent. Og en Henrik Jensen, som er udmærket, men ligesom alle ikke spiller som Michael Laudrup, så er det altså heller ikke alle, som får et hold i Champions League. Og når man resignerer på egne og sit holds vegne, hvordan kan man så være træner for et hold? En Felix Magath flippede helt ud, men det reddede vel også Wolfsburg fra at lide samme skæbne som Hertha Berlin og FC Køln.
At der er “11 spillere” for hver træner illustrerer vel meget godt, at man kan ikke bare ansætte alle de gamle spillere fra en ende af som trænere og så håbe på, at der dukker en ny Ebbe Skovdahl op.
Når målmanden er 50% af et håndboldhold, så er træneren 50% for et fodboldhold.
Hvis foldboldkulturen i Brøndby er blevet “syg”, så burde de ansætte en europæisk klassetræner med en stærk personlighed, som kan sætte sig igennem overfor kulturforsteningen. Bare fordi noget var godt for 25 år siden, behøver det jo ikke at være det i dag. Og fred med det! Brøndby kan skabe en ny æra i dansk og europæisk fodbold. Det var vel også det “nye” Brøndby, der var drivkraften bag holdets succes for 15-27 år siden.
Men det “nye” er ikke nyt længere. Det er forstenet og må “genfornyes” – intet odiøst i det.
Problemet i dansk fodbold er vel ikke entydigt, men består af en række faktorer, der alle har medvirket til en devaluering af produktet. Der har selvfølgelig noget at gøre med at det hele er blevet mere strømlinet pænt og…kedeligt. Der mangler branding af produkterne!
TV har spredt fodbold ud over hele ugen og alle tider på dagen, så bare det at finde ud af hvornår en kamp spilles er en udfordring. Når der er så få hold i ligaen, bør der max være to kampdage på en uge.
Selvom FCN har gjort det fantastisk og faktisk er en tilskuermæssig solstråle historie, har de ikke kunne lukke hullet efter BIF derouten. Og et opgør mellem FCK og FCN skaber ikke specielt interesante rammer. Og for det ikke bare skal handle om KBH, kan denne terminologi jo bruges alle steder; FCN trækker ikke samme tal på udebane som et BIF på toppen.
Tilskuertal drives af oplevelsen og de seneste år er det blevet mindre intenst, der er færre profiler, der mangler simplethen niveau på banen og især udenfor.
Turneringsstrukturen og antal hold i ligaen bør udfordres, så der bliver flere attraktive kampe.
AGK var en økonomisk katastrofe, men de involverede spillere og sponsorer i hver eneste hjemmekamp. De gjorde hver hjemmekamp til et show og en fest. AGK´s spillere skulle møde fans, give autografer, deltage i aftershows. Fodboldspillerne er nærmest helt fredede fra at blive brugt i den sammenhæng. De stiller stort set kun op overfor TV og Aviser, fordi de får besked om det. Forkælede eller skrøbelige? Klubberne må udfordre rammerne for hvad de sælger og tilbyde et produkt, der er innovativt, underholdende og giver positive minder.
Resten af underholdningsindustrien har måtte udvikle sig for at konkurrere med omverdenen og DK bliver aldrig Premier Leauge, men se lige hvor fyldt hvert eneste stadion er hver gang! Hvorfor, produktet er bare i orden og vi rejser gladeligt til England for at se fodbold og opleve stemningen sammen med vennerne.
Små ting som klubbere kunne gøre bliver arogant ignoreret, måske fordi der ikke i klubberne er mennesker der tænker strategisk over at udvikle produktet på langt sigt. Eksempel FCK spiller en betydningsløs træningskamp mod West Bromwich Albion (mit hold i UK, ikke det mest populærer) der er 2800 betalende tilskuere i Parken, og der siges farvel til N´Doye i pausen (højdepunktet) Hvorfor åbner FCK ikke dørerne på denne dejlige sommerdag for alle der kunne tænke sig at se Parken og topfodbold kvit og frit, tag børnene med få en god oplevelse! annoncer det som reklame fremstød. Økonomisk tror jeg at mersalget fra salgsboderne ville have kompenseret de manglende entre indtægter fra 2800 mennesker og i værste fald kunne man have rekrutteret nogle nye fans og sæsonkort holdere.
Udvid arrangementerne fra en kamp til events, hvor der sker noget før og efter kampene. Der er en masse dygtige ungdomshold, der sagtens kunne spille opvarmning og blive introduceret til tilskuerne, men gør det til en total oplevelse at købe billet til stadion, ikke bare en kamp, men kan se meget bedre fra sofaen.