Kommentar: Margrethe Vestager og Mette Frederiksen på uventet svære opgaver – og vi er slet ikke startet på Finansloven
Det var slet ikke det, vi havde regnet med.
Længe før forhandlingerne om Finansloven overhovedet er sat i gang, fløjter kedlerne allerede på Christiansborg.
Hvis Adam Price har nørklet med ideer til nye afsnit af ’Borgen’ på sin bryllupsrejse, så har han i hvert fald fået sved på panden ved at følge virkelighedens drama hjemme i Danmark. Efter ti års stram, men lidt udramatisk blokpolitik, byder hver uge på så store nye dramaer, at Mogensen & Kristiansen-klicheen om, at ’den gode nyhed er, at næste uge bliver endnu vildere’ faktisk passer. Uge efter uge.
Lige nu er det Thorning-regeringens to med afstand mest sikre trumfkort, ja man kan nærmest kalde dem stjerneministre, Margrethe Vestager og Mette Frederiksen, der er sendt på virkeligt vanskelige manøvrer.
Frederiksen er kvinden, der som beskæftigelsesminister er blevet bedt om at sikre, at regeringens sociale ansigt – omsorg for de arbejdsløse – kan passe sammen med ansvarlig økonomisk politik. Og dermed, at dagpengereformen ikke bliver rullet tilbage.
Hun skal i den manøvre også håndtere regeringens splittelse: Fra SF, der er nødt til at vise vælgere og bagland, at man kæmper for de udsatte, til De Radikales kamp for en linje, der fortsat holder låget til statskassen tungt lukket.
Og for lige at give Mette Frederiksen lidt ekstra sved på panden, må hun da også godt på vejen få skabt en bro til fagbevægelsen og få lappet lidt på treparts-balladen fra foråret OG få bygget en bro til de krav, Enhedslisten og en nu knapt så frådende Johanne Schmidt-Nielsen står klar med til Finansloven.
Pyha, var der ikke hedebølge ved kontoret, der ligger på den i denne sammenhæng misvisende adresse, Ved Stranden, så skal opgaven her nok få temperaturen op.
Og Vestager? Hun skal håndtere en regering, der er ved at revne, en offentlighed, der raser og et bagland, der for første gang pipper for alvor.
Man hører fra Christiansborg, at der gnækkes lidt i S og SF-rækkerne over, at Vestager efter at have gået på vandet i snart 11 måneder, nu får våde fødder. Men hvis ikke den radikale dronning – og Mette Frederiksen – klarer denne opgave, så risikerer man at miste mange af de vælgere, der ville have en ny regering, men ikke ville have blokpolitikken og som derfor stemte især radikalt. Og vel at mærke stadig gør det.
Når det hele både er blevet en stor splittelse i regeringen og et pres på de stærkeste kort på holdet, så ligger en del af ansvaret hos Helle Thorning-Schmidt. I sine comeback-interviews lige efter sommerferien, slog hun fast, at der ikke var råd til at hjælpe nogen ved at rulle noget tilbage og at der i øvrigt skulle være reform-pause. Med den manøvre, fik hun lagt sig ud med SF, der virkelig har brug for at hjælpe nogen og De Radikale, der ikke ville holde reformpause. Som Vestager sagde: ”Jeg oplever, at nogen synes, det er gået stærkt”.
Undertegnede hørte nok til dem, der troede, at det var smart, gennemtænkt og oplæg til en SF-sejr, når de kunne gå i brechen for de arbejdsløse. Det var ikke planen. Det var såmænd bare dårligt politisk håndværk.
Følg Peter Brüchmann: @peterbruchmann
Om bloggeren
Her er resultatet fra eksamens dagen:
1. skolelærerne skal have 1 miliard som skal anvendes til udviddet eksamen i hvorledes kaffekopperne skal vende på skrivebordene.
2. På flygtninge oger integrations området skal der tilføjes endnu flere midler bla.a til bebyggelsen Vollsmose hvor de bla.a kun modtager 600 mio om året, de nye beløb kan jo bla.a. fås ved at nedlægge landets forsvar samt at tage dagpengene og fremtiden fra alm. danskere…