Kommentar: Selv om det ikke passer i Finansministeriets regnemaskiner, kan der komme bedre mennesker ud af et fjumreår
Hvis vi ikke passer på, ender alle vores værdier med at skulle filtreres gennem Finansministeriets regnemaskiner.
Både den tidligere og den nuværende regering har et skarpt fokus på, at vores unge skal så hurtigt gennem uddannelsessystemet som muligt. VK-regeringen gennemførte i 2010 en SU-reform, der skulle gøre det sværere at tage et fjumreår og gøre op med det, der blev kaldt ’café-penge.’
Samme holdning går igen i Thorning-regeringens grundlag, hvor der bebudes et opgør med den forfærdelige omstændighed, at danske unge i gennemsnit er 29 år, når de er færdiguddannede.
Og det er givetvis rigtigt, at både ADAM og DREAM, som de mest benyttede regnesystemer i Bjarne Corydons finans-kontorer hedder, rigtigt godt kan lide at få spritnye sultne, skattebetalende og forbrugende borgere ud på arbejdsmarkedet med fine uddannelser. Tidligt.
Men giver det et bedre samfund? Giver det dygtigere mennesker? Giver det de rigtige værdier og de ideer, der kan udvikle vores samfund?
Mit eget svar er et rungende nej. Vi har groft sagt 90 år at leve i og op imod 50 år at arbejde i. Hvis vi skal være inspirerede, iderige og motiverede mennesker i alle 50 år, må der gerne være andet end bøger, skolebænke og karakterbøger at bygge på. For eksempel en tur i virkeligheden.
Kunne det tænkes, at et aktuelt og tiltagende problem for folkestyret er, at færre og færre politikere har prøvet andet end at være i politik og under uddannelse?
Det er rigtigt, at der er stor ungdomsarbejdsløshed, og det kan være svært at få et givende job i et år, inden man går i gang med sin videre uddannelse. Men mennesker bygges på dannelse, ikke kun uddannelse.
I dag skriver en nybagt student, Jonathan Hedegaard, en fremragende kronik i Berlingske. ”Vi lever af ideer og lever ikke uden. Uden ideer og kultur er vi bare arbejdsdyr,” skriver han.
For nu at gøre det lidt banalt og personligt, har jeg rejst en del i mit liv, også før min uddannelse. Jeg har set, følt og mærket verden, som jeg kan bruge som reference, når jeg skal forholde mig til det danske samfund. Jeg har arbejdet med børn i en institution i et svært område og set, hvor meget man kan gøre for menneskers udvikling, personligt og fagligt. Præcis den ballast har jeg da brugt lige så meget som leder som alverdens fine medieuddannelser.
Som student Hedegaard skriver: ”Jeg vil ud – ud og dannes og se, at det rent faktisk kan lade sig gøre at leve på en anden måde end herhjemme i andedammen. Jeg trænger til at være fri for autoriteter, både formelle og uformelle.”
Et godt bud herfra: Jonathan skal nok blive til noget og blive mere værdifuld for vores samfund, end hvis han havde stået som grøn 23-årig med en lægeuddannelse.
Hjemme i min egen omgangskreds hører jeg 14-årige tale – uopfordret af deres forældre – at de gerne vil til USA, Argentina eller London på udveksling som 15-årige. Forældrene er absolut kun delvist begejstrede, men det er da sundt. Det er ungernes egne ideer. Det er sult på livet, sult på verden. Det koster ikke samfundet en krone, og de kommer hjem med ideer og kultur.
Pas nu på med alle regnemodellerne. Pas på vores værdier. Pas på vores kultur. Mine unger må godt fjumre, hvis det foregår ude i virkeligheden.
Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann
Om bloggeren
Kunne Brüchmann så ikke bare have taget mange fjumreår, ås havde vi fri for at høre på ham …han er jo altid så klog!
Helt enig, fjumreår er godt for sjælen.
Det genuint Danske som er sværdefineret, men som over tiden har bevirket at der altid har “sprunger frem” mennesker der har kunnet løfte udviklingen sådan at det genuide har overlevet.
Som folk er vi en nation af mennesker, hvor størstedelen har veludviklede “stræber-gener” men det balanceres af en evne til ikke at glemme at også unde sig de nydelser livet kan give.
Vi må aldrig glemme nydelsen.
Præcist !!
Hvis man kun har en hammer, kan man kun se søm.
Hvad er vores styrke? Hvis vi kun skal kigge på rå regnekraft er slaget tabt. Danmark ville aldrig kunne konkurrere på ingeniører, Cand.mag’er eller andre akademikere.
Inderne og kineserne er fuldt ud på højde med os,- eller bedre. De tider hvor vi i vesten “bare er en tand bedre”, de tider er for længst forbi.
Vores styrke er evnen til at “tænke ud af boksen”, se nye måder og kombinere eksisterende viden på nye måder.
Det folk altid overser, er den enorme, men ofte umærkelige, forskel mellem innovation og udvikling.
Den er den nytænkende og innovative der får ideen til bilen, flyveren, Mac computeren, dåseåbneren, fladskærmen, det nye vindue osv osv.
Det er ingeniøren/teknikeren/akademikeren der udvikler videre på det,- når ideen er opstået.
Google har en 20% regel. En dag hver uge skal en medarbejder lave noget andet end de laver til dagligt. Google har erfaret, at 80% af de gode ideer kommer fra folk der ser med nye øjne på tingene. Det er ham der ikke er bundet af vanetænkning, der kommer med den gode ide.
Vores styrke har altid været kvalitet, flid, nytænkning, innovation og tænke ud af boksen.
Denne indre “fontæne” af ideer næres ved nye indtryk, stille reflektion og skæve tanker.
Fontænen kvæles af vanetænkning og manglende indtryk.
Når jeg kigger mig omkring, er hver eneste succesfulde danske virksomhed startet af en innovativ og flittig ildsjæl.
Ungdommens valg skal dog udfordres med positive spørgsmål. Er det virkeligt det du vil? Et fjumreår på baggrund af ladhed er lige så tåbeligt som et langt studie fordi “man ikke vidste bedre”.
Men nogen gange er et fjumreår måske bedre efter endt uddannelse? Så er man i stand til at se verden med endnu mere nuancerede og forstandige øjne.
Og ja, politikere og økonomer er måske ikke altid de rette til at rådgive … hvis man kun har en hammer, kan man kun se søm.
Jeg er nok ikke helt enig. Ihverfald skulle fjumreåret så finde sted efter endt uddannelse og uden mors og fars økonomiske støtte og egen optjening. D.v.s de skulle så leve af de penge de selv kunne tjene ved manuelt arbejde.
Jeg spekulerer også på hvor mange helt revolusinerende opfindelser der egentlig har fundet sted de sidste 40-50 år på trods af de mange akademikere der findes rundt omkring i verden. Ild, den dybe tallerken, regnfrakken, radioen og TV samt atomkraft var forlængst opdaget hjemme i kælderen og i fritiden og ligeså computeren.
Der uddannes alt, alt for mange dårlige akademikere som kun kan tænke i de baner de har lært på universitetet. Man behøver ikke at være akademiker for at kunne tænke selvstændigt. Hvilken forskel har de millioner og atter millioner af akademikere egentlig gjort? OK uddannelse og lærdom hjælper én på vej, men det danner ikke et menneske.
Kald det hellere et modningsår, refleksion eller andet, godt for nogle spild af tid for andre, men hvis man havde bibeholdt skolevejledningen i Bertel H. tid i stedet for at droppe den i 2002, så man ikke længere gav de unge samme optimale vejledning i folkeskolen, så ville nogle af problemerne være løst. Det er tåbeligt at så mange går i gymnasiet uden at være indstillet på hvad det kræver.
Det er så vigtigt at skole, erhvervsliv og uddannelsessystem arbejder sammen på tværs og drager fordel af hinanden. Og pause år, ja har man tid og råd selv, er det godt nok, bare samfundet ikke skal bidrage. Trækker man selv stikket ud, så træffer man et valg, DK har ikke mere råd til at fjumre, der er fjumret nok i ti år, under VKO, nu er det realiteterne der tæller.
Helt rigtigt med fjumreår, eller hvad man vil kalde det. I dag er der alt for meget “skema” i livet og alt for mange “eksperter” som ved hvad der er godt for en. Jo det vi kalder politikere er også i høj grad en samling “akademisk invaliderede” – de mangler livets horisont, evnen til “at tænke og arbejde stort”. Har selv frekventeret CBS og RUC og meget andet, men har da aldrig glemt at få sjælen med, herunder som tillidsmand i en række sammenhænge. Livet er dejleigt, skal være dejligt, men tag tiden til at nyde det uden jag efter “Villa, Volvo og Vovse” – derfor lyt ikke til politikernes frelste svadaer om effektivitet”.
Det hedder ikke et “fjumreår”, men et sabbatår. Det bruges til at modnes i og skabe erfarring – vælge det rigtige studie. Navnet FJUMREÅR blev indført af Klodsmajor Claus H frederiksen, for at sætte had og dårlig spot på unge, der modnes før studiestart. Ene alene for at få unge hurtigt gennem systemet og hindre unge i at blive selvstændig tænkende individer. På nogen har det virket efter hensigten, kan jeg med alt tydelighed se.
Jeg synes nge skal tage et sabbatår og få sig en god uddannelse. Vi har brug for folk, der er selvstændig tænkende og ikke slaver at et overstået tyrani med pist og de værste grønsager.
Hvornår gør man noget ved ÆLDREBYRDEN? Dette udtryk skulle medierne tage op igen. De forkælede ældre æder os ud af velfærden!
Hvorfor Peter Bruchmann, skal BT 8 ud af 10 gange indlede deres svarmulighed på jeres spørgsmål med et “føj”? “Føj” er lidt fattigt ik’?
Selvfølgelig skal der være plads til at de unge der gider tage en lang videregående uddannelse, har mulighed for at trække vejret inden de skal videre, det modner de unge, og giver dem mulighed for at rejse eller tjene penge, så de bedre kan klare sig når de kommer på SU, for modsat bistandsklienter og andre vi forsørger, må man gerne være fattig som studerende i DK.
Det vi selvfølgelig risikerer er at de unge opdager de kan bruge deres uddannense i et land hvor de ikke bliver flået i skat, og hvor janteloven ikke stikker sit ækle hoved frem, når de skal til at høste frugten af mange års hårdt knokleri, de eneste de har at se frem til er nemlig at skulle forsørge flere og flere, både ude og hjemme, samt kaldes rige svin, der bare skal betale til fællesskabet, så alle de der ikke gad tage en uddannelse endelig ikke skal mangle noget.
Der skal nu nok være nogen der straks tænker at de jo har betalt for de uddannelser, jeg kan trøste dem med at det er klart billigere for samfundet end bistandshjælp, ingen uddannelse eller ballademagere.
Da jeg gik på universitet i 1990′erne havde et sabbatår absolut intet med et fjumreår at gøre. Et fjumreår var det ekstraår udover normeret studietid, man kunne få SU i. Jeg tror også, det var det SU reformen i 2010 sigtede imod (http://universitetsavisen.dk/politik/regeringen-vil-fjerne-fjumreaar-og-cafepenge). Så hvordan kan et fjumreår være en god ting Hr Brüchmann? De fleste vil vel gerne bestå deres eksaminer første gang. Et sabbatår er derimod en fremragende ide, som måske også kunne sikre at et fjumreår ikke bliver nødvendigt, fordi de studerende er mere motiveret efter en studiepause.