Kommentar: Eskild Ebbesen er på vej op i Paul Elvstrøms liga –
udsigt til dansk olympisk historie i London. Men hvem er størst ?
Vi står foran nogle af de største sportsoplevelser, der overhovedet kan gives på denne klode. OL i London ser ud til at blive et sportsligt og kulturelt højdepunkt.
Med danske øjne kan vi også blive vidne til et stykke markant dansk idrætshistorie. De danske roere i letvægtsfireren kan vinde sin 5. olympiske medalje i træk og sin 4. OL-guldmedalje siden 1996. Den eneste gennemgående person er 40-årige Eskild Ebbesen, der med en dansk guldmedalje vil blive den mest succesrige danske OL-idrætsmand nogensinde.
Sejleren Paul Elvstrøm vandt fra 1948-1960 fire olympiske guldmedaljer i træk og regnes som den største danske idrætsmand gennem tiderne. Han blev i 1996 kåret til ’Århundredets danske idrætsmand’ og blev i 1985 som den første sportsmand Ridder af Dannebrogsordenen.
Så hvem er størst, hvis Eskilds båd vinder guld?
Man kan diskutere længe og inderligt, hvem der var den største. Når man ser tv-billederne af Michael Laudrups præstationer, er storheden monumental og fascinerende. Peter Schmeichel var med sine titler resultatmæssigt endnu større, og Allan Simonsen blev Årets fodboldspiller i Europa i 1977.
Der er uhyre få tv-billeder af Elvstrøms præstationer, så i en oplevelsestid er det svært at ’mærke’ hans præstation.
Knud Lundberg var på landsholdet i tre idrætsgrene på samme tid, og Ragnhild Hveger satte 44 verdensrekorder i svømning og besad på et tidspunkt 19 aktuelle verdensrekorder på samme tid, men blev på alle måder ramt af krigen: Hendes storhedstid var 1937-43, og hun vandt aldrig OL-guld og blev tilmed offer for, at hendes bror og forældre havde tilknytning til nazistpartiet, så efterkrigstiden ramte hende hårdt.
Lige nu vil Paul Elvstrøm stå som den største. Men jeg vil mene, at Ebbesen vil udfordre ham med en guldmedalje nummer 4. Mange peger på, at Elvstrøm leverede sine præstationer alene og vandt flere verdensmesterskaber end Ebbesen. Men det er også en stor præstation at trække et hold frem til guld. Jeg fornærmer næppe nogen af Ebbesens kolleger ved at pege på, at han har trukket sine hold frem med determination, attitude, professionalisme og fysik.
Jeg har i den forløbne uge haft fornøjelsen af at interviewe både Eskild Ebbesen og svømmeren Lotte Friis. Har besøgt Ebbesen i rocentret i Bagsværd og været i Bellahøj Svømmestadion og se Lotte Friis’ træningsfaciliteter, hvor hun må svømme med landsholdet side om side med motionerende direktører og kåde skolebørn, mens verdens største svømmenationer har lukkede, topprofessionelle centre til rådighed.
Ebbesen må kæmpe med frost, blæst og regn og gennemføre sine ufatteligt mange træningspas under betingelser, der sætter præstationen yderligere i relief.
Når man har oplevet forkælede fodboldspillere fortælle om, hvor svært det er at vælge mellem fruens Porsche Cayenne, sin egen Aston Martin og en lille sommer-cabriolet og så møder sportsfolk, der i 12 år har trænet 14 gange om ugen for at nå dertil, hvor de i 1-2 år kan leve af sporten og allernådigst får lov at køre en lille Kia med sponsor-logo på de to døre udenom de 4 cylindre, forstår man, hvad storheden i OLs scene betyder.
Det er historien, det handler om. Det er den reneste stræben efter det ypperste. Det er den benhårde kamp for at sætte et aftryk på idrættens verdenshistorie.
Det kan Eskild Ebbesen gøre i London i de første augustdage.
Det kan Lotte Friis gøre på næsten samme tid.
Og bag dem er der 100 andre atleter, hvoraf nogle også har trænet 14 gange pr. uge i 12 år uden på noget tidspunkt at kunne leve af det, og som måske i London opnår deres karrieres højdepunkt med en 16. plads i indledende runde og aldrig når ud over notitsen. Husk også gerne dem, når OL ruller over skærmene fra velkendte London-områder.
Tilbage til Elvstrøm: Han er i dag 84 år og kendt for at være en sky person, som vi yderst sjældent ser i offentligheden. Han er bredt, internationalt anerkendt som den største sejler gennem tiderne, ikke bare i Danmark. I London kan den 35-årige brite Ben Ainslie overgå Elvstrøm, hvis han vinder sin 4. olympiske guldmedalje, fordi han også har en sølvmedalje fra Atlanta. Ainslie skal pudsigt nok konkurrere mod danske Jonas Høgh-Christensen, der er regerende VM-bronzevinder.
Det ville være skæbnens ironi, hvis netop en dansker forhindrer Ainslie i passere Elvstrøm i historiebøgerne.
De to interviews med Eskild Ebbesen og Lotte Friis i serien ’Sådan blev jeg’ vil blive bragt her i BT i slutningen af juli.
Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann
Om bloggeren
Elvstrøm var ren, det er Ebbesen ikke (ved alle som har med toproning at gøre).
SÅ naturligvis vil Elvstrøm altid være den største efter min mening.
Du har glemt Tom Kristensen i din ellers fine analyse.
I min verden er det han har opnået (han er ikke færdig) større end noget nogen anden Dansker har opnået sportsmæssigt
Er motorsport en idræt? Selv hvis man synes den er så skaber penge og en god mekaniker bedre resultater en en god kører. Og selv hvis man ser bort fra det så har Tom aldrig kørt formel 1 – Det ville være lidt som at kalde en spiller der aldrig har spillet i andet end superligaen for Danmarks bedste fodboldspiller.
Al respekt for Tom’s resultater, han er den bedste til det han gør. Jeg ved bare ikke om det hører til i denne debat.
Paul Elvstrøm var ikke kun en fantastisk sejler. Han omdefinerede sejlads i sejljoller – Derfor står Elvstrøm til et 13 tal på den gamle karakterskala, mens andre sportsudøvere, der alene er gode til deres sport ikke vil kunne få mere end 11. Her fra Wikipedia:”
Paul Elvstrøm har været med til at udvikle sejlsporten på mange måder. Han er opfinderen af den selvlænsende bailer. Fastgjort i bunden af båden kan den lænses for vand og dermed hurtigt få jollen op i fart igen efter en kæntring. Denne anordning bruges især i joller til kapsejlads, der ikke har et selvlænsende cockpit. Elvstrøm var også pioner med hensyn til hængeteknik. Han var den første til at placere hængestropper i bunden af sin jolle. Hermed blev han i stand til, med fødderne under stroppen, at bruge hele sin vægt til at hænge båden flad og holde den på ret kurs, og af denne årsag kunne han især i hård vind sejle hurtigere end sine modstandere. Denne teknik kræver, at udøveren er i god form. Derfor byggede Elvstrøm en bænk med hængestropper i sin garage, der gjorde det ud for siddepositionen i en jolle. Så kunne han bruge mange timer på land på at træne musklerne i lår og mave! Hængeteknikken revolutionerede jollesejladsen og blev snart normen i alle jolleklasser.”
Desuden har han i stort omfang bidraget til arbejdet omkring udarbejdelse af internationale kapsejladsregler. Han har ligeledes udgivet adskillige bøger om taktik og en meget anerkendt fortolkning af de internationale kapsejladsregler.
@ Jesper
Ingen sportsfolk der kan klare sig uden hjælp.
I racerløb er der et stort team bag. Samme er der i f.eks. cykling eller for den sags skyld fodbold.
Hvorfor skal man deltage i den vildeste kategori for at komme i betragtning?
Du mener vel heller ikke at Wilson Kipketer kun var en middel løber, da han ikke deltog i 100 m løb.
Husk stadig på, at Tom Kristensen har fået titlen som årets sportsnavn to gange – samme antal som Eskild Ebbesen.
Man kan undre sig over hvor Michael Laudrup er i denne sammenhæng. Eller kan man kun være en “sportmand” hvis man dyrker divese overklassesportsgrene, som kun har middel/lav interesse blandt os i arbejderklassen?
Hvor mange dyrker de der sportsgrene? På verdensplan – er der mennersker (ikke fra Whiskybæltet) som kender nogen der dyrker den slags?
Det lød småligt, men man må da sætte tingene i relief. Naturligvis er det flot at være verdens bedste i en lille sportsgren, men – arh come on….