Af Peter Brüchmann
Kommentator, B.T.
’Dumme svin’.
’Møgkælling’.
’Kæmpe-idiot’.
Du har givetvis set tv-reklamen. Og annoncen. Set p-vagten, mekanikeren og skoleeleven blive svinet til.
Den er ganske usædvanlig. Ganske kærkommen. Og ganske genial i al sin simpelhed.
Ja, jeg vil gå så vidt som til at kalde den Danmarks bedste reklame lige nu, selv om den allerede har været i luften i et par uger.
Så lad mig endelig nævne firmaets navn: Call Me. Ja, de skal næsten ha’ den én gang til: CALL ME.
Har du ikke set den, kan du fange den her: http://talordentligt.dk/
Her har vi et lavpris-mobilselskab i en jungle af ”kom-over-til-os-vi-er-4-øre-billigere-end-de-andre-og-du-kan-alligevel-ikke-gennemskue-fidusen”-budskaber. Et selskab, der går ud og kommer med et statement, som sjældent har været mere veltimet:
”Tal ordentligt – det koster ikke noget”.
Kæmper mod verbal forurening.
Bruger Gandhi-citater som ”Al forandring starter med dig”. Og spørger danskerne ”hva’ er det, der er sket med os?”.
Kampagnen er fantastisk flot lanceret. Startet i workshops med firmaet Wemind, der blandt mange ting er dygtige til at tænke i sociale medier. Udført af et freelance-reklamebureau, ”Jangaard, Mark & Co.” Tankevækkende i en verden af dyre, etablerede selskaber.
Faktisk kom Call Me fra reklamebureauet Hjaltelin, Stahl & Co, der blandt andet har Steffen Hjaltelin som en af partnerne. Hjaltelin er kendt for at være en af Lars Løkke Rasmussens og Venstres nærmeste rådgivere.
Kampagnen kører omkring nøgleord som ”trust” og ”loyalitet”. At kunderne – pt. 240.000, men givetvis flere på vej – vælger Call Me og BLIVER der i stedet for at shoppe rundt efter næste billige tilbud. Fordi der ganske simpelt etableres en relation mellem kunden og selskabet.
”Vi lever af at du taler,” siger Call Me. Forhåbentlig får kampagnen, der er ledsaget af hjemmesider og sociale medier, masser af medvind og får plantet tanker hos os derude.
Tanker, der får skoleeleverne til at droppe den hårde, giftige SMS eller Facebook-opdatering, der gør ondt langt ind i sjælen hos klassekammeraten.
Tanker, der får bilister og cyklister til at tale ordentl… nå nej, det var nok LIGE en tand for optimistisk.
Tanker, der får os til kigge bare lidt på vores eget sprog. På mængden af bandeord. På måden, vi taler om kolleger, der ikke er der. På måden, vi taler om dem, der var der før os. På måden, vi taler til vores elskede.
Tanker, der får internettet til ikke at være stedet, hvor trusler og fråde ikke altid er et klik væk, men en flig af eftertanke.
Debatten har kørt i flere omgange.
Senest var den skønne, skæve journalist, debattør og studievært, Torben Steno, på gaden med bogen ”Længsel efter faste former”. Steno sagde blandt andet:
»Danskerne har aldrig haft stil, men med 68-generationen blev skinnerne lagt frem mod det bøvede og ubehøvlede, og siden er det kun blevet værre.« Steno fortsatte:
»Vi har brug for omgangsformer; det gør det nemmere at være menneske i et stort samfund. Vi bruger jo enorm meget energi på at opfinde formen, hver gang vi møder et nyt menneske, fordi omgangsformerne er væk. Dem skal vi genfinde. For vores egen skyld«.
Sidste år var også TV2s korrespondent Jesper Steinmetz efter et år i USA på banen med en kronik i Berlingske, hvor han spurgte om vi danskere helt grundlæggende havde glemt at sætte pris på hinanden.
”Jeg spørger også, fordi jeg naturligvis er præget af min nye dagligdag i USA, hvor folk siger ’sorry’, selvom det ikke deres skyld, at man er stødt ind i dem på gaden. Eller ’I’m so sorry’, hvis de uforvarende kommer til at springe over i køen. De siger ’excuse me’, selvom de slet ikke generer en ved at passere. Eller ’thank you so much’, når butiksassistenten har gjort det, hun såmænd bare bliver betalt for: solgt et par sko på tilbud, taget imod penge og givet kunden varen og bonen. De holder tilbage for tosse-bilisten, der ikke kan finde vej – også selvom det efter trafikreglementet faktisk er den forvirrede bilist, der burde holde tilbage for den hjemmevante trafikant.”
Det behøver næppe pensles ud, at Steinmetz ikke oplevede det helt samme i Danmark.
Lad os håbe, at Steno, Steinmetz, Call Me og små jøps som dette kan skubbe danskerne i retning af en lidt bedre dannelse.
Tal ordentligt – det koster ikke noget.
Om bloggeren
Helt rigtigt. “Call Me” annoncen er en perle der lyser op i hverdagen og henleder opmærksomheden på at det at tale ordentligt får budskaber igennem. Alt for mange tror at eder og forbandelser, samt nedsættende betegnelser gør egne budskaber bedre! Nej, det er netop med den “verbale fleuret” man når et debatniveau der klinger! Alt for mange har ikke fattet at rigtig brug af modersmålet gør det dejligt og med den rette klang!
Som jeg forstår debatoplægget, så er dette tonen i dagligdagen der er et problem. Altså face-to-face. Jeg kan ikke genkende problemet, men det er måske et spørgsmål om hvor i landet man befinder sig, og hvilken generation man tilhører?
Til gengæld er jeg enig med Harry i, at debatkulturen i diverse blogs er meget rå. Men jeg tvivler på at dette er et problem vi kun har i Danmark?
Sproget er i udvikling ligesom alt andet !
Politikerne er demokratisk valgt og er derfor en afspejling af samfundet.
Den bredeste fællesnævner i samfundet er POP !
POP indenfor sprog kan være vågent,potent, sprødt,vedkommende – personligt , lyrisk begavet ,humoristisk osv. Eller dumsmart ,kalkuleret ,forfladigende,trist og uvedkommende.
Jeg synes at ord skal bruges med respekt.
Også /ikke mindst af politikere og journalister, som i høj grad lever af dem.
Ord har magt , hvis de kommer fra hjertet -
bliver brugt med omhu og rettidigt.
Mange , både politikere og journalister , har deres egen dagsorden. De ønsker at OPNÅ noget andet end det de siger eller gør.
Derfor bliver de utroværdige.
Færre ord med mere hjerte , vil skabe bedre kommunikation.
Det kræver øvelse , vilje og mod -
Hurraaa for ytringsfriheden !!!!
Sprogbruget, som ofte udleverer brugeren, har sit helt eget sprog, selvfølgelig alt efter glosernes sværhedsgrad.
Mening og holdning, relateret til de ytringer man nedfælder, eller udtaler i det offentlige rum, opfattes afgjort mere respektfuldt, såfremt den/de der lytter, kan forholde sig til enten den begrænsede ytringsfrihed, som den grove, med den forskel at de grove verbale udtryk, mister betydning og værdi.
Man skal bestemt ikke blive forskrækket, fordi mange af de barske udtryk, udtrykkes i børnehøjde, det hører med til tiden, især der hvor man har glemt takt og tone.
Reklameverdenen er tit både morsom og grov på samme tid, så her skal man bruge den hurtige IQ, så man husker at bruge sine egne talenter til at sortere, inden man rystes i sin grundvold.
Direkte løgn, er ofte pakket formidabelt ind i afdankede indpakninger, som skal lede den/de der lytter væk fra mistanken om, at gentagelsens ‘charme’, dog alligevel må gøre det næsten umuligt, at der er tale om løgn, så frem igen med den hurtige IQ, så man ikke stødes over, at nogle tror man er dum.
Hjertet er skam en god medhjælper, når der skal skrives, fordi det fungerer rimeligt som en sorteringsmaskine, der kan marginere det stødende, inden det når tungens sværd.
Har man først givet køb på det ligegyldige og det ugennemtænkte sagte ord, så er der ikke så mange muligheder tilbage til opstarten, udover beklagelse eller forsvar, alt efter eget standpunkt og selvkritiske holdninger.
Selv bruger jeg ofte tungens sværd i mine indlæg, og hælder for det meste til det skarpe hjørne, så min kunst er at få den bjørn skudt, inden skindet bliver solgt, altså selvcensur, så de der læser ikke kaster op.
Mit problem er ikke skældsord og spottegloser, men snarere den rå dyrkning af sprogets brug, som med målet i sig selv, gerne skulle opfattes i den ånd, det er skrevet.
Øvelse, vilje og mod, kan være sammenhængende fænomer eller egenskaber, og i samhørigheden bærer disse vuggegaver et rigtigt godt afsæt for en en let læselig artikel, uden brug af sandpapir.
Adskilte, kan øvelsen skabe rigtigt gode indtryk, stadigt på forsøgsstadiet, fordi viljen ikke rigtigt er med, til at reducere de ønskede meninger, til tåleligt læsning.
Modet til dette skønscenarie, at skrive uanset hvad, er man dybt afhængigt af, så netop modet er i højsædet, for at begrænsningerne bliver naturlige i enten skarpe indlæg, eller i den mere bløde beherskelse af meninger og holdninger.
Kan man skrive udfra disse værdier, så kan man skrive faktisk hvad som helst, når som helst, uanset til hvem, fordi den enten skarpe eller bløde skrevne tekst, ikke rummer plads til forargelse, vrede eller antipati. Janne.
Man kan have flere indfaldsvinkler til selve udviklingen/afviklingen af sproget og måden det bruges på. Jeg hælder mere og mere til den konstruktivistiske tilgang. Ikke mindst pga. at jeg dagligt færdes blandt et stort udvalg af diverse mobilselskabers kernemålgruppe – de 16-25 årige.
Jeg har set reklamen fra Call Me og ja budskabet er ædelt. Der er intet i vejen med det. Værdierne fejler heller ikke noget. Trust og loyalitet. Selv Ghandis budskab om at gribe i egen barm er taget med. Men virker det! Eller er det et glimt af den ideelle verden – sådan som vi ønskede at det var? Og er det i virkeligheden så slemt det der med den grove og skarpe sprogbrug? Jeg tror, at Call Me vil opleve at have lige så stor indflydelse på den daglige sprogbrug i trafikken, i skolerne og i supermarkederne som Ministeriet for Børn og Undervisnings kampagne “Godt du kom” har haft på nedbringelse af fraværet på erhvervs-og ungdomsuddannelserne. Nemlig stort set ingen!Der skal mere end en kampagne til fra et mobilselskab til at forandre verden. Måske skulle Call Me i næste omgang fokusere på den selvcentrering og patetiske egoisme, der gennemsyrer vores måde at være i verden og opleve den på, som ordene og adfærden blot afspejler. Lenette
Jeg synes det er et rigtig godt budskab at sende! I dag overhørte jeg en kvinde råbe efter en cyklist fordi hun cyklede i modsat retning. Hun var ikke til fare for nogen, og kvinden og jeg selv var den eneste i nærheden. Hvad er der blevet af at snakke ordentligt til folk? Det kan godt være, at budskabet ikke har den virkning som ønskes, men der sker i hvert fald ikke noget, hvis der ikke snakkes om det. Jeg har et deltidsarbejde som kassedame, og det sårer virkelig når kunder snakker grimt til en! Jeg vil opfordre alle til at tænke over deres sprogbrug, verden ville være et meget bedre sted hvis alle behandlede hinanden godt. Man kommer længere med et smil end en grum bemærkning
Af hjertet TAK! TAK for Peter Brüchmanns´INDLÆG i går. vedr. reklamen..
“TAL ORDENTLIG – DET KOSTER IKKE NOGET” Ja.. mere focus på dette område!
Det er fuldstændig vildt som det danske sprog i den grad accelererer af fuldstændig unødvendige og grimme ord. Jeg synes virkelig man skal gøre noget ved det. Meen.. det bliver svært at få den yngre generation til forstå dette budskab!
Så længe TV.. ja mange Medier i hele taget accepterer dette sprogbrug.. og hvor Studieværterne ofte selv bruger dette ringe sprog .. ja så bliver det svært.
Det kunne være lidt sjovt… hvis DR f.eks. tog konsekvensen.. at deres formål var en “ren” kanal hvad sproget angår.:-)
Det er simpelthen bandlyst at tale grimt!! FOR ALLE!! Studieværter.. men også gæster.
Dem som bliver interviewet får at vide inden.. at der IKKE må siges grimme ord.
Okay.. nu er jeg nok på afveje:-) men ønskeligt er det – at sproget får et løft og at man tænker sig om inden man åbner munden!! TAK til Peter Brüchmann for at tage emnet op!!
Helt fin reklame. Vi bliver ikke informeret om teleproduktet som sådan, men bliver belært lidt om at sproget ikke længere er hvad det har været. Smart stunt.
PS. måske man skulle overveje:
“Tal ordentligt – Det koster ikke EKSTRA…”
For i bund og grund er det jo ikke sandt at det ikke koster noget at tale i en telefon!
Jeg er såmænd ikke uenig i det, du skriver. Blot undrer det mig måske lidt, at du skriver den dagen efter, du har begået en Blog med overskriften “Isoler idioterne”.
Tak Bruchmann,men så mangler vi bare tonen bliver overført til debatterne,for det sprog der bliver ført der har ikke en huende fis med politik at gøre