B.T. MENER: Lønmodtagerne er klar tildet hårde budskab: Lønfesten er forbi
Så er årets første store kamp gået i gang: Overenskomstforhandlingerne 2012, der blev indledt i går.
Optakten har været med paraderne klædeligt nede. Alle ved, at lønfesten er slut. De fleste ved, at det endda kan blive med en svækkelse af reallønnen. Ja, 12 pct. forventer ifølge en dugfrisk Gallup-måling ligefrem, at lønnen vil falde.
Vi har nu i flere år hørt erhvervslivet tale om, at Danmarks (ringe) konkurrenceevne er den største trussel mod vores samfundsmodel. Vi har hørt de borgerlige spille melodien, og i statsminister Helle Thorning-Schmidts første nytårstale blev et afgørende forvarsel lagt ind, da hun talte intenst om, at vores konkurrenceevne skal forbedres.
Og uden ligefrem at lægge sig ned er lønmodtagerne klar til den hårde kur. Sandheden er nemlig, at danskerne er langt klogere, end politikerne tror. De fleste af os er – uanset hvor meget vi brokker os over forringet velfærd – udmærket klar over, at vi er, om ikke forkælede, så begunstigede af en samfundsmodel, der er mere attraktiv end den, man har mange andre steder på planeten.
Vi kan godt se, at vi ikke kan uddanne os gratis, til vi bliver 30, arbejde i 30 år med diverse gode ordninger, for så at blive belønnet med stor pension i de sidste 30 år.
Derfor er vi danskere også klar til politisk lederskab. Og klar til lederskab på arbejdsmarkedet. Vi vil gerne have, at vores arbejdsplads og -marked er trygt, godt – og om nødvendigt hårdt styret. Derfor er danskerne også i høj grad klar til hårde politiske løsninger og i mindre grad hårde arbejdsmarkedsløsninger.
LO-formand Harald Børsting taler stadig – lidt naivt – om, at man på et senere tidspunkt skal indhente reallønstabet. Når man ser danske virksomheder høvle arbejdspladser ud af landet, virker det ikke realistisk, selv om økonomiernes vækst i Østen også betyder, at omkostningerne kommer op i de regioner.
Mere klogt virker det, når han taler om, at konkurrenceevne ikke kun handler om løn, men også om uddannelse og kompetence. Det handler selvfølgelig på den korte bane om på bløde områder at finde nogle sejre til fagbevægelsen, når man nu ikke kan holde lønfest. Men det handler også om den nødvendige vision, når vores levealder og vores samfund i fremtiden bliver baseret på, at vi skal arbejde, til vi bliver 70 og ikke kun 60.
Mange danske virksomheder har i virkeligheden ikke bedt om en afskaffelse af efterlønnen. De frygter nu at få en ’ældrebyrde’. Ingen tør ganske vist sige det højt, men sådan tænkes der.
Her vil jeg da gerne spille bolden tilbage til virksomheden og arbejdsgiverne: Det bliver fremover virksomhedernes opgave at sikre, at de har dynamiske, godt uddannede og motiverede medarbejdere – også over 60. Og gør man det arbejde godt, kan man ofte her skaffe sig nogle af de mest kompetente medarbejdere.
Om bloggeren
Jeg synes det er helt i orden, vi lønmodtagere holder igen med lønkrav -hvis – direktører, bestyrelsesmedlemmer, politikere gør det samme, men sådan bliver det jo ikke, det ved enhver, der gider at tænke sig om.
Lederen i “Den Blå Avis” må være skrevet med hjælp fra Arbejdsgiverfor. og DI.
De kloge Danskere.
Hvor findes de kloge Danskere? Ihvertfald ikke hos de partier der lykkedes afskaffe efterlønnen, precis når historiens værste lavkonjuktur startede.
Dem der startede efterlønnen lå ret i tid i forhold til konjukturene, men de missede at gøre efterlønnen konjukturanpasset.
Nu er vi snart tilbage til den samme situation, der motiverede indførslen af efterlønnen.
Når næste højkonjuktur kommer, vil Danmark stå med en gammel udslidt arbejdsstyrke, der ikke kan klare de krav fremtidens arbejdspladser vil kræve. De unge har samtidig stået udenfor arbejdsmarkedet, på minimal socialhjælp, og vil være maximal umotiverede, så vist er de kloge på Christiansborg og dem der nu sidder i smørret, men det de har gjort og gør mod Danmark vil skade os i mange-mange år.
En genindførelse af en konjukturanpasset efterløn, som sikre at de ældste arbejdstagere altid er dem der går først er helt nødvendig.
Jeg tror at peter b har sovet de sidste aar, hvad er det for en lönfest der skal stoppe. Er det lönmodtagernes ikke lönstigninger, eller er det Leder/direktör/bestyrelserner ta´ selv bord der skal stoppes.
Normalt betales lönforhöjelse for godt arbejde, men paa ledelses plan betales aabenbart, efter princippet jo daarligere leder, jo mere lön.
Saa peter b du maa faa en meget höj lön.
Nu er det jo et par år siden der har været lønfest for lønmodtagerne, men lønfesten for ledelserner ser ud til at forsætte; så mon ikke BT har misforstået noget?
Hvad hjælper det egentlig, at lønmodtagerne er ansvarlige når lederne, direktørerne, politikerne ikke er?
Pilen peger hele tiden nedad – selv om hele krisen er affødt fra toppen af samfundsstigen og den måde finans/bank/virksomhedsførelse har været praktiseret på….
Det her, er som at tisse i bukserne, for har lønmodtagerne (tillagt større og større ledighed) færre penge at forbruge, ja så drukner illusionen om det evige merforbrug som det bærende element for kapitalismen i sin nuværende form.
Den nedadgående spiral speedes bare op – og aktier byttes og lånes – der “spilles” på både op og nedture….endnu et pust til spiralen, og tager man ikke fat her også, ja så er der intet løst …tværtimod.
The big bang, har måske et andet ansigt, end vi tidligere har forestillet os?
Jeg har som statsansat ikke oplevet noget der kunne minde om den lønfest der tales om. Det der tegner sig i horisonten er en reallønstilbagegang. Jeg har netop siddet og rettet mit budget skema til og alt er steget – ALT! Det sammenholdt med et “tæt på nul” resultat ved næste overenskomst, betyder at min levestandard forringes. Vil de velstillede holde sig tilbage i forhold til lønforhøjelser? Næppe – det må være dem der ligger længere nede i hierakiet, der tager sig af det.
Demokratiet er kortsluttet i EU-institutionen og flere steder i Europa. Ulighed og fattigdom breder sig i Europa. Hvornår har det i historien ført andet end elendighed med sig?
Peter, hvis disse stramninger og reducering af fjollegoder, skal nedbringes, så virker det mest seriøst, såfremt man tager turen hele vejen rundt om bordet.
Topeliten og politikerne er dem der taler højst om disse nødvendigheder, men til gengæld, kan de også plukkes ud, som dem der ikke skal tælles under ansvaret.
Denne mærkværdige fordeling af stramninger, sætter ikke gode frugter på træet, fordi det er uretfærdigt stillet op, og uretfærdighed ender aldrig retfærdigt.
Det svarer lidt til en børnefamilie, der bruger 4 ud af 5 børn, til det daglige husarbejde, men skåner den femte, fordi denne er dygtigere i skolen.
Hvis de kloge danskere skal tage denne model til sig, og hvis det skal fremme drivkraften i folket, så skal alle bære sammen igennem krisen, ellers er det spil for galleriet, og ikke værdig politik.
EU har ad åre vist sig bedst egnet til at overse befolkningerne i de europæiske lande, og det har givet den bitre smag i munden, samt trangen til at trække sig fra den sprøjse ‘storfamilie’, der burde være befolkningerne i de mange lande, behjælpelige, og ikke som de gør, lade dem i stikken.
Hvis den arbejdende befolkning, tilbagevendende er tilskuere til, at deres møjsommelighed straffes før belønnes, så vil det ende ud med, at trangen til at bidrage, overhales af trangen til at protestere, og der igennem formes grobunden for modstand og ballade, igen fordi denne regering har valgt at sætte focus på, at en stor del af den ikke arbejdende befolkning, afgjort skal mærke ‘velfærden’. Janne.