Kommentar: Når røgen har lagt sig

Vi ville på B.T. gerne lykønske Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock med den overraskende melding, som deres revisor foreløbig er den eneste kilde til. Det gør vi, når og hvis den markante udmelding bliver bekræftet.

Revisoren, Frode Holm, fortæller om “total frikendelse” og dermed, at Kinnock hverken skulle eller kunne betale skat i 2009. Vi mangler stadig at se afgørelsen og især detaljerne i den. Men under forudsætning af, at Holms udlægning er korrekt, er det en afgørelse, der går imod de vurderinger, som skatte-eksperter hidtil har givet og især imod de afgørelser, der har været i en række sammenlignelige sager med danskere eller dansk relaterede borgere med arbejde i udlandet og bopæl, familie og livsinteresser i Danmark.

Det sidste kan blive en voldsom omgang for SKAT, fordi det vil betyde en mindre lavine af allerede afgjorte sager og kommende sager i lyset af sagens præcedens.

Der vil blive ny blæst om sagen, og der vil blive ny kritik af B.T. Det står vi gerne model til. Det her har aldrig været en sag om Thorning vs. B.T.

Vores historier om skatteforholdene står vi ved. At SKAT tilsyneladende har vurderet anderledes end de skatte-eksperter, der vurderede forholdene for B.T. er overraskende. Også for os, men det ændrer ikke på historierne.

Den bebudede afgørelse ændrer heller ikke på de skiftende forklaringer eller de decideret forkerte oplysninger om Kinnocks arbejdsbesøg i Danmark.

Den ændrer heller ikke på den forholdsvis belastende modstrid, der er mellem Thornings forklaring om 33 weekender i Danmark til Berlingske Tidende umiddelbart før 1. juli, hvor man nåede at aflevere selvangivelsen og så de 52 weekender, der som “hver weekend året rundt” omtales i mailen til Justitsministeriet (om at få Stephen Kinnock på skødet). 

Derfor er sagen aktuel medvind, men også varige mén på troværdigheden for Thorning.

Om bloggeren

Peter Brüchmann

Direktør i '2020 by Brüchmann' - se www.peterbruchmann.dk - journalistik, foredrag og rådgivning. Udgiver i foråret 2013 bogen 'Generation +' om fremtidens arbejdsmarked, hvor pensionsalderen bliver 77 og vi skal være på arbejdsmarkedet i mere end 50 år. Holdninger på denne blog er Peter Brüchmanns egne.

142 kommentarer

  1. Lars

    Det ville klæde jer hvis i sådanne sager viste lidt rygrad, lidt nosser, lidt selvrespekt og bare sagde ”vi tog den og løb med den, det er hvad der skal til nogle gange, men denne gang tog vi fejl!”.
    Så ville i ikke fremstå så smålige og barnagtige! I virkeligheden får det jer til at se ud som dårlige journalister – så hvis man ikke vidste bedre, ville man tro i var en flok gymnasium elever, der bare skrev hvad i har lyst til.

  2. Peter

    Det ville klæde BT og den ansvarshavende redaktør at erkende man har taget fejl og sige undskyld, hvis meldingen holder.
    Argumenterne i lederen holder ikke en meter…. at det er slag i troværdigheden for Thorning, tværtimod, det er sgu´et slag i maven på jeres egen troværdighed… det er så hovedrystende dårlig smag fra BT´s side.

  3. Matias Jensen

    Peter Brüchmann, du er ansvarlig for en avis der ikke har gjort sit arbejde godt nok!

    Hvis der skal være lidt retfærdighed, laver i lige så mange forsider med rettelser og frikendelser, som i har lavet med løgne og falske anklager.

    Jeg kan godt forstå alle de borgerlige der prøver at forsvare jer, de har lige tabt næste folketingsvalg, sammen med jer.

    Matias

  4. Jens

    Kære BT, I har mange gode sager, men kan også fejle! Erkend dog! Så er den sag afsluttet.

  5. Jan Jensen

    Med armene højt hævet efter sagen om “bombemanden”, må B.T. nu også kunne stå ved at man har taget fejl i hetzen mod Helle T.S. – Og se så at blive af med Olav Skånning Andersen som altid fremstår som bedre vidende.

  6. Joe Jannsen

    Hvis ikke BT mister læsere på dette, viser det bare hvor et sølle land vi lever i.

    Hvis den ynkelige redaktør derimod gik ud og undskyldte ville man måske kunne få en smule respekr for SE&, eller jeg mener BT

  7. Erik Hansen

    Jeg er helt enig i Peter Brüchmanns kommentar om at det bliver spændende at se præmisserne på Skats afgørelse. Umiddelbart strider afgørelsen mod al det vi andre har lært om Skat og der må være nogle skatteydere der nu forlanger deres sag genoptaget. Men under alle omstændigheder: Gucci-Helle forbliver nu Gucci-Helle, nu bliver hun bare endu mere forgyldt mens vi andre almindelige danskere skal trækkes rundt med en stor skat undslå hendes mand den.

  8. Lone Olsen

    Hvorfor skal BT sige undskyld eller sige, de tog fejl?? Hvornår er SKAT blevet en domstol med endegyldige afgørelser?? Jeg håber, at der er rigtig mange danskere, der kræver deres sag genoptaget, hvis den endelige afgørelse giver manden uden talens brug ret!

  9. knud erik

    jammen dog peter bruchmann kan godt se det er tårende for jer og jeres politiske holdninger, og støtte til vko, kom dog videre med jeres løgn historie, og usandheder, nu hun renset uaset hvad bt mener, . KOM dog videre,desværre gir det jo nok ikke mange stjerner hos vko blokken, ØV for det bt,

  10. S.Sørensen

    Det er da ligemeget hvad SKAT gør, det handler om, moral og troværdighed, og der dumper Gucci damen alså alligevel

  11. Mads Jensen

    “.. Det har aldrig været en sag om Thorning vs BT..”. Det er jo løgn Peter Brüchman. Hvis du er i tvivl, så se på jeres egne forsider. Hvis troværdighed betyder noget som helst i denne verden har du virkelig et problem. At du samtidig forsøger at fastholde en “sag” gør jer ikke bare utroværdige men totalt patetiske.

  12. Frank

    BT lever af opmærksomhed, så den eneste måde BT kan fatte konsekvenserne af deres ringe journalistik er at vi boykotter avisen.

    Ram BT på pengepungen!

  13. Kim Petersen

    Jeg syntes at denne sag, sagen mod Lene Espersen, og for et par år siden med Nasar Kharder, viser hvor kolde i r.. de danske medier er, mht de menskelige eftervirkninger af deres historier, bare de sælger aviser og blade. Og det er i min verden virkelig ulækkert. Jeg tog sidste år den beslutning at jeg ikke ønsker at støtte de blade som ser stort på sandheden, men kun tænker på at få penge i kassen, derfor køber jeg ingen aviser og blade ud over den lokale sprøjte, og jeg kommer heller aldrig til det… Jeg får mine nyheder på nettet, mest på siden avisen.dk. En lille opfordning til andre, LAD VÆRE MED AT STØTTE DEM DER SKRIVER ALT FOR AT TJENE PENGE.

  14. Thomas Boeskov

    Nu har SKAT jo ikke afsagt dom endnu,saa sagen er ikke lukket. Bare fordi en revisor har sagt de er pure frifundet. Selvom Bjarnes Riis’ holdlaege frifandt ham for doping i 90′erne, var resultatet anderles.

    - BTW har PB jo ret, naar han taler om utrovaerdigheder og uoverensstemmelserne med HTs udtalelser. Enten om det ville faa fordele hos SKAT eller Justitsministeriet.

  15. Jeppe Markussen

    Helle Thorning har sagt, at uanset om de skal betale skat i Danmark eller ej, så har de valgt at gøre det alligevel.
    Så tager de vel ikke imod de 250.000,- kr. Eller hvad?

    Citat Frode Holm, 2.august 2010 til ritzau

    Selvfølgelig skal manden indgive selvangivelse i Danmark, siger Frode Holm.

    Stephen Kinnock er i 2009 fuldt og helt skattepligtig i både Danmark og Schweiz. Og derfor skal han også indgive selvangivelse i Danmark, siger han til Ritzau.

    Før 2009 var han – uanset sin tilknytning til Danmark – ikke skattepligtig her, fordi han arbejdede for British Council. Men med skiftet til direktørjobbet i World Economic Forum i Schweiz i 2009 har billedet ændret sig.

    - Men det ville kræve en erklæring fra Schweiz om, at han betaler skat der, og at Danmark ikke skal beskatte ham. Men sådan en erklæring beder han ikke om, og så skal han betale skat begge steder, siger han og fortsætter:

    - Hvis han ikke får sådan en erklæring, så skal han betale skat i Danmark.

    HAR HAN SÅ BEDT OM SÅDAN EN ERKLÆRING,FOR AT UNDGÅ SKATTEPLIGT I DK?
    Så står familien Kinnock/Thorning tilbage som yderst udspekulerede og utroværdige,

  16. Carsten Henriksen

    Læs Journalisternes eget fagblad. B.T. havde fat i mindst 4 skatteeksperter der ikke vil løbe med på B.T.’s historie. Først i 5 forsøg fandt de en såkaldt “ekspert” der, for hendes 15 minutes of fame, ville underbygge B.T.’s historie. Denne “ekspert” har B.T. så bygget hele deres historie op om.B.T. har ligeledes bevidst overdrevet både Neil Kinnocks løn (de har fordoblet lønnen), har undervurderet hvor meget man betaler i skat og Schweiz og overvurderet hvor meget man betaler i DK. Altsammen for at få det til at se ud som om, at NK har “snydt” for langt mere end tilfældet er. Det kaldes ond tro og hele B.T.’s smædekampagne er så ødelæggende og undergravende for vores demokrati at avisen er en skændsel mod vores folkestyre.
    Jeg vil langt hellere have en internationalt orienteret verdensdame som statsminister, end de talende røvballegardiner fra DF.

  17. KB

    Hvis oplysningerne fra Helle Thornings revisor holder vand, så vil der fra hele landet lyde en kæmpe tak til Peter Brüchmann, Helle Ib og BT fra SF’ere og Socialdemokrater over det ganske land. I har nemlig lige foræret sejren i det næste valg til oppositionen.
    I er nogle kæmpefjolser – eller var det mon meningen med hele dette cirkus??

  18. ove

    Helle Thorning er fuld df løgn,det må enhver da kunne se,hun siger det var en fejl at hun skrev til justitsministeriet at han var her fra fredag til mandag hver eneste uge,og da det kom til skat var det kun 33 uger.Hun er ikke værd at satse på i dansk politik

  19. lars

    Holdkæft hvor er i ynkelige.
    Bruchman og Skånning skulle lokkes til at snuse til et brev fra Lors.
    VKO stik i ren drenge.

  20. henrik

    Vi kan da ikke have en statsministerfrue hvis ægtefælle vil leve i skattely,hvis det er muligt.Politikere skal være et godt eksempel for andre skatteydere

  21. Anders Sydney Jensen

    Kære Peter. Jeg har lige hørt dig sige på TV2/News, at vi ikke kan have en statsminister, der ikke har styr på tal og lyver. Det går da meget godt med den (ulykke) vi har nu. Prøv i øvrigt lige at tjekke hans historie. Jeg hørte også en kollega til dig forsvare sig med at i var ikke alene om kampagnen mod Helle T. De andre nyhedsmedier gjorde det også. Står B.T. for Barnlig Tankegang? Bare fordi at de andre gør det, så er det i orden at i gør det? Jeg har da helt sikkert købt min sidste B.T.-avis. Jeg vidste ikke at i var så godt forankret i den borgerlige lomme.

  22. Ingerlise Berntsen

    Glæder mig til at se når BT på deres forside undskylder deres klodsethed i denne såkaldte sag.Jeg kunne også godt tænke mig at Venstres polistiske ordfører fik et drag over nakken for at fortsætte sin hakken.Har han selv fuldstændig 100% ren skattesamvittighed?? Er alle hans bilag og gøren og laden helt ok?? Næppe for så ville han ikke have så travlt med andre.

  23. Gerd

    Uanset om NK er skattepligtig til Danmark eller ej, så har Helle som PB skriver troværdighedsproblemer. Dels i forhold til at hun fortæller den historie der passer bedst til situationen (først i privatskolesagen og senest med NKs ophold i DK), og dels i forhold til at vi alle skal bidrage mere til vores velfærdssamfund, specielt dem med den højeste indkomst, men det gælder ikke for HTs egen familie. Generelt kan man sige, at hun vil gøre og sige hvad som helst for at nå sine mål.

    Et helt andet spinoff af historien kan som PB nævner være en række skattesager, hvor borgere (med dansk statsborgerskab eller ej) vil kunne få ændret deres beskatningsforhold afhængigt at skats vurdering af NKs skattepligt for indkomståret 2009. De øvrige år er han en slags diplomat for British Council i Rusland.

    Det eneste utilgivelige i denne sag BT har gjort, var at bringe sagen til torvs inden 1. juli.

    Jeg håber aldrig HT bliver statsminister, hun har siden hun kom retur fra EU haft de skarpeste albuer jeg nogensinde har oplevet. Først da hun troede hun uden videre kunne overtage en valgkreds på Amager, men tabte i kampvalg og så til hendes vej til S toppen. Ja, jeg har selv stemt på hende, men er blevet klogere siden.

    Heldigvis er hun mester i at spænde ben for sig selv, så dette er næppe den sidste sag hun får rodet sig ud i. Og heller ikke den første. Der var jo også dengang hvor oppositionen skulle arbejde Anders Fogh og regeringen ud af Christiansborg, her lærte vi FraværsHelle at kende, en partileder som ikke lige havde tid til at møde op på tinge.

  24. Lars

    Kommentarerne ovenfor bærer i det store og hele præg af, at liste A har rundsendt en opfordring til loyale medlemmer om at gå i rette med BT.
    Det er stadig ubegribeligt og pinagtigt, at lederen af et arbejderparti kan tale henført om ‘de bredeste skuldre’ og ‘de tungeste byrder’, mens hun arbejder på at maksimere sit eget økonomiske udbytte.

  25. Jens Jørgensen

    Nu har Helle fået SKATs blå stempel til at familien IKKE behøver at betale til det danske velfærdssamfund!

    Lad de bredeste skuldre betale mest, bare det ikke er Helles skuldre!

    HAHAHAHAHAHA

    Men hva, når man nu alligevel ikke gør brug af de danske velfærdsydelser med børn på Privat skoler så er der jo heller ingen grund til at betale til fællesskabet – og for øvrigt er Gucci tasker vist forfærdeligt dyre så dem bliver der råd til flere af i årene fremover – så må folkeskoler, plejehjem og hospitaler syne hen for Helle-skatteål har sandelig mere brug for alle de mange penge sig selv.

  26. Bjørn J

    Mange tak BT, for den radikale ændring af Dansk skattepolitik i har været årsag til.

    At der skulle en sag mod et folketingsmedlems mand til for at få gribbene hos SKAT til at forstå at ikke alle Danskere ikke automatisk er skattepligtige i Danmark, bare fordi vi opholder os i perioder i vort fædrende land er dog på tide.

    Denne ændrede opfattelse at skattepligt er på samme tid en bombe under skattesystemet, da der nu vil være mange højtlønnede med megen udlandsarbejde der kan arbejde for et Schweizisk selskab og nedsætte skatten betragteligt og blæse 180 dages reglen en hatfuld.

    At det dog aligevel kan undre at denne sag kunne afgøres så hurtigt, når vi er andre der har kæmpet i årevis mod SKAT.

    Jeg skal lade det være usagt, men man kan jo også tænke om beslutningen er politisk eller utidig indblanding i politik fra SKAT – det er jo fakta at mange ledende embedsmænd er af 1968 generationen.

  27. Per

    Det bedste Helle kan gøre nu er (trods det at BT, Peter C ,180.grader og andre forsmåede indebrændte skuffede borgerlige der havde glædet sig til en anden som er sat SKAK MAT) er at lade Kinnick være skattepligtig i DK alligevel. så giver familien 250.000 eller mere hvert år FRIVILLIGT til Hr. og fru Hakkebøf..og så skal der rejses en statue af Kinnock foran skatteministeriet.

  28. Tom

    Et enkelt spørgsmål:

    Hvis Helle Thorning har et problem, fordi hun i 2009 anslog, at hendes mand var i landet alle weekender, mens hun i 2010 med sikkerhed kunne opgøre, at han faktisk var her i 33 weekender i 2009, er jeg så også mistænkelig, hvis jeg forskudsopgør en indkomst på 500.000 i 2009, men så fastslår, at jeg desværre kun tjente 400.000 i min selvangivelse i 2010?

  29. T. Frederiksen

    Hvis der fortsat skulle være en journalist eller politiker, som ikke forstår, hvorfor Stephen Kinnock får disse 250.000 kr tilbagebetalt fra Skat, kan jeg anbefale min kommentar af 31-07-2010 (og efterfølgende) til B.T.’s lederartikel “Den ikke-egnede”.

  30. rolf

    Research, research, research.
    Bedre held næste gang, BT.

  31. Helle T S

    Tak

  32. Marianne

    Jeg kunne godt tænke mig at vide hvorfor folk har så ondt at sagen mod Hell T-S og hendes mand. Hvorfor skal der være særbehandling for dem? Masser af andre mennesker er blevet slagtet af SKAT selvom de beviseligt havde langt mindre tilknytning til Danmark.
    Hvis de virkelig bliver frikendt vil jeg glæde mig til at høre om alle de mennesker, der med tilbagevirkende kraft får godtgjort uretmæssig opkrævet skat. Med renter og renters renter.

  33. be

    Hvor ynkelig kan en selvrefærdiggørelse synke for en lederskribent.

  34. Mogens

    Jeg er helt enig i BT´s vurdering af sagen.

    Helle Thorning har jo adskillige gange i artikler, udtalelser til aviser og TV om hendes ægteskab givet det klare indtryk, at hendes mand stort set hver weekend er i Danmark.

    Skat har vel nu bekræftet, at hendes mand er ikke så meget i Danmark, at han skal betale Skat her i landet.

    Her er et klart misforhold, som jeg ser frem til, at BT vil medvirke til at få afklaret.

    Konklusionen lige nu, ser jo ud til, at Helle Thorning har ført befolkningen bag lyset ved at fremføre fejlagtige oplysninger om hendes mands ophold i Danmark.

  35. P Poulsen

    Ikke så meget et spørgsmål om lovlighed eller ej.
    Thorning familien tænker altså i, IKKE at betale skat i Danmark.
    Det ville vel være helt naturligt, at manden har folkeregisteradresse samme sted som kone og børn. Og med arbejde i Schweiz ville det være naturligt at leje en lille lejlighed, men det betyder jo ikke at han lever sit liv der.
    Det gør han i DK, det er jo også hans egne ord i diverse artikler.
    Så skattetænkning af Thorning, og det har været hendes kæphest.
    Beskat indtægter over 1 mill. Bare ikke os – vi har sikret os ikke at blive ramt.

  36. Tom

    Hun har givet udtryk for, at han er her stort set hver weekend, og de har angivet overfor Skat, at han er her i weekenden oftere end han ikke er her. Og Mogens, du kalder hende løgner fordi…?

  37. Claus Schatz-Jakobsen

    Hr. Olav Skaaning Andersen har til morgen i DR forsvaret BTs dækning af Thorning-skattesagen med henvisning til at BTs journalister har bedrevet ‘akademisk journalistik’. AKADEMISK JOURNALISTIK? Tør man spørge hvad det er for et akademi de journalister er uddannet på? Bodegauniversitetet?

  38. Tom

    P Poulsen, hvis man arbejder for at få nedsat rentefradraget, spekulerer man så også i skat, hvis man alligevel fradrager hver en krone, så længe fradraget ikke er nedsat? Hvis man stemte imod at sætte hastighedsbegrænsningen på motorveje op til 130, skal man så selv køre maks 110 på samme veje for tid og evighed?

    Man overholder den gældende lovgivning, uanset om man selv gerne så den ændret. Loven er lige for alle, også for dem, der gerne ser den ændret.

  39. Keld

    BT! Hvor er det sølle af jer!

  40. Per T.

    Selv i nederlagets stund forsætter BT med ansvarshavende chefredaktør Peter Brüchmann i spidsen (med “personforfølgelsesminister”
    Olav Skaaning Andersen som halelogrende vedhæng) med deres bestillingsarbejde for at tilsværte Helle Thorning-Schmidt.

    Det ville være klædeligt, hvis der i redaktionen var lidt selverkendelse, men nej formålet er jo opnået med blå
    bloks midlertidige genvundne luft i meningsmålingerne, hvilket naturligvis glæder Venstres politiske ordfører
    Peter Christensen, der fortsat har sin usympatisk dirrende grisetryne dybt begravet i BT’s fodspor.

    Når røgen har lagt sig, er det eneste der står tilbage, at BT i ond tro og mod bedrevidende har fuldført det største karaktermord i nyere tid og jeg kan ikke være den eneste, der sidder tilbage med en infam lugt af Venstre-snoet kampagnemageri i mine næsebor….

  41. Lars C

    Det er fair nok, at BT og chefredaktør Peter Brüchmann vil afvente og høre fra Helle Thorning Schmidt selv hvad SKATs afgørelse er.

    Men under antagelse af at der intet er at komme efter, bør Peter Brüchmann i samme ånd, som han gav is for godt journalistisk arbejde forleden i forbindelse med afdækningen af “bombemandens” identitet, vel en af de nærmeste dage give “kvajebajere” i det Berlingske Hus.

    Naturligvis skal medierne se politikerne efter i sømmene, men selv en tabloidavis, som BT, skal vel kunne se sig selv i øjnene med henyn til de metoder, som man anvender.

    Her er I gået langt over stregen.

  42. H.D.

    Du er en lille mand, Peter Brüchmann, hvis man overhovedet kan kalde dig en mand.

  43. Jens Jørgensen

    Jamen tillykke Helle, så var der jo slet ingen grund til at lyve over for danskerne da du påstod:

    “Han er hjemme HVER weekend, som vi er VANT til.”

    Og Stephen kan også holde op med at lyve:

    “Jeg er et kendt ansigt i Super Best på Østerbrogade, hvor Camilla og jeg handler ind HVER weekend”

    Og der var jo heller ingen grund til at lyve overfor Justitsministeriets- det er endda ulovligt!

    “Min mand er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt.”

    Og da BT den 22. juni spørger:

    “Er Stephen nogensinde er på forretningsrejse i Danmark?”,

    Behøvede du ikke at lyve:

    “NEJ, det er han aldrig”!

    Men du var da stor nok til at indrømme din åbenlyse løgn:

    “jeg beklager dybt, at jeg har givet ukorrekte oplysninger, og vil også gerne beklage over for dig, at jeg sagde noget ukorrekt.”

    Men det er jo alt sammen bare “sløseri” og “sjusk” ikke sandt?

    Spørgsmålet er nu om vi kan have en statsminister der bevist lyve om hvad hun fejlagtigt tror er for egenvindings skyld – NEJ TAK!

    Som den gode gamle socialdemokrat, Torben Lund (S) sagde om Helle:

    “Det er udtryk for hendes magtsyge og uduelighed. Jeg kender hende ret godt, og jeg ved, hvordan hun tænker”

    Tillykke hykler-Helle

  44. Tom

    Lige så slemt som: “Jeg beklager, at jeg forskudsopgjorde mere, end jeg faktisk endte med at tjene.” Ja, puha, sikke en hykler.

  45. Christoffer B

    Uforståeligt hvordan nogle af jer der skriver indlæg, dybt seriøst kan skrive at HTS ikke vil betale skat. 1) Sagen drejer sig om hendes mand, 2)man kan ikke bare vælge hvilket land man vil betale skat i. Tror de schweiziske myndigheder ville køre en skattesag på ham, hvis han undlod at betale skat der (fordi han heller ville gøre det i Danmark) uanset om deres skattetryk er lavere.

  46. Martin B

    Hvis de kan slippe, så kan menig mand vel også?…
    NEJ sådan er landet ikke, vi bliver headhuntet af SKAT hvis vi kommer til at sætte et kryds forkert eller forsøger at trække noget fra(kan bare se på Lina Rafn og hendes tøj sag.) Hvorfor helvede og andre grimme ord kan de slippe når andre ikke kan, Det kan kun være fordi der er nogen der ikke tør gøre det eneste rigtige… Eller også er der noget helt galt i SKAT normale mennesker får SMÆK hvis der bliver givet urigtige oplysninger, du skriver jo under med tro og love. Det er de underligste kendelser der kommer fra SKAT, det er som om der er mere jord i deres hoveder end den de stikker fingeren i for at komme frem til en “rigtig” kendelse.

  47. ole

    Uanset udfaldet af skat’s afgørelse ændrer det ikke ved det billede som er tydeligt, HTS er spekulativ skattetænker og hendes profil matcher ikke at være formand for S

  48. PD

    Det er rystende, hvis han bliver pure frifundet for at betale skat i DK.
    Det kan kun tydes således, at fordi man er kendt og statsministerkandidat, så skal man ikke rette sig efter loven – og kan ikke tabe en sag i Skat.
    Jeg kører selv en sag om 100.000 på 3. år som kan ødelægge min økonomi fuldstændig. Måske jeg skulle stille op til folketinget, så er der vel ingen tvivl om, at sagen vil falde ud til min fordel.
    Og den ville så sikkert også blive afgjort noget hurtigere !!!
    Det er skammeligt…..

  49. Johnny Nielsen

    Lille Peter Edderkop – spinder et spind som han ikke kan komme ud af. Selv i nederlagets stund kan han ikke mande sig op til en undskyldning – selv i nederlagets stund skal han så tvivl – tvivl om en afgørelse som er 100% på Helles side. Du er en sølle stakkel Peter – Olav ligså – I har vist evner som er en sportsjournalist værdig. I er et par fjolser, tøsedrenge og forhåbentlig er I snart fortid på BT – for i dag fremstår BT som DANMARKS MEST UTROVÆRDIGE AVIS – SLADDERPRESSE – SLADDEDRPRESSE – SLADDERPRESSE

  50. Johnny Nielsen

    Hvad så BT – SKAT har pure frifundet HTS og Kinnock i deres såkaldte skattesag – som altså kun var en sag i BTs hoveder. Hvad så BT? Kan vi nu forvente en smædekampagne mod SKAT – ser i øvrigt også at de skal have penge tilbage i skat for 2009 – de har altså betalt for meget skat. Hvad så BT? Kommer der snart en helsides undskyldning til HTS for jeres sladderpresse smædekampagne – eller var det bestilt arbejde fra Venstres spinenhed. Hvad så BT? Vil I nu fokusere på de andre Breaking News afsløringer i har kommet med om HTS nu hvor der altså ikke er en skattesag – tværtimod.
    Jeg forestiller mig ikke noget knæfald fra BTs side – dertil er de 2 smartass chefredaktører for egocentrerede. Hvad så Olav? Hvad så Peter? Hvad så BT? Kommer den undskyldning – SLADDERPRESSE – SLADDERPRESSE – SLADDERPRESSE

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*