“Cowschwitz” og frihandel

 

Interstate 5 er den vigtigste motorvej på den amerikanske vestkyst; strækker sig fra den mexicanske grænse op til Canada og løber i princippet parallelt med Stillehavet op gennem Californiens Central Valley. Midt mellem Los Angeles og San Francisco støder den ind i afkørslen mod hovedlandevej 198, øst for Coalinga, der ligger i San Joaquin dalen.

Omkring afkørslen driver en overvældende fad og kvalmende stank af kolort, der alarmerer alle bilister om, at de nu nærmer sig ”Cowschwitz” –det folkelige KZ-øgenavn for Harris Cattle Ranch, en af de største af slagsen i USA.

”Cowschwitz” –en uddannelse i semantik er næppe nødvendig for at regne ud, hvor ordet stammer fra – er med til at levere godt 68 millioner kilo slagtet bøfkød om året i en effektiv, hormonel industriproduktion, der får ordet landbrug til at lyde som det rene nationalromantik og stadfæste begrebet økologi som værende fra en anden galakse.

”Cowschwitz” er på lidt over 2,5 kvadratkilometer og en labyrint af indhegnede gange og foderbokse, der dagligt leder op mod 100.000 bissende stykker kvæg frem mod deres afmålte fødeindtag, mens de står i deres egne eller i artsfællers ekskrementer.

Næste stop slagteriet.

Hele sceneriet kan ses fra Interstate 5.

Larmen fra opfedningsproceduren kan til tider overdøve selv den bølgende stank; bruse op som en dyrisk udgave af  ”Slavernes Kor” og være underlægningsmusik for de forbipasserende bilisters oplevelse af det bizarre ”Meet and Greet Your Meat”.

”Cowschwitzen” i Californien er langt fra den eneste i USA og det er bl.a. kød herfra den nye frihandelsaftale mellem USA og EU(Danmark) skal sikre indpas på det europæiske marked. Sammen med de klorinafvaskede kyllinger, genmodificerede produkter og andet kemisk stads, der i øjeblikket er på EU’s ”No-No”-liste.

De igangværende forhandlinger mellem Bruxelles og Washington danner rammen om den mest radikale ændring i aftaleforholdet mellem USA og Europa siden efterkrigstidens NATO-pagt og har det smukke navn:

”The Transatlantic Trade and Investment Partnership – TTIP”

Milliarder og atter milliarder af euro og dollar – take your pick- står på spil. For ikke at tale om de hundredetusindvis af nye jobs på begge sider af Atlanten. Erhvervslivet gnider sig allerede i hænderne og økonomer diskuterer heftigt i alle de involverede lejre, hvilken betydning en sådan aftale, der bliver trompeteret til at blive ”alle frihandelsaftalers moder”, kan få for de forskellige landes årlige brutto nationalprodukt(BNP).

Optimismen er stor.

Hvor langt vil EU – og i sidste instans de enkelte nationale regeringer- gå for at efterkomme det evige krav fra økonomierne om vækst? Hvilke indrømmelser vil Bruxelles give Washington, der i mange år frem vil residerer over den største økonomi?

Traditionelt tænker man på nedrivning af toldmure og fjernelse af forstyrrende afgifter for at få den frie handel til at flyde uden problemer.

Men i den yderst komplekse aftale mellem EU og USA er der også mange andre kulturelle og politiske forhold på spil. Tænk bare på, hvad hele diskussionen om NSA’s store europæiske spionstøvsuger pludselig afslørede om staters adgang til borgernes privatliv og samtidig  satte fokus på, hvad det egentlig er de store internationale amerikanske selskaber ved om deres oversøiske forbrugere?

Det er i moderne tider ikke bare et spørgsmål om told – i sig selv et altmodisch begreb.

Det her handler om standarter. Regulative tiltag.

Det er her, de store forskelle mellem US og EU vil dukke op i de kommende måneder. I en sektor har man allerede mellem USA og EU gået gennem en proces, der handlede om at finde en fælles standard for regulering af den globale finansverden efter den store krise i 2007.

Det foregik ikke uden svœrdslag, men der blev gjort fremskridt.

Kan EU og USA også gøre det, når det gælder andre vigtige områder for borgerne i Europa:

Fødevaresikkerhed, datasikkerhed, medicin, genmodificerede afgrøder, miljø? Listen er lang.

En frihandelsaftale må nødvendigvis handle om harmonisering af standarder.

På baggrund af, hvad der er hændt indtil videre i forhandlingsforløbet, er det helt klart, at  US tolker harmonisering under mottoet:

”We mean business. As in business”.

F.eks. fik 600 ledere i det amerikanske erhvervsliv udleveret 600 hemmeligstemplede sider, der gennemgik forskellige løsningsmodeler og ideer til frihandelsaftalen. Ingen er i tvivl om, hvem der udleverede dem.

Tunge US lobbyvirksomheder arbejder på overtid – nej i døgndrift-  for at påvirke indholdet i traktaten.

Hvad med de demokratiske beslutninger? Hvordan skal de træffes i det her forløb? Folkeafstemning om det nye ret: Kylling i klorin?

I det mindste må man håbe at den nye udnævnelse af Dan Jørgensen som fødevareminister vil give lidt kant i argumenterne, når han bliver mødt med skrappe amerikanske krav om harmonisering – et ord, der både på den ene og anden måde har trukket lange spor i europæisk historie.

Jeg ved ikke om minister Jørgensen skal til Californien i den nærmeste fremtid. Med hans dyrevenlige EU-baggrund kan han passende starte sin indsamling af viden om den amerikansk betydning af ordet ”harmonisering” ved at tage en tur op ad Interstate 5, rulle bilvinduet ned, fornemme lugten i bøffabrikken ved afkørsel 198 og straks tænke, at hvis der er noget, vi af mange grunde ikke vil have i Europa, så er det et:

”Cowschwitz.”

12 kommentarer

  1. Jan Petersen

    “Data sikkerhed” ja … NSA’s “terror overvågning” synes at have virket på en federal judge, der absolut ikke ser noget galt i en massiv ulovlig overvågning af borgerne 🙁

    Gu’ ved hvad NSA har opsnappet af “snask” på den judge ? 🙂

  2. Allan H.

    Først McDonald’s…

    Så skal vi drikke deres dårlige kaffe: http://urbandanmark.dk/index.php/38-byliv-alle/1054-starbucks-indtager-danske-gagader

    Og nu skal vi spise mere af deres elendige mad?

  3. Kim Kaos

    De kan lave alle de aftaler de ønsker så længe de bare mærker hvor varene er produceret.

    For når det kommer til stykket så sidder magten i forbrugernes lommer og hvis vi lader være med at bruge vores penge på amerikanske landbrugsprodukter så er den aftale ligegyldig.

    Der findes ingen danske virksomheder der vil importere disse kødprodukter hvis der ikke er nogen i den anden ende der vil købe dem.

    En dokumentar fra et amerikansk klorin-kyllingevaskeri og en eller 2 om ”Cowschwitz” – så vil det efterlade forbrugerne med så kraftige brækfornemmelser at de for altid vil styre langt uden om de produkter.

    Magten sidder i vores tegnebog – brug den!!

  4. Jan Petersen

    “New World Order” styrer …. det kører helt efter planen 🙁

  5. I. Hansen

    Kim Kaos – gid det var så vel – altså at forbrugerne virkelig agerede som ansvarlige forbrugere. Desværre er virkeligheden at alt for mange kun skeler til prisen.

    – og ofte er reglerne om mærkning nærmest retten til svindel. F.eks kan et dansk firma kalde sine produkter for danske selv om produktionen reelt ligger i et øst eller asiatisk land. DET er et problem. ikke engang et gammelt produkt som dansk kongeligt pocelæn er en ski… dansk!!!
    Fødevare eller andet – HVORFOR er det lovligt at nasse på det gode danske brand??? – og flytte alt (incl. formuen) ud af landet???? DET ville sgu stoppe en del outsursing og gøre det uatraktivt alt sælge ALT til kineserne eller kapitalfondene, hvis det blev forbudt..
    Vi har som forbrugere ingen chance for at gennemskue fra hvilket land eller fra hvilket firma vi køber vores varer – og så opgiver man og ser kun på prisen -…og således vil også det omtalte kød komme til at ligge på tallerkenen – desværre.

  6. Melissa Bjørn

    Deres produkter er fyldt med antibiotica, pesticider, vækstfremmere, GMO og …. det vil sige: alt godt fra medicinalfabrikkerne!

    DET STADS SKAL IKKE IND I EU; TAK.
    Det er slemt nok med alt det skidt, vi som forbrugere i forvejen må finde os i fra EU – men det er endnu værre i USA:

  7. Kim Kaos

    @I. Hansen

    Tildels har du ret – men så må folk sgu tage sig sammen og stramme ballerne.

    Personligt køber jeg aldrig færdigretter så for mig det relativt nemt og se om kødet stammer fra USA – med mindre de svindler med indpakningen – men det gør de kun en gang og kan så lede efter en ny kunde og jeg tror når det går op for de forskellige kæder at folk ikke vil have det kød skal de nok stramme op og tjekke det før det ryger i handlen – bare kik på Superbest – de fik så mange bank at de stadigvæk ikke er kommet over det og mistede så mange kunder at visse steder måtte de lokale købmænd droppe samarbejdet med SB hvis de skulle overleve – vores lokale er blevet til en EuroSpar efter han mistede 50% af sine kunder og han var endda ikke en del af dem der var skyld i balladen.

    Så hvis Føtex og Lidl begynder med den slags skod-kød – så siver kunderne

  8. sofie

    Jeg kræver at mit kød bliver mærket “ikke Halalslagtet”:-(((

  9. Hugo Pieterse

    Tak for en god artikel Paul Gazan.

    Lad os håbe på at der er danske tv-hold på vej for at filme USA-dyrenes (og de deformerede hormonpumpede menneskers) miserable liv.

    Eller vil de generelt set totalt EU-gejle system medier som DR og TV2 atter vende det blinde øje til for ikke at genere bestræbelserne for helt at nedlægge både nationalstaterne, og de levn af folkelig indflydelse som endnu måtte findes der?

  10. hans henrik palmsbo janssen

    USA standarder og frihandelsaftaler:
    Så kan vi belave os på:
    2 til 3 jobs for at få til huslejen og dagen
    Masseimport af billig arbejdskraft
    Slumkvarterer ad libitum og ghettoer og mordrater verre end i Barnabys Causton
    En enorm akkumulation af magt og penge på få hænder
    Konglomerater som Ejer jord – slagteri – kornmøller – fødevarekæder – sprøjtemidler
    Tokammersystem og lobbyer som er så stærke at de kan udkonkurrere stater på økonomien
    Banksystemer som driver Las Vegas kasinoroulette med dine pensionsopsparinger
    Sygdom eller ulykke eller arbejdsløshed – finito!!
    Et militær som bruger 40% af nationaløkonomien
    Medier og journalister som lyver og stikker folket blår i øjnene
    Fattigdom en masse og nyreligiøsitet
    Kæmpearbejdsløshed for de oprindelige indbyggere
    En statsgæld som er uhyggelig og som Reagan og Bush kan takkes for

    Welcome to United Bluff og skal vi nu samordne os med USA??
    Fandemig uhyggeligt du!!!!!!!!!!!!

  11. hans peter palmsbo janssen

    USA og så standardiseres med det land???
    Underbetaling – ghettoer – fattigdom – få som Ejer rigdom og magt – kæmpe statsgæld – kasinospil med vores pensionopsparing – nul velfærd uden penge – usund genmodificeret mad – militæret bruger 40% af statens penge – Penge og magtakkumulation – nul sundhedshjælp – Detroit gik fallit – Nej tak og vi skal sgu ikke standardiseres med United Bluff – Det er vel kun de unge liberale som ønsker dette

  12. I. Hansen

    @ Kim kaos………. principielt enig -MEN svindlel er mindst lige så stor inden for EU. Langt størstedelen af eu-landene er gennemkorupte, og vi har ikke en chanche for at gennemskue varene – ej heller mærkningen som der også svindles med………og vi ved alle at det er industri, erhverv og finans der er de virkelige magthavere i eu – og at det dermed er dem der formulerer lovene dernede.

    Jeg køber fortrinsvis også dansk – men igen, så tillader lovgivningen uigennemsigtighed.
    F.eks. undgår jeg helst Arla da de har en total mangel på moral i deres overproduktion, som de så sælger i Afrika, hvor de underbyder afrikanerne, så de ikke har chanche for selv at drive produktion….og Arla får al mulig støtte fra eu bla………………..men Arla ejer landmænd som sælger deres mælk under et andet navn…tror det er Løgismose der køber mælk hos arla……….og så er man jo lige vidt, ikke.
    Nestle ved vi alle er et mærke der er svært at komme uden om fordi de hedder 100 andre navne…………ja blot nogle eksempler til overvejelse.

    Når jeg vælger at købe dansk – ja så ved jeg faktisk ikke om det reelt er dansk, vel….men jeg prøver.

    money talkes…..og jeg ville ønske at den fri konkurrence virkelig fandtes, men det gør den ikke, for konkurrenter er noget man køber og fjerner – og et godt konurrencekøb er når der ovenikøbet følger et godt brand med, som f.eks. DANSK. —— det skulle være forbudt!!!

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.