Detroit fallit: Brød eller skuespil?

 

Så skete det. I den forgangne uge. Nej-ikke Bodil. Men Detroit.

Den stolte amerikanske by gik fra at være Motown til Notown.

Tirsdag gav dommer Steven Rhodes endelig Detroit tilladelse til at træde ind i en såkaldte ”Chapter 9” beskyttelse og formaliserede dermed byens status som bankerot.

Efter en 60 år lang kontinuerlig baglænsparkering ned ad bakke, gjorde bilbyen langt om længe holdt foran den uundgåelige konkurs med en samlet gæld på over 100 milliarder kroner – den største nedsmeltning af en bys finanser i USA’s historie.

Det har været en smertefuld proces for Detroit.

I 50erne og 60erne var befolkningstallet i Detroit på knap to millioner mennesker, og det var USA’s fjerde største by.

I dag er den simpelthen kollapset.

I 2012 var der ifølge det nationale folketællings kontor i Washington 700.000 sjæle i Detroit. Alene i 00’erne tabte byen 25 procent af sin befolkningen, der er nu 83 procent sort.

Arbejdsløsheden er over dobbelt så stor som det nationale gennemsnit og ligger på 18 procent. Mange af indbyggerne kan ikke engang kvalificerer sig til at være med i arbejdsløshed statistikken. De er ude og fattigdommen er enorm. Kriminalstatistikken er i overdrive. Kriminaliteten er  p.t på sit højeste i 40 år. To tredjedele af alle mord i Michigan foregår i Detroit, der er delstatens største by og samlet set er byen en af de voldeligste i nationen. Det dysfunktionelle politikorps bruger i gennemsnit 58 minutter på at nå frem, efter en alarm er gået ind på 911-centralen.

I første kvartal af året kunne kun en tredjedel af byens ambulancer kører og brandvæsenet fungerer på pumperne.

40 procent af gadebelysningen virker ikke. Mørket har også sænket sig over skolesystemet, hvor Oplysningstiden vitterligt ligger flere århundreder væk og på et andet kontinent.

80.000 huse og bygninger er forladte og forfalder. Kondemnerede spøgelseskvarterer, der henligger som golde slumørkner, kun oplyst af nattens sporadiske brande.

Byens administration har været ramt af politiske skandaler de sidste år. ”Fat Cats” på vigtige poster.

Den første marts satte Michigans republikanske, anti-fagforenings guvernør Rick Snyder så byen under administration og sendte en nød manager, Kevyn Orr, ind for at rydde op og styre byens finanser.

Kolonnebøgerne fortalte at kredit og debet i regnskabet var ude af trit. Økonomien kunne ikke reddes og Orr indsendte over sommeren en frivillig konkursbegæring til skifteretten.

Det var resultatet af den retssag, der kom i tirsdags.

Detroit er parkeret nu. Tændingsnøglen i Motor City er drejet om.

Byen, der allerede gik i tomgang, er gået i stå.

Den nuværende borgmester Dave Bing er ikke i tvivl om, at konkursbeslutningen er godt for byen:

-Det giver os en chance for en helt ny begyndelse og få muligheden for at træffe gode beslutninger, der vil forbedre livskvaliteten for Detroits borgere, sagde Bing efter dommerens kendelse.

Ikke alle borgere er dog enige med deres borgmester, især dem, der er medlemmer af store totalt underfinansierede pensionsfonde. Der er de fonde, der principielt skulle indeholde pensionerne til byens offentlige ansatte – politifolk, brandmænd, civile embedsmænd osv.

Byens største fagforening, AFSCME, appellerede da også tisdagens dom øjeblikkeligt, men det der nu har vakt størst international opmærksomhed er, at en alliance bestående af de største fagforeninger, adskillige obligations indehavere og en europæisk bank har bedt dommer Rhodes om officielt at få vurderet værdien af den formidable kunstsamling byen ligger inde med på kunstmuseet Detroit Institute of Arts.

Aktionshuset Christie har vurderet nogle af lettest sælgelige kunstskatte og nået frem til en vurdering på mellem 450 og 866 millioner dollar – en vurdering kritikker kaldte ”latterlig lav”.

Byens avis the Detroit Free Press hyrede en gruppe eksperter, der evaluerede 38 af museets kunstskatte og fremkom med en vurdering på 2.5 milliarder dollar. Værkerne omfatter nogle af de berømteste malerier, bl.a. Van Goghs selvportræt, Brueghels bryllupsdans og værker af Matisse.

Det er i sig selv ironisk, at Detroit – dette stykke americana-symbol over det sidste århundredes brølende masseproduktions industri – nu kan sætte kulturkampens evige dilemma mellem penge og kunst på spidsen i sin egen konkurssag.

Kunstmuseets direktør Graham Beal er ikke tvivl om at et tvangssalg af kunsten ville føre til at museet vil lukke.

Samlet set råder museet over 66000 værker.

Samlet set har byen 100.000 kreditorer. De vil have deres penge.

What to do?

Brød eller skuespil?

 

5 kommentarer

  1. Flemming Nielsen

    Detriots deroute; en deprimerende slutfortælling om en ærkeamerikansk, urbanindustriel udviklings- og drømmehistorie.
    Også en advarende fortælling, blandt mange andre, om den traditionelle industris uhæmmede vækstfilosofi og trods alt begrænsede muligheder for at skabe et sundt, levedygtigt og menneskeværdigt værdisamfund baseret på, i dette tilfælde, en forhistorisk, eventyrlig klondykestemning.
    Der findes ingen tungmateriel-produktiv evighedsmaskine, og der findes dermed ingen grobund for at tro på, at byer som Detroit (samt alle mere eller mindre ligestillede byer verden over) i længden vil kunne overleve, hvis ikke vi mennesker i en fart får tænkt et nyt og ganske anderledes værdisæt ind i håbet om en fredelig og fornuftig sameksistens i et anderledes givende og mere åndrigt fællesskab.
    Grundlæggende er der ikke noget i vejen med vores drømme, visioner og intelligente gøren og laden, hvis blot vi i tide forstår at tæmme den mærkværdige dumhed (læs grådighed og kynisme), der tilsyneladende er en markant og meget destruktiv bivirkning efter al for voldsom indtagelse af opfindsomheden, idérigdommen og industrieventyrets symptomhæmmende og stærkt omtankebedøvende medicin.
    Detroit kommer forhåbentlig på fode igen. Måske kunne Detroit endda, på resterne af samlebåndets produktions-religøse og økonomiske uendeligheds-fanatisme, genopbygges som et multikulturelt centrum, hvor folk ikke længere gider at røve, plyndre eller slå hinanden ihjel, fordi de hellere vil gå på museum og fortælle hinandens historier om en svunden tid, hvor farfar tjente sine første skilinger på et tidsbegrænset eventyr.
    Det er nu, med fordums tjente millarder, der skal investeres for fremtiden og i Detroit. Gud bevare byen og de velhavende mennesker, der måtte være tilbage i den (og uden for den ) med mod nok til at satse på et mere levedygtigt og åbent bysamfund.
    Jeg vil så nødigt tænke J. G. Ballards dystopiske fortællinger ind i denne sammenhæng. Men mærkeligt nok har intelligente sf-forfattere det med at få gysende ret.

  2. per

    I Danmark gik Farum kommune fallit, har politikerne lært noget, nej intet, sport, kunst og kultur står over daglige fornødenheder, politikerne har ingen respekt for andres penge, privatiser den offentlige servicesektor. Verden behøver ikke at bekymre sig om Amerikanerne de er vant til at klare sig selv.

  3. Flemming Nielsen

    Således kan det også siges, per. Men faktum er, at skal man snyde folket, skal man snyde stort. USA skal nok klare sig. Landets størrelse alene giver vel plads til en anarkist ellert to, som ikke gider finde sig i den økonomiske voldtægt fra de smarte forbrydere, der tror, at al værdi kun skabes på børsen.
    At disse WS smartenheimere så til stadighed kan bedrage og forføre folket kan kun tillægges den enkle kendsgerning, at folket tror på idéen og idioterne og til stadighed vil lade sig forføre midt i fattigdommens centrum.
    Lad de dumme sulte og de kloge æde sig ihjel på de dummes regning. Det giver ret god mening, ikke?

  4. sofie

    Det minder i mindre målestok om Bøje Nielsens “konkurs”Ja den var d.lme udtænkt af psykopaterne .Værker de skulle give millioner af kroner på i en ærlig og redelig auktion -kunne fåas for nogle få tusinde.Magtmafiaen herhjemme er lille ,men større end man regner med -og det så på højeste sted-ellers ville den svinske “konkurs”streg aldrig kunne lade sig gøre.Gad vide om de involvered i Detroit har sikret sig selv i tide?Skal vi gætte ja!

  5. Jan Petersen

    REEL US arbejdsløshed er formentlig ca 18% 🙁

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.