Borgmesteren ryger kokain

 

Forleden harcelerede et ungdommeligt debatindlæg i et større dagblad med adresse på Rådhuspladsen i København over at realitykulturen har overtaget dansk politik; at politikerne caster sig selv som populistiske ”Sidney Lee” stjerner; at form totalt har overtaget indhold; at vild med kompetence er afløst af dårligt koreograferede chasse trin for at tækkes de popularitets hungrende dommere i vælgerkorpset, der åbenbart af medierne er blevet forført til at prioritere personen højere end budskabet.

Dansk politik er ikke et realityshow.

Mest fordi nationens vælgere ikke lader sig bisse rundt som stemmekvæg og fordi, vi ikke har canadiske tilstande her i landet.

Canadiske tilstande?

Ja- der foregår for tiden det største og mest sensationelle politiske realityshow i verden.

Hovedrolleindehaveren er den konservativ borgmester i Canadas største by, Toronto, den 44-årige Rob Ford, der i maj måned blev afsløret i en video, hvor han i eksalteret, tåget tilstand foran kameraet demonstrerede sine evner til indhalere ryge-kokain. Brug ”Crack Cocaine” er ikke noget godt budskab at have i sit politiske program, hvis man skal være borgmester i nordamerikanske storbyer.

Det var avisen Toronto Star, der brød historien og siden har der udspillet et fascinerende reality drama, hvor ø-rådet i form af Torontos bystyre har gjort alt for at stemme den kontroversielle borgmester ud af sit politiske paradis.

Men de 44 byrødder gjorde regning uden vært.

Torontoborgmester Ford, der stammer fra et velhavende, indflydelsesrigt politisk familiedynasti fra et konservativt vælgerdistrikt i en af forstæderne, havde ikke til sinds at give op.

Først benægtede Ford pure, at det var ham, der indhalerede coke på videoen, og bedyrede højlydt han var offer for en venstreorienteret, liberal smædekampagne. Problemet var dog, at ikke alene har Rob Ford et meget genkendeligt korpus, der ikke just egner sig til anonyme ”under cover” aktiviteter, men at der i offentligheden nu også dukkede en flom af andre ubehagelige historier op om borgmesterens gøren og laden.

Rob Ford blev – efter i mange år at have været medlem af byrådet- valgt til borgmester i 2010 i en jordskredsejer med et program, der havde to centrale politiske krav:

Ned med skatten. Slut med politikeres frynsegoder.

Og han gjorde, som han prædikede – næsten.

Ford nægtede at lade sig transportere i en officiel tjeneste-limousine og frasagde sig gratis billetter til sportskampe. I stedet lod han sig transportere rundt i sin egen bil, hvor chaufføren var en af vennerne, Alexander Lisi, der nu imidlertid er eftersøgt af politiet under mistanke for at handle med marihuana.

Selvom Mr. Ford var imod frynsegoder, holdt sig dog ikke tilbage for at bruge ansatte i sin stab til at hente sprut til sig, og kvindelige medarbejdere er trådt frem med anklager om at borgmesterens trang til sex ikke var omfattet af forbuddet mod frynsegoder.

Det sidste fik i den forløbne uge et helt bizart udtryk – i det mindste sprogligt for canadiske forhold- fordi borgmesteren under en pressekonference i utvetydigt gadesprog afviste, at han nogensinde havde forlangt oralsex af en af sine ansatte og at ”han fik det han skulle ha’ derhjemme”.

Tidligere offentlige udtalelser begyndte at indhente den højttalende borgmester.

I 2006, mens han var menigt medlem af byrådet, lagde han sig ud med Torontos bøsser, fordi han var modstander af en bevilling på 1.5 millioner dollar til et anti-AIDS program med et argument om, at det var let at undgå at blive smittet med sygdommen:

-Hvis du ikke er stiknarkoman eller bøsse, så får man ikke AIDS.

Da han blev gjort opmærksom på at den hastigst voksende gruppe af AIDS-smittede faktisk var kvinder, så svarede han, at de så sikkert havde været i seng med biseksuelle mænd.

Udfald mod andre etniske grupper blev heller ikke undgået, når den hvide Ford blev sat i verbalt overdrive.

I 2008 gik det udover byens asiater.

-Disse orientaler arbejder som hunde. Jeg siger Jer, de er i gang med at overtage det hele.

Det er ikke noget, der falder i god jord i en by som Toronto, der etnisk set er en af de mest sammensatte byer på kloden.

I fredags slog bystyret dog til og begrænsede Rob Fords beføjelser, men selvom borgmesteren nu har indrømmet, at han har røget kokain, kunne de ikke fjerne ham fra posten, fordi der ikke foreligger nogen kriminelle anklager.

Borgmesterkæden hænger – om end lidt løsere- altså stadig omkring Rob Fords tyrenakke.

Men realityshowet i Canada fortsætter.

I bogstaveligste forstand.

På mandag er der nemlig premiere på et Tv-show, der hedder ”Ford Nation”, hvor Rob Ford sammen med storebroderen Dough ifølge broadcasteren Sun News Network vil optræde ”uden filter” i det, der bliver døbt ”Canadas ultimative realityshow”.

Som Dough Ford uden blusel siger om Torontos 64. borgmester:

-Rob er lige som Howard Stern eller Rush Limbaugh. Man ved aldrig, hvad han kan finde på at sige.

Sådanne tilstande har vi ikke nået i Danmark.

Kampen om borgmesterposterne løber af stablen til kommunevalget på tirsdag, og i vores størst by har kritikken mod overborgmester Frank Jensen gået mest på, at ingen kan forstå hans valgplakat, og han forsøger at være lidt for cool i sin cardigan fra Samsø og Samsø.

Frank Jensen var straks ude med et reality tjek:

-Det passer ikke. Den cardigan er fra Hanstholm strik.

Således beroliget kan Danmark gå til valg, som ikke er reality, men en realitet.

 

   

     

6 kommentarer

  1. per

    Den 44 årige borgmester Rob Ford fra Toronto i Canada tiltales reality star, er et ægte eksempel på nutidens politiker all over the World, i EU går politikernes tid med at forbyde alt mellem himmel og jord som undskyldning for at nasse skattekroner fra hårdt arbejdende mennesker bosat i Danmark og Danske politikere er ikke i bag. Da alle dybe tallerkner for at inddrive skat er opfundne begynder alle politikere i kedsomhed at opføre sig som idioter og tabere som de er da de og deres familier ikke er stand til at klare sig selv på en normal måde, den respekt der omgav politikere førhen er total forduftet pga. deres idiotiske opførsel.

  2. Jan Petersen

    Canada eller Danmark … so what … det meste af kloden styres af psykopater 🙁

  3. Michael A. D. Møller

    Hej Paul Gazan
    Du siger, at politik i DK ikke er et reality show. Kan du så forklare hvorfor diverse politikere skal begå sig i forskellige underholdningsprogrammer i radioen og på tv?

    Hvorfor har danske toppolitikere så svært ved at begå sig inden for lovens rammer? (Løkkes to bilagssager, skattesagen hvor enten Helle Thorning har haft uren mel i posen eller hvor forskellige V-folk har haft urent mel i posen, PET-sagen, Anders Fogh, Ninn Hansen, Viggo Fischer, Grethe Fenger Møller osv osv osv).

    I kommunalpolitik er der også sager: En Ålborg-borgmester tager konen med på rejser på kommunens regning (der var da vist en anden sag med en vis bogmester-Marius i Ålborg for mange år siden), Brixtoftes sager og så sagerne med et tale sandt. (F.eks. sagde Wammen at Århus havde en god økonomi, og at vi ikke skulle spare. Så skred han og de efterfølgende 3 år har vi ialt sparet en milliard kr!! (Kilde: Borgmesterkandidat Benyamin Simsek.)

    Jo, Dansk politik ER et reality show forstået på den måde, at begge er farcer.

    Man siger, at et land har det styre, det fortjener. Kan det virkelig passe? Har vi virkelig fortjent de politikere?
    Dansk politi

  4. Henrik W

    Selvfølgelig bevæger dansk politik sig parallelt med reality kulturen.
    Diverse politikere optræder i diverse programmer fra dans til madlavning, hvilket mange i deres spin håber vil give opmærksomhed og goodwill.

    Spindoktorer er en anden og meget mere integreret og for nogen en lødig metode til at nå frem med sine budskaber, spin handler jo og næsten det samme som realityshow of – simpelthen at vise hvem, hvad og hvorfor.

    Spin har intet med realpolitik at gøre og det ville jo være rart med lidt mere jordnære og menneskelige politikere end hvad vi ser i medierne.

    Vi er mange der opfatter den spinkrig der foregår mellem de 2 blokke som total tåbelig og noget nær et politisk realityshow.

  5. Ivik Jensen

    Så er vi faldet i fælden – Vi diskuterer noget så ligegyldigt som Toronto’s borgmesters dårlige vaner, alt imens Obamacare viser sig som en fiasko, historierne om NSA kommer stadig rullende, verdensøkonomien er i hundende og vi er blevet vildledt.

    Hold øjnene på bolden folkens.

  6. sofie

    Ivik Jensen -ja det der med vildledning er medierne ret gode til.Men vi har dog fundet ud af at Gazan ikke kan lide hvide mænd-især ikke dem fra højrefløjen-og især ikke dem fra Amerika.
    At en Afrikaner (neger)på et tidspunkt udtalte ,at asiater kommer ,ser og tager-uden at efterlade sig noget som helst-kun “ørken”-og i modsætning til de hvide der i det mindste efterlod sig et system som skoler ,hospitaler osv.-viser at ikke kun så langt væk som i Kanada har andre luret hvem der er hvem.
    Er det en sort afrikaner der udtaler sådan-har han ret -og det er synd!Er det en hvid der udtaler sig sådan-så er han ond og grim- og menneskeæder.
    Resten er bla.bla.og bla.

Skriv kommentar

Vi ønsker en skarp og levende debat her på blogs.bt.dk. Vi modtager mange gode indlæg, men det har desværre også vist sig, at ikke alt egner sig til publicering. Vi forbeholder os retten til ikke at offentliggøre og slette indlæg, der indeholder grove personangreb. Det samme gælder indlæg, der er uvedkommende eller irrelevante for debatten. Derfor: Hold jer til emnet - gå ikke efter hinanden. God debat.