En perfekt storm er under opsejling i disse dage.
En ”Frankenstorm” har galgenhumoristiske metrologer døbt den i anledningen af næste uges Halloween, men mest fordi, det er en monster kombinationen af den tropiske orkan ”Sandy”, der arbejder sig nord på fra Karibien, en mega regnfuld vinterstorm i anmarch fra vest og piskende iskolde, canadiske vinde på vej sydover.
Rendezvous: Et sted oppe langs østkysten mellem Washington og Boston.
En helt anden kynisk front bygger samtidig momentum med meninger fra alle verdenshjørner. Det er det politiske stormsystem med navnet Romney, der rammer svingstaterne med opportunistiske tornadoer og får Obamas tilsyneladende højtgearede kampagne til at blafre for kastevindene.
Men der er noget galt. Obama virker ikke ordentligt forberedt på det truende uvejr, hvis sorte skyer er ved at kvæle præsidentens politiske appel med sin egen fremdrift.
Godt nok vandt Obama den sidst debat – formelt set. Romney tabte ikke gennemtrængende nok og har fornægtet Obama den rygstød, debatten skulle have givet ham.
Guvernøren har blokeret præsidenten, bokset ham inde og den ene gallupundersøgelse efter den anden taler om dødt løb. Der er dog forskel på, hvordan de to kampagner deltager i det døde løb.
Obama var i den forgange uge på en hvirvlende rundtur i alle de amerikanske tidszoner, otte stater i alt; maraton fløj ”red eye” med Airforce One; optrådte hos Jay Leno det ene øjeblik; talte til midnatsrally i Las Vegas det andet; dukkede op til morgenmøde i Florida fa timer efter; midt i det hele udkom magasinet Rolling Stone med Obamas upræsidentielle ”bullshitter”-citat om Romney; samtidig dukkede fra time til time flere kompromitterende oplysninger op om angrebet på konsulatet i Benghazi; i Richmond, Virginia, kvækkede han med træt stemme omkvædet ”Bin Laden er død, bilindustrien frelst, og økonomien forbedret”; så var han i hjembyen Chicago for at stemme, som den første præsident nogensinde, der har sat et kryds før den egentlige valgdag; ”Stem”, ”Stem”, ”Stem nu – vent ikke”, gentog han febrilt alle steder –også da han sen aften sluttede i svingstaten over dem alle, Ohio.
Frygten for, hvad der kan ske den sjette november, har besat Obamas sjæl. Har han først nu for alvor erkendt den frygtelige sandhed:
Det kan være for sent.
Har Obama selv mistet håbet? Måske er han ikke helt kommet sig over sin chokerende dårlige førstedebat i Denver?
Er der hul under den politiske vandlinje?
Er M/S Obama ved at kæntre?
Et af svarene kan være den store forskel på de hemmelige gallup undersøgelser, som begge kandidaters kampagner foretager dagligt, og de offentlige, som medierne typisk foretager.
Kampagnernes egne opinionsundersøgelser er traditionelt mere præcise og mere omfattende, fordi der langt, langt flere penge til at lave dem for.
Ved de to kandidater noget om vælgerne, underliggende adfærdsændringer, som vi andre ikke har adgang til?
I det andet vejrsystem brager en total selvsikker Romney af sted. Selvom republikanske partifæller dummer sig på stribe, kommer med de mest ugudelige meldinger om kvinder og voldtægt, sekunderet af Donald Dum med endnu et forsøg på at mistænkeliggøre Obamas amerikanske rødder, ryster Romney det hele af sig som en nyindkøbt teflonpande.
Fredag formiddag holdt Mitt Romney f. eks en tale i Ames, Iowa. Her tordnede guvernøren løs på Obama som den skyldige årsag til landets misere.
Og gør det effektivt.
Det hele er vendt på hovedet. Det er Romney, der krævende råber:
-Forandring. Vi skal have en stor forandring.
-Obama har ingen vision. Det er da ikke en agenda bare at angribe mig. Hvad vil han?
-Han taler hele tiden om fortiden. Hvad med fremtiden? Jeres Fremtid?
Romney er ved at slutte cirklen – eller er det en politiske løkke om Obamas hals?
Fredag kom også væksttallet for sidste kvartal. Årets bruttonationalproduktet står til at vokse med to procent –klart over forventningen.
Alligevel slipper Romney af sted med at afvise fremgangen som et ”skuffende” resultat. Det skulle være på fire procent, siger han – lige præcis den vækst, der skal til for at guvernøren kan nå sit eget mål:
12 millioner nye jobs de næste fire år.
Ikke en økonom med orden i eksamenspapirerne tror på, at den vækst er mulig med et Europa i frit gældsfald og markeder som Kina og Indien i katastrofeopbremsning.
Romney gav da heller ikke nogen specifikke, konkrete anvisninger i den stort anlagte tale i Iowa.
Men i en historisk ironi, der er til at tage at føle på, giver Romney vælgerne ideologisk håb; fortæller vælgerne, at de kan gøre det.
-Jeg stoler på Jer. Mindre regering, færre restriktioner og skattelettelser for alle og økonomien vil komme brølende tilbage. Jeg tror på Jer.
Romney står nu pludselig for en sejrsikker optimisme – en genrejsning af nationen, et nyt daggry på vej.
Flere og flere vælgere har nu vejrhanen rettet mod Romneys højtryk.
Én perfekt storm er ved at rejse sig.
Nedslag: Sjette november.
Alligevel kan det tage dage før stormskaderne er gjort op. Løbet er så tæt, at vi igen kan stå i en situation som den ved valget i år 2000, hvor Bush vandt over Gore efter omtælling i Florida med netto 537 stemmer.
Andre har næsen nede i Forfatningen.
For hvad nu, hvis det står lige i valgmandskollegiet – ikke en umulighed, som det udvikler sig i øjeblikket.
Så bliver det et helt andet valg, der afgør, hvem der skal flytte ind i Det Hvide Hus, nemlig valget til Kongressens to kamre.
Forfatningens 12 ”amendment” er klokkeklar:
Repræsentanternes Hus vælger præsidenten og her står republikanerne til at fastholde flertallet.
Ny præsident: Mitt Romney.
Senatet vælger vicepræsidenten og her vil demokraterne have majoriteten.
Ny vicepræsident: Joe Biden.
Så bliver der ”Halløj på Badehotellet” -american version.
Om bloggeren
Joe Biden som vicepræsident, ja hvorfor ikke, han har jo været ved truget før, hvor han i 80.erne forsøgte sig som demokraternes vicepræsidentkandidat, og igen for få år siden, så han er da i nærheden af Højborgen, hvor tingene sker.
Romney ligner for tiden en klunser der har vundet i lotto, men der hvor der lurer sejr, skal man først være på stikkerne, så der ikke når at smutte vaner med i kampånden.
Joe Biden kan sikkert godt efter amerikansk humor, få smidt sig ind i den mellemste køje, hvor udsvingene kører lige fra flabethed, uhøflighed og en galgenhumor, der ligner alvor for den der tager ordet for pålydende, det må Paul Ryan være blandt dem, der kan bevidne.
Obama virker ganske rigtigt som om han har forpasset øjeblikket, hvor Romney skulle være hængt op på den verbale kødkrog, fordi hans barometersvingninger, giver nogle overraskelsesklaps, selv for en kynisk målrettet siddende præsident.
Romney har bestemt gode tiltag fra oraklets klø’r, men at manøvrere de gode intensioner gennem den blandede amerikanske befolkning, må siges at være en af de grumme udfordringer, der ikke bliver glemt, eller slugt som valgflæsk, det er de råvarer, der vil følge ham som en skygge på den stenede vej til det ovale værelse.
Det er fint at Romney stoler på folket, men det er alfa-omega, at folket stoler på Romney, fordi den amerikanske humor i disse tider, ligger altfor lavt til fejlinvesteringer.
Jeg tror ikke Obama er usikker, men han opruster anderledes end både Romney og Joe Biden, fordi han måske skal lægge mere vægt på at redegøre, fremfor at give løfter i store armbevægelser.
Obama ligger lidt i midtersporet, mest til højre for midten, og desværre strøg nogle af løfterne og principperne hen ad vejen, men stadigvæk ser jeg ham ikke direkte anskudt af Romney.
Sjette November er lige om hjørnet, så det er da spændende at se hvordan det hele ender. Obama er et tidsfænomen, Romney derimod ligger mere underdrejet for visionernes altomfattende virkning og betydning, og Joe Biden er som både advokat og måske kommende vicepræsident, afgjort en størrelse man skal have humor for at capere, ikke fordi han er sjov, men fordi det er svært at sluge flabethederne, med alm. seriøs tilgang.
To be or not to be, vi skal nok opfange signalerne fra brølet eller sukket, når resultaterne er i hus. Janne.
Muhammed som præsident, og Allah som vicepræsident.
Joe Biden er altså allerede vicepræsident Janne
Vi må da ikke håbe, den religiøse HYKLER kommer til fadet.
Når man følger kampen om præsident embedet, er det som om det er pengemændene og racisterne der styrer USA.
Citat Janne: “Joe Biden som vicepræsident, ja hvorfor ikke, han har jo været ved truget før, hvor han i 80.erne forsøgte sig som demokraternes vicepræsidentkandidat, og igen for få år siden, så han er da i nærheden af Højborgen, hvor tingene sker.”
Det ser ud som om Janne ikke fik med sig at Joe Biden har været vicepræsident de sidste 4 år..?
Farcen kan kommer længere ud end bare Biden som VP…
Here’s another, even wilder possibility: If the House ends up deadlocked in choosing a president, then the candidate the Senate chooses as vice president would be sworn in as commander in chief. In other words, this scenario could produce a President Biden.
http://washingtonexaminer.com/how-biden-could-become-romneys-vp/article/2510613
Hansen, du om nogen ved sikkert godt, at pengene styrer verden, og de religiøse fantaster, der læner sig komisk op af selvskabte guder, og som gerne brøler igennem med trosrelaterede budskaber, der skal underbygge visheden hos dem der følger slagets gang, at med troens fanatiske redskaber, kan sortimentet af forbud og påbud, sagtens slå rødder, som udgangspunkt hos dem, der regner staterne for værende ‘white power’.
Martin Luther betalte dyrt, men fik dog i sin dødstime berettet om de hjertegribende drømme, at mørke og lyse børn en dag, kunne finde vejen sammen, i Guds eget land, hvilket kun kan tituleres som sådan, såfremt man støtter denne drøm.
Amerikanerne er næppe i den forfatning, at de kan stå på betingelserne omkring ‘hvide samfund’, eftersom en del af 18.ende og 19.ende årh. gik med at hente farvede mennesker i deres egne hjemegne, for derefter at fragte dem som kreaturer over havet til nye himmelstrøg, med flere præsidenters ‘velsignelse’, til et liv som slaver og trælle i bedre amerikanske hjem, ikke at forglemme på de præsidentielle jordlodder.
Slaver er skam ikke uddøde, de har bare fået pænere tøj på, og lidt flere rettigheder, men de er stadigt rangeret mange steder som ‘anderledes’, fordi disse menneskelige fejlinvesteringer i trældommens øjemed, vel næppe lader sig drive væk fra historiebøgernes ubarmhjertige blæk.
Verden har ikke brug for ledende kræfter, der følger gudernes anvisninger, eller udvander fordums slavepiskere, verden har brug for retlinede forbilleder, der forsager denne bidske opdeling af mennesker, og erkendelsen, at skal der endelig en Gud på banen, hvorfor så ikke den Gud, der giver de gode drømme. Janne.
Stein, det har du ret i, spørgsmålet er bare hvornår han begynder at agere som samme.
Han er flabet, fræk og ulidelig selvfikseret, og alt taget i betragtning, han er nok mere til Palin end Obama, hvis man skal forstå Larry kings ‘muntre køkkenshow’.
Undskyld hvis min sarkastiske skriveform indikerer glemsomhed, det var ikke hensigten, men jeg ser ikke Biden som en statsmand, jeg har det bare lidt svært med magtmennesker, der bruger medierne som kampplads, og ikke som oplysningskanaler til dem, der skal vurdere.
De ynder at fremstå som den alm. amerikaner, men bag facaden er de stinkende rige, uden undtagelser. Janne.
Det virker på mig, som om alle diskussioner om valget mellem Romney og Obama er spildt krudt. Det eneste der diskuteres er deres personlige forskelle, religiøs overbevisning, mentale tilstand, deres små salgs tricks – Der er stort set ingen, og det gælder for så vidt også hr. Gazan, der kan se fordel i at diskutere deres politiske forskelle. Det antager jeg er udtryk for en blanding af flere ting: For det første uvidenhed. Vi ved ikke nok om deres handlingsplaner til at kunne diskutere dem. For det andet lader der ikke til at være stor mening med at diskutere deres politiske forskelle – Mon de er svære at få øje på?
Når det kommer til de vigtige ting, og her mener jeg monetær politik, udenrigspolitik, NDAA… Egentlig hele Bill of Rights, og overholdelsen af disse, er der ingen forskel at diskutere.
Hele valgkampen er blevet et show – Ren showbusiness, orkestreret af kandidaternes sponsorer. Som forresten også er de samme.
Det er ellers en for Romney mere optimistisk
vurdering end din artikel: Romeny til tælling.
Men den passer meget godt til
http://www.180grader.dk/Politik/valget-i-usa-romney-vinder
Men hvad bliver Sandy-effekten.
USA præsident”valg” er en stor fed joke … som “valg” i Nordkorea …. Tror nogen virkelig på det junk ….