Natten til torsdag viste den snart 70-årige Joe Biden tænder under Tv-debatten med sin langt yngre modkandidat, Paul Ryan. Så meget at den demokratiske vicepræsidenten flere gange grangiveligt lignede et grinende reklamefremstød for den amerikanske tandlæge forening, hvis ikke det lige havde været, fordi han ofte samtidigt rullede hånligt med øjnene, rystede opgivende på hovedet og havde et skær af besserwisser over sig, når Paul Ryan forsøgte at udlægge den republikanske tekst.
Det faldt helt sikkert mange republikanere(og sikkert også andre) for brystet og den lidet flatterende karakteristik af Biden som en ”Buffoon” – en uforskammet nar – fløj gennem de sociale medier og hørtes ofte, da hele spinmaskinen satte i gear efter afslutningen på den livlige og ofte skarpe debat.
Men politisk var der ingen tvivl:
Biden bed og han bed hårdt.
Alt det som Obama skulle have sagt i sidste uges debat fik bulldoggen Biden fyret kraftfuldt og effektivt af og efterlod flere gange Paul Ryan i tv-billedet som en lidt forpjusket, udskældt elev, der havde klattet med sin blækregning.
På den måde indfriede Joe Bidden forventningerne og opnåede som det vigtigste at sætte scenen for det næste debatsammenstød mellem præsident Barack Obama og guvernør Mitt Romney, der finder sted næste tirsdag på Hofstra Universitetet i Hempstead i staten New York.
I starten af torsdagens debat havde Paul Ryan ellers godt fat i en sag, der nærmest udvikler sig fra dag til dag, nemlig Obama-regeringens tackling af angrebet i Benghazi, Libyen, på årsdagen for 9/11, der efterlod det amerikanske konsulat i flammer og dræbte fire amerikanere, deriblandt den udsendte ambassadør til landet.
Ryan påpegede rigtigt at Obama-administrationen var meget sene i vendingen til at konkludere at angrebet ikke bare var en forlængelse af en spontant demonstration, men derimod var et velgennemført og organiseret terrorangreb.
Paul Ryan ville vide, hvorfor ambassadør Chris Stevens ikke havde været bedre beskyttet.
-Vi vidste ikke, de ville have beskyttelse, sagde Biden uklogt og lagde nærmest hele skylden på efterretningsvæsenet, som ifølge vicepræsidenten havde meldt tilbage, at der rent faktisk var tale om en demonstration mod den famøse YouTube video, der udviklede sig til et regulært angreb.
Obama-regeringen har ikke nogen god sag her, og Biden forsøgte sig da også med et lille ”dirty trick” ved at spørge Ryan om ikke det netop var ham, der havde været med til at skære 300 millioner dollar i det afsatte budget øremærket til diplomatbeskyttelse i udlandet.
Replikken virkede. Ryan sov lidt i timen her og kom overraskende ikke tilbage med en kontra, der kunne have lydt:
”Hør nu her. Det er jo i 2013 budgettet. Hvordan kan det have indvirket på situationen nu?”
Ryan var i offensiven på det udenrigspolitiske felt og afleverede flere af sin chef Mitt Romneys hovedanklager mod Obama, der ”undskylder for de amerikanske værdier”, optræder ”svagt” i forhold til et kommende atombevæbnet Iran, forholder sig ”passivt” til situationen i Syrien og forkludrer tilbagetrækningen fra Afghanistan ved på forhånd at sætte en konkret dato.
Men Biden var der som et søm og spurgte flere gange Ryan om republikanerne havde et ønske om at involvere USA i endnu en krig, især taget i betragtning af, at det var en republikansk præsident, der havde involveret landet i ”to krige betalt med et kreditkort”.
I det hele taget fik Biden taget luften ud af Ryan-angrebene ved stædigt at holde fast på og forsøge at forklare at der i den virkelige verden er forskel på ideologi og realpolitik som det muliges kunst.
-Alt det løse snak I (republikanerne) kommer med. Det er ”malarkey”, sagde Joe Bidden –et slang ord, der bruges af irsk-amerikanere og betyder ”sludder”.
Da debatten drejede over i spørgsmålene om den store sundhedsreform, Obamacare, ”medicare”-ordningen, skattepolitik og den store statsgæld skulle man tro at Kongresmedlem Ryan var i sit es.
Det var han, og alligevel ikke. Mest fordi Ryan indlysende havde fået besked på fra kampagnen, at han her skulle holde sig til Romneys overordnede, abstrakte angrebslinje.
Flere gange blev han spurgt – både af den blændende ordstyrer Martha Raddatz fra ABC og via retoriske afbrydelser fra Biden- om han ikke kunne være mere specifik og klar på, hvordan den forslåede skattenedsættelse på 20 procent for alle indtægtsgrupper og en samtidig, dramatisk nedskæring af den offentlige gæld kunne komme til at hænge sammen.
Paul Ryan gik ikke i detaljer, men holdt fast på at det kunne lade sig gøre.
-Matematikken holder ikke. Det aldrig blevet gjort før, buldrede Biden.
-Jo – flere gange, svarede Ryan og kom så til at sige det forbudte ord for republikanere: Jack Kennedy.
-Nå – så nu er du Jack Kennedy, spurgte Biden i håb om at gentage Senator Lloyd Bentsens berømte rundbarbering af Dan Quayle fra 1988.
Det virkede ikke helt efter hensigten.
Det er værd at lægge mærke til, at Paul Ryan – ligesom Romney selv- hævdede at grunden til at skatteforslaget ikke er mere udfoldet skyldes at en Romney-Ryan regering ”naturligvis” vil gå til kongressen for at få vedtaget en bred politisk reform.
Det er smart politik.
Ikke alene kan republikanerne blive ved med at hamre løs med de attraktive 20 procents skattenedsættelse overfor vælgerne, vise at de – i modsætning til den nuværende administration, forstås – har samarbejdsvilje over Kongressen og dermed undgå at komme ind på de ubehagelige konkrete forklaringer på, hvilke skattefradrag, der kommer under øksen – de fradrag, som republikanerne vil fjerne for at kunne opretholde statens indtægtsgrundlag.
Realpolitik hjemme, men ikke ude i verden?
Ryan holdt stædigt fast – en cadeau til ham, fordi han givetvis har måtte sluge nogle kameler for at bakke loyalt bag Romneys linje.
Som komikeren Jay Leno sagde det aften forud for debatten:
-Paul Ryan bliver nødt til ikke at være sig selv.
Det blev han så alligevel, da talen faldt på abort –et ømt punkt, når man er katolik, som både Ryan og Biden er.
Og her faldt Paul Ryan i – eller var ærlig overfor sig selv.
Take your pick.
Ryan forklarede at ”livet begynder ved undfangelsen” og en Romney-administration ville være en anti-abort regering – altså ”Pro-Life” med undtagelser i tilfælde af voldtægt, incest og ved fare for moderens liv(Disse undtagelser var ikke Kongresmedlem Ryans oprindelige politiske ståsted –nu indordner han sig den mere ”liberale” Romney).
Men så kom det.
På et spørgsmål fra moderatoren Raddatz, der gik på, om de mennesker, der tror på at abort skal forblive lovligt i landet, skulle være bekymret, hvis USA får en Romnye-Ryan regering, svarede Paul Ryan:
-Vi tror ikke på, at ikke folkevalgte dommere(læs Højesteret) skal træffe den beslutning. Den beslutning skal folket træffe via deres valgte repræsentanter og gennem en demokratisk opnået konsensus i samfundet.
Her taler Ryan klart om muligheden af at en kommende republikansk regering vil søge den kamp. At den vil kæmpe for at få bandlyst adgang til abort.
Der taber Ryan de forstadskvinder i svingstaterne, der nok går ind for en republikansk opfattelse af, hvordan den økonomiske politik skal føres, men som samtidig har en langt mere moderne og nuanceret i opfattelsen af, hvem der skal have magten over deres krop.
Disse kvinder er ikke i tvivl:
Kroppen er vores egen. Det skal hverken Big Government eller Small Government, Obama eller Romney eller nogen som helst anden mand eller institution bestemme eller blande sig i.
Lige præcis disse vælgere kan blive helt afgørende i det tætte kapløb om, hvem der vinder den 6. november.
Demokraterne vil – hvis de er kloge – slå hårdt ned på Ryans holdning, gøre den til også at være Romneys og angribe republikanerne for at have en direkte kvindefjendsk dagsorden.
Joe Biden, der var sikker på at en republikansk administration aktivt ville arbejde på at forbyde abort, var klokkeklar i mælet og udstedte en garanti for, at det aldrig vil ske under en demokratisk regering:
-I kirkens opfattelse begynder livet ved undfangelsen. Det accepterer jeg i mit personlige liv. Men jeg nægter at tvinge den holdning ned over andre og – ulige min ven Kongresmedlemmet her(Ryan)- tror jeg ikke på, at vi har ret til at fortælle kvinder, at de ikke kan have kontrol over deres egen krop.
Derudover kommer fremtidige udnævnelser til Højesteret til at spille en vigtig rolle for abortdebatten. Den næste regering kommer efter al sandsynlighed til at udpege en eller to nye dommere i den næste fire års periode. Hvis det bliver med Romney i Det Hvide Hus så bliver helt sikkert ”Pro-Life” kandidater og højesteretsdommen fra januar1973, der legaliserede abort med stemmerne 7 mod 2, den såkaldte Roe versus Wade, vil givet komme under angreb.
Som Biden bemærkede under debatten så er Romneys rådgiver omkring Højesterets udnævnelser den 85-årige ultra konservative jurist, Robert Bork.
Ronald Reagan nominerede Robert Bork til en plads i Højesteret i sommeren 1987. Tre kvarter efter den officielle meddelelse tog Ted Kennedy ordet i Senatet:
-Robert Borks Amerika er et land, hvor kvinder vil blive tvunget ud i aborter i bag gyderne, sorte vil sidde ved separate borde i frokostrestauranten, slyngelpoliti vil slå borgernes døre ind i midnatsraids, skolebørn vil ikke kunne modtage undervisning om evolutionen, forfattere og kunstnere vil blive censureret efter regeringens forgodtbefindende og dørene til de federale domstole vil blive slået i på fingrene af millioner af borgere.
Tak for kaffe. Fine venner Romney har.
Lederen af den obligatoriske Senats-høring om Robert Borks nominering var formanden for Senatet juridiske komite og det var i den komite, at Borks udnævnelse blev afvist med stemmerne 9 mod 5.
Formanden var Joe Bidden.
James Carville, tidligere rådgiver for Bill Clinton, hang et skilt op i Clintons valghovedkvarter ved valget i 1992, for at minde kampagnen og manden selv om, hvad der var hovedtemaet i kampen mod Bush senior:
-The economy, Stupide! – stod der at læse.
Det gælder også for i år.
Men fordi fronterne er så hårdt trukket op i det delte Amerika, så har langt, langt de fleste vælgere allerede taget parti på baggrund af de respektive kandidaters økonomiske politik.
Antallet af svingvælgere, der ikke har taget deres beslutning endnu, bliver færre og færre. I det tætte valgopløb kan derfor netop holdningen til de sociale spørgsmål – helt sikkert abort og kvindeproblematikken – få en fuldstændig centrale rolle.
Det kan godt være at mange republikanske kvinder ikke brød sig om Joe Bidens lidt brovtne og provokerende faderholdning til unge Paul Ryan under debatten torsdag.
For den demokratiske base gjorde Biden, det han skulle politisk.
Ryan holdt stand. Godt for ham.
Og ret beset blev debatten uafgjort.
Debatten sprøjtede dynamik ind i valgkampen igen og skinnerne er lagt til den næste debat mellem de to chefer, Obama og Romney.
Men Paul Ryan gjorde sig selv – og Romney – en bjørnetjeneste med sin melding i abortspørgsmålet.
Biden derimod gav Obama en klar politisk stafet at løbe videre med.
Og ude i ”Suburbia” – de vigtige forstæder i svingstaterne – har mange kvinder hørt Bidens garanti:
-Jeres krop er Jeres krop. Punktum.
En og anden skulle nok hviske Obama i de store ører at det tema ligger lige til en homerun.
Om bloggeren
