Det er kutyme at det amerikanske arbejdsministeriums statistikkontor afleverer månedens jobtal til Det Hvide Hus aftenen før offentliggørelse. Således også i torsdags – den aften, hvor præsident Obama skulle holde sin store tale på det demokratiske konvent i Charlotte, North Carolina.
Måske var det bevidstheden om det skuffende lave jobskabelses tal for august – kun 96.000 nye job og nedrevidering af tallene for juni og juli- der midt i fremragende retorik, det bredde grin og den professionelle gestik alligevel i glimt fik Obama til at fremstå lidt som en nedslidt, træt boksebold.
Måske var det fordi scenen naturligt også var sat til en direkte sammenligning med Obamas selvsikre, pågående fremtræden; de opildnende ord i den store fortælling om ”Håb og Forandring”; om en samlet nation med en anderledes, fælles fremtid, da han accepterede nomineringen som præsidentkandidat foran 84.000 begejstrede mennesker på Invesco Field stadion i Denver, Colorado, tilbage i 2008.
Det var dengang. I en anden næsten jomfruelig tid.
Nu måtte en langt mere defensiv Obama i torsdags indrømme:
-Jeg anerkender at tiderne har forandret sig, siden jeg første gang talte til dette konvent. Tiderne har forandret sig, men det har jeg også. Jeg er ikke længere bare en kandidat. Jeg er præsidenten.
Med det faktum kom der også selverkendelse:
-Selvom jeg er meget stolt af det, vi har opnået sammen, så er jeg endnu mere bevidst om mine egne mangler. Jeg ved nu præcist, hvad Lincoln mente, da han sagde: ”Jeg er blevet drevet ned på knæ mange gange af den overvældende overbevisning om, at jeg ikke kunne gøre andet”.
Selvom Obama igen og igen har angrebet Mitt Romney for at bedrive ”outsourcing”, så virkede det grangiveligt som præsidenten selv havde ”outsourcet” det konkrete politiske program, de reelle angreb på republikanerne, den helt nødvendige appel til de uafhængige vælgere til præsident ”Big Dog” Clinton og hans tale i onsdags.
Men Clinton er ikke på valg til en tredje periode.
Han er – om end en meget aktiv en af slagsen – en politisk pensionist.
Obamas konventtale var langt mere rettet direkte til det demokratiske partis base – en lidt overraskende prioritering.
Alligevel kan det være, at kredsen omkring Obama har valgt en rigtigt ved ikke at lade ham fremstå som en omfavnende landsfader, men derimod som chefideolog og politisk indpisker for dem, der naturligt vil forandring – altså den demokratiske base selv.
Der er højt spil – en risikabel kampformel, men den kan lykkes.
Fordi det amerikanske valgsystem er skruet sammen, som det er; fordi valget helt sikkert bliver meget tæt, og fordi det hele bliver afgjort i de syv svingstater – med det centrale tryk på Florida, Virginia og Ohio – så vil valgdeltagelsen blive udslagsgivende.
Altså hvem kan mest effektivt mobiliserer sine tilhængere, få sine vælgere op af sofaen og hen at stemme.
Det skal man bruge engagerede aktivister til – lokale aktivister.
Og det var dem Obama talte til i torsdags, fordi det var dem, der var tilstede på konventet.
Man kan også aflæse det af Obamas kampagnemøder.
Gang på gang siger han til sin base:
-Jeg regner med Jer. Jeg stoler på Jer. Det er Jer, der har gjort arbejdet. Stem. Stem.
I talen i torsdags var det gennemgående tema da også, hvad ”we the people” havde gjort - hvad de havde fået gennemført; hvad de havde fået udrettet:
-You havde done that. You have done that, lød det.
Der er tonet rent flag fra både det røde og det blå ringhjørne.
Det er en kamp mellem to opfattelser af Amerika; to holdninger til, hvad der kan skabe økonomisk vækst; to tolkninger af, hvad den amerikanske drøm egentligt betyder.
Også Romney-kampagnen er klar over det. Også de kan tælle sig frem til, hvordan delegatsammensætningen skal se ud for at bringe deres kandidat ind i Det Hvide Hus.
Taber Romney f. eks Florida, så bliver det rigtigt svært for ham at få sejren. Den skånselsløse prioriteringen er sat ind – Romney har således de facto allerede overgivet Wisconsin og Michigan til demokraterne for at lægge kræfterne andre steder.
Det var ikke Obamas bedste tale i torsdags – langt fra.
Men måske var det taktisk hans klogeste: oprustning af aktivisterne ude i felten.
Om bloggeren
Det er dejligt forfriskende at se en kommentar fra danske medier, som ikke er naesegrus beundrende for Obama.
Jeg bor i USA, og har gjort det i mange aar. Jeg mener et nuanceret billede af amerikansk politik er sjaeldent set i danske medier.
Skyldes det at den egentlige magt ligger hos Kongres og Senat-undtaget naturligvis hvis Præsidenten udfører en sag disse kan profiler på?
Men den Amerikanske drøm ved vist alle hvad betyder-det er vist mere dens mistolkning der er problemet-og så naturligvis at de forkerte drager(rager) fordel af den-lidt ligesom herhjemme -de forkerte får æren for andres arbejde-der er jo penge i lortet!
Barack Obama … alias …. Barry Soetoro …. alias …. Harrison J Bounel …. alias …. two fake birth certificates ….
Der er nogen, der ved “knallerten” er, men de holder deres kæft.
The biggest scam i world history
Du ved det tilsyneladende ikke. Det må være svært at være så paranoid
US Touchdown
Prøv at kig på flg link, du kan selv lege med det i Adobe og se hvordan det er konstrueret … lag for lag.
http://www.whitehouse.gov/…/birth-certificate-long-for..