Der var heldigvis en glædelig konkret politisk begivenhed i det amerikanske samfund i den forgange uge, der ellers glimrede ved at den nu fuldbemandet præsidentkampagne foretog en ildelugtende bundvending med republikanernes og demokraternes flittige brug af populistiske, beskidte tricks rettet mod hinanden.
En begivenhed, der ved solopgang onsdag kaldte i titusinder af unge ud på gaden for i storbyer landet over at forme slangende køer hen mod en bedre fremtid.
Udover at alle var 30 år eller derunder, havde de mange mennesker – som potentielt over tid kan svulme op til at tælle knap to millioner individer – et fælles vilkår:
At de var illegale immigranter, men den dag udstyret med et reelt håb om en amerikansk hverdag uden den konstante frygt for en arrestation og efterfølgende udvisning.
Onsdag var nemlig dagen, hvor det såkaldte ”Deferred Action for Childhood Arrivals” trådte i kraft – et program præsident Obama satte i værk i juni.
Det er det største forsøg på i praksis bare at røre ved nationens betændte immigrationsproblem, siden Ronald Reagan vred armen rundt på Kongressen i 1986 og fik politikerne til at vedtage en regulær amnesti, der dengang kom tre millioner immigranter til gode.
Præsident Obama blev lige efter vedtagelsen af programmet i forsommeren kaldt en regulær opportunist, fordi mange opfattede det som et træk for at tækkes de mange vigtige latino-stemmer til valget til november. Under præsidentkampagnen i 2008 var et af Obamas stærke valgtemaer en radikal, gennemgribende reform af immigrationsloven – et løfte, der til stor skuffelse for mange latino-vælgere aldrig materialiserede sig.
Endnu mere skuffede - for ikke at sige rasende – blev de, da det oveni købet viste sig, at Obama også var en yderst effektiv ”Deporter in Chief”. Obama er den præsident i nyere tid, der har udvist flest illegale indvandrere. 1.2 millioner immigranter er det blevet til på tre år –herunder også uledsagede børn og unge.
Heller ikke ”the DREAM Act” –et lovforslag rettet til samme aldersgruppe af illegale indvandrere, der har været på vej gennem Kongressens hængedynd siden 2001 – og som Obama støtter – har ikke kunnet opnå det fornødne flertal i Senatet.
Republikanerne råbte med det samme vagt i gevær og selvom Obamas nye program er meget begrænset i forhold til ”the Dream Act”, anklagede de alligevel præsidenten for at indføre amnesti af bagdøren – en amnesti, republikanerne mente ville øge konkurrencen om de i forvejen få jobs i det pressede arbejdsmarked.
For at tage vinden ud af det republikanske sejl har Obama igen og igen forsikret om, at programmet er en tidsbegrænset forordning – ikke en ”rigtig” eksekutiv ordre og altså dermed heller med status som en lov. Ordningen giver ingen mulighed for at få et ”green card”, en permanent opholdstilladelse, der er det første step til amerikansk statsborgerskab.
For at kvalificere sig til programmet skal de illegale ansøgere bevise at de er ankommet til USA før deres fyldte 16. år, være 30 eller yngre og have levet i landet i mindst fem sammenhængende år.
De skal være indrulleret i uddannelsessystemet eller have eksamensbevis fra High School. Et hundetegn og soldaterbog fra det amerikanske militær kan også gøre det.
Hvis dokumentationen er i orden, så vil de kvalificerede illegale blive de nye legale, få en begrænset arbejdstilladelse og tildelt et ”social security” nummer, der er det officielle ID-nummer. Deres immigrations status skal tages op til revision hvert andet år.
Immigrations spørgsmålet er en varm kartoffel i amerikansk politik. Bare tænk tilbage på de nærmest fundamentalistisk afvisende standpunkter som præsidentkandidaterne, inklusive Mitt Romney, tog under primærvalget.
Eneste undtagelse var faktisk Newt Gingrich, der mente, at det var tåbeligt at lade som om at løsningen var en massedeportation af de godt 12 millioner illegale indvandre, der befinder sig i USA.
Amnesti er et frygteligt bandeord blandt de rettroende republikanere – men ikke kun dem.
Spændvidden i immigrationsdebatten kan aflæses af de reaktioner, der kommer fra ulige hold.
De mest formulerede hardlinere kan man finde i f.eks. i den sydvestlige stat Arizona, hvis kvindelige guvernør, republikaneren Jan Brewer, i onsdags prompte udstedte et dekret, der forbød kommende legale immigranter under Obama-ordningen at modtage nogen som helst form offentlig støtte fra ørkenstaten Arizona eller at tage et gyldigt kørekort. Enhver, der har været i Phoenix ved, at uden en bil og et lovligt kørekort er man fortabt.
Fru Brewer har givet instrukser til de statslige myndigheder, herunder de forskellige politikorps, at der skal gøres alt for at sikre at Arizonas love bliver håndhævet – her under at kun indbyggere med fuld legal opholdstilladelse – dvs minimum et ”green card”- kan gøre brug af skatteborger finansierede ydelser.
I det mindste kan Jan Brewer være helt sikkert at mindst en politimand i staten nidkært vil gøre sit til, at de nye legale immigranter får det så hedt som muligt.
Det er den kontroversielle sherif Joe Arpaio, der ikke alene mener, at præsidenten ”bare er ude på at gennemføre en ulovlig amnesti”, men også at præsident Obama overhovedet ikke være burde være præsident, fordi han ikke er født i USA, men derimod i Kenya.
Flere retssager er allerede nu undervejs mod staten for at forsøge at få ophævet guvernørens eksekutive ordre, der opfattes som den rene chikane.
I den anden ende af landet i New York City sidder byens borgmester også og følger immigrationsdebatten nøje.
Det er den parti uafhængige mangemilliardær, Michael Bloomberg, der dog har et noget andet syn på problemet end guvernør Brewer. Han har flere gange gjort sig til talsmand for at immigrationsloven skal liberaliseres.
I tirsdags -dagen før Obama-ordningen trådte i kraft- var borgmester Bloomberg på sin egen lille mission, der førte ham til de to præsidentkandidaters kampagnehovedkvarterer i henholdsvis Chicago og Boston.
Han var der for endnu engang at forsøge at få Obama og Romneys øjne op for, hvor kortsigtet deres politik – eller rettere mangel på samme – på immigrationsområdet er.
I Chicago holdt Bloomberg et offentligt møde med Obamas tidligere stabschef William Daley.
Samme dag om aftenen var borgmesteren i Boston, hvor han deltog i et offentligt møde med Rupert Murdoch.
Yes – ham Murdoch.
De to herrer er medlemmer af en organisationen ved navn ”Partnership for a New American Economy”, der varmt støtter en immigrationsreform set ud fra et økonomisk synspunkt.
Som Bloomberg siger det ligeud:
-Hvis vi skal skaffe jobs, så er vi nødt til at have immigranter. Vi har brug for immigranter, der kan starte nyt business op. Vi har brug for immigranter, der kan påtage sig de jobs, som amerikanere simpelthen ikke vil udføre længere. Vi har brug for immigranter, der kan komme med nye ideer og fortælle os, hvad der foregår andre steder.
Borgmesteren og forretningsmanden Bloomberg, der får Mitt Romney til at ligne en businessdværg i sammenligning, er stærk fortaler for nye visa-ordninger, gæstearbejderprogrammer, der på alle planer igen kan gøre Amerika til det levende immigrationssamfund, det altid har været.
Og borgmester Bloomberg har øren i Washington, der lytter, når han taler.
Men det har guvernør Jan Brewer og sherif Arapaio også.
Men lige nu er der mange i Washington, der ikke hører noget – i det mindste ikke, når det drejer sig om immigrationsreform.
Det er valgår for præsidenter – men også for dele af Senatet og hele Repræsentanternes Hus.
Immigration er et af emner, der også deler landet på kryds og tværs. Og der kan være stor forskel på, hvad en Senator eller et Kongresmedlem siger indenfor Washingtons ringvej ”the beltway” og så derude i staten eller i distriktet, hvor vælgerne som bekendt er lokale.
Ligesom der kan være stor forskel på, hvad en præsident mener, når valgkampen bølger, og hvad han så egentlig siger, når han sidder bag skrivebordet i det Ovale Værelse.
Alligevel er der grund til at være optimist på immigrationsspørgsmålet. Alene af den grund at de forskellige immigrationssamfund får større og større politisk magt, og dermed er med til at skabe et helt nyt Amerika, men optimismen er også begrundet i at USA –alt andet lige – er det multikulturelle land i verden, der fungerer bedst.
Vel er der racisme. Vel er der politiske kældermennesker her til lands.
Men der også alle de andre. De fleste.
Der er en udtalt fælles erkendelse af, at de forskellige racer, etniciteter og kulturer nødvendigvis skal få det til at fungerer, en erfaringsmæssig bevidsthed om, hvor langt man egentligt er nået.
Det giver en enorm berigende samfundsmæssig dynamik i et nation, der er grundlagt på en revolutionær trang til frihed:
Individuel frihed, kulturel frihed og fælles frihed.
Måske er det i virkeligheden her at USA er noget exceptionelt.
Måske er det i virkeligheden her landet i fremtiden kan genfinde sin rette, historiske rolle som en verdensleder.
Onsdagens køer af nye, unge legale immigranter in spe er et lille skridt på vejen – men det er den rigtige vej.
Sherif Arpaio og alle hans politiske “deputies” er i den sammenhæng blot små sandkorn i en gold ørken.
Om bloggeren
Det handler i virkeligheden om at illegale indvandrere nasser på andres opbygning.
Og forøvrigt er det vist lovligt at illegale indvandrere der føder deres børn i USA dermed er berettiget til at børnene bliver amerikanske statsborgere-og så er forælderne jo på snedig vis tryllet om til en legal indvandrer-
Skal vi gætte på at der bliver spekuleret i det lille nummer, og kunne det være en af årsagerne til Brewers og Arpios indstilling?
Hvis du Gazan havde den sidste bøf -hvem ville du så give den til? dine børn som du har slidt for,og høsten er slået fejl ,og børnene ikke har fået noget at spise de sidste par dage- eller den illegale indvandrer der heller ikke har fået mad i et par dage?
Det handler om overlevelse ,og Bloomberg er på det, som det hele handler om-det sædvanlige PENGE,og til hvem og hvad går de til.
Nogen tjener i sidste ende på det ?Og er det tilfældigvis dem som er etablerede i forvejen?
Da Louisiana blev oversvømmet førte det til ti -tusinde vis af flygtninge som blev vel modtaget i Texas.
Hvad skete som tak for hjælpen? Jo, kriminaliteten blev 5 dobblet (de fleste var sorte ,ja,ja racisme osv.)
Og flere andre oplevede det samme.
Kunne det være at særordninger ,som den alm ,amerikaner ikke kan nyde da vedkommende “bare” er en alm.amerikaner med hvid hud ,er en anden grund til guvernørens og sheriffens indstillinger?
Gad vide hvor meget de indvandrer-venlige er indstillet på at afgive for fællesskabes bedste-vil de gå ned i løn eller afgive jord til de illegale eller sengepladser på sygehuset eller forhøjelser af sundhedsforsikringerne osv.osv-altså sige ja-så længe det ikke er dem selv og deres egne der skal afgive?
Enten må man jo kæmpe på lige vilkår og overholde loven -ligesom fx. doping er forbudt -da det giver en unfair konkurrencefordel,Men det bliver der også liiiiige slækket lidt på her og der-bare det giver status og kasse og medaljer,ikke!
Men det skal -de lovlige medkonkurrenter,der har betalt og slidt hårdt i årevis for deres ærlige kamp-selvfølgelig bare accepter uden at surmule ,ikke!
Godt indlaeg Sofie.
Gazan glemmer vist ogsaa lige at fortaelle at denne “lov” som Obama har vedtaget selv (udenom kongressen og hvilket er uhoert) slutter lige foer valget i November, hvilket burde fortaelle folk at denne “lov” er ikke god for andre end ham selv, da flere af disse mennesker sikkert naar at faa stemmeret (sikkertt ulovligt igen)…og hvem mon De vil stemme paa…?
Obama goer alt for ham selv i tankerne, og har gjort meget lidt for andre…medmindre “de andre” kan tjene millioner, men saadan goer man jo i Chicago-verden.
Hele Obama’s kampagne drejer sig om ham og offentligt kontrol af andre mennesker’s velstand.
Jeg så for et par år siden en udsendelse om grænsen ved Rio Grande.Der blev en ung gut fanget efter at være gået gennem den døde zone – og tilbagesendt til Mexico – han brød sammen og sagde at det eneste han ønskede sig bare var et arbejde.Derfor kan jeg blive rasende over dem der snyder og råber højst får ret som de ikke har.Så skal han se på at de illegale der har etableret sig får særrettigheder og medmenneskelig forståelse-men han og mange andre gør ikke selvom de er i samme båd-Grotesk når det forholder sig sådan ,så kan man dybest set ikke bebrejde at nogen prøver at søge lykken igen-når de kan ,så kan jeg også,Derfor er der kun en vej ,og det er hjemsendelse,tragisk ,men hvis ret skal være ret…!