Amerika oplever den største tørke siden ‘Dust Bowl’ årene i 30erne. Majs, sojabønner og korn står halvdødt på svedne marker under en gloende sol. Brølende kvæg leder forgæves efter grønt græs på skorpede marker og faren for at støvet begynder at rejse sig i de enorme landbrugsområder i de midtvestlige stater er overhængende.
Selvantændte brande hærger store områder. I denne weekend har det været galt i Oklahoma, hvor 15 forskellige naturbrande er ude af kontrol.
Tørken accelererer så hurtigt, at selv den jordbundne landbrugsminister, Tom Vilsack, på en pressekonference i Det Hvide Hus forsikrede journalisterne om, at han hver dag sank på knæ for at bede de højere magter om regn.
- Og hvis jeg kunne en regndans, så ville jeg også danse den, tilføjede han.
I onsdags kunne landbrugsministeriet tilføje 220 ‘counties’ til den skæbnesvangre liste, der nu betegner halvdelen af landets amter som officielle katastrofeområder.
Tørken berører i dag to tredje dele af det landfaste USA. Hedebølge på hedebølge har bragt kviksølvet op mod de 40 grader, og indtil videre er året det varmeste, der nogensinde er blevet målt.
De hårdest ramte stater ligger primært i USA’s midtvestlige brødkurv på ‘the High Plains’, stater som Iowa, Illinois, Indiana, Nebraska, Missouri, Kansas og Oklahoma.
Priserne på landbrugsvarer sigter mod solen. Priskontrakterne på majs og sojabønner – de såkaldte ‘futures’- er røget op som en Apollo raket på Commodity børsen i Chicago.
Det betyder et kraftig løft på fødevarepriserne for forbrugerne i US – mellem fire og fem procent til næste år, regner myndighederne med. Værst for kød og mejeriprodukter. Prisstigninger, der som sædvanligt vender den tunge ende nedad.
Amerikanerne har et kulturelt, symbiotisk følelsesmæssigt forhold til landets jord. Selv de argeste storbyboere solidariserer sig omgående med de katastroferamte områder, fordi landområderne historisk er stykke ægte ‘americana’.
Alle kan beretningerne tilbage fra the Dust Bowl, der jo faldt sammen med den store depression i 30erne og skabte en regulær folkevandring mod vest ud mod Californien.
Tænk Steinbeck-mesterværket ‘Vredens druer’.
I nyere tid husker folk tørken i 80erne, specielt tørken i 88-89, der faktisk var den største naturkatastrofe målt i penge inden Hurricane Katrina overtog den førsteplads.
Tørken i 80erne drev via bankers nidkære og ofte kyniske inddrivelse af deres ejendomskreditter i titusindvis af farmerfamilier fra hus og hjem, kastede landbrugssamfund ud i sociale og personlige kriser, der fik selvmordsraten til at eksplodere.
Her kom amerikanerne til hjælp via Farm Aid, initieret af navne som Bob Dylan, Willie Nelson, John Mellencamp og Neil Young. 80.000 mennesker var på plads til den første koncert i 1985 i Illinois, hvor også bl.a. Roy Orbison og B.B. King også spillede.
Willie Nelson og John Mellencamp bragte landbofamilier til Kongressen for at argumentere for at politikerne burde gøre noget.
Og noget blev gjort.
Staten subsidiere f. eks nu afgrødeforsikringer med 60 procent af prisen. Alligevel ser det sort ud for landbrugsbefolkningen.
Men også i år er der selvfølgelig Farm Aid koncert, lige som alle årene siden 1985 – og selvklart med Nelson, Mellencamp og Young på scenen.
Her er der tale om konkret handling. Konkret hjælp.
Ikke lige som Kongressen, der siden sidste år bitter og resultatløst har forsøgt at få en ny fem årige Farm Bill forhandlet på plads.
Det er der ikke meget musik i. Der blev i stedet underhandlet til en knastør rytme fra de partipolitiske skel. Ingen lov.
Ingen hjælp.
Måske skulle kongresmedlemmerne endnu engang indkalde D’herrer Nelson, Mellencamp og Young og se at få løst problemerne ”On a High Note”.
Om bloggeren
Skal vi gætte på at det er Romneys skyld at der er tørke?
Det gør ikke sagen bedre, at USA har den største forurening af naturen. Ikke nødvendigvis direkte årsag, men KRAFTIG medvirkende, til egen “natur nedgang”. Bilos fx, er ikke nødvendigvis kun i højden, planter og dyr tager skade, – trækker sig, eller uddør. Fra den naturlige habitat (leveområde). Og efterlader “golde” områder.
Her kan selvantændte brande i naturen, give nyt liv. Men med slukning, af disse brande, – grundet menneskets indblanding/økonomi, forhindres naturens egen kur. Og natur processen går i stå.
Derfor opleves manglende plante og dyreliv, og med den mangel, kan de højere luftlag ikke danne nedbørs skyer. For hvad omsætter planter og dyr, nemlig nyt liv til bidrag, “for jorden”. Hvorfor tror man at regnskovene er “Jordens Lunger”?
Fældes disse regnskove? Er tilbage, at hver “verdensdel” kun har egne natur resurser, at “læne” sig op af. Og bekæmpes de, er årsagen naturlig nok.
Et gammel ord: Man ligger som man har redt.
Nå, nu ser amerikanerne jo generelt ikke ud til at mangle mad, så det her kunne måske være første runde i en god øvelse.