Mitt Romney har forladt Guds eget land og er taget på en seksdages uddannelsesrejse for at højne sin udenrigspolitiske profil. Næppe havde den republikanske præsidentkandidat sat foden på engelsk jord – det først stop på hans tre nationers tourné – før han stiftede bekendtskab med ”the Real Gentlemen of The Press” i form af den konservative avis The Daily Telegraph.
Avisens US korrespondent havde meget belejligt dækket Romneys tale i denne uge til årets ”Veterans of Foreign Wars” kongres i Reno, Nevada. Udover et referat af præsidentkandidatens voldsomme bredside mod Obamas udenrigspolitik, indeholdt artiklen også et citat fra en anonym kampagnemedarbejder, der besang Romneys ”helt særlige forhold til den Anglo-Saksiske arv”.
Et ”helt særligt forhold” som ifølge kilden ikke ”deles af Det Hvide Hus”.
Romney kan da også fører sin slægt tilbage til nogle af de første pilgrimme, der i 1620 ankom med det gode skib Mayflower til den nye verdens kyster; til det område, vi i dag kender som New England i USA.
Det giver en ophøjet særstatus her til lands at have aner tilbage til Mayflower kontingentet – grundstammen i den gruppe, der langt senere fik betegnelsens WASPs – altså White Anglo-Saxon Protestants – og som udviklede sig til en snehvid, dominerende, magtfuld, rig overklasse.
Tænk: Boston. Tænk filmen: Bossen og Bumsen. Gæt, hvem, der i denne politiske parabel er Boss og hvem, der er Bums.
Romney kampagnen benægtede straks The Daily Telegraphs historie og betegnede den som ”falsk”.
I det demokratiske Hvide Hus var der sorte, sure miner.
Romney var startet sin dannelses tur til den gamle verden med brask og bram.
Men det blev bedre.
Romney, der selv stod i spidsen for De Olympiske Lege i Salt Lake City i 2002, fandt det på sin plads offentligt at nedgøre de organisatoriske OL-forberedelser i London og så tvivl om, hvorvidt befolkningen ville slutte op omkring det store sportsshow.
Ikke videre diplomatisk, Mr. Romney.
Et er, at briterne selv højlydt kritiserer arrangementets fejlskud, men en udlænding?
Absolutly Not, Mr. Romney.
Reaktionen kom hurtigt som en blanding af den let hovne britiske ”Stiff Upper Lip” og svirpende verbale pisk. Premierminister David Cameron svang krabasken, da han hånligt bemærkede, at der selvfølgelig var forskel på at arrangere et OL ude på bøhlandet(læs staten Utah) frem for i en pulserende storby som London.
Londons såkaldte øre, britisk politiks showmaster nummer et, borgmester Boris Jonhson, tog en mere direkte tilgang, da han spurgte en forsamling i Hyde Park:
-Der er en eller anden, der hedder Mitt Romney i byen, der siger, vi ikke klar. Er vi klar?
Londons øre havde ingen problem med at fange det rungende Ja.
Romney skyndte sig naturligvis at ”flip floppe”. Efter et privat møde med David Cameron, mente han pludselig, at London OL garanteret ville blive en bragende succes.
Romney sponserer selv en deltager i dette års OL, nemlig fru Romneys dressurhest, den 15 år gamle hoppe, Rafalca.
Både hestekendere og skatteeksperter har nøje studeret henholdsvis dyrets sportslige chancer og de økonomiske muligheder for en firbenet skatte afskrivning.
Rafalca er naturligvis placeret som en kapitalanbringelse i hestebusiness selskabet ” Rob Rom Enterprises LLC” i Californien.
Så mens de professionelle heste connaisseurs mener, at Romney-gangeren har nul chancer for at vinde en dressur medajle, når hestene begynder at danse, så er skattefolkene enige om, at der kan ligge guld på den lange bane for Romney-investeringen.
Alt imens Fru Romney bliver tilbage i London for at bivåne Rafalcas indsats, galoperer Mitt Romney videre på internationale diplomatis bonede gulve.
Næste forhindring: Israel og Polen.
Fortsættelse følger
Om bloggeren
Jeg har lidt svært ved at se “nyheden” i indlægget. Mitt Romney turde være verdens kendt for sin selvglade, overlegne holdning til sine medmennesker. Og jeg ville blive positivt overrasket, hvis ikke kløvningen dummer sig igen.
Manden har den helt klare opfattelse, at han er Guds gave, her på jorden. Indtil nu, ikke bestilt andet end at tage folk og systemet bagi.
Samfundsborger bliver manden næppe, og slet IKKE verdensborger!
Så jo, manden Mitt Romney er en spekulant, der kun tænker egen indkomst, indtil “ulykken” rammer ham. Og han begår en alvorlig bommert.
Blot han ikke er USA præsident i gernings øjeblikket. Så er skaderne begrænset til ham selv.
Men bevares, jeg vil da gerne læse fortsættelsen.
Bare så typisk amerikansk …. som en elefant i en glasbutik.
Jeg er alvorligt bange for, at det i Romney’s tilfælde langt fra er tilstrækkeligt med en enkelt dannelsesrejse!
Skal man virkelig være totalt ignorant for at blive republikansk præsidentkandidat?
Man kan godt lure hvem Gazan holder med!
Gad vide om Obama også var på uddannelsesrejse og i givet fald hvor?
Ignorance synes at være drivkraften i Det republikanske Parti ?
Gad vide hvor mange jobs Mr. Romney har skabt ved sit kuponklipperi ? Jeg beundrer pengemænd der vover pelsen og skaber arbejdspladser.
Hvor meget kan en pengemand som han sige en arbejdsløs middelklasse amerikaner ? Lige bortset fra at han er et bevis på den amerikanske drøm lever og har det godt. Der er selvfølgelig troen. Det selv om Romney repræsenterer en noget speciel afart af kristendommen.