Da den konservative retspræsident John Roberts torsdag formiddag i Washington begyndte at læse højt af den længeventede dom over ObamaCare, kom der sejrssmil frem på læberne og triumferende glimt af glæde i øjnene hos de tilstedeværende republikanske politikere i den amerikanske Højesteret.
Roberts gjorde det i entydige vendinger klart, at den 2700 sider lange ”Affordable Healthcare Act” var forfatningsstridig i forhold til ”handels paragraffen” i grundloven – den paragraf, der har været det primære juridiske omdrejningspunkt for de rødglødende argumenter for og imod det såkaldte ”individuelle mandat”, dvs. elementet af federal diktat i den store sundhedsreform.
Republikanerne troede, den var hjemme.
De tog fejl. Smil stivnede og øjne begyndte at rulle.
For i minutterne efter forsatte John Roberts med at præcisere at den samlede lov skam var helt indenfor rammerne af Forfatningen i forhold til en anden paragraf, nemlig statens skatteret, og at ObamaCare derfor i sin helhed måtte opfattes som lovlig.
De robeklædte højesteretsdommere delte sig som ventet fem til fire – men altså fuldstændig overraskende med den republikansk udpegede retspræsident Roberts selv som den afgørende stemme.
Alle havde regnet med at den rolle ville have tilhørt dommer Anthony Kennedy, der flere gange har været den juridiske brobygger mellem Højesterets konservative og liberale fløj.
Med sin historiske beslutning –og med Roberts tolkning i front – har Højesteret ganske vist juridisk velsignet Obamas signaturlov fra 2010, men også givet præsidenten et kæmpe problem i valgkampen mod Mitt Romney.
For et ting er jura. Noget andet politik.
ObamaCare er ikke en populær størrelse blandt de amerikanske vælgere. Nylige gallupundersøgelser viser, at selvom flertallet af borgerne tager vel imod mange af den komplekse lovs bestemmelser, så siger det samme flertal, at de er direkte fjendtligt indstillet overfor reformens underliggende præmis, nemlig ”Big Governments” angreb mod den individuelle frihed.
Kort efter dommen var faldet, opsummerede Mitt Romney da også den enkle politiske logik:
-Hvis vi vil af med ObamaCare, så må vi af med Obama som præsident.
Den republikanske kandidat understregede igen i den korte tale, at hvis han bliver valgt til november, så vil han ”på dag 1 som præsident omgående ophæve ObamaCare”.
Selv præsident Obama måtte i sine bemærkninger fra det Hvide Hus, hvor han kaldte Højesteretsdommen en ”sejr for alle amerikanere”, ærligt erkende:
-Jeg tror, det står klart, at jeg ikke gjorde det her(fremsatte loven –red.), fordi det var politisk smart.
Det kan være at retspræsident John Roberts – hvis udnævnelse, dengang senator, Barack Obama stemte imod – har gjort præsidenten en bjørnetjeneste ved at bruge Forfatningens skatteregel til at legitimerer sundhedsreformen.
Nu er det hele loven politisk set nemlig også blevet et spørgsmål om en skatteforhøjelse.
Ifølge ObamaCare skal alle amerikanere have købt sig en sundhedsforsikring i 2014. Hvis de ikke har gjort det, så bliver de ramt af en bøde(som altså er en skat), der skal inddrives af IRS –det amerikanske skattevæsen:
Et væsen, hvis popularitet i en amerikansk præsidentkampagne kan ligge på et meget lille sted.
Højesteretsdommen har på en meget konkret måde accentueret, at novembervalget bliver et valg mellem to fundamentalt forskellige syn på USA’s fremtid:
Et civiliseret, solidarisk samfund, der fremmer alle borgeres lige adgang til den amerikanske drøm, eller en socialdarwinistisk jungle-union, der udelukkende hviler på de stærkeste enkeltindividers ret.
Tilbage står, at Højesteretsdommen uden tvivl vil give den republikanske vælgerbase et politisk elektrochok.
De konservative kræfter i partiet, dvs. især Tea Party-bevægelsen, der rent faktisk blev skabt på ryggen af ObamaCares vedtagelse i 2010, kan nu igen se deres politiske mærkesag højt oppe på dagsordenen og vil derfor aktivt bakke op bag Mitt Romney – en kandidat som de skeptisk forud har brændemærket som værende en slags ”Østkyst Liberal”.
Den tidligere republikanske præsidentkandidat, Tea Party frontkvinden, Michele Bachmann, der var den med det bredeste smil i det første minut af chefdommer John Roberts oplæsning i Højesteret, havde fundet sin vanlige konservative dommedagstrompet frem, da hun talte efter afgørelsen var faldet:
-Vi har mistet vores religionsfrihed, som er en fundamental ret i vores Forfatning. Vi har mistet vores økonomiske frihed, som er en fundamental ret i vores Forfatning. Vi har mistet vores individuelle ret til at sætte kursen for vores land.
Intet mindre kunne gøre det for den ærkekonservative Bachmann, der i tide og utide omtaler præsident Obama for ”Sundhedsdiktatoren”.
At ObamaCare afgørelsen har sat fut i republikanske pengedonatorer er et faktum. Romney-folkene kunne meddele, at i timen efter Højesteretsdommen var faldet, strømmede over 300.000 dollars ind på kampagnekontoen. Allerede fra fredag er de såkaldte republikanske ”Super Pacs” klar med anti-ObamaCare reklamer for over 8 millioner dollars i svingstater som Ohio, Michigan og Florida.
Ironien er, at torsdagens Højesteretsdom også vil give Mitt Romney nogle forklaringsproblemer.
Ikke bare demokraterne, men også konservative kritikere internt i det republikanske parti, har igen og igen påpeget at Romney faktisk selv opfandt ”det individuelle mandat”, da han som guvernør i staten Massachusetts ikke bare gennemførte en sundhedsreform, men sågar også anbefalede Washington, at den kunne bruges nationalt.
De fleste har også for længst glemt, at allerede den republikanske tænketank ”The Hertitage Foundation” i Reagan årene var langt inde i en debat om, hvordan man kunne lave en mere retfærdig ”helhedsløsning” på sundheds spørgsmålet.
I dag omtaler de rask væk tankegangen som en ”kræft”, ObamaCare spreder i det amerikanske system.
Romney-kampagnen vil gøre sit yderste for at nedprioritere at sygdommen skulle stamme fra Massachusetts og i stedet ihærdigt forsøge at tage de nationale politiske stik hjem de næste afgørende måneder. De vil gøre alt for at gøre præsidentvalget til et referendum om Sundhedsreformen
På den måde kan Højesteretsdommen vise sig at være en sand pyrrhussejr for Barack Obama.
De iskolde fakta er dog stadig, at USA har en af de mest bekostelige sundhedssektorer i verden – den fylder over 17 procent af landets bruttonationalprodukt.
Men den er ikke for alle.
Sundhed versus Frihed?
Hvad er det for en modsætning?
Friheden i USA er allerede alvorligt handicappet, når man tager i betragtning, at verdens største økonomi udgrænser op mod 50 millioner amerikanere og placerer dem udenfor sundhedssystemet.
Vælgerne skal huske den 6. november at end ikke Højesteret kan beskytte det amerikanske folk mod deres egen politiske beslutninger.
Om bloggeren
Det er da i hvert fald et problem at få en bøde -fordi man ikke har råd til at købe en sundhedsforsikring!?
Enig Sofie – det svarer til, at når man køber en bil i DK, så er man forpligtet til at købe en ansvarsforsikring…
Paul har en pointe i, at det formentlig bliver en pyrrhus sejr for den siddende præsident. For nu har den republikanske base virkeligt et politisk argument for at samle sig og at bevæge sig mod stemmeboksen i november.
Slutteligt har jeg en præcisering: Super Pacs findes på begge sider af det politiske spektrum. Det er altså ikke et republikansk fænomen. Demokraterne – med den siddende præsident i spidsen agtede at forbyde dem, men kom på andre tanker, da de indså, hvor vigtige var i den politiske proces.
Ros til Paul for en nuanceret fortælling fra amerikanske.
Dette er da en gang forvrøvlet propaganda man sku tro at BT er et fox produkt for det første hedder det ikke obamacare det er en repuplicansk spin desuden er der en undersøgelse der viser at flertal i USA er for den
og det er rigtigt at der er super pacs på begge sider men det er da 100 / 1
CWS, du har da helt misset det!!!
Det er en god lovgivning, at man skal købe en ansvarsforsikring, når man køber en bil.
Hvorfor skal jeg straffes, hvis du kører mig ned, og du ikke har råd til at betale erstatning??
Hvem skal så betale mig, det offentlige, ja tak, det flot!