To byer. To taler. To præsidentkandidater. Samme stat. Samme dag. Sådan var det torsdag i den afgørende svingstat Ohio.
Mitt Romney i det republikanervenlige Cincinnati.
Barack Obama i det demokratiskstemte Cleveland.
Men det var ikke de politiske budskaber, der i første omgang gjorde indtryk.
Det var de to kandidaters fremtræden.
Mitt Romney tror nu på, at han faktisk kan vinde til november.
Barack Obama derimod har indset, at der er en reel mulighed for, at han taber.
For Obama har juni været en måned fra det politiske helvede.
Dårlige jobskabelses tal – en arbejdsløshedsprocent, der klikkede en tak op og lagde sig på 8,2.
En spritny undersøgelse fra den amerikanske nationalbank, Federal Reserve, der viste, at middelklassens gennemsnitlige velstand er faldet med 40 procent fra 2007 til 2010.
Beskyldninger om, at Obama-administrationen med vilje har lækket sensitive nationale sikkerhedsoplysninger, for at tegne et billede af præsidenten som en beslutningsdygtig, benhård Commander in Chief. Udtalelser, der blev taget til indtægt for at Obama levede på en anden planet:
-Det går godt i den private sektor”, var præsidenten vurdering af landets økonomiske situation for en uge siden.
Præsidentens bemærkning om, at han ”ikke havde tid til” personligt at deltage i den principielt vigtige valgkamp i Wisconsin, hvor den republikanske guvernør Scott Walker bragede af sted med sin klare anti-fagforeningslinje, faldt ikke alene mange loyale demokratiske partisoldater for brystet, men placerede omgående den ellers sikre Obama-stat på ”måske”-listen.
Værst af alt:
Der er oprør på de indre linjer i det demokratiske parti.
Flere fremtrædende toprådgivere har offentligt sagt, at Obamas giftige kritik af Mitt Romneys forretningskarriere som CEO for Bain Capital, den hånlige udstillingen af hans rigdom og placering i den ene procent af den amerikanske befolkning, der har penge nok, er med til at ”fremmedgøre middelklassens opfattelse af, at det demokratiske parti tror på, at USA er mulighedernes land”.
Der er simpelthen udbrudt valgpanik i de demokratiske rækker, fordi pessimismen breder sig blandt vælgerne.
En pessimisme, som Obama forsøger at tale væk i sin vanlige kampagnestil, men det virker ikke.
Det var ikke nogen god tale Obama holdt i Cleveland.
Den var alt for lang. Han virkede ikke som sig selv. Han kom ikke med klare, positive løsningsforslag på den aktuelle økonomiske krise, men stablede endnu et frontalangreb på benene vendt mod ”Mr. Romney og hans republikanske allierede i Kongressen”.
Det virkede nærmest som om Obama var lidt fortørnet over, at det ikke gik ham bedre. Ikke et godt grundlag at føre valgkamp på i hårde tider.
Mitt Romney har ikke været sen til at udnytte, at det gode politiske skib M/S Obama tager vand ind og ligger for svaj langt fra folkekysten. Demokraterne har igen og igen hamret løs på Romney som en mand, der var ude af følingen med det amerikanske folk.
I sin korte, koncise og velafleverede tale i Cincinnati i torsdags spurgte den republikanske præsidentkandidat retorisk:
-Hvem er ”out of touch” nu?
Romney har en pointe. Og den bliver bemærket, hvor det tæller.
Blandt vælgerne.
Om bloggeren
