Vi kan ikke afskrive Trumps vælgere som idioter

MEDIERNE KAN ikke lide ham. Institutionerne er imod ham. Wall Street er usikre på ham. Han lyver, kommer med racistiske kommentarer og nedværdiger kvinder. Alligevel er Donald Trump her få dage før det amerikanske præsidentvalg på ingen måde distanceret i kampen for at blive USAs 45. præsident. Tværtimod er han i flere meningsmålinger på højde med Hillary Clinton og går frem i flere af de vigtige stater. Det kan synes absurd, og man kan sagtens afskrive halvdelen af USAs befolkning som klamphuggere, idioter og white trash, når de kan finde på at stemme på en mand som Trump. Og – som Hillary Clinton gør – karakterisere halvdelen af Trumps tilhængere som ‘en sørgelig skare. Racistiske, sexistiske, homofobiske, fremmedfjendske, islamofobiske’. Man kan også spørge sig selv, hvad det egentlig er, der sker? Ikke bare i USA, men i store dele af det, vi normalt kalder den vestlige, demokratiske verden.

EN VÆSENTLIG grund til, at mange stemmer på Trump i USA, er en dyb aversion mod Hillary Clinton. Mange kan bare ikke lide hende. New York Magazine har fornylig opsøgt ni traditionelt republikanske kvinder, der stadig – altså efter afsløringerne af Trumps sexistiske kommentarer om kvinder – vil stemme på ham. Mange af dem ser Hillary som grisk, magtsyg og repræsentant for det etablerede politiske system, som de afskyr, og som de mener er skyld i almindelige menneskers problemer. Modstanden mod Hillary er, ifølge magasinet, den væsentligste grund til, at kvinderne holder fast i Trump. Som Debbie Eberly, en præst fra Iowa, siger, når hun bliver bedt om at forholde sig til Hillary: ‘Jeg ville til enhver tid hellere være alene i et værelse med Trump’.

ANDRE SER TRUMP som den sande repræsentant for det arbejdende folk. Selv om han er milliardær. ‘Det er virkelig ironisk, at en så rig som ham (Trump) kan ramme arbejderklassen, men det kan han’, siger Nicole Martin. Det er noget nær en trend, at store dele af vælgerne i den demokratiske verden vender sig mod de store, etablerede partier og fortællinger. Mod de store institutioner, mod den toneangivende presse og de etablerede politikere. Fordi de ikke føler sig hørt og set. Fordi de bliver fremmedgjort og ikke kan se, at deres dagligdag og virkelighed bliver taget alvorligt. Fordi de ikke føler sig godt nok repræsenteret af de folk, der er valgt til at varetage deres interesser.

TRUMP HAR formået at blive ‘folkets stemme’, som det formuleres af en af de vælgere, som BT forleden mødte i den amerikanske sydstat Tennesee. Samme tendens gør sig gældende i Europa, hvor modstanden mod EU og de etablerede partier og institutioner udmønter sig i afstemning efter afstemning. Brexit, det danske nej til yderligere EU-integration og parlamentsvalg i Holland, Sverige, Frankrig, Ungarn og Danmark, hvor oprørspartierne – hvor forskellige de end er – har vundet frem. Man kan selvfølgelig afvise Trump, Marine Le Pen, Geert Wilders, Pia Kjærsgaard, Pernille Vermund og de andre med et skuldertræk, men det er for farligt. De etablerede partier og fornuftige samfundsstøtter må tage nødskriget fra folket alvorligt. Og komme dem i møde. Ellers ender det med, at verden regeres af Trump-kloner. Det ville ikke bare være sølle. Det ville være en katastrofe.

 

Af Olav Skaaning Andersen, ansv. chefredaktør

Kommentarer er lukket.