Hykleri og dobbeltspil på Rådhuspladsen

SITUATIONEN VAR den værst tænkelige. Så slem, at det faktisk var et mareridt. Terrortruslen mod Jyllands-Posten, JP/Politikens Hus og især avisens kulturredaktør Flemming Rose og tegner Kurt Westergaard var så overhængende, at både avisen og koncernen var i en form for undtagelsestilstand i flere år omkring 2008 – 2011. Truslen om terror var meget konkret, hvilket man blandt kan læse detaljeret om i den nyligt udgivne og meget omdiskuterede bog ‘Syv år med PET’. Enhver kan sætte sig ind i, at både de truede personer – og de ansvarlige ledere for tusindvis af medarbejdere i de berørte bladhuse – var i en ekstrem presset situation. Nu har en ny bog kastet lys over, hvad der reelt skete i de svære år i et bladhus, hvor JP skulle håndtere terrortruslen fra islamister, fordi Flemming Rose i 2005 bad 12 tegnere afbilde profeten Muhammed.

DET ER både overraskende og skræmmende at læse de første, grundige omtaler af Flemming Roses bog, ‘De besatte’ i Information og Weekendavisen. Rose fortæller hvordan han fik mundkurv på af JP/Politikens topledelse, anført af daværende bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl. Han måtte ganske enkelt ikke – på nogen måde – ytre sig om den sag, både avisen og koncernen ellers i højtidelige toner havde forsvaret. I ytringsfrihedens navn. Det var et – sikkert velment – forsøg på mindske terrortruslen, men det var også rendyrket hykleri. JP/Politikens topledelse sagde ét, men gjorde bag kulisserne noget helt andet. For at hylde ytringsfriheden og sagen, indførte Jyllands-Postens fond – med Jørgen Ejbøl som formand – en ytringsfrihedspris. De kørte med andre ord høj cigarføring den ene dag, og satte så hemmeligt tommelskruerne på Rose den næste. Det er ikke kønt.

DET VAR – ifølge Flemming Rose – Jørgen Ejbøl, der førte an. Ejbøl, der i en lang årrække har været en af Danmarks mest magtfulde avischefer, pressede både JPs chefredaktør Jørn Mikkelsen og koncernchef Lars Munch til at sørge for, at Rose ikke måtte skrive eller tale om hverken Muhammed-tegningerne eller ytringsfrihed generelt. Det blev helt absurd i januar 2011. Da havde Rose skrevet to klummer om emner, der strejfede emnet ‘ytringsfrihed, og daværende koncernchef Lars Munch kom forbi hans kontor. Rose citerer ham i bogen for at sige. ‘Du bør holde en pause fra den slags emner’. Iøvrigt yderst mærkværdigt, at det er koncerndirektøren og ikke chefredaktøren, der udsteder den slags redaktionelle ordrer på Jyllandsposten. Det er i givet fald et brud på mediansvarsloven.

MEN JØRGEN EJBØL nøjedes ikke med at sende gesandter ud for at sætte sin gamle ven gennem et kvart århundrede på plads. Ved flere lejligheder blev Flemming Rose voldsomt overfuset af den mand, der tidligere havde kaldt Rose et ‘ikon’ og rost ham for sin ubestikkelighed i forhold til ytringsfrihed. Nu mener Ejbøl, at Rose har ‘totalsvigtet’ og sat ’sin egen person over fællesskabet’. Alle anerkender, at topledelsen i JP/POL var i en ekstrem svær situation. Men det var Flemming Rose også. Det er ikke kun dobbeltmoralsk, at topledelsen i i JP/Politikens Hus spillede med to dagsordener. Det er også uanstændigt at behandle Flemming Rose, sagens hovedperson, så voldsomt. Dermed gør man ham ansvarlig for, at de militante islamister har sat en skræk i livet på os alle. Det er ikke i orden.

Af Olav Skaaning Andersen, ansv. chefredaktør

Kommentarer er lukket.